Jordens Overflade Flashcards
Hvordan tror du Jordens overflade og hypsometriske fordeling ville se ud hvis der ikke var
pladetektonik.
Den ville være meget mere opdelt, fordi der hverken ville være bjergkædedannelse, vulkaner grøfter mm. Der ville være meget fladt både i oceanerne og på kontineltalpladerne. Derfor en kurve med 2 store udsving.
Hvorfor er den hypsometriske fordeling for Jorden bimodal – og hvad vil det sige?
Hypsometrisk fordeling refererer til fordelingen af overfladeareal på en planet. Altså, hvor dybt/højt
topografi man finder og hvor meget af overfladen der udgør i forskellige dybder. Når man siger
jorden er bimodal, mener man at jordens overflade er fordelt på land og i dybhavet.
Beskriv hvilke processer der skaber topografisk relief og hvilke processer der mindsker det
topografiske relief.
Processer der bygger relief:
- Kollision
- Konvergence
- Rift-formning
- Vulkanisme
Processer der ødelægger relief:
- Fluvial erosion
- Glacial erosion
- Masseudglidning (Skred/Stenfald)
- Erosion generelt
Beskriv de forskellige processer hvormed materiale kan transporteres på skrænter. Hvad
karakteriserer de forskellige processer (creep, slumping osv.)?
Creep:
- Langsom Hastighed
- Kontinuerlig Proces
- Ujævn Overflade
- Påvirket af Fugtighed (og dermed også sæsoner)
Solifluktion (Jordflydning):
- Langsom bevægelse af jord og løst materiale ned ad en hældning som følge af gentagne cyklusser af frost-tø-forhold og fugtighedsændringer.
Slumping:
- Masse bevægelse af regolit eller sten som en blok
- Har en konveks form ned i landskabet “ske formet”
- Består af 3 dele (Head scarp, slump blocks og nederst Toe of slump
Løsskred/Debris Flow:
- Skred af vand+sedimenter
- Kan både være finkornet, grovkornet og ler (kvikler)
- Trigger af enten voldsom regn eller jordskælv
- Kan bevæge sig meget hurtigt og forvolde meget skade
Stenskred:
- Sten separere sig fra klippen f.eks
- Falder hurtig med hastigheder op mod 250 km/t
- Tyngdekraft spiller en stor rolle
- Kan samle sig i Talus slopes (fragmenteret sten i en bunke ved fra klippen)
Hvilke faktorer afgør om et lag eller blok begynder at skride ned ad en hældende flade – altså om ”slope failure” kan finde sted?
Skråningsstejlhed:
Stejlheden af skråningen er en afgørende faktor. Jo stejlere skråningen er, desto mere sårbar er den over for skred. Bestemte skråninger kan være mere stabile ved en given hældningsgrad, mens andre kan være meget følsomme over for skred ved lavere hældninger.
Jordens eller Blokkens Materiale:
Arten af det materiale, der udgør skråningen, spiller en vigtig rolle. Løse, porøse eller sammenkittende materialer er mere tilbøjelige til at skride end faste og sammenhængende materialer.
Vandmætning:
Vand er en betydelig faktor i mange skred. Vandmætning af jorden kan reducere friktionen mellem partikler, gøre materialet tungere, og vandet kan fungere som smøremiddel, hvilket øger chancen for skred.
Geologiske Strukturer:
Præeksisterende geologiske strukturer såsom forkastninger, revner eller lagdeling kan påvirke skråningens stabilitet.
Vegetation:
Trærødder og anden vegetation kan forankre jorden og reducere erosion, hvilket kan forbedre skråningens stabilitet. Samtidig kan overvanding og tung vegetation øge vægten og forårsage skred.
Tektoniske Aktiviteter:
Aktiviteter som jordskælv kan udløse skred ved at forårsage pludselige jordskælv eller ændre skråningens stabilitet.
Menneskelig Aktivitet:
Menneskelig aktivitet, såsom udgravning, byggeri eller udvinding af jordmaterialer, kan ændre skråningens stabilitet og udløse skred.
Hydrostatisk Tryk:
Hydrostatisk tryk, især fra vand, der er fanget i jorden eller i klipper, kan spille en rolle i skred ved at påvirke trykforholdene inden i skråningen.
Hvilke processer kan udløse en ”slope failure”?
Overordnet:
- Brud og forvitring svækker underlaget
- Udvikling af relief
- En begivenhed, der sætter massen i bevægelse
Der sker slope failure når downslope krarften overstiger den resistente kraft
Downslope force:
- Vægt af Jordens materialer
- Vægt af tilført vand
- Vægt af tilførte strukturer
Resitente kraft “Sammenhængskraft”:
- Kemiske bindinger (forvitret sten er svagere end frisk sten)
- Elektriske ladninger i ler (lerpartikler har elektriske ladninger, disse elektriske ladninger kan have betydning for lerets adfærd og egenskaber, især når det kommer i kontakt med vand eller andre stoffer.)
