Diabetes Flashcards
Beskriv, hvordan diabetes diagnosticeres
Hvordan defineres diabetes?
- Tilfældigt målt blodsukker over 11 mmol/L.
- Symptomer på diabetes, fx. Stor vandladning pga. den osmotiske virkning.
- Fastende blodsukker over 7 mmol/L.
- HbA1C over 6,5% → dvs. at mere end 6,5% af hæmoglobinmolekylerne har sukker bundet til sig.
Diagnose baseret på tests:
- Glukose i urinen: normalt mister man ikke-målbar glukose i urinen → en diabetiker mister små til store mængder.
- Fastende blodsukker og insulinniveau: forhøjet blodsukker over det normale i fastende tilstand.
- Glukose tolerance test: indgivelse af glukose, hvorved det ses, om blodsukkeret stiger mere end hos en ikke-diabetiker.
- Acetone-ånde.
Hvad er HbA1C?
- Angiver den procentdel af hæmoglobin, der er glykeret (har bundet sukker til sig).
- En af komplikationerne af, at glukose binder sig til andre ting, herunder hæmoglobin.
- HbA1C angiver det gennemsnitlige blodsukkerniveau de sidste 6-8 uger - evt. op til 8-12 uger afhængigt af målemetode.
- Svarer altså i princippet til gennemsnittet af alle blodsukkermålinger patienten selv foretager.
- Kan ændres af: hæmolyse, ændringer i væskevolumen (fx ved graviditet).
HbA1C under behandling
Beskriv typer af forstadier til diabetes
IFG:
- Impaired fasting glukose.
- Faste glukose 6.1- 6.9 mmol/l.
IGT:
- Impaired glukose tolerance.
- Nedsat evne til at cleare indtaget glukose.
OGTT:
- Oral glukose tolerance.
- 75 g glukose indtaget på fastende hjerte.
- Der måles fastende glukose og glukose efter 2 timer. IGT er glukose på 7.8-11 mmol/l efter 2 timer.
- Diabetes er glukose >11 mmol/l efter 2 timer.
Have kendskab til epidemiologien af diabetes
Prævalens:
- Højprævalens lande er især de vestlige lande (USA 6-8%), men også f.eks. Pakistan (8-14%) og Mexico (8-14%).
- Lavprævalens lande er især Afrika syd for Sahara (<4% - excl. Sydafrika).
- Danmark: 4-6%.
Incidens:
T1D: hyppigst mellem 10-30 år og hos mænd.
T2D: sjælden før 40-årsalderen, skyldes overvægt, hyppigere hos mænd
Have viden om sundhedsstyrelsens og sundhedsministeriets rolle for kvalitetskontrol og kvalitetsforbedring i sundhedsvæsenet
Da diabetes er en meget hyppig sygdom med mange alvorlige komplikationer, er det vigtigt, at der er:
- Fagprofessionel kontrol (Sundhedsstyrelsen, regionerne og kommunerne).
- Politisk bevågenhed og kontrol, så det ikke kommer ud af kontrol (Sundhedsministeriet og politikerne).
En række registre holder øje med antal, kvalitet og lægemiddelforbrug.
Beskriv forskellen på T1D og T2D
Diabetes mellitus forekommer som følge af ændret omsætning af glukose pga. mangel på insulinsekretion eller nedsat følsomhed for insulin i vævet
Normalt blodsukker hos ikke diabetikere: 3-8 mmol/L.
Forklare de væsentligste betydninger af livstilsintervention i behandlingen af diabetes mellitus
Årsager: KRAM-faktorerne
- Kost → fedme, insulinresistens.
- Rygning → kan fremme komplikationer såsom åreforkalkning.
- Alkohol → pancreatitis, overvægt - insulinresistens.
- Motion → fedme, mangel på muskler, nedsat insulinfølsomhed.
Nævn årsagerne til T1D
- I princippet en autoimmun sygdom med destruktion af alle beta-celler.
- Kan skyldes antistoffer (Ø-celle antistoffer) eller toksiner såsom streptozotocin.
- Alkohol kan også destruere beta-celler, men det sker dog langsomt.
- T1D indtræder, når produktionen af insulin i pancreas falder under 10-20% af det normale, hvilket skyldes en stor reservekapacitet.
- Ødelæggelsen af beta-celler sker over tid → pancreas kan således stadig producere noget insulin efter diagnosen er stillet.
- Når der stadig produceres noget insulin, kan der opstå “honey-moon” periode - dvs. insulinbehovet kan falde pga. udsivning fra beskadigede beta-celler, der tømmer deres depoter.
Nævn risikofaktorer for udvikling af T1D
T1DM knytter sig til polymorfismer i mange gener – dvs. et enkelt gen determinerer ikke, at man får diabetes.
- Generne regulerer det innate og adaptive immunforsvar, men også funktion og apoptose af beta-celler.
HLA haplotypen forklarer over 50% af forklaringen på den genetiske risiko for T1D.
Nogle sjældne syndromer er associeret med T1D:
- Mutationer i AIRE (autoimmun regulator genet - fører bl.a. til APS1 (autoimmun polyendokrin syndrom 1).
Miljøfaktorer associeret med T1D omfatter:
- Amning → nedsætter risikoen.
Følgende er associeret med øget risiko for T1D:
- Virusinfektion.
- Vitamin D-mangel.
- Fødsel ved kejsersnit - man får ikke den naturlige flora.
- Lav fødselsvægt.
Forklar ætiologien af T1D
De forhold, der medfører, at en sygdom opstår
- Ø-celle inflammation involverer aktivering af det innate immunforsvar samt interaktion med beta- cellerne.
