Glandula thyroidea og stofskiftehormon Flashcards
Redegør for anatomi af glandula thyroidea
Navn, funktion og form.
Navn: Skjoldbruskkirtlen glandula thyroidea.
Funktion: 100% endokrin.
Producerer:
- Jodholdige hormoner → stimulerer organismens vækst og stofskifte:Thyroxin (T<u>4</u>) og trijodthyronin (T<u>3</u>)
- Calcitonin →indgår i regulationen af organismens calciumstofskifte.
Form:
- Sommerfugleform
- Består af to kegleformede symmetriske sidelapper (lobi)
- Lobus dexter og lobus sinister.
- De er forbundet ved en midtstillet stejl bro, isthmus glandula thyroideae.
- Forbindes af isthmus foran trachea (der kan være variation af denne)
- Er omgivet af en bindevævskapsel
Variationer:
- nogle gange er der en ekstra lobus pyramidalis.
- Nogle har ingen isthmus – så de har to seperate lapper.
- Kirtlen er ofte ellipsoide, dvs. er bredest i midten og smalner til nedadtil og opadtil
Redegør for anatomi af glandula thyroidea
Størrelse, farve, overflade, konsistens og beliggenhed.
Størrelse:
- Vægt: 20-25 gram.
- Hver sidelap måler 2 x 3 x 6 cm (hhv. største tykkelse, bredde og højde).
- Vægt og størrelse varierer individuelt samt med alder og køn.
- Relativt størst hos unge og kvinder.
Farve: Rødbrun
Overflade:
- Let puklet
- Snitfladen er lobuleret
- De interlobulære bindevævssepta bliver tyndere eller forsvinder med årene → Hos voksne er overfladen ofte mere afglattet.
Konsistens: Blød
Beliggenhed:
- De to lapper ligger lateralt for trachea og nederste del af larynx.
- Isthmus dækker forsiden af 2., 3. og 4. trachealring, 2-3 cm over incisura jugularis.
- Ligger ofte højt oppe → foran cartilago cricoidea.
- Kan også ligge langt nede → foran 4., 5. og 6. trachealbrusk.
- Findes lobus pyramidalis strækker denne sig op foran skjoldbrusken mod tungebenet. (Sjældent i midtlinjen, oftere til venstre end til højre)
Redegør for anatomi af glandula thyroidea
Relationer og struktur.
Relationer:
- v. jugularis anterior, r. externus og n. laryngei superioris.
- Nedre pol når ned til 5. eller 6. trachealring ud for den sternale ende af clavicula.
- Hud, platysma
- mm. stenocleidomastoidei.
- A. corotis communis ligger i en fure lateralt på bagfladen.
Profund:
- Larynx, trachea, pharynx, oesophagus.
Bagtil:
- n. laryngeus recurrens i furen mellem oesophagus og trachea.
- Glandula parathyroidea, er indlejret i kirtelvævet.
Struktur:
- Omgivet af en tynd bindevævsfortætning.
- Udgør en del af halsens visceralfascie.
- Forbinder kirtlen med larynxskelettet og med den foranliggende lamina pretrachealis fascie cervicalis.
- Indenfor visceralfascien findes kirtlens egentlige capsula fibrosa.
- Tynd.
- Fra den dybe side trænger septa ind i kirtlelsubstansen.
- Imellem capsula fibrosa og fascia visceralis ligger løst bindevæv, hvor karrene og gll. parathyroidea er beliggende.
Redegør for anatomi af glandula thyroidea
Kar- og nerveforsyning.
Kar- og nerveforsyning:
Blandt legemets mest vaskulariserede væv → blødning fra et snit i kirtlen er derfor voldsom.
- A. thyroidea superior,
- A. thyroidea inferior,
- A. thyroidea ima,
- V. thyroidea superior,
- V. thyroidea media,
- V. thyroidea inferior.
Lymfekar:
De mange lymfekar følger venerne og tømmer sig overvejende i Inn. Cervicales profundi.
