Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Endokrinologi > Hypofysen og hypothalamus > Flashcards

Hypofysen og hypothalamus Flashcards

1
Q

Hypofysen og hypothalamus – anatomi

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv hypofysen anatomi

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
A

Dette viser relationerne mellem hypofyse og hypothalamus.

Her ses thalamus som går ned til hypothalamus og herfra hypofysestilken og ned til hypofysen. Bagved ligger medulla oblongata og den forlængede marv, med kranienerver.

Højre billede: her ses den mediale flade af thalamus, det er blåt fordi der ligger et væskefyldt hulrum. Der er blodkar fordi de er med til dannelsen af cerebrospinalvæsken.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Embryologi af hypofysen

A

Adenohypofysen dannes fra Rathkes Poche

Neurohypofysen udvikles fra gulvet i hypothalamus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hypothalamus - Histologi

A

Hypothalamus indeholder:

  • Nervevæv, der har forskellige ansamlinger af celler (kerner) når man ser på det i lav forstørrelse.
  • I stor forstørrelse ligner det endokrint væv med neuro-sekretorisk væv i de kerner, der secernerer hormoner (de er jo forlængelsen af neurohypofysen)
  • Cellerne i nucleus paraventriculatis og supraopticus, der laver ADH (antidiuretisk hormon) og oxytocin er store neuro-endokrine celler (magnocellulære neurosekretoriske celler)
  • Faktisk kan parvocellulære celler også secernere ADH og oxytocin.
  • CRH (corticotropin releasing hormone) produceres af parvocellulære neurosekretoriske celler
  • Disse parvocellulære neurosekretoriske celler findes også i nucleus paraventricularis – jvfr. Interaktionen mellem ADH og HPA aksen (hypothalamus pituitær aksen) dvs. mellem hypothalamus (CRH), hypofysen (ACTH) og binyren (cortisol)
  • Andre parvocellulære celler i nucleus paraventricularis secernerer TRH.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke celler laver ADH?

A
  • Cellerne i nucleus paraventricularis og supraopticus.
  • Parvocellulære celler kan også secernere ADH (og oxytocin)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hypothalamus kerner

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hypothalamus’ kerners funktion

A

Mediale preoptiske nucleus:

  • GnRH afgivelse fra den dimorphe nucleus
  • Regulerer gonadotropin afgivelse fra adenohypophysen
  • Dvs. Afgiver GnRH som er det der regulerer frigivelse af gonadotropin, altså de overordnede kønshormoner fra adenohypofysen.
  • Dette er en dimorf nucleus = dvs. kernen i sig selv ikke ved om den regulerer hormonerne hos en mand eller kvinde. Den styres ud fra de perifære kønskirtler, dvs. fra ovarier eller testis.

Supraoptiske nucleus:

  • Vasopressin afgivelse
  • Oxytocin afgivelse

Paraventriculære nucleus

  • Thyrotropin-releasing hormon (TRH) afgivelse
  • Corticotropin-releasing hormon (CRH) afgivelse
  • Oxytocin afgivelse
  • Vasopressin afgivelse
  • Somatostatin afgivelse (er med i regulering af flere hormoner)

Anteriore hypothalamiske nucleus:

  • Er involveret i thermoregulation, sveden og stofskiftet via Thyrotropin (TRH) hæmning. Den styrer ikke blot temperaturen centralt, men også kan regulere de metaboliske processer.

Suprachiasmatiske nucleus:

  • Styrer de circadiane rytmer, altså den variation der er i hormonerne i løbet af dagen. Meget praktisk da den ligger i relation til diasmaoptikum – modtager indtryk fra synes der kan fortælle om det er mørkt eller lyst.

Dorspmediale hypothalamiske nucleus:

  • Er involveret i styringen af; blodtryk, hjertefrekvens og GI stimulation (dvs. Det autonome nervesystem og det adrenerge respons.)

