Kapitel 3 - Forskning (eng: research) - Mash & Wolfe (2024) Flashcards
Hvad er definitionen på research / forskning?
En systematisk måde at finde svar på spørgsmål – en undersøgelsesmetode, der følger visse regler.
Hvad er en videnskabelig tilgang ?
En organiseret måde at undersøge påstande, der forbedrer brugen af sund fornuft og tilfældige observationer.
Hvorfor er en videnskabelig tilgang vigtig i studiet af børnepsykopatologi?
Fordi det som måske opfattes som en simpel årsag-og-virkning-forbindelse, kan være skjult af komplekse interaktioner og en kombination af flere variable.
Hvorfor er mennesker skeptiske over for børnepsykopatologi?
Fordi der ofte er forskellige konklusioner alt efter hvem man spørger samt at konklusioner i medierne ofte er simplificeret. Derfor vigtigt med videnskabelig metode til pålidelige svar.
Kan et studie stå for sig selv?
Nej, det er akkumulationen af studier, der kan sige noget om et givent fænomen.
Hvordan adskiller videnskaben sig fra pseudovidenskab?
Ved at følge regler for forskning, indrømme fejl i hypotesetestning og åben for forandring med ny viden.
Hvilke elementer indebærer processen for forskning i børnepsykopatologi?
Udvikling af hypotese baseret på en teori, identificere samplen, vælge hvilken metode, samle og fortolke på dataene.
Hvad er centralt i psykologisk forskning?
Begrænsningen i at det er udarbejdet i en bestemt kultur.
Hvad er centralt i forskningen af børnepsykopatologi?
At inkludere metoder som kan identificere både direkte og indirekte årsager, samt forskellige årsagsveje til forskellige lidelser.
Hvad er definitionen på epidemiologisk forskning?
Studiet af forekomst, udbredelse og samspil mellem barndomslidelser og kompetencer i klinikhenviste og samfundsbaserede prøver.
Hvad er definitionen på incidensrater?
I hvilket omfang nye tilfælde af en lidelse opstår over en specificeret periode (f.eks. antallet af unge, der udvikler en depressiv lidelse i løbet af et skoleår).
Hvad er definitionen på prævalensrater?
Alle tilfælde, både nye og allerede eksisterende, der observeres i løbet af en specificeret tidsperiode
Hvad er definitionen på livstidsprævalens?
Om deltagerne i samplen har haft lidelsen på noget tidspunkt i løbet af livet.
Hvor mange børn verden over har en klinisk lidelse?
Omkring 10 til 20%.
Hvorfor kan estimater af prævalenser af den samme lidelse adskille sig betydeligt fra hinanden?
Afhængigt af definitionen, om det baserer sig på mønstre eller symptomer samt om funktionsnedsættelsen ses et eller flere steder
Hvilke tre variable er interessante for børnepsykopatologien?
Korrelater, risiko- eller beskyttelsesfaktorer og årsager til andre variable.
Hvad er definitionen på korrelater?
Variable der på et bestemt tidspunkt er forbundet med hinanden, uden at der er klart bevis for, at den ene går forud for den anden.
Hvad er definitionen på en risikofaktor?
En risikofaktor er en variabel, der går forud for et ønsket resultat og øger chancerne for et negativt udfald.
F.eks. skilsmisse.
Hvad er definitionen på en beskyttende faktor?
En variabel der går forud for et ønsket udfald og mindsker chancerne for, at et negativt udfald vil ske.
F.eks. god relation til mor
Hvad er definitionen på moderator variabler?
Påvirker retningen eller styrken af forholdet mellem de variable, der er af interesse.
Forbindelsen mellem to variable afhænger af eller varierer alt efter moderatorvariabler, såsom barnets alder, køn, socioøkonomisk status (SES) eller kulturelle baggrund
Hvad er definitionen på en mediator variabel?
Hvordan én variabel fører til en anden. De beskriver den proces eller mekanisme, der sker på et psykologisk eller biologisk niveau, som gør, at den ene variabel påvirker den anden.
Hvordan evalueres behandlingsresultater?
Ved hjælp af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), hvor børn med et bestemt problem tilfældigt tildeles forskellige behandlings- og kontrolbetingelser.
Hvad er definitionen på treatment efficacy?
Hvorvidt behandlingen kan skabe ændringer under kontrollerede forhold.
Hvad er definitionen på behandlingseffektivitet?
Om behandlingen kan vises at virke i klinisk praksis, ikke kun i velkontrollerede forskningsmiljøer.