Kultur og uformelle institutioner Flashcards
Meyer & Rowan + DiMaggio & Powell + Øvelse om Mærsk
Hvad er Meyer og Rowans centrale pointe?
I det postindustrielle samfund afspejler den formelle struktur i mange organisationer i højere grad myterne i de institutionelle omgivelser end deres egentlige fordringer til en effektiv organisering.
Hvad er institutionelle organisationer, jf. Meyer og Rowan?
Det er organisationer, der er formede og påvirkede af spilleregler
Hvad er formelle strukturer, jf. Meyer og Rowan?
handler om de kendetegn en organisation har
○ F.eks. Organisationsdiagrammet
○ F.eks. De konkrete politikker –> krænkelsespolitik (værdier organisationen flager eksplicit)
Hvad er myter, jf. Meyer og Rowan?
Myter definerer de formelle strukturer i en lang række organisationer og har to overordnede karakteristika:
1. De er rationaliserede og upersonlige forskrifter
2. De er institutionaliseret i udpræget grad. Derfor bliver deres legitimitet helt naturlig og taget for givet.
Hvad er rationalitetens legitimitet, jf. Meyer og Rowan?
Gældende teorier tager for givet at organisationer bliver effektive i succesfulde i det moderne samfund (pga. bureaukratisk indretning). Det er ikke altid mest effektivt, men det er forestillingen om legitimiteten i rationaliteten, der gør dem legitime.
Hvad er rationaliserede myter, jf. Meyer & Rowan?
Rationaliserede myter er myter, der ikke er mest effektive, men bare det der giver mest mening ift. vores verdensopfattelse. Det er altså forestillingen om det, der er rationelt.
F.eks. er MUS samtaler en rationaliseret myte. Det er egentlig ikke særlig effektivt, da personalet ofte ikke gider at være der, og ofte vil lederne alligevel ikke ændre på noget. Men det gøres fordi MUS er en del af at være en legitim organisation.
Hvilket eksempel er der på en organisation, der lever på rationaliserede myter?
Hospitaler.
Hvad er ceremoniel adoption?
Når der kommer et pres, laver organisationer politikker, men de får ikke reelt betydning for organisationen.
De adopterer presset ceremonielt, men det fylder ikke i deres praksis.
Hvad er dekobling, jf. Meyer og Rowan?
Organisationer, der er opbygget omkring effektivitet søger at bevare et tæt forhold mellem deres strukturer og aktiviteter.
Dekobling er derimod, at der ofte i organisationer ikke er sammenhæng mellem de formelle strukturer og måden de agerer inden i organisationen.
Hvilke eksempler er der på organisationer, der bevidst bruger dekoblede strategier?
Dekobling kan være nødvendigt for at det kan fungere i organisationen.
F.eks. ligges jobopslag op, fordi det er lovmæssigt (formelle strukturer). Dog er det oftest internt eller også har man favorisering i, hvem man tilvælger/fravælger (interne strukturer).
F.eks. militæret - der gøres opgaven ikke direkte klar. Opgaven er jo at skulle kunne slå ihjel, men det skriver man ikke eksplicit.
Hvordan kan ceremoniel adoption anvendes på Bianco?
Man kan sige, at Bianco ceremonielt adopterer presset omkring social ansvarlighed, men at det ikke er noget, der fylder i deres praksis.
F.eks. begyndte forbrugerne at stille spørgsmålstegn til Biancos ‘code of conduct’ som intet nævner om ligeløn.
Det er altså først, når Bianco begynder med ‘Equal Pay not Enough’, at folk stiller spørgsmålstegn til deres sociale ansvarlighed. Udfordringen, der opstår heraf, er deres evne til at bevare ceremoniel overensstemmelse. Altså deres værdier internt. Der opstår her et ‘gap’ mellem deres formelle strukturer, og deres faktiske arbejdsaktiviteter.
Hvordan kan dekobling anvendes på Bianco?
Med kampagnen ‘Women Need More’ signalerer Bianco en værdi om, at kvinder bør få højere løn end mænd, da deres udgifter er højere. Dette røg de ud i en shitstorm bl.a. pga. at de ikke aktivt gjorde noget.
Bl.a. skrev kritikere, at virksomhedens pris på kvindesko stadig var samme niveau som deres sko til mænd.
Derudover skulle man tro, at de med sådan et statement bør give deres kvindelige medarbejdere højere løn, men dette var heller ikke udtalt eller bevist.
Derfor opstod der en spænding mellem formal og informal institutions.
Hvad handler DiMaggio og Powells tekst om?
Teksten forklarer om, hvordan ensliggørelsen foregår, og går derfor tættere på isomorfisme dynamikken.
Hvordan definerer DiMaggio og Powell isomorfisme?
Isomorfisme er ensretningen af organisationer som følge af et institutionelt pres.
Hvilke årsager er der til, at organisationer bliver mere ens, jf. DiMaggio og Powell?
Der er tre forskellige isomorfe mekanismer.
Coercive = tvangsmæssig (f.eks. er der lovmæssigheder til, hvordan et vandværk skal drives)
Mimetisk proces = efterligner andre virksomheder pga. usikkerhed (f.eks. CBS’s værdier er inspireret af Harvard University)
Normativ pres = drevet af menneskerne i organisationen - en ensliggørelse af de interne værdier (f.eks. når vi CBS-studerende bliver ansat i virksomheder, vil vi integrere vores baggrund og viden i organisationerne, der gør at de vil komme til at ligne hinanden)
