Kræft

Question 1

Hvad er kræft

Answer 1

Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Ukontrolleret cellevækst.

Question 2

Hvad er en ondartet svulst?

Answer 2

En ondartet svulst (malign tumor) opstår ved at cellerne er muterede og har mistet en række af deres normale egenskaber.

Cellen kontrolleres ikke længere af de normale mekanismer.

Cellen bliver mere udifferentieret, det vil sige at den mister sit formål og sin funktion, og væksten hæmmes ikke af de normale faktorer.

Question 3

Hvad er en Godartet knude (benign tumor)

Hvorfor godartet?

Answer 3

Celler, der deler sig for meget et sted og danner en knude.

Cellerne ser normale ud, der er bare mange af dem.

Question 4

Hvad er apotose

Answer 4

Programmeret celledød

Question 5

Hvad er hyperplasi?

Answer 5

Abnorm vækst af celler, væv eller organer, pga. øget celletal.

Question 6

Hvad er dysplasiske celler?

Answer 6

Celler, der formerer sig for meget og som har en unormal form og indbyrdes placering, kaldes dysplastiske celler. Sådanne celler kan være et forstadie til kræft.

Question 7

Hvad er metastaser?

Hvordan opstår dette?

Answer 7

Spredning af kræft celler.
Hvis kræftcellerne vokser ind i blod- eller lymfebanen, kan de sprede sig fra det sted i kroppen, hvor kræften er opstået.

Question 8

hvad betyder genvarianter i denne sammenhæng?

Answer 8

Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl.
Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.
Kan ophobe sig med alderen.

Question 9

Giv et eksempel på at en DNA-skade bliver til en mutation? Hvad sker der herefter?

Answer 9

Skaderne, som solens ultraviolette stråler påfører DNA, kan medføre, at en DNA-polymerase indsætter en forkert nukleinsyre der, hvor skaden er. Det vil sige, at DNA-strengen efter endt kopiering vil indeholde én ændret nukleinsyre. Det kalder man med andre ord en mutation.

Den kopierede DNA-streng ender i en ny celle, og herfra vil mutationen, som startede med at være en DNA-skade, være permanent.

Question 10

Hvordan kan DNA skade medfører at Kromosomer blandes?

Hvad betyder translokation.

Answer 10

DNA-skader kan også være så kraftige, at kromosomet brækker over

Det vil i langt de fleste tilfældemedføre, at cellen dør.

Cellen vil prøve at reparere denne fejl.

Den ene del af kromosomet kan blive limet sammen med et helt andet kromosom. I sådanne tilfælde bliver en del af et kromosom flyttet til et andet. Det kalder man også for en translokation.

Question 11

Hvad betyder Amplifikation af gener?

Answer 11

DNA-skader kan også medføre, at DNA-polymerasen kopierer den samme sekvens adskillige gange.

Det kan medføre, at et gen eller flere pludselig bliver overrepræsenteret i den nye celle. Et gen er blevet til flere – genet er blevet amplificeret.

Question 12

Hvad er en punktmutation?

Answer 12

En nukleinsyre er blevet udskiftet til fordel for en anden, kaldes mutationen for en punktmutation

Question 13

Hvad betyder tilfældige mutationer, og sker dette ofte hos celler?

Answer 13

Mutation kan ske spontant uden ydre påvirkninger.
Ex: fejl under kopieringen af cellens mange nukleinsyrer

Det vil sige, at kopieringsfejl får lov til at bestå i en celle ud af en million celler, der deler sig. Her er den hyppigste form for mutation en punktmutation

Question 14

Hvad er kræftgener?

Answer 14

Det er kun mutationer i særlige gener, der kan være kræft-fremkaldende.
De kaldes for kræftgener og udgør kun en lille del af det samlede antal gener.

Dvs. at det kun er få hundrede af cellens 30 til 40 tusinde gener, der med en særligmutation kan bidrage til, at en ellers normal celle udvikler sig til en kræftcelle.

Question 15

Hvorfor er risikoen for at få en kræftfremkaldende mutation er meget lille? (3 ting)

Answer 15

1) Reparationsenzymer sørger for at gøre DNA-skaden god igen
2) Hvis DNA-skaden ikke repareres, begår cellen ofte selv-mord
3) Hvis DNA-skaden alligevel får lov til at bestå og bliver til en mutation, er risikoen for, at det er et kræftgen, der er blevet ramt, meget lille.

Question 16

Hvis et kræftgen er muteret, er det ikke sikkert, at mutationen er kræftfremkaldende, men hvorfor?

Answer 16

Den bliver kun kræftfremkaldende, hvis den rammer kræftgenet særlige steder – for eksempel hvis den ændrer koden i et af genets kodende dele, exons.