Nerver:
Parasympatiske grene fra nn. Vagi/n. vagus
Sympatiske tråde fra:
- N. laryngeus reccurens sinister
- N. laryngeus reccurens dexter
Hvad kan man gøre forud for en operation i gl. thyroidea?
Forbehandling med jod kan reducere blødning, giver man jod trækker karene sig sammen, dvs. at vaskulariseringen går ned og vævet bliver mere sprødt og mere nemt at adskille fra det omgivende væv.
- Thyroidea er velvaskulariseret det har den behov for da det er en meget metabolisk aktiv kirtel
Nævn 3 typer af granula fra thyroidea
Subapikale granula:
- Små, ikke særlig elektrontætte vesikler med diameter 200 nm.
- Indeholder thyroglobulin (udtømmes til follikelume ved exocytose)
Kolloiddråber:
- Større vesikler (diameter op på 4 mikro-meter)
- Indeholder kolloid optaget fra lumen ved endocytose
Lysosomer:
- Meget tætte vesikler
- Fusionerer med kolloiddråber
Follikulære celler
- Hyppigst kubiske → varierer i højde afhængig af kirtlens funktionstilstand
- Grænser mod lumen
- Cytoplasma er moderat basofilt og indeholder apikalt vesiker, der farves på samme måde som kolloidet i lumen.,
- Veludviklet ER.
Beskriv det follikulære epithel
- Besidder TSH receptorer på ydersiden
- Indeholder enzymet thyreoidea peroxidase (TPO)
- Opkoncentrerer jod
- Producerer kolloid, dvs. der findes kolloid vesikler apikalt, der farves eosinofilt i et basofilt cytoplasma
Beskriv de parafollikulære celler (C-celler)
Producerer calcitonin, der afgives ved exocytose i sekretvesikler
- Forekommer enkeltvis eller i små grupper på 3-4 celler (mindre antal end de follikulære celler)
- Lokaliseret basalt i follikelepithelet og aldrig i berøring med lumen
- Altid placeret inden for basalmembranen, dvs. mellem den og de follikulære celler
- Ovale, større og lysere end follikulære celler
- Veludvikles Golgi-kompleks og rER
- Mange elektrontætte, menbranbegrænsede vesikler indeholdende calcitonin
- Der er desmosomer i mellem C-cellerne
- C-celler udvikles fra crista neuralis
Negativ feedback af C-celler
Stigning af calcium i blod → forøget afgift af calcitonin fra C-cellerne → nedsat knogleresorption → fald i calciumkoncentrationen i blodet
Nedsætter Ca+-koncentrationen i blodet ved at hæmme osteroklastakiviteten (har receptor for calcitonin)
Hvad er parenchymceller?
De kaldes hovedceller:
- Findes langt størst antal
- Ret små
- Rund, lys, centralt placeret kerne og meget lyst, svagt acidofilt cytoplasma
Sekretvesikler:
- Indeholdende kirtlens sekretionsprodukt, parathyroideahormon (PTH) (polypeptid)
Der findes to celletyper:
- Aktive hovedceller
- Hvilende hovedceller
Beskriv de aktive hovedceller (histologisk)
- Mængde af rER forøges
- Golgi større
- Stort antal sekretvesikler
- Mindre glykogenmængde
- Langt hovedparten af cellerne i den hvilende fase
Beskriv hvilende hovedceller (histologisk)
- Sparsomt rER
- Lille Golgi
- Enkelte elektrontætte membranbegrænsede sekretvesikler
- Findes desuden rigelige mængder glykogen
Beskriv oxyfile celler (histologisk)
- Langt mindre antal end hovedceller
- Mangler helt hos små børn (optræder efter 6-7-årsalderen, hvorefter antal øges)
- Forekommer enkeltvis eller i små klynger
- Næsten dobbelt så store som hovedceller
- Cytoplasma stærkt eosinofilt
- Stort antal mitokondrier (øvrige organeller i sparsom mængder)
- Holdes sammen af desmosomer
- Ingen kendt funktion
Embryologien af gl. thyreoidea
Glandula thyreoidea dannes først som en proliferation af epithel i bunden af pharynx
- Dette opstår mellem tuberculum impar og copula i 4. udviklingsuge
- Hos det fuldt udviklede foster kan dette sted ses som foramen caecum ved overgangen mellem forreste 2/3 og bagerste 1/3 af tungen
- Fra dette punkt i mundbunden descenderer thyreoidea foran pharynx i tæt relation til os hyoideum
- Thyreoidea når sit endelige leje foran trachea- bruskene i 7. udviklingsuge
- Under nedstigningen er thyreoidea forbundet med tungebasis via ductus thyroglossus.
