Koalitionsteori og regeringsdannelse Flashcards
Hvad er regeringsdannelse et eksempel på?
Koalitionsdannelse
Hvorfor er regeringen vigtig?
Den fremsætter næsten alle lovforslag og er den udøvende magt i form af implementering af lovgivningen.
Hvilke tre demokratiske, parlamentariske systemer findes der?
Præsidentialisme: Vælgerne vælger parlamentet og præsident uafhængigt af hinanden i uafhængige valghandlinger. Præsidenten vælges direkte af vælgerne og ikke parlamentet. Findes i USA.
Parlamentarisk: Vælgerne vælger parlamentet og regeringen udgår af parlamentet. Findes i Danmark.
Semi-præsidentialisme: Vælgerne vælger præsident og parlament og det er også præsidenten, der udpeger statsministeren, men regeringen kan også afsættes af parlamentet. Frankrig.
Hvad er forskellen på kooperative og non-kooperative modeller?
Kooperative modeller antager, at når koalitioner først er dannede, bryder de ikke sammen. Et samlet syn.
Non-kooperative modeller fokuserer på aktørernes nytte og hvad der er rationelt for det enkelte parti. Man ser efter stabil ligevægt, hvor et flertal ikke vil noget andet.
Hvordan defineres “minimalt vindende koalitioner”?
Koalitioner skal være vindende og ikke rumme partier, som er unødvendige for at gøre koalitionen vindende. Denne model er office-seeking og kooperativ.
Hvad er forskellen på office-seeking og policy-seeking?
Man går op i de private goder, der fører med regeringsmagten vs. man går op i at gennemføre politik.
Hvordan defineres “minimalt forbundne vindende koalitioner”?
Koalitioner skal være vindende og forbundne og dernæst ikke rumme partier, som er unødvendige for at gøre koalitionen vindende og forbundet. Kooperativ med et policy-seeking element. Antager, at partierne kan ordnes på én dimension. Koalitioner er forbundne, hvis ikke der er huller på den endimensionelle skala.
Hvordan defineres medianteoremet?
Non-kooperativ model med policy-seeking og én dimension. Denne model handler om, hvem der vil være afgørende i et parlament. Medianpartiet kan altid forlange at være i regering og er derfor dominerende.
Hvad er den teoretiske forventning til flerdimensionalitet?
KAOS. I den hypotetiske situation med tre partier og to kan danne regering, så foregår forhandlinger om og om igen. Eksempel: B er medianparti og danner regering. A og C er utilfredse og vælter B og tager selv over. B går nu sammen med A. C foretrækker B alene, hvis den ikke selv kan danne regering og så starter det forfra.
Hvordan defineres “porteføljeallokeringsmodellen” og hvad kan siges om stærke partier?
Her bestemmer ministeren politikken inden for sit ressortområde. Dette begrænser antallet af policy-punkter, der er at vælge imellem. Non-kooperativ, policy-seeking. Det indebærer, at nogle partier er stærke. Et parti er stærkt, hvis det deltager i alle regeringer, som foretrækkes af partier, der har et flertal frem for regeringen, hvor partiet tager alle ministerposterne selv. Forventningen er, at et stærkt parti vil være i regering.
Hvordan defineres “policy-horisont-modellen”?
Policy-rationelle, non-kooperativ model. Policy-horisonter betyder, at der er grænser for, hvor langt partier vil strække sig og gå på kompromis. Enten fordi vælgerne straffer dem for meget for kompromis eller hvor meget partilederen kan gå med til på partiets vegne. Policy-horisonten ligger lidt længere ude end indifferenskurven. Der hvor både indifferenskurver og horisonter krydser hinanden eller er størst, er det bedste bud på en regering.
Dog er det problematisk at fastsætte policy-horisonter.
Hvordan defineres “den dobbelte magtbasemodel”?
Endimensionalitet, non-kooperativ, policy-seeking. Man sætter Office Capacity til 30 mandater og det kan være med til at forklare, hvorfor medianpartiet ikke altid er i regering. Man skal nemlig både have folk til ministerposter og varetage Folketinget.
