Binyrer og generelt om hormoner Flashcards
Binyrer
- Den højre binyre er trekantet
- Den venstre binyre er halvmåne formet
- Binyrerne findes retroperitoneum apikalt for nyrerne
- Hos voksne vejer binyrerne i alt 7 til 10 gram
- De er omgivet af en fedtkapsel og den renale fascie
Binyrer - arterier
Der kan forekomme variationer, men hyppigst forsynes binyrerne af tre arterier:
- Arteria suprarenalis superior kommer fra arteria phrenica inferior
- Arteria suprarenalis media kommer direkte fra aorta abdominalis.
- Arteria suprarenalis inferior kommer fra arteria renalis.
Binyrer – vener
- Binyrerne drænes af venae suprarenales
- Højre vena suprarenalis løber direkte i vena cava
- Venstre vena suprarenalis kan løbe i enten • Venstre vena renalis eller
- Venstre vena phrenica inferior
- Venae suprarenales kan anastomosere med venae phrenica inferiores
Binyrer – histologi
Barken:
- Zona glomerulosa er det ydre tynde lag
- Zona fasciculata er det tykke mellemste lag
- Zona reticularis er det inderste tynde lag
Medulla
- Binyremarven
Binyrernes zoner
Zona glomerulosa:
- Cellerne er søjleformede og arrangeret i uregelmæssige strenge
Zona fasciculata:
- Cellerne er polyhedrale og skumagtige pga. mange lipiddråber. Cellerne ligger i meget lige strenge, der radierer ind mod medulla
Zona reticularis:
- Cellerne ligger i strenge, der går i mange retninger og anastomoserer med hinanden
Binyre-marven histologi
Medulla:
- Indeholder chromaffine celler, der er rektangulære med meget basofilt cytoplasma
- Cytoplasmaet er granulært pga. hormon granula
- Cellerne ligger i clustre typisk omkring de medullære vener
- Medulla er rigt innerveret af præganglionære sympatiske nervefibre
- Ofte ses et mindre antal sympatiske ganglion celler
- Disse ganglion celler er runde eller polygonale med prominente nuclei
Binyrernes fysiologi
- Zona glomerulosa – laver aldosteron
- Zona fasciculata – laver steroider, især kortisol
- Zona reticularis – laver kønshormoner, især androgener som DHEA
- Medulla – laver adrenalin og noradrenalin
Binyrernes hormoner
Binyrebarken:
- Kortisol – normalt produceres der ca. 10-15 mg dagligt
- Aldosteron – normalt produceres der ca. 0,15 mg dagligt
- Kønshormoner (androgener)
Binyremarven:
- Adrenalin
- Noradrenalin
Kortisols fysiologiske funktioner
Proteinsyntese:
- Hæmning af proteinsyntese, øgning af proteinkatabolisme (medfører øget glucose dannelse ud fra aminosyrerne)
- Collagen syntesen hæmmes (især i huden)
Kulhydratstofskiftet:
- Hæmmet glucosetransport ind i cellerne (hæmmer GLUT) hyperglykæmi
- Øget hepatisk gluconeogenese hyperglykæmi – Insulinresistens
Fedtstofskiftet:
- Hypercholesterolæmi
- Øgning af frie fede syrer i blodet
- Omlejring af fedtdepoter (aflejring på kroppen og i nakken, mindre fedt på extremiteterne)
Kortisol – fysiologiske funktioner
Mineralomsætningen:
- Ligner aldosteron → hypernatriæmi og hypokaliæmi.
Calcium-stofskiftet
- Cortisol ligner vitamin D og blokerer derfor effekten af dette → osteoporose og stigende PTH.
Immunforsvaret:
- Cortisol virker antiinflammation
- Frigør granulocytter fra karvæggen → granulocytose (men funktionen hæmmes)
- Nedsat antal eosinophile granulocytter
- Cortisol øger infektionstendens.
Suppression af FSH og LH (ligner østradiol/testosteron)
- Amenorrhoea/menstrautionsforstyrrelser
- Nedsat libido
Kortisol og insulinresistens
- Hæmmer insulinreceptorens signalering
- Hæmmer udtrykkelse af GLUT, så der transporteres mindre glukose ind i cellerne
- Øger glukoneogenesen og glykogenolysen, dermed dannes der mere glukose, som er ude i blodet fordi det ikke kan transporteres via GLUT, insulin kan ikke mediere transporten ind i cellerne.
