ANA 3 - Hjernenerver X, XI, XII - F

Question 1

Benævn de markerede strukturer

Answer 1

• A: n. accessorius
• B: n. hypoglossus

n. accessorius ses komme frem bag v. jugularis interna og gå ind i m. sternocleidomastoideus. N. hypoglossusses komme frem mellem v. jugularis interna og a. carotis interna og passere lateralt for begge karotider for derefter at passere ind til tungen mellem m. mylohyoideus og m. hyoglossus.

Question 2

Benævn de markerede strukturer

Answer 2

A: ganglion cervicale superius

B: n. vagus

ganglion cervicale superius er et stort ganglion, meget større end fx n. vagus’ sensitive ganglion. Ganglion cervicale superius indeholder alle cellelegemerne for de postganglionære sympatiske neuroner der forløber ind i kraniet

Question 3

•Benævn de markerede strukturer

Answer 3

• A: ganglion cervicale superius
• B: n. hypoglossus

Bemærk at n. hypoglossus løber bueformet under mellemsenen for m. digastricus og ind til tungen under m. mylohyoideus.

Question 4

N. hypoglossus

Angiv placeringen af den motoriske hypoglossuskerne, nucleus n. hypoglossi, i CNS.

Answer 4

den motoriske kerne ligger i medulla oblongata.

Apparent udspring: mellem pyramis og oliva

Question 5

Beskriv kort for n. hypoglossus:

–apparante udspring

–intrakranielle forløb og duraperforation (hvor nerven forlader kraniet)

Answer 5

apparente udspring: på medulla oblongata mellem oliva og pyramis;

intrakranielle forløb: fila samler sig til en nerve der løber mod canalis n. hypoglossi fortil i os occipitale tæt på foramen magnum.

duraperforation: canalis n. hypoglossi, der hvor nerven forlader kraniet og trækker dura mater med ud som en skede.

Question 6

Beskriv kort for n. hypoglossus:

–relationer til muskler og kar i det ekstrakranielle forløb til tungens indre muskulatur.

Answer 6

• Løber fremad lateralt for begge carotider (a. carotis int. og a. carotis ext.).
• Kommer fra spatium lateropharyngeummedialt for karrene og løber ud mellem v. jugularis int. og a. carotis int.
• Følger venter post. m. digastrici frem til over tungbenet, hvor nerven løber ind i spalten mellem m. mylohyoideus og m. hyoglossus.

Question 7

Angiv for m. genioglossus udspring, insertion, funktion og innervation.

Answer 7

Udspringer fra indersiden af mandiblen (spina mentalis).

Insertion: os hyoideum, i aponeurosis linguae langs hele dorsum; musklen er placeret på begge sider af septum linguae.

Innervation: n. hypoglossus.

Question 8

Angiv hvorledes man vil kunne konstatere en énsidig afbrydelse af nerveforsyningen til musklen.

Answer 8

Her menes læsion af n. hypoglossus eller kernen. Der er tale om en perifer lammelse.

Tungen devierer til den side, hvor nervelæsionen er, når man beder pt. række tunge. Man rækker tunge med m. genioglossus. Derfor er det vigtigt at kunne musklens udspring og insertion. Ved en perifer lammelse vil der komme atrofi af muskulaturen i samme side som læsionen og tungens slimhinde vil rynke.

Husk at ved en afbrydelse af de corticobulbære fibre til kernen vil der være en lammelse af tungemuskulaturen i den modsatte side.

Question 9

Højre n. hypoglossus er læderet.

Angiv til hvilken side tungen vil deviere, hvis du beder pt. række tunge. Begrund svaret.

Answer 9

tungen vil deviere til højre. Man rækker tunge med m. genioglossus og den er lammet i højre side. Pt’s m. genioglossus i venstre side er aktiv og tungen vil derfor gå frem og til højre.

Question 10

Beskriv kort udviklingen af tungens muskulatur, og angiv den embryologiske forklaring på tungemusklernes motoriske innervation.

Answer 10

Tungens muskler (extrinsic og intrinsic) udvikles fra occipitale somitter, som vandrer frem i gællebue 1 og 3. N. hypoglossustrækkes med lateralt for begge carotider.

