Binyrer og generelt om hormoner Flashcards
Binyrer
- Den højre binyre er trekantet
- Den venstre binyre er halvmåne formet
- Binyrerne findes retroperitoneum apikalt for nyrerne
- Hos voksne vejer binyrerne i alt 7 til 10 gram
- De er omgivet af en fedtkapsel og den renale fascie
Binyrer - arterier
Der kan forekomme variationer, men hyppigst forsynes binyrerne af tre arterier:
- Arteria suprarenalis superior kommer fra arteria phrenica inferior
- Arteria suprarenalis media kommer direkte fra aorta abdominalis.
- Arteria suprarenalis inferior kommer fra arteria renalis.
Binyrer – vener
- Binyrerne drænes af venae suprarenales
- Højre vena suprarenalis løber direkte i vena cava
- Venstre vena suprarenalis kan løbe i enten • Venstre vena renalis eller
- Venstre vena phrenica inferior
- Venae suprarenales kan anastomosere med venae phrenica inferiores
Binyrer – histologi
Barken:
- Zona glomerulosa er det ydre tynde lag
- Zona fasciculata er det tykke mellemste lag
- Zona reticularis er det inderste tynde lag
Medulla
- Binyremarven
Binyrernes zoner
Zona glomerulosa:
- Cellerne er søjleformede og arrangeret i uregelmæssige strenge
Zona fasciculata:
- Cellerne er polyhedrale og skumagtige pga. mange lipiddråber. Cellerne ligger i meget lige strenge, der radierer ind mod medulla
Zona reticularis:
- Cellerne ligger i strenge, der går i mange retninger og anastomoserer med hinanden
Binyre-marven histologi
Medulla:
- Indeholder chromaffine celler, der er rektangulære med meget basofilt cytoplasma
- Cytoplasmaet er granulært pga. hormon granula
- Cellerne ligger i clustre typisk omkring de medullære vener
- Medulla er rigt innerveret af præganglionære sympatiske nervefibre
- Ofte ses et mindre antal sympatiske ganglion celler
- Disse ganglion celler er runde eller polygonale med prominente nuclei
Binyrernes fysiologi
- Zona glomerulosa – laver aldosteron
- Zona fasciculata – laver steroider, især kortisol
- Zona reticularis – laver kønshormoner, især androgener som DHEA
- Medulla – laver adrenalin og noradrenalin
Binyrernes hormoner
Binyrebarken:
- Kortisol – normalt produceres der ca. 10-15 mg dagligt
- Aldosteron – normalt produceres der ca. 0,15 mg dagligt
- Kønshormoner (androgener)
Binyremarven:
- Adrenalin
- Noradrenalin
Kortisols fysiologiske funktioner
Proteinsyntese:
- Hæmning af proteinsyntese, øgning af proteinkatabolisme (medfører øget glucose dannelse ud fra aminosyrerne)
- Collagen syntesen hæmmes (især i huden)
Kulhydratstofskiftet:
- Hæmmet glucosetransport ind i cellerne (hæmmer GLUT) hyperglykæmi
- Øget hepatisk gluconeogenese hyperglykæmi – Insulinresistens
Fedtstofskiftet:
- Hypercholesterolæmi
- Øgning af frie fede syrer i blodet
- Omlejring af fedtdepoter (aflejring på kroppen og i nakken, mindre fedt på extremiteterne)
Kortisol – fysiologiske funktioner
Mineralomsætningen:
- Ligner aldosteron → hypernatriæmi og hypokaliæmi.
Calcium-stofskiftet
- Cortisol ligner vitamin D og blokerer derfor effekten af dette → osteoporose og stigende PTH.
Immunforsvaret:
- Cortisol virker antiinflammation
- Frigør granulocytter fra karvæggen → granulocytose (men funktionen hæmmes)
- Nedsat antal eosinophile granulocytter
- Cortisol øger infektionstendens.
Suppression af FSH og LH (ligner østradiol/testosteron)
- Amenorrhoea/menstrautionsforstyrrelser
- Nedsat libido
Kortisol og insulinresistens
- Hæmmer insulinreceptorens signalering
- Hæmmer udtrykkelse af GLUT, så der transporteres mindre glukose ind i cellerne
- Øger glukoneogenesen og glykogenolysen, dermed dannes der mere glukose, som er ude i blodet fordi det ikke kan transporteres via GLUT, insulin kan ikke mediere transporten ind i cellerne.
Glukokortikoid receptor
Glukokortikoid receptorer findes i næsten alle væv, og kan have mange forskellige virkninger.