Glukokortikoid receptor
Glukokortikoid receptorer findes i næsten alle væv, og kan have mange forskellige virkninger.
Aldosteron
Aldosteron øger den renale reabsorption af Natrium og øger udskillelsen af Kalium
Mineralokortikoid receptor
Mineralocorticoid receptor findes i
- Nyre
- Colon
- Hjerte
- CNS (hippocampus)
- Brunt fedtvæv
- Svedkirtler
Renin-angiotensin-aldosteron
Renin dannes i det juxtaglomerulære apparat i nyrerne samt i arteriolerne
Renin hydrolyserer angiotensinogen til angiotensin I
I lungerne spaltes angiotensin I til angiotensin II ved hjælp af angiotensin converting enzyme (ACE)
Angiotensin II har sin egen receptor og:
- Kontraherer karrene
- Øger sekretionen af ADH
- Øger sekretionen af aldosteron
- Øger tørstfølelsen (hypothalamus)
Regulation/regulering af aldosteron
Angiotensin II øger sekretionen
Kalium øger sekretionen
Renin vs. Aldosteron
Glycyrrhizin -
11 beta-hydroxysteroid dehydrogenase
Lakrids kan interagere med aldosteron, og have lignende virkninger. Lakrids indeholder det der hedder glycyrrhizin, som kan påvirke 11 beta-hydroxysteroid dehydrogenase. Dette påvirker omsætningen af steroid således at der ophobes stoffer med mineralocorticoid effekt.
- Kort sagt: Lakrids kan virke som aldosteron, idet glycyrrhizin kan påvirke omsætningen af steroid, således at der ophobes stoffer med mineralocorticoid virkning
Mineralokortikoid vs. Glukokortikoid
Normalt produceres dagligt (i hvile)
- 15-20 mg kortisol
- 0,10-0,15 mg aldosteron
Dvs. over 100 gange så meget kortisol som aldosteron.
Selv om aldosteron har (150 til) 400 gange større mineralokortikoid potens end kortisol
- Og alligevel kan de måske 150 gange mere kortisol alligevel gøre sin virkning. Dette ses især ved stress, hvor der produceres måske 750-1000 gange mere kortisol end aldosteron.
- Dette modvirkes af 11-beta-hydroxysteroid dehydrogenasen (sikre at almindelig stress, inden for den fysiologiske niveauer, ikke kommer så højt op at kortisol udkonkurrerer aldosteron, og dermed har en uønsket virkning)
Redegør for adrenalin og noradrenalin
Produceres i binyremarven.
Har alfa- og beta adrenerge virkninger, fx:
- Takykardi.
- Øget cardiac output.
- Øget vasokonstriktion.
→ medfører blodtryksstigning.
Virker sympatomimetisk.
Dannelse:
Dannes ud fra tyrosin → omdannes til DOPA → omdannes til dopamin → omdannes til noradrenalin → omdannes til adrenalin.
Symptomer og objektive fund ved hypofyse-insufficiens
Hypofyse-insufficiens = nedsat funktion af hypofysen → mangel på hormoner
Væksthormonmangel
Mangel på GH → væksthormonmangel
Symptomer:
- Dværgvækst hos børn.
- Mangel på muskler og træthed hos voksne.
- Osteoporose.
Behandling:
- Norditropin, kemisk identisk med humant GH.
- Fremstilles af gensplejsede e. Coli bakterier
- Analogt GH har følgende halveringstider:
- 20-25 minutter efter iv injektion.
- 2-4 timer efter s.c. injektion.
- GH stimulerer dannelsen af IGF-1, hvor halveringstiden er betydeligt længere end GH’s.
- Dosis indstilles ved måling af IGF-1 niveau.
- OBS. For diabetogen effekt og interaktion med insulin
Pituitært Addison’s sygdom
Mangel på ACTH → Pituitært Addison’s sygdom
Symptomer:
- Træthed
- Lavt blodtryk
- Hyponatriæmi
- Hyperkaliæmi
Hypogonadisme
Mangel på FSH/LH → Hypogonadisme
- Mænd: testosteronmangel
- Kvinder: østrogenmangel
Symptomer:
Træthed, sløvhed, vægtstigning, forstoppelse, tør hud, hårtab, nedsat koncentrationsevne, vækstforstyrrelser hos børn.