Question 11

N. accessorius

•Beskriv kort det apparente udspring og dannelse af n. accessorius.

Answer 11

N. accessorius udspringer med en bulbær og spinal rod.

Den kranielle eller bulbære rod afgår fra medulla oblongata lige under n. vagus og må antages at være en vaguskomponent.

Den spinale rod (GSE) afgår fra sidestrengen fra C1-C5 og ascenderer i hvirvelkanalen op gennem foramen magnum og forlader kraniet gennem foramen jugulare sammen med den bulbære rod, som indkorporeres i n. vagus.

N. vagus og n. accessorius passerer foramen jugulare i fælles duraskede.

Den spinale rod fortsætter som ramus ext. n. accessorii.

Profundt for sternocleiden og videre superficielt gennem regio colli lateralis til trapezius

Question 12

N. accessorius

Beskriv kort det ekstrakranielle forløb af ramus externus n. accessorii og benævn de strukturer nerven innerverer.

Answer 12

Ram. ext. løber bagud lateralt for v. jugularis int. og medialt for venter post. m. digastrici. Medialt for m. sternocleidomastoideus afgiver den en muskulær gren til denne, krydser regio cervicalis lat. for at løbe ind under m. trapezius, som den innerverer med en ascenderende og descenderende gren.

Question 13

N. accessorius

Angiv hvordan du vil teste at funktionen af n. accessorius er intakt

Answer 13

Vurderer om pt kan dreje hovedet. M. sternocleidomastoideus drejer hovedet til modsat side.

For at teste m. trapezius bedes pt. løfte armen over hovedet. Ved lammelse af m. trapezius får pt vanskeligt ved at hæve armen over hovedet.

Husk at n. accessorius kan skades ved indgreb i regio cervicalis lateralis, da nerven ligger overfladisk lige under den superficielle halsfascie.

De dybe lymfeknuder på halsen i denne region ligger langs nerven; læsion af nerven er derfor ofte set ved fjernelse af lymfeknuder. Læsion i regio cervicalis lateralis lammer kun m. trapezius.

Question 14

udfyld følgende skema for n. Vagus

Answer 14

+

Funktion af de

visceral - afferente

(nucleus tractus solitarii)

somatisk - afferente

(nucleus n. trigemini)

smagstråde fra svælget

sensoriske fibre fra indvoldsorga-ner

ydre øregang

svælgsensibi-litet

Question 15

N. vagus

Benævn og angiv omtrentlige beliggenhed af de sensoriske og motoriske vaguskerner.

Answer 15

Fire typer af nervefibre

n. vagus føre de fire typer af nervefibre og har relation til fire forskellige kerner i medulla oblongata. Nerven forsyner 4., 5. og 6. branchiebue.

Nucleus ambiguus og nucleus dorsalis: to motoriske kerner.

Nucleus ambiguus: somatisk efferent

Nucleus dorsalis n. vagi: visceral efferent.

Sensoriske kerner: de visceral afferente fibre fra indre organer ender i nucleus solitarius. De sensoriske fibre fra larynx og svælg ender i den sensoriske trigeminus kerne, fibrene regnes derfor for somatisk afferente.

Kernerne ligger i medulla oblongata. Apparent udspring: sulcus retroolivarius, lateralt på medulla oblongata.

¨Bemærk dog at den sensoriske trigeminuskerne strækker sig fra øverst i medulla spinalis gennem medulla oblongata og pons til mesencephalon.

Question 16

N. vagus

Benævn mindst én refleks, hvor visceral-afferentevagusfibre er involveret.

Answer 16

Der er flere refleksbuer f.eks. Hosterefleksen og brækrefleks. De informationer der kommer fra bronchier vil være visceral afferente.

Kommentar: reflekscentrum ligger i medulla oblongata.Man kan også nævne de refleksbuer der er fra baroreceptorer i aorta via nucleussolitarius til nucleus dorsalis n. vagi.