Aldosteron
Aldosteron øger den renale reabsorption af Natrium og øger udskillelsen af Kalium
Mineralokortikoid receptor
Mineralocorticoid receptor findes i
- Nyre
- Colon
- Hjerte
- CNS (hippocampus)
- Brunt fedtvæv
- Svedkirtler
Renin-angiotensin-aldosteron
Renin dannes i det juxtaglomerulære apparat i nyrerne samt i arteriolerne
Renin hydrolyserer angiotensinogen til angiotensin I
I lungerne spaltes angiotensin I til angiotensin II ved hjælp af angiotensin converting enzyme (ACE)
Angiotensin II har sin egen receptor og:
- Kontraherer karrene
- Øger sekretionen af ADH
- Øger sekretionen af aldosteron
- Øger tørstfølelsen (hypothalamus)
Regulation/regulering af aldosteron
Angiotensin II øger sekretionen
Kalium øger sekretionen
Renin vs. Aldosteron
Glycyrrhizin -
11 beta-hydroxysteroid dehydrogenase
Lakrids kan interagere med aldosteron, og have lignende virkninger. Lakrids indeholder det der hedder glycyrrhizin, som kan påvirke 11 beta-hydroxysteroid dehydrogenase. Dette påvirker omsætningen af steroid således at der ophobes stoffer med mineralocorticoid effekt.
- Kort sagt: Lakrids kan virke som aldosteron, idet glycyrrhizin kan påvirke omsætningen af steroid, således at der ophobes stoffer med mineralocorticoid virkning
Mineralokortikoid vs. Glukokortikoid
Normalt produceres dagligt (i hvile)
- 15-20 mg kortisol
- 0,10-0,15 mg aldosteron
Dvs. over 100 gange så meget kortisol som aldosteron.
Selv om aldosteron har (150 til) 400 gange større mineralokortikoid potens end kortisol
- Og alligevel kan de måske 150 gange mere kortisol alligevel gøre sin virkning. Dette ses især ved stress, hvor der produceres måske 750-1000 gange mere kortisol end aldosteron.
- Dette modvirkes af 11-beta-hydroxysteroid dehydrogenasen (sikre at almindelig stress, inden for den fysiologiske niveauer, ikke kommer så højt op at kortisol udkonkurrerer aldosteron, og dermed har en uønsket virkning)
Redegør for adrenalin og noradrenalin
Produceres i binyremarven.
Har alfa- og beta adrenerge virkninger, fx:
- Takykardi.
- Øget cardiac output.
- Øget vasokonstriktion.
→ medfører blodtryksstigning.
Virker sympatomimetisk.
Dannelse:
Dannes ud fra tyrosin → omdannes til DOPA → omdannes til dopamin → omdannes til noradrenalin → omdannes til adrenalin.
Symptomer og objektive fund ved hypofyse-insufficiens
Hypofyse-insufficiens = nedsat funktion af hypofysen → mangel på hormoner
Væksthormonmangel
Mangel på GH → væksthormonmangel
Symptomer:
- Dværgvækst hos børn.
- Mangel på muskler og træthed hos voksne.
- Osteoporose.
Behandling:
- Norditropin, kemisk identisk med humant GH.
- Fremstilles af gensplejsede e. Coli bakterier
- Analogt GH har følgende halveringstider:
- 20-25 minutter efter iv injektion.
- 2-4 timer efter s.c. injektion.
- GH stimulerer dannelsen af IGF-1, hvor halveringstiden er betydeligt længere end GH’s.
- Dosis indstilles ved måling af IGF-1 niveau.
- OBS. For diabetogen effekt og interaktion med insulin
Pituitært Addison’s sygdom
Mangel på ACTH → Pituitært Addison’s sygdom
Symptomer:
- Træthed
- Lavt blodtryk
- Hyponatriæmi
- Hyperkaliæmi
Hypogonadisme
Mangel på FSH/LH → Hypogonadisme
- Mænd: testosteronmangel
- Kvinder: østrogenmangel
Symptomer:
Træthed, sløvhed, vægtstigning, forstoppelse, tør hud, hårtab, nedsat koncentrationsevne, vækstforstyrrelser hos børn.
Behandling:
- Hos mænd kan gives testosteron.
- Rekombinant FSH eller HMG fremmer dannelsen af spermatozoer.
- Hos kvinder kan gives østradiol + progesteron cyklisk (eller kombineret).
- Ved graviditetsønske kan enten gives rekombinant FSH eller HMG (humant menopause gonadotropin), der er inddampet urin fra menopausale kvinder, der indeholder store mængder FSH og LH.
- Rekombinant LH eller HCG (humant choriongonadotropin) kan anvendes.
Behandling af hypofyse-insufficiens
Tilfør det manglende hormon.
- Oftest tilføres dog det underordnerede hormon, da hypofysehormonet er et proteinhormon, der skal indsprøjtes, hvorimod det underordnede hormon kan gives peroralt.
Hypothyreose (lavt stofskifte)
Mangel på TSH → hypothyreose = lavt stofskifte (nedsat produktion af T3 og T4).
Symptomer:
Træthed, sløvhed, vægtstigning, forstoppelse, tør hud, hårtab, nedsat koncentrationsevne, vækstforstyrrelser hos børn.