Behandling:
- Hos mænd kan gives testosteron.
- Rekombinant FSH eller HMG fremmer dannelsen af spermatozoer.
- Hos kvinder kan gives østradiol + progesteron cyklisk (eller kombineret).
- Ved graviditetsønske kan enten gives rekombinant FSH eller HMG (humant menopause gonadotropin), der er inddampet urin fra menopausale kvinder, der indeholder store mængder FSH og LH.
- Rekombinant LH eller HCG (humant choriongonadotropin) kan anvendes.
Behandling af hypofyse-insufficiens
Tilfør det manglende hormon.
- Oftest tilføres dog det underordnerede hormon, da hypofysehormonet er et proteinhormon, der skal indsprøjtes, hvorimod det underordnede hormon kan gives peroralt.
Hypothyreose (lavt stofskifte)
Mangel på TSH → hypothyreose = lavt stofskifte (nedsat produktion af T3 og T4).
Symptomer:
Træthed, sløvhed, vægtstigning, forstoppelse, tør hud, hårtab, nedsat koncentrationsevne, vækstforstyrrelser hos børn.
Diabetes insipidus
Mangel på ADH fra neurohypofysen → diabetes insipidus, med store vandladninger og dehydrering.
Symptomer:
- Store diureser (3,5-20 L/døgn) af hypoosmolær urin (<300 mosm/kg).
- Polydipsi: stort væskeindtag (kan være psykogent).
- Pt. har normal plasma glucose og kalcium.
- Urinen er meget fortyndet trods dehydrering.
- Udredes med tørsteprøve, hvor man ikke drikke væske
Behandling af diabetes insipidus
Central diabetes insipidus (neurogen):
- Mangel på ADH-produktion og/eller sekretion i hypofysen
- Desmopressin.
- Næsespray.
- Tabel 0,1 mg (biotilgængelighed 10%).
- Oral adminstration giver max plamsa konc indenfor 2 timer.
- Virkningen holder 6-8 timer evt mere.
Nefrogen diabtes insipidus:
- Defekt i nyretubuli med forstyrret vandabsorption.
- Behandling med thiazid diurektika.
- Dette medfører omlægning til øget reabsorption af vand og salte i proximale tubuli.
- Herved nedsættes mængden af filtrat, der når samlerørern
Symptomer og objektive fund ved overproduktion af hormoner
Syndrome of inappropriate ADH secretion (SIADH)
Overproduktion af ADH → syndrome of inappropriate ADH secretion (SIADH).
Symptomer:
- Medfører overhydrering, typisk i hjernen som resulterer i hjerneødem, med påvirket sensorium.
- Nedsat urinproduktion og koncentrerer urin trods overhydrering.
- Hyponatriæmi → nedsat salt koncentration.
Akromegali og gigantisme
Overproduktion af GH → Akromegali (voksne) og gigantisme (børn).
Akromegali: perifer kæmpevækst.
- Læbe, kæbe, finger og tæer.
- Forårsages typisk af GH producerende hypofysetumor.
- GH medfører øget IGF1 produktion, men kompensatorisk ses insulin-resistens og evt. diabetes.
- Akromegali udvikles oftest langsomt (over 10-20 år).
-
Symptomer:
- Vækst af kæber (underbid, fejlstilling af tænder), bløddelsvækst af fødder/tæer, hudfortykkelse, prominent pande, carpaltunnel syndrom.
Gigantisme: kæmpevækst hos børn.
- Diagnosticeres ved permanent høj GH og IGF1 eller manglende GH-suppression ved indgift af glukose.
Behandling af akromegali og gigantisme
Primær behandling:
- Kirurgisk fjernelse af tumor på hypofysen.
- Fører ofte til hypofyseinsufficiens og dermed behov for substitution af de andre hormonakser.
- Grund: de forstørrede celler sidder blandet ind mellem de andre celler, så man kan ikke undgå at fjerne andre celler ved operation.
Sekundær behandling:
- Somatostatin analoger.
- Somatostatin reducerer GH afgift fra adenomet.
Tertiær behandling:
- GH-antagonister såsom pegvisomant.
- Blokerer GH receptorer i målorganerne.
- Ophæver dermed den biologiske virkning af GH.
- IGF-1 falder.
- Insulin følsomheden stiger.