Ventromediale nucleus

  • Regulerer mæthed
  • Neuroendokrin kontrol (hvordan er omsætningen og styringen af forskellige hormoner)

Arcuate nucleus

  • GHRH (growth hormone-releasing hormon) afgivelse
  • Fødeindtag
  • Afgivelse af dopamin-medieret prolactin inbition

Posteriore nucleus

  • Øger blodtryk
  • Pupil dilation
  • Rysteture (som i kulde)
  • Vasopressin afgivelse, for at holde på blodtryk og væske.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Prader-Wili syndrom

A

Defekt på kromosom 15 – normalt nedarves denne region fra moderen, er der en defekt nedarvet fra faderen, fungerer det ikke

Nucleus arcuatus er abnorm →

  • Øget fødeindtag pga. defekt mæthedsmekanisme →
  • Nedsat GH → GH mangel (nedsat vækst, abdominal fedme)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hypothalamus - embryologi

A

Hos det tidlige forster vokser neuroektoderm fra forhjernen (prosenecephalon), således at den primære hjernevesikel deler sig til to sekundære hjernevesikler.

  • Disse to dele kaldes telencephalon (baghjerne og cortex) og diencephalon

Fra diencephalons ventro-laterale væg kommer der en proliferation i intermediær zonen, hvorfra denne dannes den primordiale hypothalamus.

Hos voksne projiceres store neurosekretoriske celler fra nucleus supraoptricus og nucleus paraventricularis (PVN) ned til neurohypophysen fra hypothalamus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hypothalamus kontrol

A

Det perifere hormon er ligesom en fabrik, der producerer slutproduktet, f.eks. Stresshormonet kortisol fra binyrerne:

  • Salgsafdelingen (hypofysen) afgiver bestillinger – her ACTH, der øget produktionen
  • Hovedkontoret (hypothalamus – her CRH) beslutter ud fra markedsanalyser, salgstal og reklamekampagner, hvor meget salgsafdelingen skal bestille.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Stresshormoner

A

Kortisol (fra binyrerne)

Katekolaminer: Adrenalin og noradrenalin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Appetitregulerende hormoner

A

Ghrelin

Leptin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hypofysen – makroskopisk anatomi

A
  • Sidder indlejret i os sphenoidale
  • Er tværoval og måler ca. 12 x 8 mm
  • Vejer 0,5 g
  • Relationer til os sphenoidale
  • Relationer til hypofysens kar og hjernen samt basis cranii
  • Omgivet af bindevæv fra hjernens hinder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Operationer på hypofysen

A

Man kan operere via kraniet (kraniel adgang)

Man kan også operere via næsen (transnasal adgang)

  • Næseskillevæggen løsnes i bunden og holdes til siden
  • Man borer adgang via sinus sphenoidalis
  • Herved har man direkte adgang til adenohypofysen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hypofysens relationer

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q
A

Hypofysen starter 2 steder fra, hvilket er forklaringen på dens fysiologiske struktur.

  • Hypofysen er en sammensmeltning af to typer væv.
  • Tidligt i fosterets udvikling gror en ’finger’ (diverticulum) op fra mundes overdel. Dette fremspring af ektoderm kaldes Ratkes poche (lomme)
  • Fra denne udvikles adenohypofysen (forlappen)

• På samme tid udvikles et andet diverticulum fra diencephalon

  • Dette bliver til neurohypofysen (baglappen)
  • De to dele fusionerer, men har forskellig histologi

Eksempler på sygdomme med udspring i embryologien

  • Craniopharyngeom
  • Rathkes poche-cyster
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Rathkes poche-cyste

A

Dette er en manglende lukning af Rathkes poche, så der dannes en cyste, der kan vokse sig stor og trykke på f.eks. synsnerven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Craniopharyngeom

A

Disse benigne tumorer udvikles fra epithelet i Rathkes poche.

De kan være delvist cystiske og kan indeholde tand- eller knogledannende væv, hvorfor den være kalkaflejringer

Dette viser de pluri-potente egenskaber af de embryonale celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hypofysens dele

A

Adenohypofysen - Anteriore del – dette er den egentlige kirtel

  • Pars distalis – den største del
  • Pars tuberalis – et tyndt vævslag, der omgiver infundibulum
  • Pars intermedia – et smalt bånd, der er separeret fra pars distalis af hypofysekløften.

