Hjerte anatomi Flashcards
Hjertets 3 flader
Facies Sternocostalis
Facies Diaphragmatica
Facies Pulmonalis (dextra og sinister)
Margo Acutus
Kant mellem Facies Sternocostalis og Facies Diaphragmatica
Kant mellem facies sternocostalis og facies diaphragmatica
Margo Acutus
Margo Obtusus
Kant mellem Facies Sternocostalis og Facies Pumonalis Sinister
Kante mellem Facies Sternocostalis og Facies Pulmonalis Sinister
Margo Obtusus
Grænsen mellem ventrikel og atrie på hjertets overflade
Sulcus Coronarius (er ofte udfyldt med fedtvæv).
Grænse mellem højre og venstre ventrikel
Sulcus interventricularis anterior på facies sternocostalis og Sulcus interventricularis posterior på facies diaphragmatica.
Apex af hjertet dannes af
Venstre ventrikel.
Forlængelse af sulcus interventricularis anterior
Incisura apicis cordis
Vena Cava Superior et Inferior indmunder
På højre side af højre atrie
Vv. pulmonales
Indmunder på venstre atrie.
Conus Arteriosus
en slags pung, hvor fra truncus pulmonalis udmunder.
Hjerteører
Udposning på atrierne, henholdsvis auricula dexter og sinister.
Skillevæg mellem atrierne
Septum interatriale
Højre atrium er delt i to dele
Sinus venarum cavarum og atrium proprium. De to dele er delt af crista terminalis.
Sinus venarum cavarum er glatvægget.
I atrium proprium løber paralelle muskelkamme, mm pectinati, frem fra crista terminalis.
Vena cava sup et inf åbninger til hjertet
Ostium venae cavae superioris et inferioris
Ostium sinus coronarii
Modtager blod fra sinus coronarium (størstedelen af hjertets eget blod).
Tuberculum intervenosum
Leder i føtal livet blod fra V. Cava superior til atrioventrikulær åbningen.
Valvula venae cavae inferioris
Halvmåneformet klap, ligger fortil og til højre ved vena cava inferior. Spiller i føtallivet en rolle for at føre blod gennem foramen ovale til venstre atrium.
Fossa ovalis
Ligger på den septale væg af atrierne. Kanten langs denne fossa kaldes limbus ovalis. Det er her, at der i føtal livet var et foramen ovale.
Foramina venarum minimarum
Små huller, som små vener fra hjertemuskulaturen tømmer sig i (ind i højre atrie)
Atrium Sinistrum
Har glatte vægge, undtagen i auricula sinister hvor der ses trabekler.
Indmunding af vv. pulmonales
I hver sit hjørne af den venstre atrie.
Ventriklernes indvendige flade dannes af
Fremspringende muskelkamme, trabeculae carneae.
Mm. papillares
papillær muskler, der hver især prominerer ud i lumen og hæfter til atroventrikulær klapperne via chordae tendinae.
Adskillelsen mellem ventriklerne
Septum interventriculare. Størstedelen består af muskelvæv, der kaldes pars muscularis, og har en tykkelse på 0,5 til 1 cm.
Resten kaldes pars membranace, som består af bindevæv og er 1,5 til 2 mm tykt.
Vægtykkelse af ventrikler
Højre= 4mm
Venstre=10 mm
Septum= 10 mm
Fligklapper (cuspis)
Også kendt som AV-klapperne, tricuspidal og mitral klapperne.
Er trekantede med en kant tilhæftet anuli fibrosi, og to kante hvortil chordae tendinae hæfter. Denne hæftning til chordae tendiane gør, at klapperne ikke blæser ud i atrierne under systolen.
Klappernes rande presses mod hinanden langs lukkelinjerne under systolen - disse ses 2 mm fra de frie rande.
Poseklapper (valvulae semilunares)
En tynd fri kant mod nodulus på midten, hvorfra der til hver side strækker sig en tynd sejlformet lunula til den tilhæftede rand. Disse afgrænses af lukkelinjen ca 2 mm fra de frie rande.
Under diastolen fyldes poserne med blod og presses derved mod hinanden.
Ostium atrioventriculare dextrum
11-12 cm, tre fligklapper, deraf navnet tricuspidalklappen
Ostium atrioventriculare sinistrum
9-10 cm, to fligklapper, deraf navnet “bicuspidalklappen”, men kaldes mitralklappen
Ostium Aorta
7-8 cm, tre semilunære klapper
Ostium trunci pulmonalis
7-8 cm, tre semilunære klapper