Fysiologiske effekter på hormoner
Fysiologiske effekter: hvordan forskellige ydre forhold spiller tilbage på hormoner.
- Menstruationsforstyrrelser (lav FSH/LH) ved sult (anorexi) og langvarig kraftig fysisk aktivitet (maratonløbere).
- GH reagerer forskelligt afhængigt af, om der indtages kulhydrat, protein eller om der fastes.
- TSH, T3 og T4 ved kulde og stress.
- Insulin ved stort indtag af kulhydrat selv om blodsukker kun stiger indenfor det normale
Hvad er effekten af hypofysetumorer og hvordan behandles de?
Behandling:
- Operation.
- Bestråling.
- Ved hormonproduktion kan gives en antagonist.
Redegør for Sheegans syndrom
Skyldes en utilstrækkelig dannelse af hypofysehormoner pga. hypofyseinfarkt med vævsdød (nekrose) efter en fødsel med stort blodtab
Have kendskab til Simmonds syndrom
Simmonds syndrom = panhypopituitarisme = hypofyseinsufficiens
- Ødelæggelse eller nedsat funktion af hypofysen.
- Er ofte mangel af alle hypofyse hormoner (både adeno- og neurohypofysen).
Årsager:
- Pga. iskæmi, kirurgi, tumortryk etc.
- Er ikke relateret til fødsler.
- Kan også afficere neurohypofysen i varierende grad.
Cushing’s syndrom
Definition og årsager.
Cushing’s sygdom kommer fra et adenom (godartet tumor) i hypofysen, der producerer ACTH.
Årsager:
- Skyldes øget endogen produktion af glukokortikoider.
- Cushing’s syndrom kan opstå på grund af adenom i den ene binyre, der producerer kortisol.
- Andre årsager er tumorer f.eks. i lungen, der som paraneoplastisk fænomen producerer ACTH eller hyperplasi af begge binyrer, der producerer kortisol.
- Hypofysen er IKKE årsag til overproduktion.
Forskelle i receptor-affinitet ved Cushing’s syndrom
Kortisol blokerer en række receptorer:
Androgen/østrogen receptorer.
- Medfører muskelatrofi (især mænd), dvs. tynde arme og ben.
- Fedtakkumulation på abdomen og i nakken.
- Menstruationsforstyrrelser (kvinder) og impotens (mænd).
- Osteoporose.
- Ændret psyke.
Blokerer insulinvirkningen.
- Diabetes
Blokerer vitamin D receptoren.
- Osteoporose
Hæmmer immunforsvaret.
- Infektioner
Hæmmer collagen-dannelse og øger nedbrydningen.
- Tynd hud og striae
- Hudblødninger pga svækkelse af karvæggene
Behandling af Cushing’s syndrom
- Primært kirurgisk fjernelse af adenom i hypofysen, hvis dette er årsagen.
- Fjernelse af den ene binyre ved adenom her (eller begge ved overproduktion i begge).
- Ved ektopisk produktion af ACTH, fx i en lungetumor søges denne behandlet.
- Ved efterfølgende mangel på kortisol substitueres dette.
Overproduktion af ACTH
Hvis der er øget ATCH, er der nedsat CRH.
Hyperplasi, abnorm vækst af celler, af zona fasciculata (barken).
Symptomer og fund:
- Central fedme.
- Rundtansigt (Moonface).
- Nedsat glukosetolerance og evt. diabetes mellitus.
- Akne.
- Hypertension.
- Et adenom i hypofysen kan behandles med transsphenoidal kirurgi.
Adenom i binyren
Adenom = godartet tumor.
- I dette tilfælde er kortisol højt, men ACTH supprimeret.
- Kortisol kommer fra zona fasciculata.
- Behandlingen er operation med fjernelse af binyren.
Addison’s sygdom
Addison’s sygdom → mangel på ACHT eller kortisol.
Årsager:
- Sygdom i hypofysen, der hæmmer ACTH.
- Destruktion af binyrebarken (fx efter tumor, tuberkulose, autoimmun, operation).
- Mangel på 21-hydroxylase-enzymet.
Oftest autoimmun i Danmark → lymfocytinfiltration og dannelse af auto-antistoffer.
Symptomer:
- Udtalt træthed.
- Kvalme og opkastning.
- Nedsat kraft.
- Lavt blodtryk → svimmelhed.
- Lavt serum natrium og relativt højt kalium.
