Kapitel 4

Question 1

Hvad hedder de 4 hjerteklapper?

Answer 1

Mellem højre atrie og højre ventrikel: Tricuspidal klappen

Mellem Højre ventrikel og det pulmonære kredsløb: Den semilunære pulmonær klap.

Mellem venstre atrie og venstre ventrikel: Mitralklappen.

Mellem venstre ventrikel og aorta: Aorta klappen

Question 2

hvor mange pulmonære vener findes der?

Answer 2

4

Question 3

Hvad har tricuspidal og mitralklappen til fælles?

Answer 3

Klapperne har fibrøse strands (chordae tendinae) på deres folder, som er forbundet til papillær muskler på de respektive ventrikel vægge.

Papillær musklerne laver en kontraktion samtidigt med at ventriklen gør det, hvilket skaber et tryk på klapperne, der gør at klapperne ikke bulmer bagud eller lækker blod til atriet unden ventrikel kontraktionen.

Question 4

Hvilke vagus nerver innerverer hvilke dele af hjertet?

Answer 4

Den højre vagus nerve innerverer SA knuden, mens den venstre vagus nerve innerverer AV knuden. De overlapper dog lidt hinanden.

Vagus nerverne innerverer også atriet.

Question 5

Hvad innerverer sympatiske efferente nerver?

Answer 5

Blandt andet også atriet, men også ventriklerne, og lednings systemet i hjertet.

Question 6

Hvad beskriver dromotrop effekt?

Answer 6

Noget der har en effekt på hjertets lednings hastighed.

Question 7

Beskriv chronotrop, dromotrop, inotrop og lusitrop effekt

Answer 7

Chronotrop=Hjerterate/puls
Dromotrop=Hjertets ledningshastighed
Inotrop=Hjertets kontraktilitet (styrken af kontraktionen)
Lusitrop=hjertets evne til hurtigt at slappe af.

Question 8

Hvad er i hjertets cyklus henholdsvis systole og diastole

Answer 8

Systole relaterer til den del af hjertets cyklus, hvor en ventrikel kontraktion foregår, og blod presses ud.

Deiastole relaterer til den del af hjertets cyklus, som ikke er en del af systolen. Dette er blandt andet afslapning og genopfyldning af ventriklen.

Question 9

hvilke 7 faser deler man hjertets cyklus op i?

Answer 9

Atriel systole
Isovolumetrisk kontraktion (hjertet laver en kontraktion, men der sker ikke en ændring i volumen, der kommer bare et forøget tryk).
Hurtig udstødning
langsom udstødning
Isovolumetrisk relaxation
Hurtig fyldning
Langsom fyldning

Question 10

A wave

Answer 10

Den lille stining i atrium tryk under en atrie kontraktion

Question 11

X descent

Answer 11

Fald i tryk i atrium efter a wave (Atrie kontraktion)

Question 12

Slut diastolisk volumen (End Diastolic volume) og Slut diastolisk tryk (End diastolic pressure)

Answer 12

Slutdiastolisk volumen er typisk ca. 120 ml.
Slutdiastolisk tryk er typisk ca. 8 mm Hg.

I højre ventrikel, der er slutdiastolisk tryk typisk omkring 4 mm hg.

Question 13

S4

Answer 13

En lyd forårsaget af vibration i ventrikel væggen, pga den hurtige fyldning af ventriklen under atrie kontraktion.

Question 14

S1

Answer 14

Lukning af AV klapperne.

Question 15

C wave

Answer 15

Atriet trykket stiger, da atriet bliver genopfyldt pga. blod der kommer retur fra venerne. Trykket stiger muligvis også lidt, af at ventrikel trykket for AV klapperne til at bule let ind mod atriet.

Question 16

Hvad forekommer i starten af den hurtige udstødning af blod?

Answer 16

Det højeste tryk nås hurtigt nær starten af denne fase, og den hurtigeste udtømning (antal ml) forekommer også i denne fase.

Det højeste tryk i aorta er normalt ca. 120 mm hg, mens det er ca. 25 i det pulmonære kredsløb

Question 17

X descent’ (andet descent)

Answer 17

Selv om atriet i denne periode fyldes med blod, så bliver atriet forstørret, da basen af atriet trækkes ned ad.

Question 18

Hvad er skyld i fase 4, hvor tømningen bliver langsommere?