Neurohypofysen – posteriore del

  • Pars nervosa – udgør størstedelen af neurohypofysen og fortsætter opad i neuralstilken og ender i infundibulum.

Eminentia mediana – øverste del af neurohypofysen over pars tuberalis af adenohypofysen.

Hypofysestilken udgøres af neuralstilken og pars tuberalis

Den forbinder hypofysen med hypothalamus, som er en del at hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Neurohypofysen

A

Består af:

  • Nervefibre der kommer fra cellekerne i hypothalamus
    • Nucleus supraopticus
    • Nucleus paraventticularis
  • Herringe legemer, der er neurosekretorisk væv
  • Pituicytter, der er støtteceller
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Pituicytter

A

Pituicytter er gliaceller i hypofysebaglappen

De hjælper med oplagring og afgivelse af hormoner fra neurohypofysen

Pituicytter omgiver de aksonale ender og regulerer hormonsekretionen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hypofysens arterier

A

Arteria carotis interna bliver til:

  • Arteria hypophysialis superior
    • Forsyner: hypofysestilken, infundibulum og nederste del af hypothalamus (plexus og portåre system)
  • Arteria hypophysialis inferier
    • Neurohypofysen (baglappen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hypofysen portårer

A

Venae portales hypophysiales

  • Forbinder kapillærer i infundibulum og adenohypofysen til sini cavernosi via tyndvæggede venoler
  • Løber fra hypothalamus via pars tuberalis
  • Forsyner adenohypofysen med blod fra hypothalamus og tømmer sig videre i cirkulationen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Neurohypofysen og adenohypofysen

A

Adenohypofysen: (laver 6 forskellige hormoner)

  • ACTH - adrenokortikotropt hormon – stimulerer binyrebarken
  • FSH – follikel stimulerende hormon – overordnet kønshormon
  • GH - væksthormon
  • LH – lutropin hormon – stimulerer ægceller/sædceller
  • TSH – thyreoidea stimulerende hormon
  • Prolaktin – styrer mælkesekretionen

Neurohypofysen:

Udskiller følgende 2 hormoner som kommer fra hypothalamus:

  • ADH – Antidiuretisk hormon
  • Oxytocin

Mellemlappen:

  • MSH – melanocytstimulerende hormon
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

TSH, ACTH, FSH, LH, GH, Prolaktin

A
27
Q

Hormoners virkning - adenohypofysen

A
28
Q

Hypofysehormoner - neurohypofysen

A

ADH:

  • Kommer fra hypothalamus
  • Men afgives fra hypofysen
  • Forhindrer vandudskillelse ved påvirkning af vandkanalerne (aquaporiner) i nyererne.

Oxytocin:

  • Stimulerer afgivelse af mælk fra brystet hos ammende kvinder
  • Kan under fødsel styrke uterus-musklernes kontraktioner og dermed fremme fødslen
29
Q

Mellemlappen

A

MSH - melanocytstimulerende hormon. Stimulerer dannelsen af melanin i huden (øget pigmentering)

30
Q

GnRH

A
  • GnRH: Gonadotropin releasing hormone
  • Stimulerer frigørelsen af FSH og LH
  • Aminosyre-sekvens (en 10 aminosyresekvens): Glu-His-Trp-Ser-Tyr-Gly-Leu-Arg-Pro-Gly-NH2
31
Q

FSH og LH

A
  • FSH: Follikelstimulerende hormon
  • LH: Luteiniserende hormon
  • Fælles alfa subunit → beta subunit bestemmer funktionen
32
Q

Den ’rhombe-formede’ mand

  • eksempel på hvordan man kan komme til at se ud som man, hvis man misbruger tesstosteron
A

Ved misbrug af testestoron får at man:

  • bliver meget bred over skulderen, pga øget muskelmasse
  • testiklerne atrofiere, dvs. bliver små
  • FSH og LH, GnRH ophører, hypofysen og hypothalamus skrumper
    • Denne produktion går ikke i gang igen efter den først er stoppet. Så er man permanent efterladt med testosteron mangel og nedsat fertilitet eller infertilitet
33
Q

FSH/LH – effekt på kønshormoner

A

Stimulerer frigivelsen af østradiol/østrogen hos kvinder og testosteron hos mænd

  • Feedforward er, når afgivelsen af et hormon stimuleres af f.eks. FSH
  • Feedback er, når f.eks. FSH hæmmes, når østradiol niveauet er tilstrækkeligt
34
Q

Dopamin-prolaktin aksen

A

Hypothalamus:

  • PIH: prolaktin-inhiberende-hormon (dopamin)
  • PRH: prolaktin-releasing-hormone

Hypofysen:

  • Prolaktin

Modsat de fleste andre hormoner er dopamin inhiberende på prolaktin og prolaktin inhiberer FSH/LH

35
Q

Prolactin-releasin hormone

A
  • Prolactin-releasing peptid (PrRP) er et peptidhormon
  • PrRP stimulerer prolactin (PRL) afgivelse
  • PrRP regulerer også ekspressionen af prolactin ved at binde sig til prolactin-releasing peptid receptoren (GPR10)
36
Q

Dopamin

A

Dannes ud fra tyrosin:

Tyrosin → DOPA → Dopamin

37
Q

Prolaktin

A

Prolaktin fremmer mælkedannelsen (amning)

  • 198 aminosyrer
  • Ligner GH
38
Q

Hyperprolaktinæmi

A
  • Højt prolaktin supprimerer FSH og LH ved at supprimere GnRH.
  • Dette fører til mangel på østrogen/testosteron og dermed symptomer på hypogonadisme, fx overgangsalder hos kvinder.
  • Disse symptomer kan f.eks. være menstruationsforstyrrelser
  • Kønshormonmanglen kan føre til f.eks. osteoporose, fordi hæmningen af osteoklaster falder væk når østrogen og testosteron forsvinder, og derfor øges resorptionen af knogle som bliver udtyndet.
  • Pga. supprimeringen af FSH/LH (GnRH) virker prolaktin i et vist omfang svangerskabsforebyggende.
39
Q

CASE

A

Højt prolaktin stimulerer mælkedannelsen og kan derfor føre til mælkeflod fra mamma hos ikke-gravide.

Mange lægemidler (f.eks. neuroleptika og kvalmestillende lægemidler) er antidopaminerge, dvs. de hæmmer dopamin og kan derfor give hyperprolaktinæmi

Parkinson-midler og visse midler mod lavt blodtryk (dopamin og dobutrex) er dopaminerge og kan dermed virke som dopamin

40
Q

GH – growth hormone

A

Væksthormon stimulerer vækst af alle celler og væv

41
Q

Ghrelin

A
  • Kommer fra forskellige celler i tarmen og i mavesækken.
  • Ghrelin (GH releasing factor) er et hormon, der især secerneres fra ventriklen ud i blodet
  • Ghrelin stimulerer frigivelse af GH
  • Ghrelin stimulerer appetitten og øger fødeindtaget.
42
Q

GH og insulin effekter

A

Dette viser sammenspillet mellem GH og insulin.

GH virker i leveren hvor det øger glukoneogenesen og øger IGF-1.

  • IGF-1 øger glukoseoptaget i musklerne

GH virker også i pancreas, her øges sekretionen af insulin, dette medfører også glukoneogenesen og derved hæmmer det leverens effekter.

Insulin fremmer, ligesom IGF-1, glukoseoptaget i musklerne og hæmmer lipolyse i fedtvævet.

  • GH virker direkte ned på fedtvævet og fremmer lipolyse.

Denne balance mellem glukose dannelse og glukose optag, er meget fintfølende.

43
Q

GH og insulinresistens

A

GH er tæt koblet til insulin og insulinresistens.

GH øger den hepatiske glukoneogenese og glykogenolyse – ergo øges tilbuddet af sukker.

