Pladetektonik Flashcards

1
Q

Hvor mange tektoniske plader findes der ifølge Marshak?

A

Ifølge Marshak: 20 plader i alt - 12 store

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad forstår man ved begrebet
”isostasi”?

A

Sammenfattende er isostasi den
naturlige tilpasning af jordskorpen til variationer i belastning (fx bjerge og gletsjere), mens rebound
er den efterfølgende proces med at hæve sig tilbage til en stabil ligevægt efter at belastningen er
blevet fjernet.
Bygger på Arkimedes’ lov
Vægt af fortrængt væske svarer ved isostatisk ligevægt til vægten af nedsunket masse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv og diskuter de tre typer pladegrænser der findes

A

Divergerende
Trækker sig fra hinanden - fx MOR

Konvergerende
Når to plader støder sammen.
Kollisionszoner: kontinent → kontinent
Subduktionszoner: Ocean → Kontinent, Ocean → Ocean

Transforme/bevarende
Bevæger sig langs hinanden. 3 typer
- Normal forkastning
- Reversforkastning
- Strike-slip-forkastning
Sinistral (left-lateral)
Dextral (right-lateral

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad forstår man ved subduktion – og hvorfor kan kontinenter ikke blive subduceret?

A

Når en pladerand ‘dykker’ ned under en anden som følge af forskellig densitet - isostasi.
Oceanbundsplader har en højere densitet end kontinentalplader, hvorfor de ved en konvergerende
pladerand ‘dykker’ ned under den kontinentale plade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad forstår man ved Wadati-Benioff-zonen?

A

Wadati Benioff-zonen er en betegnelse for det område i kappen hvor en plade subduceres. I
denne zonen kan man finde de dybeste jordskælv, da pladen ikke er helt opsmeltet endnu

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor langt nede under Jordens overflade forekommer de dybeste jordskælv?

A

Typisk forekommer de dybeste jordskælv ved subduktionszoner på dybder mellem 300 og 700 kilometer under jordens overflade. Denne dybdezone kaldes ofte “Wadati-Benioff-zonen,” og den repræsenterer området, hvor den neddykkende oceaniske plade er på vej ned i mantlen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor tyk er lithosfæren hhv. Oceanisk og kontinental

A

Oceanisk: 50-100 km
Kontinental: 150 km

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad forståes ved subsidence og rebound

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv den proces, der kan lede til at et kontinent bliver opbrudt til flere kontinenter.

A

Riftdannelse pga. divergente pladegrænser
Vi ser det bl.a. i Østafrika, hvor der langsomt bliver dannet en rift

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er en sutur – og hvor opstår den?

A

Opstår i forbindelse med bjergkædedannelse, hvor to k-plader støder sammen og skubber noget
af deres grænsemateriale med op til overfladen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad forstår man ved begrebet ”passiv margin”?

A

Ved riftdannelse, vil der komme et tidspunkt, hvor de to plader, som er divergerende, er kommet
tilstrækkeligt langt væk fra hinanden. Den kontinentale drift har fået pladerne væk fra hinanden,
og derved væk fra pladegrænsen. Den ‘originale’ pladegrænse vil nu være en passiv
pladegrænse. Man går fra den kontinentale shelf til havbund - men ikke fra kontinental plade til
oceanbundsplade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke tre typer forkastninger findes der?

A

Normalforkastning:
Blok over forkastningen (hanging wall) bevæger sig nedad, forekommer når en blok strækkes (tensit stress).

Reversforkastning:
Blok over forkastningen (hanging wall) bevæger sig opad, forekommer når en blok sammenpresses (kompressivt stress)

Strike-slip forkastninger:
To blokke glider forbi hinanden
Forekommer når en blok eller to plader oplever “shear stress”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er forskellen på en sinistral og en dextral forkastning?
Findes kun ved strike-slip-forkastninger:

A

Begreber indenfor strike-slip-forkastning
Sinistral – Plade du står på bevæger sig højer og modsatte plade til venstre.
Dextral – Plade du står på bevæger sig venstre og modsatte pade til højre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er en triple junction?

A

Punkter hvor 3 pladegrænser møder hinanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor opstår der typisk vulkanisme ifm. pladetektonisk aktivitet?

A

Subduktionszoner:
Dette er de mest vulkansk aktive områder på jorden. Subduktionszoner opstår,
når en oceanisk plade synker ned under en anden plade, enten en kontinental eller en anden
oceanisk plade. Den synkende plade smelter delvist på grund af den stigende temperatur og tryk,
hvilket fører til dannelse af magma. Dette magma stiger til overfladen og resulterer i vulkaner.
Eksempler inkluderer Stillehavsringen, hvor mange vulkaner findes.

Konstruktive pladegrænser:
Disse områder opstår, hvor to plader bevæger sig fra hinanden.
Magma stiger fra mantlen og fylder det tomme rum mellem pladerne, hvilket fører til dannelsen af
vulkaner. Dette sker ofte på havbunden og fører til oprettelsen af undersøiske vulkanske
bjergkæder, kendt som midthavsrygge.

Hotspots:
Hotspots er faste steder på jordens overflade, hvor der er konstant opadstigende
varme og magma fra mantlen. Mens plader bevæger sig over disse hotspots, dannes der
vulkaner. Et klassisk eksempel er Hawaii-øerne, der er dannet af en hotspot under
Stillehavspladen.

Intrapladeområder:
Selvom de fleste vulkaner er forbundet med pladeinteraktioner, kan vulkanisme også forekomme inde i tektoniske plader, især i områder med tidligere vulkansk
aktivitet. Dette er kendt som intrapladevulkanisme, og et eksempel er Yellowstone National Park i
USA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Diskuter hvad man forstår ved hotspots og hotspotvulkanisme.

A

Hotspots er faste steder på jordens overflade, hvor der er konstant opadstigende varme og
magma fra den nedre kappe.
Mens plader bevæger sig over disse hotspots, dannes der vulkaner. Et
klassisk eksempel er Hawaii-øerne, der er dannet af en hotspot under Stillehavspladen.

17
Q

Hvad er forskellen på relative og absolutte pladebevægelser?

A

Relative: Beskriver hvordan to plader bevæger sig ift. hinanden.
Absolutte:Beskriver pladebevægelsen ift. et fast referencepunkt i kappen.

18
Q

Beskriv og diskuter de processer der driver pladetektonikken.

A

Konvektion:
Bevægelse forårsaget af varme massers (plumes) bevægelser nede i kappen. Varmen
får materialet i kappen til at blive varmere og lettere. Det varme materiale begynder at stige opad,
da det er lettere end det køligere omgivende materiale. Dette skaber opadgående strømme kaldet
konvektionsstrømme. Når det opstigende materiale når lithosfæren, skubber det på den og kan
forårsage, at den bryder op i mindre plader, kendt som tektoniske plader.

Ridge push:
“Ridge push” opstår når materiale skubbes op ved den midt-oceaniske højderyg.
Den gravitationelle energi der herved skabes er med til at skubbe pladerne væk fra højderyggen -
Honningeksempel

Slab pull:
Når en pladerand synker ned i asthenosfæren, pga. sin vægt, trækker den resten af
pladen med sig i den retning - lidt en never-ending bevægelse, når den først er startet.

19
Q

Diskuter hvor hurtigt de tektoniske plader bevæger sig.

A

De absolutte pladebevægelser kan i dag bestemmes helt præcist vha. GPS. Pladerne bevæger
sig mellem 0 og 10 cm/år

20
Q
A