- Ductus thyroglossus forsvinder sidenhen hos langt de fleste
- Hos nogle kan der efterlades cyster eller i sjældne tilfælde ektopisk thyreoidea-væv
Skjoldbruskkirtlen udvikles fra en epithelial nedvækst i forvæggens midtlinje øverst i det primitive pharynx ud for mellemrummet mellem 1. og 2. branchiebue
Redegør for de anbefalede dagsdoser af jod
Jod er et mineral
Der anbefales flg. dagsdoser af jod:
0-7 år; 90 mikrogram (mcg)
7-12 år; 120 mcg
>12år; 150 mcg
Gravide og ammende kvinder; 200 mcg.
Øvre grænse er:
- 1.1 mg/1100 mcg for voksne
Der er et relativt bredt spind, hvor gl. thyreoidea kan klare sig;
- Ved lave værdier → er den i stand til at opkoncentrerer jod,
- Ved høje værdier → udskilles det overskydende.
Iod optages via NIS (natrium, iod symporter)
- Denne reguleres negativt via iod og er ratebestemmende
- Iod ionen transporteres til lumen af folliklen Membran bunden peroxidase danner I2
Iod ionen transporteres til lumen af folliklen, hvor membranbunden peroxidase danner I2
Giv et overblik over den cellulær syntese af hormoner i glandula thyroidea
- Tyrosin i thyroglobulin iodineres af I2
- Thyroglobulin optages i cellen via endocytose
- Medieres af megalin binding
- Endosomer fusionerer med lysosomer og proteaser frigør T3 og T4
- MIT og DIT som er til overskud, det genbruges til at lave T3 og T4 eller til at lave globulin.
Redegør for den cellulære syntese af hormoner i glandula thyroidea
- For hver 2 Na+ ioner optages der 1 I- via NIS (natriumiodidsymporteren).
- I- går over i peroxidasen, og via pendrin bliver til I2, og der fraspaltes H2O2.
- Længere nede i cellen optages tyrosin, går ind og bliver lavet til en tyroglobulin, altså TG precursor → der ryger ud som TG.
- TG binder sig til I2 og der bliver så dannet MIT, DIT, T4, T3.
- Dette genoptages i cellen via pinocytose
- Endosomer og lysosomer fusionere til kolloid dråber
- Via forskellige proteaser fraspaltes MIT og DIT.
- TSH (thyreoidea stimulerende hormon) har en receptor, som stimulerer peroxidasen, sætter gang i dannelsen af T3 og T4.
*MIT = monoiodtyrosin
*DIT = diiodtyrosin.
Hvad er thyroglobulin?
- Indeholder ca. 70 tyrosin molekyler
- Disse danner ved parvis sammenbygning og iodinering ca. 30 thyroxin (T4) og ca. 5 trijodthyronin (T3) molekyler
Syntese:
- Dvs. 2 * (30 + 5) = 70 molekyler T4 og T3 ialt
- Dvs. T3 dannes i forholdet 10/70 = 1/7 (ca. 14%)
- T4 dannes så i forholdet 6/7 eller ca. 86%
- På grund af nedbrydning secerneres T3/T4 i ratioen ca. 1/13 eller 1/14
På grund af nedbrydning og dejodinering frigøres langt fra alt T3 og T4 til blodet.
Hvordan sker dannelsen af T3 og T4?