Question 17

Barriere 1: reparationsmekanismer

Answer 17

Celler har en evne til at reparere DNA-skader, så cellerne ikke får mutationer.

Hvis en celle får en mutation i et DNA-reparationsgen (kræftgen), mister cellen evnen til at reparere DNA-skader.

Question 18

Barriere 2: kontrol af celledeling

Answer 18

Hvis den spirende kræftcelle får en ny mutation i et andet kræftgen (proto-onkogen), kan cellen skabe sit eget vækstsignal. På den måde sætter den spirende kræftcelle sig ud over kroppens kontrol af celledelingerne

Question 19

Barriere 3: tumorsuppressorer

Answer 19

Den spirende kræftcelle har nu potentielt fået evnen til at dele sig ukontrolleret. Men cellen opfatter det selvskabte signal til at dele sig som et utidigt signal. Derfor bliver signaletbremset af særlige proteiner, tumorsuppressorer, og cellen deler sig ikke. Hvis cellen skal bryde denne barriere, kræver det endnu en mutation i et kræftgen (tumorsuppressor-gen).

Hvis det sker, vil cellen for en kort stund være i stand til at dele sig ukontrolleret, og der vil opstå en klon af celler, som indeholder de samme tre mutationer.

Question 20

Barriere 4: selvmord

Answer 20

De spirende kræftceller vil nemlig opfatte mutationerne som skader, og det vil få cellerne til at begå selvmord (apoptose).

Hvis de spirende kræftceller skal overleve i kroppen, kræver det, at cellen undgår at begå selvmord.

Det vil kræve endnu en mutation i et kræft-gen (overlevelses- eller døds-gen).

Question 21

Barriere 5: immunsystemet

Answer 21

Immunsystemet slår ned på alt, som er fremmed i kroppen.

De spirende kræftceller vil med deres mutationer blive opfattet som fremmede og derfor tiltrække kroppens immunsystem.

Men spirende kræftceller kan overleve, fordi de får en ny ekstra mutation.

De spirende kræftceller er nu blevet “accepteret” af kroppens immunsystem.

Question 22

Barriere 6: angiogenese

Hvad sker der med kræft-svulsten, hvis den ikke overlever denne barrierer?

Answer 22

Celler kræver de næring for at overleve.
Energi og næring kommer med blod-strømmen.
Det vil sige, at kræftcellerne skal sørge for, at der bliver dannet blodkar (angiogenese), for at kræftsvulsten kan overleve.

Det er ikke en evne, de spirende kræftceller er “født med”, og det kræver igen nye mutationer, hvis det skal kunne lade sig gøre.

Hvis der ikke dannes nye blodkar, vil kræftsvulsten enten blive udsultet og forsvinde eller forblive meget lille.

Question 23

Barriere 7: kromosomernes ender (telomere)

Answer 23

Hver gang en celledeler sig, slider den en lille smule af telomerene, og det kan mærkes i en kræftsvulst, der har mange, mange celledelinger bag sig.

Det går godt det første lange stykke tid, men på et tidspunkt vil kromosomernes ender være så korte, at cellerne stopperderes delinger og dør.

De spirende kræftceller vil kun overleve, hvis de sørger for, at sliddet på kromosomernes ender ophører. Det sker kun, hvis en af dem rammes af endnu en mutation i et særligt kræftgen (telomerase-genet).

Question 24

Barriere 8: metastasering

Hvad sker der herfra?

Answer 24

Kræftcellerne får evnen til at gnave sig ud af den primære svulst og sprede sig til andre dele af kroppen. Det kræver endnu flere mutationer. Det er nemlig – igen – ikke en evne, de spirende kræftceller er født med, men en evne de skal tilegne sig.

Hvis den spirende kræftcelle får de nødvendige mutationer, vil cellen ikke møde flere naturlige barrierer.

For at komme af med kræftcellerne skal de bekæmpeskunstigt – det vil sige med behandling: kirurgi, kemoterapieller strålebehandling

Question 25

Forklar intravasation.

Answer 25

Invadering af cancerceller gennem basalmembranen og ud i blod - eller lymfekar.

Blodforsyningen, i tumorens omgivelser, giver de løsrevne celler mulighed for at migrere ind i blodbanen og metastasere til forskellige steder

Question 26

Ekstravasation

Answer 26

I denne fase bevæger kræftcellerne sig fra blodet, og udvikler interaktion med det omkringværende væv, hvor de etablerer en ny tumor. Den nye tumor danner forbindelser i matricen, og begynder at ændre og invadere sundt væv.