ANA 4 - Hjernenerver IX, VII Flashcards
N. glossopharyngeus
a. motorisk innervation:
M. stylopharyngeus
Indgår i plexus pharyngeus, men innerverer ikke svælgmuskler via dette plexus
b. parasympatisk innervation:
nucleus salivatorius inferior - IX hjernenerve - grenen n. tympanicus – n. petrosus minor ( ganglion oticum – postganglionære fibre via n. auriculotemporalis til gl. parotidea). Hvis man yderligere fortæller, at den via plexus pharyngeus er med til at innervere svælgets kirtlerer det fint.
c. sensorisk innervation:
Forsyner især svælg, tunge og mellemøre
- sensitiv gren til tonsilla palatina og fauces
- sensitive grene til den postsulcale del af tungen og smagstråde fra papillae valatae og papillae foliatae via grene til plexus pharyngeus er den med til at innervere svælgets slimhinde
- n. tympanicus – også sensitiv til mellemøret
- sinus caroticus og glomus caroticum kan nævnes. Sinus caroticus – baroreceptorer (tryk), Glomus caroticum – kemoreceptorer (isærilttension)
- Smagstråde og sensitive fibre fra baro- og kemoreceptorer går til nucleus solitarius. De almindelige sensibilitet fra svælg og bageste 1/3 af tungen og mellemøre må antages at gå til den sensoriske trigeminuskerne.
N. glossopharyngeus
Beskriv det ekstrakranielle forløb af n. glossopharyngeus
- Kommer ud af foramen jugulare → Ligger derefter i spatium lateropharyngeum mellem n. vagus og a. carotis interna. Her afgives sinusnerven og n. tympanicus til mellemøret (to sensitive ganglier til de afferente neuroners cellelegemer)
- Løber mellem de to karotider og passerer sammen med m. stylopharyngeus ind i svælget mellem øverste og midterste constrictormuskel.
- Fortsætter medialt for m. hyoglossus ind til den bageste 1/3 at tungen. Nerven afgiver grene til plexus pharyngeus og en muskulær gren til m. stylopharyngeus. Der afgives en sensitiv gren til tonsilla palatina og fauces.
N. glossopharyngeus
Benævn de strukturer der innerveres af nervens efferente trådkomponenter og angiv den centrale kerne for hver enkelt trådkomponent.
m. stylopharyngeus fra nucleus ambiguus.
Den parasympatiske innervation af gl. parotidea kommer fra nucleus salivatorius inferior.
N. glossopharyngeus
Redegør kort for forløbet af de visceral efferente nervefibre fra hjernestammen til gl. parotidea.
I besvarelsen skal indgå hvor de præ- og postganglionære parasympatiske neuroner danner synapse
N. glossopharyngeus har apparent udspring fra medulla oblongata bag oliva på linie med X og XI.
Efter duraperforation gennem foramen jugulare afgives n. tympanicus , som går igennem mellemøret, fører både sensitive grene til mellemøretog parasympatiske præganglionære nervefibre.
Føres videre herfra gennem n. petrosus minor som gennem foramen ovale når ganglion oticum ophængt til n. mandibularis; i ganglion oticum dannes synapse mellem det præganglionære og det postganglionære parasympatiske neuroner; de postganglionære neuroner føres til kirtlen via n. auriculotemporalisfra n. mandibularis.
N. glossopharyngeus
Angiv navn og beliggenhed for den kerne hvorfra de visceral efferente nervefibre i n. glossopharyngeus kommer.
Nucleus salivatorius inferior som er den parasympatiske kerne. Nuclei salivatoriifindes i den kaudale del af pons. Nucleus salivatorius inferior ligger lige kaudalt for nucleus salivatorius superior.Kernerne ligger posteriort i pons tæt på 4. ventrikel.
Glossopharyngeus har en række vigtige sensoriske funktioner.
