Kar Flashcards
Beskriv i detaljer opbygningen af blod-cerebrospinalvæske (CSF)-barrieren.
- Blod-cerebrospinalvæske barrieren er en barriere mellem blodet of cerebrospinalvæsken.
- Kapillærerne i plexus choroideus er fenestrerede, og endotelcellerne udgør derfoe ikke en egentlig barriere.
- Blod-cerebrospinalvæske barrieren dannes derimod af ependymcellerne i plexus choroideus, der her er forbundet med tight junctions.
- Ependymcellerne i plexus choroideus udøver en nøje kontrol med, hvilke substanser der får lov til af passere over i cerebrospinalvæsken.
- Denne barriere er særdeles vigtig, idet der er meget nær fri passage imellem hjernevævet og cerebrospinalvæsken, hvorfor substanser, der når over i denne, kan påvirke neuroner direkte forskellige steder i CNS
Angiv hvor og hvordan dannelsen af CSF foregår, samt passagevejene for CSF til de venøse sinus.
Dannelsen af cerebrospinalvæsken finder sted i plexus choroideus i hjernens ventrikler.
I hver ventrikel grænser ependymet i bestemte områder direkte og til pia mater, og ependym og pia mater danner herved tilsammen en membram tela choroidea.
Svarende til tela choroideae er pia mater stærkt vaskulariseret, og i visse områder af hver ventrikel danner arterioler og kapillærer karnøgler, som poser ind i ventriklens lumen. Disse betegnes plexus choroideus.
Ependymcellerne er kubiske og indeholder talrige mitochondrier, lange, uregelmæssige orienterede mikrovilli på den ventrikulære overflade, og den basale plasmalemma har talrige indfoldninger. Zonulae occludentes på de laterale flader forsegler intercellulærrummet mod lumen.
Cellernes funktion er, at regulere transport af vand og opløste stoffer fra blodet til ventriklerne. Na+/K+ ATPaser på den apikale membran giver ophave til den osmotiske gradient, der driver væske ud i subarachnoidalrummet.
Cerebrospinalvæsken starter i lateralventriklerne. I sideventriklerne danner tela choroidea medialvæggen af lateralventriklerne, i 3. og 4. ventrikel danner tela choroidea loftet. Fra lateralventriklerne bevæger det sig gennem foramen interventrikulare til 3. ventrikel og videre gennem aquaductus cerebri (aquaductus Sylvii) til 4. ventrikel. Herfra kan det bevæge sig ned i canalis centralis i rygmarven eller bevæge sig ud i subarachnoidalrummet. Hvert lateralt hjørne af 4. ventrikel har et hul (foramen Luschkar), og der findes desuden et 3. hul kaudalt i midtlinien (foramen Magendii). Igennem disse huller passerer cerebrospinalvæsken over i subarachnoidalrummet til hhv cisterna pontis og cisterna magna. På et tidspunkt vil cerebrospinalvæsken bevæge sig op til det supratentorielle rum igennem incisura tentorium, og herfra kan cerebrospinalvæsken reabsorberes til sinus sagittalis superiorgennem granulationes arachnoidea, hvor dura mater gennembrydes, og barrieren derfor er tynd nok til, at cerebrospinalvæsken kan reabsorberes til sinussen, idet trykket i subarachnoidalrummet er højere end trykket i de venøse sinusser.
- Angiv hvorledes CSF molekylært adskiller sig fra blodets plasma.
Cerebrospinalvæskens ionkoncentration minder meget om blodets plasma, dog er chlorid koncentrationen lidt højere. Den store forskel er proteinkoncentrationen, da der praktisk talt ikke er noget protein i cerebrospinalvæsken (ca. 0,05-0,07 g/dL), medens proteinkoncentrationen i plasma er 6-7,8 g/dL. Desuden er der forskel i glucosekoncentrationen, idet glucosekoncentrationen i cerebrospinalvæsken kun er godt 2/3 af plasmas.