- Tyrosin og jod indbygges i thyroglobulin
- Thyroglobulin oplagres i folliklerne som kolloid inde i centrum
- T3 og T4 fraspaltes og sendes ud i blodet
T3 og T4 kan deiodineres
*revers T3 er ikke aktivt.
T4 = er depothormonet (ikke aktivt), T4 kan omdannes til T3 ved behov.
T3 = Er det aktive hormon
Redegør for dejodering vedr. T4 og T3
De-iodinering:
- Mange væv kan omdanne T3 og T4 via perifer deiodinering
Halveringstiden for T4 er længere (6,2 dage) end for T3 (2,5 dage) og T3 er løsere bundet til protein end T4, alt sammen faciliterer det at T4 er depotet. Og at T3 meget nemt kan frigives.
Hvad er thyreoidea peroxidase (TPO)
Thyroideaperoxidase er et enzym dannet i glandula thyroidea, som hjælper med at danne thyroideahormonerne ved at koble jod på tyrosin
Den laver så MIT, ved at sætte et iondatom på som vist.
De-jodinaser
Et peroxidase enzym
Er involveret i aktivering og inaktivering af thyroid hormoner.
- Selen er en co-faktor for de-iodinaserne
- Selv ved betydende mangel, prioriterer kroppen dog deiodinaserne i bla. Thyreoidea, så forsyningen af stofskiftehormon ikke forstyrres.
- Dvs. man skal i ekstrem selen mangel før at kroppen ikke har nok selen til at forsyne thyreoidea.
Aktivt og ikke aktivt T3 og T4
Molekylær funktion af T3
T3 receptoren er en kernereceptor:
- Den kan enten homodimerisere, dvs. et T3 bundet til en receptor danner et kompleks med to.
- Kan også lave en heterodimer, dvs. T3 receptoren og RXR.
- Sørger for T3 kommer til kernen
T3 receptorer findes i stort set alle væv, dog i lidt varierende mængde.
T3 receptor
Der er 3 isoformer af thyroidea hormon receptoren → disse betegnes Alfa1, Beta1 og Beta2 → Der er to TR-α receptor splice varianter og to TR-β receptor isoform splice varianter:
- TR-α1 udtrykkes i mange væv, især i hjerte og skeletmuskler
- TR-α2 findes også vidt udbredt, men kan ikke binde hormon
- TR-β1 findes især i hjerne, lever og nyrer
- TR-β2 findes især i hypothalamus og hypofyse, Inhiberer dannelse af TRH og TSH
- T3 receptoren findes således stort set I alle væv dog I lidt varierende mængde
Redegør for den molekylære funktion af T3
Hvis vi har et komleks, inde i cellekernen af T3/T3receptor RXR, så kan der være forskellige co-repressorer eller co-aktivatorer, som laver et initierings kompleks.
Dette går ind og påvirker et HRE (Hormin response element), der så opregulerer DNA transskriptionen, dvs. at dimerene T3 +T3receptoren RXR binder sig til HRE på DNA så afhænger det af om det er en co-repressor eller co-aktivator: som enten regulere ekspresstionen ned eller op.
Virkninger af T3 og T4
Ved gen-transkription udløses syntese af proteiner med virkning på:
- Vækst (epifyseskiver)
- Udvikling af CNS (nedsat intelligens ved mangel i barnealderen)
- Metabolisme
- Det cardiovaskulære system (adrenerge symptomer ved overskud af T3 og T4)
Metabolisme – øgning af:
- Mitokondrieaktivitet
- Na/K ATPase aktivitet
- Glukose absorption
- Glukoseneogenese
- Glykogenolyse
- Lipolyse
- Proteinsyntese
- Basal metabolic rate
Virkninger:
- Glukose-absorption stiger
- Glykogenolysen stiger
- Glukoneogenesen stiger
-
Stiger blodsukkeret?
- ’nej det gør det ikke fordi der også er et øget forbrug.’ Så det holder sig uændret.