Angiv hvilke sensoriske funktioner og angiv navn og beliggenhed for den/de tilhørende sensoriske kerne/-r.
Som det fremgår af skemaet for n. glossopharyngeus og figuren vil nerven føre visceral afferente
- ( smagstråde fra tungens bageste 1/3
- information fra baro- og kemoreceptorer i sinus og glomus caroticus) som ender i nucleus solitarius.
- Nerven fører også somatisk afferente ( den almindelige sensibilitet fra mellemøre, svælg, fauces og bageste 1/3 af tungen) til den sensoriske trigeminuskerne.
Angiv tonsillejets sensitive innervation.
Angiv den anatomiske forklaring på at halsbetændelse (tonsillitis) kan give samsidige øresmerter
n. glossopharyngeus
mellemøret innerveres også sensitivt fra n. glossopharyngeus via n. tympanicus. Forskudt smerte.
N. facialis
Redegør for årsagen til forskellen i symptomer ved en perifer og en central facialisparese.
Central facialisparese: supranukleær parese.
Den motoriske facialiskernes øvre del som innerverer musklerne i øvre del af ansigtet (de vigtigste er m. epicranius og m. orbicularis oculi) modtager corticobulbære fibre fra den motoriske cortex i begge sider (kernen er bilateral innerveret).
Den nedre del som innerverer musklerne i nedre ansigtsdel (de vigtigste m. buccinator og m. orbicularis oris) innerveres kun af de corticobulbære fibre fra den motoriske cortex i den modsatte side (kontralateral innervation).
En central kun ramme muskler i nedre ansigtshalvdel på modsatte side.
- symptomerne: Hængende mundvig og vanskelighed ved at placere føden mellem kindtænder
- parese af m. buccinator og m. orbicularis oris.
En perifer parese eller en infranucleær parese rammer alle de mimiske muskeler på samme side. Foruden symptomerne ved munden vil pt. ikke kunne lukke øjet og mangle blinkrefleks.
Symptomerne ved den perifere facialisparese afhænger helt af hvor på facialisnervens perifere forløb læsionen sidder. Derfor er det vigtigt at kende hvor n. petrosus major, n. stapedius og chorda tympani afgår for at kunne udrede symptomerne.
En pt. udvikler en højresidig central facialisparesesom følge af en læsion i capsula interna.
Angiv de kliniske fund ved sådan enfacialisparese.
Beskriv det anatomiske grundlag for disse kliniske fund.
Kun musklerne i nedre ansigtshalvdel på den modsatte side rammes.
Det anatomiske grundlag er netop facialiskernens forskellige corticale innervation.
N. facialis
Fru Jespersen har gradvist udviklet en venstresidig facialisparese. Hun har desuden igennem længere tid væretsvimmel af og til. Hun synes heller ikke hun hører så godtpå venstre øre. Der er normal otoskopi.
Angiv en sandsynlig lokalisation af en patologisk proces, der kan forklare pt’s symptomer.
Angiv en mulig diagnose
Ved porus acusticus internus, fordi både n. facialis og n. vestibulocochlearis løber ind i meatus acusticus internus.
acusticus neurinom.
Benævn den hjernenerve, hvorfra de parasympatiske tråde til næsehulens kirtler stammer, og hvilket ganglie trådene afbrydes i.
n. facialis
Gangliet hvor de præganglionære parasympatiske fibre afbrydes (hvor de danner synapse med de postganglionære neuroner) er ganglion pterygopalatinum ophængt til n. maxillaris i fossa pterygopalatina.
N. petrosus major er den gren fra n. facialis der fører de parasympatiske fibre til gangliet.
N. Facialis
Angiv navn og beliggenhed af den hjernenervekerne hvorfra de parasympatiske præganglionære trådekommer fra.
den parasympatiske kerne knyttet til n. facialis er nucleus salivatorius superior som ligger kaudalt i pons, posteriort mod 4. ventrikel.