- Når Ø-celle autoimmunitet er udløst, kan der dannes Ø-celle antistoffer (ses ikke hos alle).
- Herefter kan der ske aktivering af immunrespons mod multiple beta-celle antigener.
- Beta-celle destruktionen udløses bl.a. af cytotoksiske CD8+ T celler og indirekte af cytokin- medieret opregulering af β-celle apoptose.
- Tabet af beta-celler er lobulært og asynkront, dvs. sunde Langerhanske øer findes spredt mellem syge inflammerede øer med T-celle infiltration og øer, hvor alle beta celler er destrueret.
Hvordan kan T1D forebygges?
Destruktionen af beta-celler starter længe før der optræder kliniske symptomer:
- Typisk er man nede under 50% rest beta-celle masse og ofte nede omkring 10-30% af den oprindelige masse før svære symptomer optræder.
Svært at lave forebyggelse:
- Da man ikke har markører for tidlig sygdom, og da beta-cellerne er destrueret, når sygdommen opdages og ikke kan gendannes, er det meget svært at lave forebyggelse.
Forsøg gjort på at forebygge T1D:
- Cyclosporin → fjernede Ø-celle antistofferne, men ikke sygdommen → gav mange bivirkninger (hypertension, nyreskade, leverskade).
- Biologica → IL 1 hæmning - Anakinra og Canakinumab.
- Lysin deacetylase.
- Fjernelse af den humorale komponent (Ø-celle antistoffer, herunder GAD65 antistoffer) bringer ikke de destruerede beta- celler tilbage, og den cellulære del af immunresponset kan ofte fortsætte
Nævn årsager til T2D
- Adipositas (overvægt) lipidakkumulation i leveren kan føre til større nedbrydning af insulin i leveren.
- Inaktivitet → nedregulering af receptorer i musklerne og dermed nedsat glukose-transport ind i disse.
- Medikamenter, fx Prednisolon og Prednison.
- Forbigående feber ved infektion → 25% mere insulin pr. grad feber.
- Inflammation og lipider kan føre til nedsat aktivitet af receptoren og mindre ekspression af GLUT - glukose befinder sig i blodet i stedet.
-
Børn, der fødes for små → kan fødes med færre beta-celler og dermed mindre kapacitet til at producere insulin.
- Fx pga. maternel rygning, intrauterin væksthæmning, sult hos moderen.
- Genetiske faktorer.
Hvad er konsekvensen af insulin resistens i leveren?
- Ophobning af diacylglycerol (DAG) fra omsætning af triglycerid hæmmer tyrosinkinasen og dermed signaleringen fra insulinreceptoren.
- Medfører nedsat suppression af glukoneogenesen og dermed dannelse og sekretion af mere glukose.
Hvad er konsekvensen af insulin resistens i musklerne?
- Ophobning af fedt hæmmer pyruvat dehydrokinasen og dermed nedsat glukose oxidation.
- Dermed øges den intracellulære glukosekoncentration og glukoseoptagelsen falder.
- Ophobning af diacylglycerol (DAG) fra omsætning af triglycerid fører til hæmning af tyrosinkinasen og dermed signaleringen fra insulinreceptoren.
- Inaktivitet nedsætter mængden af muskler og dermed glukoseoptagelse og udnyttelse.
Beskriv den tidsmæssige udvikling af T2D
Når insulin resistensen går op, er man i stand til at øge insulinproduktionen, så holder blodsukkeret sig normalt. På et tidspunkt kan insulinproduktionen ikke følge med insulinresistansen → glukosetolerancen er nedsat → beta-celle dysfunktion på et tidpunkt begynder blodglukosen at stige også udvikler man T2D.
Hvad er konsekvenserne af manglende insulin og dermed manglende glukose i cellerne?
Når der mangler insulin, kan kroppen ikke transportere sukker ind i cellerne, selvom der er rigeligt af det i blodet.
Cellerne begynder derfor at forbrænde fedtstoffer, hvorved der dannes ketonstoffer → danner syre og giver acidose (syreforgiftning).
Ketoacidose: pH < 7,35 og tilstedeværelse af ketonstoffer.
Ved diabetes → hyperglykæmi (diabetisk ketoacidose - DKA)
Årsag: insulinmangel.
Ketoacidose
pH < 7,35 og tilstedeværelse af ketonstoffer
Forklar metabolisk syndrom i forhold til ændringer i metabolisme og fysiologi
Generelt:
- Metabolisk syndrom er en samling af risikofaktorer - en kaskade af lidelser.
- Benævnes også insulinresistenssyndromet, da syndromet bl.a. er karakteriseret ved nedsat insulinvirkning.
Karakteristiske træk/kriterier ved metabolisk syndrom:
- Fedme (adipositas), specielt ophobning af abdominalt fedt.
- Insulinresistens.
- Hyperglykæmi ved fastning (> 5,6 mmol/L).
- Lipid anormaliteter:
- Forhøjet triglycerid i blodet (> 1,7 mmol/L).
- Nedsat blod high-density lipoprotein (HDL) kolesterol (mænd < 1,03 mmol/L og kvinder < 1,29 mmol/L).
- Hypertension (BT > 130/85 mmHg).
Bivirkninger:
- Ophobning af overskydende fedt i abdomen omkring de viscerale organer.
- Hjerte-kar-sygdomme, herunder åreforkalkning og skade på organer.
- Øger risiko for udvikling af T2D.
Beskrive de patofysiologiske forhold, der fører til kliniske symptomer ved diabetes mellitus
Akutte symptomer:
- Polyuri (øget urinproduktion).
- Polydipsi (sygelig tørst).
- Tørst.
- Dehydrering.
- Træthed.
- Vægttab.
- Infektioner.