Cardiovaskulært:
- Øget hjertefrekvens
- Øget slagvolumen
- Dermed øges cardiac output
- Dermed øges vævsperfusionen
Pga. den øgede matabolisme og hjerteaktivitet øges iltforbruget og dermed øges respirationen
Falder CO2 i blodet? – ”nej det gør det ikke, fordi har har vi en situation hvor der også produceres CO2”
Beskriv de cellulære og fysiologiske effekter af T3
Thyreoidea hormoner øger antallet og aktiviteten af mitokondrier.
Membran overfladen af mitokondrier øges i proportion med den metaboliske rate → Na-K pumpe aktiviteten øges → Øget syntese af UCP proteiner (uncoupling proteiner – thermogenin) - der dannes varme og ikke ATP – dvs. der ikke bare dannes ATP men omsættes direkte til varme, dette kan medfører at kropstemperaturen stiger.
- Thyreoidea hormoner øger den aktive transport af ioner gennem cellemembranenerne
- Således øges udvekslingen af kalium og natrium ioner
- Øget Na+ lækage øger energi omsætning og varme dannelse
Beskriv de cellulære of fysiologiske effekter af thyroidea hormoner
Hos mennesker er effekten af thyroidea hormoner på vækst primært manifesteret hos børn
Hypothyroidisme: lavt stofskifte, nedsat funktion af gl. thyroidea
- Nedsættes væksten dramatisk (T3 agerer synergistisk med GH)
Hyperthyroidisme : højt stofskifte, øget funktion af gl. thyroidea
- Hos børn øges skelet tilvæksten, således at disse børn bliver højere end normalt i en tidlig alder (early maturation)
- Men skelettet modnes også hurtigere og væksten stoppes tidligere i nogle tilfælde
- Dermed bliver barnet i sidste ende lavere end normalt
Cellulære og fysiologiske mekanismer af thyreoidea hormoner
Stimulation af kulhydratmetabolismen. Stimulation af fedt metabolismen
- Øget thyreoidea hormon formindsker plasmakoncentrationen af nogle metabolitter
- Cholesterol
- Phospholipider
- Triglycerider
Men øger mængden frie fedtsyrer for katabolisme
Giver derfor øget behov for indtag af vitaminer og mineraler
Effekt af T4 på basal metabolic rate
Øger man ud over 100% af T4, så stiger basal metabolic rate, den stiger bare ikke 1 til 1, så kroppen har pga. deiodinaserne et forsvar, den kan lave T3 om til reverst T3, så det er ikke sådan at en øgning på 100% i dosis medfører en 100% øgning i metabolic rate – kroppen er i stand til i et vist omfang at begrænse skaden.
Omvendt, hvis man sænker dosis (vi skal forestille os at man ikke har sin egen gl. thyreoidea) så er kroppen i stand til at øge omdannelsen af T4 til T3 så man skal meget langt ned, for at det går rigtig galt. – det er kroppens forsvar så stofskiftet ikke falder propotionalt med T4.
BMR
Basal metabolisk rate = basalstofskifte
Tomgangsforbrænding, det der kræves for at holde kroppen kørende / for at holde kroppens funktioner i gang.
Beskriv de fysiologiske virkninger af T3
- Øget basal metabolisme = øget temperatur
- Formindsket kropsvægt
- Øget blodgennemstrømning og hjertefunktion (cardiac output)
- Øget puls (chronotropi)
- Øget hjerte styrke (inotropi)
- Øget respiration
- Muskel rystelser (hvis stofskiftet bliver meget højt) - energien skal sættes op
- Effekt på muskler:
- Stærkere ved start men aftagende styrke pga protein katabolisme, dvs. musklerne taber i styrke, og hjertet overbelastes.
- Større træthed
- Det er ikke en fordel at have et højt stofskifte på den lange bange, fordi det slider ret kraftigt på kroppen.