Benævn de funktionelle trådkomponenter i chorda tympani, deres trofiske centrum (nervecellelegemets beliggenhed) samt de strukturer, som bliver innerveret via trådkomponenterne.
N. Facialis
Angiv i hvilke nerver de parasympatiske fibre til gl. submandibularis forløber fra CNS til kirtel.
Angiv beliggenheden af de postganglionære neuroners cellelegemer for de parasympatiske fibre til gl. submandibularis.
n. facialis (n. intermedius) - chorda tympani - n. lingualis - ganglion submandibulare (ophængt til n. lingualis) - tråde herfra til kirtlen.
Beliggenhed: ganglion submandibulare
N. facialis
Angiv navn og funktionelle trådkomponenter for hveraf de nervegrene, der afgår fra n. facialis i canalisfacialis, herunder hvor nervegrenene afgår fra n. facialis og hvilke strukturer der innerveres.
Angiv navn og funktionelle trådkomponenter for hveraf de nervegrene, der afgår fra n. facialis i canalisfacialis, herunder hvor nervegrenene afgår fra n. facialis og hvilke strukturer der innerveres.
Angiv hvor man ville forvente en læsion af n. facialis hos enpatient med lammelse af ansigtets mimiske muskulatur i højreside, men med en normal parasympatisk virkning af spytkirtleri højre side.
læsion efter afgangen af chorda tympani
Angiv den hjernenerve og de parasympatiske ganglier hvorfra kirtlerne i over- og undermund modtagerderes parasympatiske innervation fra.
n. facialis leverer de parasympatiske fibre fra nucleus salivatorius superior til de to ganglier der forsyner over- og undermund.
Gangliet til overmund er ganglion pterygopalatinum og til undermund er det ganglion submandibulare
N. facialis
Angiv de symptomer der optræder ved læsion af n. facialis i den cerebellopontine vinkel.
læsionen sidder før nerven løber ind i meatus acusticus internus og derfor kan manglende tåresekretion, følsom over for lyd, manglende smagssans, manglende sekretion fra mundens spytkirtler og manglende funktion af de mimiske muskler i den side læsionen sidder.
N. facialis
Redegør kort for det kliniske billede ved Bell’sparalyse.
: Bell’s paralyse kan fx ses som følge af en infektion af n. facialis efter nervens afgang fra hjernestammen. Afhængig af læsionsstedet vil sensorisk (smag) og parasympatisk (sekretion) funktion også kunne være påvirket foruden funktionen af de mimiske muskler. Bell’s paralyse giver symptomer på samme side som læsionen.
Beskriv for n. facialis den funktionelle klassifikation og lokalisation af kerner, forløb af nervefibre og nervens innervationsområder
spørgsmålet kan være omfattende men figuren viser de elementer man skal have med.
Hvis man har det overblik som gives i slides 17, 18, 19 og 20 vil det være helt fint.
N. facialis
Angiv hvilken risiko der er forbundet med at lave overfladiske operationer i området fra basis mandibulae og indtil 4 cm caudalt på halsen.
man skal være opmærksom på ramus colli en gren
Angiv om en patient har bevaretblinkrefleksen ved en perifer (infranukleær) facialisparese. Begrund svaret.
nej.
. Den perifere facialisparese vil ramme samme sides mimiske muskler fra pande til hage. Derfor vil der være lammelse af m. orbicularis oculi, pars palpebralis og blinkrefleksen mangler.
Blinkrefleks
Blinkrefleksen kan trigges ved berøring af cornea.
Angiv hvilken hjernenerve der danner den afferente del og hvilken hjernenerve der danner den efferente del af refleksen.
Reflekscentrene i hjernestammen omtales ved holdundervisningen i øjet og synssansen.
n. opthalmicus fra n. trigeminus innerverer sensitivt cornea, den afferente del.
N. facialis innerverer m. orbicularis oculi, den efferente del.