Question 17

N. vagus

Benævn de markerde strukturer

På et tværsnit gennem den rostrale del af medulla oblongata er beliggenheden af en række kerner markeret (1-4).

Answer 17

• Benævn de markerede kerner
• 1: nucleus n. hypoglossi
• 2: nucleus dorsalis n. vagi
• 3: nucleus solitarius
• 4: nucleus ambiguus

Question 18

N. vagus

•Beskriv kort forløbet af de afferente fibre fra nucleus solitarius til sensoriske cortex.

Answer 18

De afferente fibre fra nucleus solitarius løber i lemniscus medialis til VPM i thalamus og herfra til den sensoriske cortex. Smagsimpulser ender også i insula, primær smagsbark.

Question 19

N. vagus

Angiv hvorfra nucleus dorsalis n. vagimodtager afferente forbindelser.

Answer 19

nucleus dorsalis n. vagi modtager afferente fibre fra nucleus solitarius og hypothalamus.

Question 20

Redegør kort for de corticobulbæreforbindelser til nucleus ambiguus.

Answer 20

Pyramidebanen afgiver på sin vej gennem hjernestammen fibre til de motoriske hjernenervekerner, de såkaldte corticobulbære fibre.

Nucleus ambiguus der har med synkning og phonation at gøre modtager corticobulbære fibre fra begge sider af den motoriske cortex. Fra gyrus præcentralis (MI), også benævnt Brodmanns area 4 hvor larynx og svælg somatotopisk er præsenteret lige over sulcus lateralis løber de corticobulbære fibre, som en del af pyramidebanen ned gennem capsula interna.

Fibrene til ansigtet er præsenteret anteriort i capsula internas crus posterior.

Question 21

Angiv hvorledes man kan skelne mellem en læsion af n. vagus i fossa cranii posterior og en læsion af n. vagus på niveau med venter posterior m. digastrici

Answer 21

Man tester om der er tilstedeværelse af følelse i meatus acusticus externus (somatisk afferente i n. vagus).

Hvis der ingen følelse er tyder det på læsion i fossa cranii posterior. Man kunne også teste om rr. pharyngei fra n. vagus fungerede ved at bede pt sige ”ah”. Hvis den bløde gane løftes i midtlinien uden deviation vil læsionen være på niveau med eller under m. digastricus.

Question 22

Benævn den kranienerve der er læderet hvis patientens bløde gane devierer til højre når patienten bliver bedt om at sige ”Ah”.

Answer 22

den bløde gane vil deviere, trækkes, til den raske side (m. levator veli palatini). Dvs pt’s venstre n. vagus er læderet ovenfor afgangen af rr. pharyngei til svælget.

Question 23

Bløde gane

Benævn den kranienerve der er læderet hvis patientens bløde gane devierer til højre når patienten bliver bedt om at sige ”Ah

Angiv hvilket andet væsentligt symptom du vil registrere hos samme patient med den pågældende nervelæsion

Answer 23

N. vagus

de somatisk efferente fibre til larynxmuskler vil også være påvirket, så manglende bevægelse af venstre stemmelæbe kan observeres.

Question 24

•Benævn den/de gren/-e fra n. vagus der kan forårsage ændring af stemmens kvalitet.

Answer 24

n. laryngeus recurrens

Question 25

•Benævn den/de sensoriske nerve/-r der innerverer slimhinden i larynx.

Answer 25

over de ægte stemmelæber: n. laryngeus sup., ramus internus

under de ægte stemmelæber: n. laryngeus inferior fra n. laryngeus recurrens.

Question 26

Angiv hvorledes kirtlerne i larynx innerveres.

Answer 26

vagusgrenene fører parasympatiske præganglionære fibre fra nucleus dorsalis n. vagi til kirtlerne.

Question 27

Benævn den nervegren fra n. vagus, der ved beskadigelse vil ændre stemmens kvalitet.

Answer 27

n. laryngeus recurrens, da alle larynxmuskler lammes undtagen m. cricothyroideus.

Question 28

Angiv det anatomiske gundlag for at en énsidig recurrensparese fører til hæshed.