Beskriv hjernens arterieforsyning og dannelsen af circulusarteriosus cerebri (Willisii
Hjernen får blod fra fire store arterier:
- Aa carotis interna dextra et sinistra
- Aa vertebralis dextra et sinistra
A. carotis kommer fra a. carotis communis, der deler sig i a. carotis externa og interna, hvor interna forsyner hjernen. Inde i hjernekassen deler a. carotis interna sig i a. cerebri anterior og a. cerebri media.
- A. cerebri anterior forsyner groft sagt forreste del af hjernen, meden a. cerebri media forsyner midterste del.
Aa. vertebralis forener sig ved deres indtræden i hjernekassen til en fælles arterie, a. basilaris. Inden da har aa. vertebrales afgivet a. spinales anterior et aa. spinales posteriores og aa. cerebellares posteriores.
A. basilaris afgiver på sin vej kar til forsyning af lillehjernen, cerebellum og det indre øre (aa. cerebellares inferiores anteriores og aa. labyrinthi og aa. cerebellares superiores).
Til slut afgiver den aa. cerebri posteriores, der forsyner bagerste del af hjernen.Circulus arteriosus (Circulus Willisii) er en ringformet struktur, der er beliggende på storhjernens underside.
- Denne fremkommer ved at de to aa. cerebri anteriores danner en anastomose –a. communicans anterior, ligesom der findes en anastomose mellem a. carotis interna og a. cerebri posterior –a. communicans posterior. Denne ringstruktur kan ved trombose af et eller flere af de forsynende kar delvist overtage funktionen af det tilstoppede eller beskadigede kar og således overtage funktionen af det beskadigede kar. Det er dog ikke givet at hjernen får tiltrækkeligt med blod.Opgave 4 N. trigeminus (V).a.Angiv nervens apparente udspring.b.Angivnavn og beliggenhed af de hjernenervekerner, der udgør de centrale forbindelser for n. trigeminus.c.Beskriv innervationsområde og funktion af n. trigeminus.d.Beskriv kort to reflekser som n. trigeminus er involveret i.Rettevejledning:a)Lateralsiden af pons (med en lille medial motorisk rod og en stor lateral sensorisk rod).b)Blandet, overvejende sensorisk. Somatomotorisk:
Angiv den anatomiske placering af plexus choroideus.
Plexus choroideusfindes i lateralventriklernes bund (i temporalhornet), i bagvæggen af foramen interventrikulare, i 3. ventrikels loft, samt i loftet på 4. ventrikel.
Beskriv opbygningen af blod-cerebrospinalvæskebarrieren
Blod-CSF-barrieren eller blodcerebrospinalvæskebarrieren er en barriere imellem blodet og cerebrospinalvæsken. Denne består af epithelet i plexus choroideus. Epitelet i plexus choroideus består af specialiserede ependymceller, som er forbundne med tætte tight junctions. Hertil vil det være rigtig fint, hvis den studerende kan fortælle noget om plexus choroideu’s opbygning med invagination af pia mater, kapillærer, osv.
Beskriv opbygningen af de kranielleog spinale hjernehinder (meninges)
Meninges består af 3 hinder: dura mater (pachymeninx), arachnoidea og pia (tilsammen leptomeninges). Hinderne tjener til beskyttelse af hjerne og rygmarv.
- Duramater/senehinden lægger sig tæt op ad kraniet og følger kraniets inderside. Består af to sammenvoksede lag, som er adskilt ved de venøse sinus (tjener til afløb for veneblodet fra hjernen). Det yderste endostale lag beklæder hele kraniets inderside og tjener som endost for kranieknoglerne. Det inderste lag kaldes det meningeale lag. Ved overgangen til spinalkanalen (ved foramen magnum) bukker det endostale lag sig omkring kraniet og følger kraniets yderside som periost.
- Kun det meningeale lag fortsætter ned omkring rygmarven. Dette giver ophav til egentligt epidural rum, som kun findes langs rygmarven. Dura mater danner i kraniekassen også hjerneseglene.
- Under dura ligger arachnoidea/spindelvævshinden, hvis ydre glatte flade følger duras inderside. Fra hindens inderside sendes der trabekler ind mod pia, hvortil de hæfter. I trabeklerne løber de store kar, som forsyner hjernen.