- Overfladespænding af vand (tiltrækning af vandmolekyler til hinanden)
- Friction (Ujævnheder langs kontakten mellem kornene)
Frisk sten er stærk og regolit er svagt (kun holdt sammen af friction, elektrisk tiltrækning og/eller overfladespænding)
Beskriv hvad det er der gør kvikler ustabilt.
Hovedsageligt Liquefaction:
-fugtige lerflager er som et fast stof på grund af overfladespænding
- Ved rystning adskilles flagerne og ophobes i vand.
Vandmætning:
- Kvikler er normalt mættet med vand, og når vandet trænger ind i jorden, kan det reducere jordens bæreevne og øge vægten af materialet. Vandmætning er afgørende for at skabe en smørende effekt, hvilket gør jorden mere tilbøjelig til at glide eller flyde.
Kornstørrelse og Kornform:
- Kvikler indeholder typisk fine korn som ler og silt. Disse små partikler giver plads til vandet at trænge ind, og de har lav kornstabilitet, hvilket gør jorden mere modtagelig for bevægelse.
Hvad betyder det, at en skrænt har en kritisk vinkel – og hvad afhænger den vinkel af?
Vinklen afhænger af kornstørrelse og form
Irregulære formet kort har en større vinkel end finkornet sand
Beskriv hvordan floders længdeprofil typisk ser ud (graded rivers).
Et flods længdeprofil refererer til en beskrivelse af højdeændringer langs flodens længde fra dens kilde til dens udmunding. For “graded rivers” eller floder i stabilt hydrologisk ligevægt, vil længdeprofilen typisk vise en bestemt struktur. Her er de almindelige karakteristika ved et flods længdeprofil:
Stigning ved Kilden:
Ved kilden af floden vil længdeprofilen normalt vise en stejl stigning i højden. Dette afspejler typisk det sted, hvor floden begynder, ofte i højere, bjergagtige områder.
Gradient Aftager Mod Nedstrøms:
Efter kilden vil gradienten eller hældningen af længdeprofilen gradvist aftage, når floden strømmer ned ad bjergsiden eller bakken. Dette afspejler processen med erosion, hvor floden skærer sig gennem terrænet og former sin kanal.
Fladt, Næsten Vandret Segment:
Mod nedstrøms vil længdeprofilen ofte vise en flad, næsten vandret segment, kendt som en “gradvis flodlagun”. Dette afspejler en mere moden fase af floden, hvor den har skåret sig ned i terrænet og skabt et mere stabiliseret flodbund. Floden strømmer mere langsomt i dette afsnit, og der er en tendens til aflejring af sedimenter.
Gradient Stiger Nær Udmunding:
Tættere på flodens udmunding i havet kan gradienten stige igen. Dette kan skyldes en række faktorer, herunder havniveauændringer, tidevandseffekter eller geologiske forhold i området nær flodens udmunding.
Åbning Mod Havet:
Længdeprofilen vil ende med at åbne mod havet, hvor floden møder oceanet eller en sø. Dette sidste segment repræsenterer flodens terminal eller mundingsområde.
Hvad menes der med en flods dræningsbassin?
En flods dræningsbassin, også kaldet et afløbsområde eller vandopland, refererer til det geografiske område, hvor alt regnvand og smeltevand fra sne og is, der falder inden for dette område, samler sig og afløbes gennem floden og dens bifloder til havet, en sø eller et andet afløbspunkt. Dræningsbassinet er afgrænset af højderygge eller vandshedslinjer, der adskiller det fra andre flodsystemer og deres tilhørende bassiner.
Hvorfor er floder vigtige
1) Floder er centrale for landskabets og overordnede udformning
2) Floder kommunikerer med tektoniske og klatiske ændringer gennem hele landskabet
3) Floder bestemmer randbetingelserne for skræntprocesser
4) Floder raterne og måden hvormed et fluvialt landskab eroderrer og udvikler sig over tid
Diskutér de mekanismer hvormed en flod kan transportere materiale.
Floder transportere materiale ved følgende faktorer
1) Efter regn vil der blive skyllet mere sediment i floderne
2) Det er fart og hældningen der afgør hvor meget og hvor store korn floden kan transportere. Sedimenterne bliver aflejret der når energien falder tilstrækkeligt.
Beskriv hvad der menes med ”stream capacity” og ”stream competence”.
I korte træk refererer “stream capacity” til den totale mængde materiale, en flod kan bære (og forbundet med strømningshastighed)
“stream competence” fokuserer på flodens evne til at transportere specifikke størrelser af sediment eller partikler
Beskriv hvordan et fluvialt landskab udvikler sig over tid.
1) Opløftning af fluvialt landskab med lavt relief - sænker basisniveauet i forhold til landoverfladen
2) Strømmen skærer sig ned i sletten -> smalle dale
3) yderligere erosion -> afrundede bakker adskilt af brede dale med floder
4) resterende bakker eroderer -> ny slette dannes nær basisniveauet
Hvad er en “flettet flod” eller “braided river”?
Flettede vandløb dannes, hvor kanaler “blokeres” af sediment, fordi vandet ikke kan skære dybe kanaler ned i det løse materiale.
