Forklaringer af hjertets dele Flashcards
Beskriv hjertet
Hjertet er et organ, der vejer 300-350 gram i manden, og lidt mindre i kvinden.
Det har en rødbrun overflade, som er glat.
Der er på hjertet 3 overordnede fascier, henholdsvis fascie sternocostalis, fascie pulmonalis (dexter og sinister) og facies diaphragmatica.
Mellem fascie sternocostalis og fascie diaphragmatica ses margo acutus.
Mellem fascie sternocostalis og fascie pulmonalis sinister, ses margo obtusus
Hjertet opdeles af en skillevæg i en højre og en venstre del, og begge dele har et atrie og en ventrikel.
Mellem atirerne og ventriklerne ses på overfladen en sulcus coronarius,
Mellem de to ventrikler, ses der en sulcus interventricularis. Dette fortsætter ofte nedadtil i en incisura apicis cordea.
På facies sternocostalis ses også en conus aterriosus, der munder, hvor i toppen truncus pulmonalis afgår.
Atrium dexter.
Er adskilt fra det venstre atrie af et septum interatriale.
I dette septum ses et fossa ovalis og rundt om det et limbus fossa ovalis. Denne struktur er dannet fra foramen ovalis i fosterlivet.
Atriet kan deles op i 2 dele, et sinus venarum cavarum, og et atrium proprium. Disse to dele opdeles af crista terminalis.
Sinus Venarum Cavarum har en glat overflade, mens atrium proprium har 2 paralelle muskelkamme, der løber ind i atrium proprium. Disse muskelkamme kaldes mm. pectinati.
Sinus venarum Cavarum modtager Vena Cava Sup et Inf, gennem ostium venae cavae superioris og inferioris. Ovenfor Ostium Venae Cavae Inferioris ses et mindre Ostium Sinus Coronarii, der modtager blodet fra sinus coronarium.
Atrium sinister
Er glatvægget, undtagen i auriculi, hvor der ses uregelmæssige trabekler.
De fire pulmonale vener (vv. pulmonales), ender i hver deres hjørne af dette atrie.
I dette atrie ses et nedsænket område svarende til fossa ovalis.
Ventrikler generelt.
De to ventrikler er adskilt af et Septum interventricularis, der buler ind i højre ventrikel.
På stort set hele den indvendige flade af ventriklerne ses trabeculae carneae.
Desuden ses papillær muskler mm. papillares, der hver især hæfter sig til AV klapperne via chordae tendinae.
I højre ventrikel ses trabeculae septomarginalis, som forbinder m. papillaris anterior og septum.
Vægtykkelserne:
Højre ventrikel: 4 mm
Venstre ventrikel: 10 mm
Septum: 10mm
Størstedelen af septum består af muskelvæv og benævnes pars muscularis, og har en tykkelse på 0.5 til 1 cm, men en lille del er benævnt pars membranacea, som er meget tyndt og kun består af bindevæv.
Fligklapper (cuspis)
De er trekantede, med en kant tilhæftet anuli fibrosi.
To rande hvortil chordae tendinae hæfter. Chordae tendinae gør, så klapperne ikke blæser bagud ind i atriet under systolen.
Klappernes rande presser mod hinanden langs lukkelinjerne under systolen, disse lukkelinjer ses 2 mm fra den frie rand.
Poseklapper (valvulae semilunares)
Har en tynd fri kant med nodulus på midten, hvorfra der til hver side strækker sig en tynd sejlformet lunula til den tilhæftede rand. Disse afgrænses af lukkelinjen ca 2. mm fra de frie rande.
Under diastolen fyldes poserne med blod og presses derved mod hinanden.
Hjerteklapperne (ostiummer)
Ostium atrioventriculare dextrum: 11-12 cm, 3 fligkapper, deraf navnet tricuspidalklappen.
Ostium atrioventriculare sinister, 9-12 cm, to fligklapper, deraf bicuspidalklappen, men kaldes normalt mitralklappen.
Ostium aorta, 7-8 cm, tre semilunær klapper.
Ostium Trunci pulmonalis, 7-8 cm, tre semilunær klapper.
Det fibrøse skelet
Omkring atrioventrikulær klapperne findes to anuli fibrosi. Disse er forbundne af en tæt fibrøs fortsætning kaldt trigonum fibrosum dxt.
Anulus fibrosus sinister er den kraftigeste og er desunden fortil forbundet med en fibrøs ring om aorta ostiet via trigonum fibrosum sinister.
Den fibrøse ring om aorta ostiet er dernæst forbundet med en fibrøs ring om pulmonal ostiet.
Disse forbundne strukturer udgør tilsammen hjertets fibrøse skelet, hvortil muskulaturen er tilhæftet.
Impulsledningssystemet
Er en fælles betegnelse for det specialiserede muskelvæv der har to hovedfunktioner:
- at genere elektrisk impuls, der initierer hjertets kontraktion.
- Sikrer spredningen af impulsen til hele myocardiet på en for pumpefunktionen hensigtsmæssig måde.
Sinusknuden
Ca. 1 cm aflang knude med specialliseret muskelvæv.
Ligger i væggen af højre atrium i vinkel mellem v. cava superior og auricula dexter.
Depolariserer spontant og sender en impuls gennem atriemuskulaturen.
Bachmands bundt er en vigtig forbindelse til venstre atrium.
Atrioventrikulærknuden.
1 cm lang ligesom sinus knuden.
Beliggende i den septale væg af højre atrium, lige over tilhæftningen af den septale tricuspidalklap, og foran ostium sinus coronarii.
Modtager impilsen fra sinusknuden gennem atriemuskulaturen, da impulsen bevæger sig langsomt igennem, sikrer det en forsinkelse mellem kontraktionen af atrierne og ventriklerne.
Hiske bundt
Fra atirerne løber impulsen gennem dig his’ke bundt, fasciculus atrioventricularis.
Er den eneste muskulære forbindelse mellem atrierne og ventriklerne.
Løber igennem trigonum fibrosum dextrum, hvorefter det deler sig i to crura, der går til hver sin side af septum til crus dextrum og sinistrum.
Crus dextrum
Løber på højre side af septum til basis af m. papillaris anterior.
Hos dem der har en traberculae septomarginalis, løber det her igennem.
Derefter frogrener det sig i en lang række mindre fibre, der blot nævnes purkinjefibre - danner et subendocardielt plexus.
Crus sinistrum
Løber på venstre side af septum
Deler sig i to fascikler til forreste og bagerste papillærmuskler og forgrener sig dernæst i purkinjefibre.
Papilllærmusklerne er den første del af muskulaturen der modtager impulsen, således kontraherer de sig kort før systolen og sikrer sig at av-klapperne ikke blæses ud i atrierne.
Hjertesækken
Opdeles i to overordnede dele, pericardium fibrosum og pericardium serosum.