Answer 28

lammelse af larynxmusklerne fører til ubevægelig stemmebånd på samme side som læsionen. Hæsheden vil forsvinde fordi musklerne på den raske side vil kompensere.

Question 29

•Beskriv kort forløbet af n. laryngeus superior og dennes grene og angiv hvilke strukturer grenene innerverer.

Answer 29

N. laryngeus superior afgår fra n. vagus og løber medialt for begge karotider ned mod svælgvæggen. Den deler sig i to grene, ramus internus og ramus externus.

Ramus internus går gennem membrana thyrohyoidea og innerverer slimhinden ned til de ægte stemmelæber. Ramus externus løber udvendig på skjoldbrusken for at ende i m. cricothyroideus som den innerverer motorisk.

Question 30

Ved en indirekte laryngoskopi observeres at venstre plica vocalis er immobil.

Angiv hvilken nerve der kunne være påvirket

Answer 30

n. laryngeus recurrens på venstre side

Question 31

Benævn de nervefibre der via vagus føres til den sensitive trigeminuskerne og angiv hvor i ansigtet fibrene kommer fra.

Answer 31

somatisk afferente, hvis cellelegemer ligger i et lille sensorisk ganglion tæt på foramen jugulare. Fibrene kommer fra ydre øregang.

Bemærk at man også regner de sensoriske fibre fra svælg og larynx i rr. pharyngeiog n. laryngeus superior og n. laryngeus recurrens for somatisk afferente og disse ender også i den sensitive trigeminuskerne.

Question 32

•Angiv hvilke af de nævnte hjernenerver der indeholder smagstråde og disse trådes perifere innervationsområde.

Answer 32

N. vagus indeholder smagstråde, visceral afferente, som kommer fra smagsløg bagest på tungen, epiglottis og larynx.

De sensoriske neuroners cellelegemer ligger i ganglion inferius lige uden for foramen jugulare.

Question 33

Benævn og angiv lokalisation af den primære sensoriske smagskerne for n. vagus

Answer 33

nucleus solitarius i medulla oblongata.

Question 34

Angiv de områder i CNS som modtager efferente forbindelser fra smagskernen.

Answer 34

• de parasympatiske kerner for spytsekretion
• nucleus salivatorius superior et inferior
• hypothalamus
• amygdala
• den parabrachiale kerne i pons
• den sensoriske bark via VPM i thalamus.

Question 35

Pt. er hæs. klager over, at han kan få mad og drikke galt i halsen. Obj. us. viser stemmebåndsparese på højre side, atrofi af m. trapezius og m. sternocleidomastoideus. Nedsat sensibilitet i svælget.

Benævn den/de hjernenerve/-r der er afficeret/afficerede.

Angiv en sandsynlig lokalisation af en sygdomsproces, der giver ovenstående symptomer.

Question 36

Benævn de strukturer der passerer igennem foramen jugulare og angiv deres indbyrdes relationer.

Answer 36

• N. glossopharyngeus i sin egen duraskede
• n. vagus og n. accessorius i fælles duraskede
• samt v. jugularis interna
• Sinus petrosus inferior
• a. meningea posterior

Question 37

Du bliver bedt om at fjerne en hævet og mistænkelig lymfeknude i midterste 1/3 af regio cervicalis lateralis.

Benævn en struktur du skal være opmærksom på ikke at lædere.

Beskriv kort de symptomer pt. vil klage over ved læsion af strukturen.

Answer 37

• n. accessorius
• pt kan ikke få armen op over hovedet; m. trapezius er lammet.

Question 38

Angiv hvilken/hvilke funktion/funktioner nucleus tractus solitarius har.

Answer 38

Den rostrale (kranielle) del af nucleus solitarius er smagskernen.

De vigtigste smagsnerver er n. facialis og n. glossopharyngeus.

N. facialis

• fører smagstråde fra tungens forreste 2/3 via chorda tympani til smagskernen.
• Disse smagsfibres cellelegeme ligger i ganglion geniculi.