Thyreoidea hormonerne virker gennem de adrenerge systemer, nævn disse symptomer
Kunne redegøre for hormonel feedback med fokus på thyreoideahormoner
TRH (tyrotopin releasin hormon) for hypothalamus stimulerer adenohypofysen til at lave TSH (thyreoidea stimulerende hormon) der stimulerer gl. thyreoidea til at afgive T3 og T4. Disse kobler negativt tilbage og hæmmer adenohypofysen’s TSH-produktion og hæmmer hypotalamus’ TRH-produktion
TSH-stimulation og hæmning
Kulde øger TSH og dermed stiger T3 og T4
Uncupling proteiner findes i brundt fedtvæv (brown adipose tissue - BAT)
Bliver man udsat for kulde så opreguleres det brune fedtvæv. (Det er især omkring de storekar, som mest effektivt kan opvarme blodet, så varmen kommer rundt i kroppen)
Stress med øget adrenergt input kan hæmme TSH for at undgå overbelastning af kroppen, dvs. TSH falder lidt (dog sjældent under normalområdet)
Disse tilpasninger til kulde og varme og til ”stress” er eksempler på fysiologiske reaktioner af hormoner, der ikke bare er afhængige af deres serum koncentrationer, men af ydre faktorer (behov og påvirkninger)
Hvad er mekanismen bag forstørret thyreoidea – struma.
TSH virker ned på thyreoidea cellen.
Når thyreoidea bliver forstørret: betegnes det som struma.
- Normal thyreoidae består af en række follikler med celler omkring.
Kirtlen kan blive forstørret, enten fordi der er en øget mængde kolloid, dermed også lidt flere celler omkring. Eller hvis mængden af celler øges, kaldet hyperplasi, uden at der nødvendigvis er særlig meget mere kolloid.
Begge kombinationer kan typisk ses
Beskriv sammenhæng mellem TSH og T3/T4
Hypothalamus laver TRH → der stimulerer hypofysen til at lave TSH → der stimulerer thyreoidea til at lave T3/T4.
Totalmængden af T3/T4 er afhængig af bindingsproteinet, som er afhængig af syntesen i leveren og afhængig af tabet i nyrerne.
Struma – patofysiologi
- Volumen >15-25 ml
- For meget kolloid (kolloid struma)
- For mange celler
*atoxisk = ikke giftigt, fordi stofskiftet hverken er for højt eller for lavt
Hvad viser billederne? – hvad er forskellene på de to?
Til venstre: Nodøs struma
- Hver enkelt knold er en folikkel der er forstørret.
- Kirtlen er her asymetrisk = nodøs
Til højre: Diffus struma (meget stor)
- Ensartet på begge sider af halsen
- Venerne er forstørret
Hvad er dette et eksempel på?
Graves’ sygdom
- Øjne symptomer
- Diffuststruma på halsen
Her er det TRAB-antistofferne – derfor er strumaen ikke så stor som ved Graves’ sygdom
Beskriv symptomerne på thyreoideasygdomme
Andre manifestationer:
TAO – thyreoidea-associeret ophthalmopati (GO – Graves’ ophthalmopati)
Tryk på hals og luftrør
- Respirationsbesvær (hvis thyreoidea vokser ekspansivt og trykker på trachea)
Hæshed ved tryk på n. recurrens (cancer)
Prætibialt myxødem (på skinnebenet)
Hvad er hashimoto’s thyreoiditis? – og forklar mekanismen bag
Autoimmun – invasion af T-celler i Thyreoidea Cirkulerende antistoffer mod
- Follikelepitel
- Thyroglobulin
- Thyreoidea peroxidase - anti-TPO
Moderat forstørret, fast, lys glandel
Mange lymfocytter, plasmaceller, makrofager, kimcentre, degenereret epitel
Kan opleve episode af hyperthyreoidisme, pga vævsdestruktion og frigivelse af kolloid
- Behandling med thyroxin
Hvad viser billedet?
Histologi ved hashimoto’s thyreoiditis
Dette viser et udtalt tilfælde
Til venstre ses:
- Klassiske follikler med kolloid, og epitel omkring
Til højre ses:
- En så stor indvækst at lymfeceller, især T-lymfocytter, danner noget der minder om en lymfeknuder, altså et kimcenter. Tegn på den stærke immunaktivering.
Beskriv overordnet behandlingen af thyreoideasygdomme
