L2 - Astma Flashcards
Hvad er definitionen på astma?
Kronisk inflammation i luftvejene som fører til variabel og reversibel luftvejsobstruktion.
Astma kan inddeles i to forskellige grupper. Nævn disse.
Th2/eosinofil astma (allergisk)
Non-Th2/neutrofil astma (non-allergisk)
Hvad karakterisere luftvejene hos et pt. med astma?
Fortykket glat muskulatur. Dybe krypter med mange bægerceller og meget sekret. Under et astmaanfald kontrahere bronkierne sig og det bliver endnu svære at trække vejret.
Hvad er årsagen og hvilke risikofaktorer er der for udviklingen af astma?
Årsagen kan både være genetisk og miljømæssig.
Luftforurening, rygning, allergi, luftvejsinfektioner (især virusinfektioner som barn), støv og røg eksp. ifbm arbejde
Hvor mange i Danmark har astma?
5-10%
Hvordan stilles diagnosen astma?
Anamnesen er central.
Hyperaktivitet i lungerne skal påvises:
- Variabilitet ved PEF-måling (minimum 10%)
- Reversibilitet ved spirometri med luftvejsudvidende eller inflammationsdæmpende medicin (B-2 agonist)
- Farmakologisk eller anstrengelses provokation
- FEV1 stigning med 300 ml og 6%
Hvilke farmakologiske provokationstests findes der? Hvordan fungerer de og hvornår er de positive?
Direkte: Metakolintest, binder direkte til muskarinreceptorer (medfører bronkokonstriktion vha. parasympatiske nervesystem). Denne test er signifikant positiv når der er 20% fald i FEV1.
Indirekte: Mannitoltest frigør histamin, prostaglandin, leukotriener (kan bevise om der er inflammation og hyperaktivitet i lungerne). Denne test er positivt ved 15% fald i FEV1.
Hvordan laver man en anstrængelsestest og hvornår er den positiv?
Vha. cykel eller løbebånd. Er positiv ved et 10% fald i FEV1.
Hvilken test bruges især på idrætsudøvere til at stille diagnosen astma?
Eukapnisk hyperventilationstest (hyperventilerer med maske på i 6 min. Får tilført CO2 da det bliver udvasket ved hyperventilation. Laver spirometri gange flere efterfølgende)
Hvilke andre undersøgelser kan man lave for at udrede pt. for astma?
Exhaleret NO (afspejler eosinofil inflammation i luftvejene)
Blodprøver (leukocytter og differentialtælling - herunder andel eosinofil i blod, total IgE)
Allergitest: standard specifik IgE
Andre: vurdering af øvre luftveje, rhinitis/nasal polypper
Gentagne luftvejsinfektioner/pneumoni - evt. CT thorax, ekspektorat til mikrobiologisk us.
Hvilke komplikation kan astma give?
Remodellering og arvævsdannelse i slimhinden i de små luftveje
Eksacerbationer (nogle indlæggelseskrævende, sjældent dødeligt udfald)
Individuelt impact (nedsat fysisk funktion, træthed, depression og sociale konsekvenser –> fald i livkvalitet)
Sanfundsmæssig impact (mange i skole og erhversdygtig alder)
Hvad er behandlingen mod astma?
Skal behandles medicinsk (ICS) tidligt for at undgå eksacerbationer - selvom det er en “mild” sygdom med få symptomer
Undervisning af pt. individuelt eller i grupper (bedre compliance og behandlingforløb)
Non-farmakologiske tiltag: rygeophør, motion
Hvad står ICS for?
Inhalerede kortikosteroider
Hvilken medicinsk behandling kan man bruge mod astma?
Grundstenen er ICS.
Derudover kan man bruge add-on behandling:
- LABA (formoterol - en slags LABA har også egenskaber til at virke middelhurtigt og foretrækkes derfor ved p.n. brug.)
- LAMA - tillægges ved persisterende obstruktion
- Leukotriene receptor antagonsit (tablet)
Hvad står LABA for?
Long acting beta2 agonist