- Mellem arachnoidea og pia findes subarachnoidalrummet, som indeholder cerebrospinalvæsken. Arachnoidea danner også granulationes arachnoideae, som er særligt talrige op mod sinus saggitalis superior. Herfra sker der reapsorption af cerebrospinalvæsken til veneblodet.Den inderste hjernehinde udgøres af pia/årehinden, som ligger direkte på hjernens overflade, og følger dermed med ned i hjernens sulci. Dele af pias bindevæv følger med karrene ind i hjernen som perivaskulært bindevæv, kaldet Robin Virchowske rum.
- Pia dækkerogså hele rygmarven tæt, og danner ligamentum denticulates, som hæfter rygmarven lateralt i arachnoidea/dura.
a) Angiv udbredningen i meninges af blødninger der hidrører fra ruptur af de anførte kar/kartyper:
1. A. meningea media
2. Vv. cerebri superiores (brovenerne)
3. Circulus Willisii
1: Epidurale rum mellem kraniets inderside (periost) og dura sv.t. pterion. Blødningen, som er arteriel (Højt tryk) vil forblive mellem de to bindevævsblade, men vil trykke på frontallappen.
2: Subdurale rum, idet brovenerne krydserover fra vv. cerebri på hjernens dorsale overflade til sinus venosus sagittalis hvor de tømmer sig. Blødningen breder sig ud i det durale rum over store dele af hemispheren.
3: Subarachnoidale rum. Circulus Willisii ligger indvævet i pia på hjernens underside, og ved ruptur fosser det arterielle blod ud i subarachnoidalrummet
b) Benævn et væsentligt kortikalt område som mister sin blodforsyning ved en blodprop i arteria cerebri posterior og angiv det væsentligste symptom herpå.
Kontralateral hemianopsi:
Primær synscortex -Brodman area 17, som udgøres af områdetomkring fissura calcarina på occipitallapens mediale flade samt occipitallappens posteriore pol, forsynes af a. cerebri post. Ved en blodprop vil ses en kontralateral hemianopsi.
Dette forklares med forløbet af synsbanerne, hvor eksempelvist synscortex i venstre occipitallap via nervi optici, chiasma opticum, tractus opticus sin., corpus geniculatum laterale sin(thalamus, synapse), og radiatio optica sin. (retrolenticulære strøg + Meyers loop) modtager synsindtryk fra laterale retina-halvdel i venstre øje og nasale retinahalvdel i højre øje.
A. cerebri posterior afgår fra Circulus Willisiiog passerer posterior på temporal-og dernæst occipitallappens underside ud til dens posteriore pol. Arterien og dens gren forsyner arterien og dens grene forsyner disse barkområder, samt medialfladen af occipitallappen
Beskriv blodhjerne barrieren
Blod-hjerne barrieren udgøres af ikke-fenestrerede endothel celler, der indbyrdes er forbundet via tight junctions. Herved må alle stoffer, som skal ind i hjernen, passere gennem endotelcellens membran og plasma for at komme ind i hjernen. Astrocytternes fodprocesser menes at spille en væsentligrolle for opretholdelsen af blod-hjerne barrieren, men indgår ikke heri.
Angiv principperne for transport af blodbårne substanser over blod-hjernebarrierenog ind i hjernevævet.
Mindre lipofile molekyler passerer frit over blod-hjerne barrieren ved hjælp af passiv diffusion. Disse bliver dog ofte transporteret tilbage til blodet igen, inden de når hjerneparenkymet ved hjælp af P-glykoprotein, som sidder i den luminale del af endotelcellens membran.
Store proteiner transporteres ind i hjernen ved hjælp af receptor-medieret eller adsorptiv transcytose, medens enkelte små molekyler, f.eks alkohol, kan krydseblod-hjerne barrieren ved paracellulær diffusion gennem tight junctions.
Glucose og aminosyrer transporteres ind ved hjælp af transportører, f.eks er GLUT1 specifik for hjernen