- Hypoglykæmi → mangel på kortisol betyder bedre følsomhed for insulin
Behandling af Addison’s sygdom
Tilfør kortisol (typisk som hydrokortison):
- I hvile laver binyren normalt 10-15 mg dagligt under stress 100-150 mg dagligt
- Under normale forhold kan derfor gives 10+10 mg eller 10-20 mg dagligt
- Vi tilfører lidt mere oralt pga absorptionsfraktionen
Ved stress (f.eks. feber, ved operationer etc.) i.v. op til 150-300 mg dagligt (alt fra 25 mg x 6 til 100 mg x 3 af I.V. Hydrocortison er foreskrevet)
- Evt. tilføres aldosteron ved behov (ikke alle patienter har behov for det).
- Typisk 0,05 til 0,1 mg dagligt.
Den fysiologiske produktion er 0,15 mg.
- Der gives lidt lavere doser af aldosteron, da kortisol i de lidt højere doser, der bruges har en vis mineralokorticoid virkning.
Addison krise
På grund af at de endokrine kirtler deler antigener, kan en endokrin sygdom udløst af autoimmunitet øge risikoen for andre.
Nelson’s syndrom
Tidligere, da man ikke kunne operere i hypofysen, kunne man ved Cushing’s syndrom være tvunget til at fjerne begge binyrer.
- Man substituerede så med hydrokortison.
- Men da ACTH-produktionen fortsatte i adenomet, kunne dette vokse og trykke på synsnerverne.
- Det høje ACTH kunne medføre øget pigmentering pga. den MSH lignende effekt.
Hvad er normal produktion af kortisol pr. døgn?
20-30 mg kortisol (= hydrokortison pr. dag)
Under maksimalt stress op til 100-150 pr dag.
Steroid induceret binyrebark insufficiens
- Prednisolon/prednison er 4 gange mere potent end hydrokortison/kortisol, dvs. 20-30 mg hydrokortison svarer til 5-7.5 mg prednisolon dagligt
- Dvs. gives der mere end 7.5 mg prednisolon per dag i længere perioder induceres sekundær binyrebarkinsufficiens pga. suppression af ACTH og endogen kortisol produktion
- Påvirkning kan ses efter 1-2 ugers behandling (sjældent efter 10 dages kure)
Kortisol og immunforsvaret
- Når man lægger en ”blokade” i f.eks. en bursa er det for at dæmpe inflammationen.
- Man bruger meget potente glukokortikoider (triamcinolon), så man kun skal injicere små volumina for at undgå̊ irritation.
- Injektionen dæmper kun symptomerne, det kurerer ikke årsagen.
- Der skal så suppleres med f.eks. fysioterapi for at korrigere for forkert belastning.
Conn’s sygdom
- Tumor typisk i den ene binyre, der producerer aldosteron
- Aldosteron laves i zona glomerulosa
Symptomer:
- Meget højt aldosteron og lavt renin.
- Normalt til høj serum natrium, lavt kalium kalium er er svært at korrigere uanset hvor meget der tilføres.
- Det lave kalium kan give muskelsvaghed og muskelspasmer.
- Svært behandlelig hypertension.
- Det høje BT kan give hovedpine, hjertesvigt og evt blodpropper
Fæokromocytom
Skyldes overproduktion af adrenalin og noradrenalin i den ene eller begge binyrer.
- Giver svære adrenerge symptomer (ofte anfalds vis med fornemmelse).
- Kan skyldes mutationer i SDHB eller SDHD fra Krebs cyklus eller RET-proto-onkogenet eller NF1 eller VHL-genet.
Behandling af fæokromocytom:
Primært operativ fjernelse af den eller de afficerede binyrer
- Forbehandling med alfa-blokade (difenoxybenzamin) og siden kombineret alfa og beta-blokade (beta-blokade alene kan føre til svær vasokonstiktion og dermed svær ukontrollabel hypertension).
Hvad er circadiane/cirkadiane rytmer?
Circadian rytmer → biologiske cirkadiske rytmer i levende organismer. Omfatter adfærd og processer i kroppen, fx døgnrytme.
Mange hormoner udviser døgnrytme
Disse døgnrytmer er medvirkende til jetlag. Jetlag man modvirkes med:
- Melatonin
- Glukokortikoid (cortisol)
- Rejsen udføres enten så langsomt (skib). at man vænner sig til tiden langsomt eller så hurtigt (supersonisk fly), at man følger tidszonerne.
