Kapitel 4 Flashcards
Hvad hedder de 4 hjerteklapper?
Mellem højre atrie og højre ventrikel: Tricuspidal klappen
Mellem Højre ventrikel og det pulmonære kredsløb: Den semilunære pulmonær klap.
Mellem venstre atrie og venstre ventrikel: Mitralklappen.
Mellem venstre ventrikel og aorta: Aorta klappen
hvor mange pulmonære vener findes der?
4
Hvad har tricuspidal og mitralklappen til fælles?
Klapperne har fibrøse strands (chordae tendinae) på deres folder, som er forbundet til papillær muskler på de respektive ventrikel vægge.
Papillær musklerne laver en kontraktion samtidigt med at ventriklen gør det, hvilket skaber et tryk på klapperne, der gør at klapperne ikke bulmer bagud eller lækker blod til atriet unden ventrikel kontraktionen.
Hvilke vagus nerver innerverer hvilke dele af hjertet?
Den højre vagus nerve innerverer SA knuden, mens den venstre vagus nerve innerverer AV knuden. De overlapper dog lidt hinanden.
Vagus nerverne innerverer også atriet.
Hvad innerverer sympatiske efferente nerver?
Blandt andet også atriet, men også ventriklerne, og lednings systemet i hjertet.
Hvad beskriver dromotrop effekt?
Noget der har en effekt på hjertets lednings hastighed.
Beskriv chronotrop, dromotrop, inotrop og lusitrop effekt
Chronotrop=Hjerterate/puls
Dromotrop=Hjertets ledningshastighed
Inotrop=Hjertets kontraktilitet (styrken af kontraktionen)
Lusitrop=hjertets evne til hurtigt at slappe af.
Hvad er i hjertets cyklus henholdsvis systole og diastole
Systole relaterer til den del af hjertets cyklus, hvor en ventrikel kontraktion foregår, og blod presses ud.
Deiastole relaterer til den del af hjertets cyklus, som ikke er en del af systolen. Dette er blandt andet afslapning og genopfyldning af ventriklen.
hvilke 7 faser deler man hjertets cyklus op i?
Atriel systole Isovolumetrisk kontraktion (hjertet laver en kontraktion, men der sker ikke en ændring i volumen, der kommer bare et forøget tryk). Hurtig udstødning langsom udstødning Isovolumetrisk relaxation Hurtig fyldning Langsom fyldning
A wave
Den lille stining i atrium tryk under en atrie kontraktion
X descent
Fald i tryk i atrium efter a wave (Atrie kontraktion)
Slut diastolisk volumen (End Diastolic volume) og Slut diastolisk tryk (End diastolic pressure)
Slutdiastolisk volumen er typisk ca. 120 ml.
Slutdiastolisk tryk er typisk ca. 8 mm Hg.
I højre ventrikel, der er slutdiastolisk tryk typisk omkring 4 mm hg.
S4
En lyd forårsaget af vibration i ventrikel væggen, pga den hurtige fyldning af ventriklen under atrie kontraktion.
S1
Lukning af AV klapperne.
C wave
Atriet trykket stiger, da atriet bliver genopfyldt pga. blod der kommer retur fra venerne. Trykket stiger muligvis også lidt, af at ventrikel trykket for AV klapperne til at bule let ind mod atriet.
Hvad forekommer i starten af den hurtige udstødning af blod?
Det højeste tryk nås hurtigt nær starten af denne fase, og den hurtigeste udtømning (antal ml) forekommer også i denne fase.
Det højeste tryk i aorta er normalt ca. 120 mm hg, mens det er ca. 25 i det pulmonære kredsløb
X descent’ (andet descent)
Selv om atriet i denne periode fyldes med blod, så bliver atriet forstørret, da basen af atriet trækkes ned ad.
Hvad er skyld i fase 4, hvor tømningen bliver langsommere?
Ventriklen laver ikke længere en kontraktion (efter 150-200 ms), så blodet i aorta (outflow blood) får et højere tryk end i hjertet. Dette sænker tømningens fart, men stopper den ikke helt. Dette er fordi, at blodet stadig har en vis kinetisk energi, blandt andet fordi det er ved at bevæge sig ud af med aorta, og denne kinetiske energi sørger for, at blodet i en kort periode bliver ved med at flyde ud.
S2
Forårsaget af lukningen af aorta og pulmonær hjerteklap.
Hvad sker med trykket i aorta og pulmonære arterier lige da klappen lukker?
Der kommer en incisura (lille flad i tryk) først, pga en stopning af outflow fra hjertet. Men dette er efterfulgt af, at de elastiske vægge i disse områder laver en mindre sammentrækning, der får trykket til at stige kortvarigt igen (også lidt pga. modstand, som gør, at blodet ikke bare hurtigt flyder ud af aorta).
Slutsystolisk volumen (ESV)
ESV: ca. 50 ml.
Ejection fraction
(EDV-ESV)/EDV=normalt ca 55%
Hvis EDV=120 ml og ESV=50 ml, så bliver det:
(120-50)/120=70/120=0.58333=58.333%
v wave
Maksimalt atrie tryk lige inden AV klapper åbnes
y descent
fald i atrie tryk efter at av klapper åbnes.
S3
Passiv fyldning af ventriklen.
Tryk i hjertets kamre samt i aorta og a. pulmonalis
Højre atrie: 4 Højre ventrikel 25/4 A. pulmonalis: 25/10 Venstre atrie: 8 Venstre ventrikel: 120/8 Aorta: 120/80
4 faser i et trykvolumen kurve
A) Ventrikulær fyldning
B) Isovolumetrisk kontraktion
C) Udstødning
D) Isovolumetrisk relaxation
Forhold mellem tryk og volumen
Kan bruges til at finde compliance. Hjertet bliver mindre kompliant, jo større en fyldning det har.
Hvad sker med compliance, når lusitropy er nedsat?
Compliance bliver mindre.
3 mulige grunde til, at øget preload giver kraftigere kontraktion
- At højere preload, og dermed større sarcomer længde, gør TP-C mere sensitiv for calcium, og dermed giver en kraftigere kontraktion ved samme calcium niveau.
- At strækket i fibrene ændrer calcium homeostasis inden i cellen, sådan så mere calcium er tilgængeligt i cellen til at binde sig til troponin c.
- At hvis en myocyt for længes, så bliver diameteren mindre, fordi volumen skal være konstant. Dette vil gøre, at myosin og aktin kommer tættere på hinanden og dermed har nemmere ved at interagere med hinanden.
Frank starling mekanismen
At et hjerte, ved større fyldning, får et højere preload, som vil skabe en kraftigere kontraktion, hvilket gør hjertet i stand til at skyde mere blod ud, så den slut systoliske volumen er mindre, og slagvolumen er større.
Hvilke faktorer påvirker preload
- Venetryk (er blandt andet afhængigt af blodvolumen)
- Venens compliance
- Puls (fyldningstid)
- atrie kontraktion
- inflow resistance (modstand for fyldning)
- Outflow resistance (tømnings modstand)
- Ventrikulær inotropy (Ventriklens kontraktions styrke).
Aorta tryks effekt på afterload
Højere aortatryk=større afterload, og mindre slagvolumen
Inotropy ifht frank-starling og sv
Inotropy giver større slagvolumen ved et bestemt LVEDP, kurve flyttes altså op.
Slagvolumen bliver større, ved forøget inotropy.
Anrep effekt
Abrupt forøgelse af afterload kan forøge inotropy.
Bowditch effekt
Forøgelse af puls kan forøge inotropy, nok fordi Na/K atpase ikke kan følge med, hvilket leder til forøget calcium niveau i cellen.