Answer 18

Ventriklen laver ikke længere en kontraktion (efter 150-200 ms), så blodet i aorta (outflow blood) får et højere tryk end i hjertet. Dette sænker tømningens fart, men stopper den ikke helt. Dette er fordi, at blodet stadig har en vis kinetisk energi, blandt andet fordi det er ved at bevæge sig ud af med aorta, og denne kinetiske energi sørger for, at blodet i en kort periode bliver ved med at flyde ud.

Question 19

S2

Answer 19

Forårsaget af lukningen af aorta og pulmonær hjerteklap.

Question 20

Hvad sker med trykket i aorta og pulmonære arterier lige da klappen lukker?

Answer 20

Der kommer en incisura (lille flad i tryk) først, pga en stopning af outflow fra hjertet. Men dette er efterfulgt af, at de elastiske vægge i disse områder laver en mindre sammentrækning, der får trykket til at stige kortvarigt igen (også lidt pga. modstand, som gør, at blodet ikke bare hurtigt flyder ud af aorta).

Question 21

Slutsystolisk volumen (ESV)

Answer 21

ESV: ca. 50 ml.

Question 22

Ejection fraction

Answer 22

(EDV-ESV)/EDV=normalt ca 55%
Hvis EDV=120 ml og ESV=50 ml, så bliver det:
(120-50)/120=70/120=0.58333=58.333%

Question 23

v wave

Answer 23

Maksimalt atrie tryk lige inden AV klapper åbnes

Question 24

y descent

Answer 24

fald i atrie tryk efter at av klapper åbnes.

Question 25

S3

Answer 25

Passiv fyldning af ventriklen.

Question 26

Tryk i hjertets kamre samt i aorta og a. pulmonalis

Answer 26

Højre atrie: 4
Højre ventrikel 25/4
A. pulmonalis: 25/10
Venstre atrie: 8
Venstre ventrikel: 120/8
Aorta: 120/80

Question 27

4 faser i et trykvolumen kurve

Answer 27

A) Ventrikulær fyldning
B) Isovolumetrisk kontraktion
C) Udstødning
D) Isovolumetrisk relaxation

Question 28

Forhold mellem tryk og volumen

Answer 28

Kan bruges til at finde compliance. Hjertet bliver mindre kompliant, jo større en fyldning det har.

Question 29

Hvad sker med compliance, når lusitropy er nedsat?

Answer 29

Compliance bliver mindre.

Question 30

3 mulige grunde til, at øget preload giver kraftigere kontraktion

Answer 30

1. At højere preload, og dermed større sarcomer længde, gør TP-C mere sensitiv for calcium, og dermed giver en kraftigere kontraktion ved samme calcium niveau.
2. At strækket i fibrene ændrer calcium homeostasis inden i cellen, sådan så mere calcium er tilgængeligt i cellen til at binde sig til troponin c.
3. At hvis en myocyt for længes, så bliver diameteren mindre, fordi volumen skal være konstant. Dette vil gøre, at myosin og aktin kommer tættere på hinanden og dermed har nemmere ved at interagere med hinanden.

Question 31

Frank starling mekanismen

Answer 31

At et hjerte, ved større fyldning, får et højere preload, som vil skabe en kraftigere kontraktion, hvilket gør hjertet i stand til at skyde mere blod ud, så den slut systoliske volumen er mindre, og slagvolumen er større.

Question 32

Hvilke faktorer påvirker preload

Answer 32

1. Venetryk (er blandt andet afhængigt af blodvolumen)
2. Venens compliance
3. Puls (fyldningstid)
4. atrie kontraktion
5. inflow resistance (modstand for fyldning)
6. Outflow resistance (tømnings modstand)
7. Ventrikulær inotropy (Ventriklens kontraktions styrke).

Question 33

Aorta tryks effekt på afterload

Answer 33

Højere aortatryk=større afterload, og mindre slagvolumen

Question 34

Inotropy ifht frank-starling og sv

Answer 34

Inotropy giver større slagvolumen ved et bestemt LVEDP, kurve flyttes altså op.

Slagvolumen bliver større, ved forøget inotropy.

Question 35

Anrep effekt

Answer 35

Abrupt forøgelse af afterload kan forøge inotropy.

Question 36

Bowditch effekt

Answer 36

Forøgelse af puls kan forøge inotropy, nok fordi Na/K atpase ikke kan følge med, hvilket leder til forøget calcium niveau i cellen.