Hvilke hormoner har store udsving i de circadiane rytmer?
GH og kortisol.
Problem ved undersøgelser: punktmålinger fungerer ikke.
Hvad koordinerer døgnrytmen?
Melatonin sammen med nucleus suprachiasmaticus.
Nævn de tre hormonklasser
Peptidhormoner
Eksempler:
- TRH → oligopeptider.
- TSH, LH og FSH → store glykosylede proteiner med over 200 aminosyrer.
- Insulin og glukagon.
- De gastroinstestinale hormoner
- Alle andre hormoner fra hypothalamus og hypofusen UNDTAGET dopamin
Syntese:
Steroidhormoner
Eksempler:
- Hormonerne fra binyrebarken (mineralkortikoider, glukokortikoider og adrenale andogener).
- Kønshormoner.
- Aktivt D-vitamin.
Syntese:
- Dannes fra kolesterol.
- Syntetiseres i mitokondrier og modnes i sER.
Nævn forskellige receptortyper
Typer:
- Ion kanal receptorer.
- G-protein koblede receptorer.
- Enzym koblede receptorer.
Kan virke direkte eller via secondmessengers.
Lokalisation:
Nogle receptorer (vandopløselige ligander) findes på celleoverfladen.
Andre receptorer findes i cellekernen, fx steroid-receptorer og T3-receptorer.
Enzymreceptorer
- Insulin og IGF-1/2 receptorer er Tyrosin kinase receptorer.
- De kan interagere med signalering fra G protein koblede receptorer.
Interaktion mellem insulin og LRP (lipoprotein-receptoren)
- Insulin binder sig til insulin receptorer (der skal 2x insulin til at stimulere den).
- Aktivering af tyrosin kinasen.
- Øget ekspression af GLUT4 og opregulering af glukosetransporten.
Giv eksempler på interaktioner mellem hormoner
GH, kortisol og adrenalin kan øge insulinresistens.
Glucagon modvirker effekten af insulin.
Giv eksempler på G-protein-koblede-receptorer
Hypothalamus: ADH, GHRH, GHIH (somatostatin), CRH
Hypofysen: ACTH, TSH, LH, FSH
Parathyroidea: PTH
Thyroidea: Calcitonin
Pancreas: Glukagon
Placenta: hCG
Binyrer: Adrenalin
G-protein-koblet-signalering
Hvilken receptor øger pigmenteringen af huden i nogle dermatomer?
MSH-receptor
Redegør for påvirkning af andre organer
Øjet med nedsat syn
Øjet med nedsat syn:
- Tryk fra hypofyse-adenom på chiasma opticum
- Træk og tryk fra fortykkede øjenmuskler ved Graves sygdom
- Opsvulmning af linsen ved hyperglykæmi ved diabetes
- Retinopati ved diabetes
- Retina-løsning ved diabetes
Redegør for påvirkning af andre organer
Hypertension
Hypertension:
- Stive kar pga. Mønckebergs mediasclerose ved diabetes og anden atherosclerose ved diabetes
- Øget væskevolumen pga. saltretention ved Cushing’s syndrom og Conn’s syndrom
- Karkonstriktion ved Fæokromocytom
Redegør for påvirkning af andre organer
Nefropati
Nefropati (nyresygdom):
- Kan ses pga. effekt af hypertension.
- Nefropati ved diabetes.
- Polyuri ved diabetes og hypercalcæmi samt ADH mangel ved diabetes insipidus.
Redegør for påvirkning af andre organer
Nerver, muskler og kollagen
Nerver:
- Neuropati ved diabetes.
Muskler:
- Wasting ved Cushing’s syndrom.
Kollagen:
- Øget nedbrydning ved Cushing’s syndrom.
- Glykering ved diabetes → medvirker til skader på nyrer, karvægge og knogler.
Beskriv hormoners forskellige typer af signaleringsveje
Endokrin:
- Stimulerer/blokerer andre organer (celler) et andet sted i kroppen.
Parakrin:
- Stimulerer/blokerer celler/organer lige ved siden af.
- Fx mellem beta-celler og alfa-celler i pancreas, eller effekt af somatostatin
Autokrin:
- Stimulerer/blokerer sig selv (auto-regulation).