GH nedsætter den perifere glukoseudnyttelse og øger insulin resistens

Dette sker formentligt postreceptor via STAT5 og afkobling af PI-3’-kinase

GH stimulerer initielt beta-cellerne til øget insulinfrigørelse, men kan på længere sigt dekompensere disse ligesom ved T2D

Dette modvirker den hypoglykæmiske effekt af IGF1

44
Q

IGF1 receptor

A

Denne receptor findes i mange væv (IGF1 krydsreagerer med insulin)

45
Q

Effekt på GH – eksempler på fysiologisk tilpasning

A

Her er der vist hvad der sker hvis man hhv. indtager protein, kulhydrat eller faster.

Indtager man protein, så:

  • Stiger GH og insulin → det medfører at IGF-1 stiger.
  • GH påvirker kalorie oplagring.
  • IFG-1 øger proteinsyntesen og insulin øger vækst + påvirker kalorie oplagring

Indtager man kulhydrat, så:

  • GH og insulin trækker her i hver sin retning → hvilket gør at IFG-1 kan gå hver sin vej.
  • Proteinsyntese og vækst bliver påvirket, afhængig af om det er GH eller insulin der ’vinder’.
  • Netto plejer kalorieoplagring at stige.

Faster man så:

  • Stiger GH, dette mobiliserer kalorier. – man mobiliserer kalorier hensigtsmæssigt til det man nu skal bruge dem til.
  • Protein syntese og vækst går ned, så man ikke bruger unødige ressourcer på vækst.
46
Q

GH – circadian rytme

A

Dette viser at mange hormoner har en dagsrytme, det kaldes for circadian rytme.

GH:

  • Er som regel lav sidst på natten og i løbet af døgnet.
  • Stiger først på natten og topper henimod midnat.
  • Dette anses for hensigtsmæssigt, idet man ligger ned når man sover, når man ligger ned er kroppen ikke udsat for tyngdekraften i længden, dvs. det er nemmere at vokse.
47
Q
A

Når man er barn og ung er der meget væksthormon (GH), fordi man vokser hurtigt.

Dette falder med alderen hvor man jo så har et mindre behov for vækst.

Der sker en ændring af følsomheden af receptoren som funktion af alderen.

48
Q

Diagnose af GH overskud eller mangel

A

Overskud – se om GH kan supprimeres af glucose (75 g glucose oralt, dvs. en OGTT som til diagnose af diabetes mellitus)

  • Hvis der er et patologisk overskud af væksthormon vil dette kunne supprimeres af glukose.

Mangel – sænk blodsukkeret (ved i.v. Indgift af insulin) og se om GH stiger

  • Er der mangel på væksthormon kan man undersøge om dette er tilfældet ved at sænke blodsukkeret ved at give insulin, hvis GH stiger så har man en produktions receptor, er altså i stand til at lave GH som man skal – Hvis ikke GH så mangler man GH.

Mangel – giv GHRH (plus noget til at stabilisere, f.eks. pyridostigmin eller clonidin) og mål GH respons. – Dog er responset på GHRH meget variabelt, derfor gives der noget sammen med for at stimulerer GH responset, det kunne være pyridogstigmin eller clonidin.

  • Mål evt. IGF1, da det er et udtryk for GH’s virkning.
49
Q

Somatostatin

A

Somatostatin – også kaldet growth hormone– inhibiting hormone (GHIH) er et peptidhormon, der binder sig til G protein-koblede receptorer

  • Somatostatin hæmmer insulin og glucagon sekretion
  • Somatostatin har to aktive former, der dannes ved spaltning af et præ-proprotein: En på 14 aminosyrer og en på 28 aminosyrer.
50
Q

ADH – antidiuretisk hormon

A

ADH’s vigtigste rolle er at regulere væskeretentioneni kroppen, altså hvor meget væske der holdes tilbage i kroppen i nyren