N. glossopharyngeus

• fører smagsfibre fra tungens bageste 1/3.
• Disse fibres cellelegeme ligger i nervens sensitive ganglion lige under foramen jugulare.
• Der findes enkelte smagsløg på den bløde gane, de sendes til nucleus solitarius med n. facialis. Smagsløg helt tilbage på tungen og på epiglottis sendes til kernen med n. vagus.

Den kaudale del af nucleus solitarius modtager afferente fibre fra indvolde via n. vagus.

Fra neuroner i nucleus solitarius går axoner til de parasympatiske kerner for spytkirtlerne, nucleus salivatorius superior og inferior, samt den parasympatiske vaguskerne, nucleus dorsalis n. vagi; herved reguleres fx ventriklens syresekretion.

• Axoner går til hypothalamus, således at kerneområder for autonime funktioner påvirkes af smagsimpulser.
• For at nå bevidstheden skal fibre fra kernen via VPM i thalamus nå den primære smagsbark, SI og insula.
• Flere faktorer kan påvirke neuronerne i nucleus solitarius, bl.a. hvordan de reagerer på smagssignaler.
• Fx kan de hæmmes via signaler fra mavesækken via n. vagus. Insulin og glukose i blodet vil også via fibre fra hypothalamus påvirke neuronerne i nucleus solitarius. Fibre fra den emotionelle kerne amygdala menes også at kunne påvirke nucleus solitarius. Den tætte kobling mellem smagsinformation og information fra mavesækken er vigtig for at vurdere konsekvensen af den føde man indtager.

Question 39

Angiv hvorfra og gennem hvilken/hvilke hjernenerve/-r afferente signaler udløser hosterefleksen.

Answer 39

Både ved hoste- og brækningsrefleks koordinerer netværk af neuroner i formatio reticularis aktiviteten til alle de motoriske neurongrupper der indgår.

Hosterefleksen udløses af afferente signaler fra strubehovedet (også vallecula epiglottica og recessus piriformis), luftrøret og bronchierne. N. vagus er nerven der fører de afferente impulser sandsynligvis både til den kaudale del af nucleus solitarius og den sensoriske trigeminuskerne.

Question 40

Redegør kort for at berøring af øregangen kan fremkalde hosterefleks og evt. brækningsrefleks hos enkelte individer.

Answer 40

N. vagus innerverer sensitivt øregangen via ramus auricularis. De afferente fibre ender i den sensoriske trigeminuskerne.

Som Brodal også fremfører kender man ikke årsagen til at berøring af øregangen kan fremkalde disse reflekser. Det er dog velkendt fra gammel tid, fx siges det at romerne, når de havde forspist sig, gik ud og stak en finger i ørene; efter brækningen kunne de fortsætte madorgiet.

Via stimulering af øregangen kan man også via vagus få en nedsat hjertefrekvens.

Impulserne fra øregangen til trigeminuskernen formidles til nucleus solitarius som via formatio reticularisinvolverer alle de muskler der skal arbeje sammen ved disse to reflekser.

Question 41

Redegør kort for forløbet af afferente nervefibre fra kemo- og baroreceptorer i arcus aortae samt for forløbet af efferente nervefibre der fører til nedsat slagfrekvens af hjertet.

Answer 41

De visceral afferente fibre fra baro- og kemoreceptorer i arcus aortae føres med n. vagus til nucleus solitarius .

Herfra må der være forbindelser til den parasympatiske vaguskerne, nucleus dorsalis n. vagi, herfra vil visceralefferente fibre gå til hjertet.

Husk også at n. glossopharyngeus fører visceral afferente fibre fra sinus caroticus og glomus caroticum til nucleus solitarius.

Question 42

Spatium lateropharyngeum set medialt fra. Venter posterior m. digastrici er set mediallt fra.

De markerede strukturer er

Answer 42

A: a. carotis interna

B: ganglion cervicale superius på truncus sympathicus

C: n. vagus

Question 43

Spatium lateropharyngeum set bagfra.

De markerede nerver er

Answer 43

De markerede nerver er

A: n. accessorius

B: n. hypoglossus

C: n. vagus

N. vagus og n. accessorius forlader kraniet gennem foramen jugulare.

N. hypoglossus passerer igennem canalis hypoglossi.