  • ADH frigives, når kroppen er dehydreret
51
Q

ADH - nyren

A
  • ADH virker ved at øge cAMP
    • via cAMP øger ADH transkriptionen af aquaporin-2 genet. Dette øger antallet af aquaporin-2 kanaler i samlerørerne → det øger flow-kapaciteten for vand
  • Aquaporinerne tillader vand at vandre langs den osmotiske gradient der normalt er afbrudt af cellemembraner og tight junctions, som ikke tillader passage af vand.
52
Q

Aquaporiner

A

Uden ADH og aquaporiner → kan vand ikke vandre ind gennem celler og tight junctions, det er uanset osmotisk tryk – hvis det osmotiske tryk bliver højt nok så vil cellerne springe.

Med ADH og aquaporin → åbner vandkanaler; vand og urea kan passere.

53
Q

ADH – kardiovaskulære virkninger

A

ADH øger blodtrykket via vasokonstriktion

54
Q

ADH - farmakologi

A

Desmopressin (handelsnavn DDAVP) er en syntetisk ADH analog,

Ud over brug ved diabetes insipidus kan det bruges til:

  1. At behandle Hæmofili A, da det frigiver oplagret faktor VIII fra blodkarrenes vægge
  2. At behandle blødning fra esophagus-varicer, da det kan modvirke det lave blodtryk
55
Q

Kontrol af ADH

A
  • Lavt plasma volumen øger ADH – dette respons kommer fra receptorer i vener, atrier og carotider
  • Øget plasma osmolalitet øger ADH – dette respons kommer fra osmo-receptorer i hypothalamus
56
Q

Oxytocin

A

Virker stimulerende (uterus kontraktioner under fødsel)

  • Mælkefremløb ved amning
  • Giver følelse af empati – hvorfor kan dette være vigtigt ved en fødsel?
    • Fordi det styrker båndet mellem mor og barn
57
Q

TRH – thyrotropin-releasing hormone

A

Udskilles fra hypothalamus

TRH stimulerer dannelsen af TSH via stimulering af adenylatcyclasen

58
Q

TSH – Thyroid-stimulating hormone

A

Udskilles fra hypofysen

  • TSH stimulerer follikel-cellerne i thyreoidea via adenylat cyclasen
    • Medfører øget optagelse af jod og dermed dannelse af T3 og T4.
59
Q

Diagnose af THR- og TSH-mangel

A

Man kan skelne om en defekt der medfører hypothyreoidisme, sidder i hypothalamus eller hypofyse.

TRH – er renfremstillet og findes som lægemiddel antepan - infunderer man dette og TSH responderer, så fungerer hypofysen og derved må problemet sidde i hypothalamus.

  • Indgiv TRH (Antepan) og se om TSH responderer (fungerende hypofyse, men mangel på hypothalamisk funktion)

Hvis man ønsker at undersøge om hypofysen fungere, kan man direkte måle TSH (som vil være lav hvis hypofysen er ødelagt) og T3 og T4.

  • Hypofysen – mål TSH, T3 og T4
60
Q

MSH

A

Udskilles fra mellemlappen.

MSH: Melanocytstimulerende hormon.

  • Stimulerer dannelsen af melanin i huden (øget pigmentering)
  • Kommer fra et prohormon POMS.
61
Q

Melanocytter

A
  • Disse farver huden mørkere
  • Hos afrikanere er det dem, der giver den mørke hudfarve
  • Ved solbadning øges antallet, hvilket giver solbrændthed
62
Q

Øget koncentration af pheomelanin → ?

A

Rødt hår

63
Q

CRH – corticoltrophin releasing hormone

A

CRH stimulerer corticotrope celler til at secernere adrenocorticotropt hormon (ACTH) og bl.a. β-endorphin

64
Q

ACTH – adrenocorticotrophic hormone

A
  • ACTH stimulerer sekretion af glucocorticoider fra zona fasciculata i binyrebarken
  • ACTH virker ved at bindes til ACTH receptorer i cellemembranen,
  • ACTH receptorerne findes primært på de adrenocorticale celler i binyrebarken

Endokrinologi (6 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions