Diabetes

Question 1

Beskriv, hvordan diabetes diagnosticeres

Answer 1

Hvordan defineres diabetes?

• Tilfældigt målt blodsukker over 11 mmol/L.
• Symptomer på diabetes, fx. Stor vandladning pga. den osmotiske virkning.
• Fastende blodsukker over 7 mmol/L.
• HbA1C over 6,5% → dvs. at mere end 6,5% af hæmoglobinmolekylerne har sukker bundet til sig.

Diagnose baseret på tests:

• Glukose i urinen: normalt mister man ikke-målbar glukose i urinen → en diabetiker mister små til store mængder.
• Fastende blodsukker og insulinniveau: forhøjet blodsukker over det normale i fastende tilstand.
• Glukose tolerance test: indgivelse af glukose, hvorved det ses, om blodsukkeret stiger mere end hos en ikke-diabetiker.
• Acetone-ånde.

Question 2

Hvad er HbA1C?

Answer 2

• Angiver den procentdel af hæmoglobin, der er glykeret (har bundet sukker til sig).
  
  • En af komplikationerne af, at glukose binder sig til andre ting, herunder hæmoglobin.
• HbA1C angiver det gennemsnitlige blodsukkerniveau de sidste 6-8 uger - evt. op til 8-12 uger afhængigt af målemetode.
• Svarer altså i princippet til gennemsnittet af alle blodsukkermålinger patienten selv foretager.
• Kan ændres af: hæmolyse, ændringer i væskevolumen (fx ved graviditet).

Question 3

HbA1C under behandling

Answer 3

Question 4

Beskriv typer af forstadier til diabetes

Answer 4

IFG:

• Impaired fasting glukose.
• Faste glukose 6.1- 6.9 mmol/l.

IGT:

• Impaired glukose tolerance.
• Nedsat evne til at cleare indtaget glukose.

OGTT:

• Oral glukose tolerance.
• 75 g glukose indtaget på fastende hjerte.
• Der måles fastende glukose og glukose efter 2 timer. IGT er glukose på 7.8-11 mmol/l efter 2 timer.
• Diabetes er glukose >11 mmol/l efter 2 timer.

Question 5

Have kendskab til epidemiologien af diabetes

Answer 5

Prævalens:

• Højprævalens lande er især de vestlige lande (USA 6-8%), men også f.eks. Pakistan (8-14%) og Mexico (8-14%).
• Lavprævalens lande er især Afrika syd for Sahara (<4% - excl. Sydafrika).
• Danmark: 4-6%.
  

Incidens:

T1D: hyppigst mellem 10-30 år og hos mænd.

T2D: sjælden før 40-årsalderen, skyldes overvægt, hyppigere hos mænd

Question 6

Have viden om sundhedsstyrelsens og sundhedsministeriets rolle for kvalitetskontrol og kvalitetsforbedring i sundhedsvæsenet

Answer 6

Da diabetes er en meget hyppig sygdom med mange alvorlige komplikationer, er det vigtigt, at der er:

1. Fagprofessionel kontrol (Sundhedsstyrelsen, regionerne og kommunerne).
2. Politisk bevågenhed og kontrol, så det ikke kommer ud af kontrol (Sundhedsministeriet og politikerne).

En række registre holder øje med antal, kvalitet og lægemiddelforbrug.

Question 7

Beskriv forskellen på T1D og T2D

Answer 7

Diabetes mellitus forekommer som følge af ændret omsætning af glukose pga. mangel på insulinsekretion eller nedsat følsomhed for insulin i vævet

Normalt blodsukker hos ikke diabetikere: 3-8 mmol/L.

Question 8

Forklare de væsentligste betydninger af livstilsintervention i behandlingen af diabetes mellitus

Answer 8

Årsager: KRAM-faktorerne

• Kost → fedme, insulinresistens.
• Rygning → kan fremme komplikationer såsom åreforkalkning.
• Alkohol → pancreatitis, overvægt - insulinresistens.
• Motion → fedme, mangel på muskler, nedsat insulinfølsomhed.

Question 9

Nævn årsagerne til T1D

Answer 9

• I princippet en autoimmun sygdom med destruktion af alle beta-celler.
  
  • Kan skyldes antistoffer (Ø-celle antistoffer) eller toksiner såsom streptozotocin.
  • Alkohol kan også destruere beta-celler, men det sker dog langsomt.
• T1D indtræder, når produktionen af insulin i pancreas falder under 10-20% af det normale, hvilket skyldes en stor reservekapacitet.
• Ødelæggelsen af beta-celler sker over tid → pancreas kan således stadig producere noget insulin efter diagnosen er stillet.
  
  • Når der stadig produceres noget insulin, kan der opstå “honey-moon” periode - dvs. insulinbehovet kan falde pga. udsivning fra beskadigede beta-celler, der tømmer deres depoter.

Question 10

Nævn risikofaktorer for udvikling af T1D

Answer 10

T1DM knytter sig til polymorfismer i mange gener – dvs. et enkelt gen determinerer ikke, at man får diabetes.

• Generne regulerer det innate og adaptive immunforsvar, men også funktion og apoptose af beta-celler.

HLA haplotypen forklarer over 50% af forklaringen på den genetiske risiko for T1D.

Nogle sjældne syndromer er associeret med T1D:

• Mutationer i AIRE (autoimmun regulator genet - fører bl.a. til APS1 (autoimmun polyendokrin syndrom 1).

Miljøfaktorer associeret med T1D omfatter:

• Amning → nedsætter risikoen.

Følgende er associeret med øget risiko for T1D:

• Virusinfektion.
• Vitamin D-mangel.
• Fødsel ved kejsersnit - man får ikke den naturlige flora.
• Lav fødselsvægt.

Question 11

Forklar ætiologien af T1D

De forhold, der medfører, at en sygdom opstår

Answer 11

• Ø-celle inflammation involverer aktivering af det innate immunforsvar samt interaktion med beta- cellerne.
• Når Ø-celle autoimmunitet er udløst, kan der dannes Ø-celle antistoffer (ses ikke hos alle).
  
  • Herefter kan der ske aktivering af immunrespons mod multiple beta-celle antigener.
• Beta-celle destruktionen udløses bl.a. af cytotoksiske CD8+ T celler og indirekte af cytokin- medieret opregulering af β-celle apoptose.
• Tabet af beta-celler er lobulært og asynkront, dvs. sunde Langerhanske øer findes spredt mellem syge inflammerede øer med T-celle infiltration og øer, hvor alle beta celler er destrueret.

Question 12

Hvordan kan T1D forebygges?

Answer 12

Destruktionen af beta-celler starter længe før der optræder kliniske symptomer:

• Typisk er man nede under 50% rest beta-celle masse og ofte nede omkring 10-30% af den oprindelige masse før svære symptomer optræder.

Svært at lave forebyggelse:

• Da man ikke har markører for tidlig sygdom, og da beta-cellerne er destrueret, når sygdommen opdages og ikke kan gendannes, er det meget svært at lave forebyggelse.

Forsøg gjort på at forebygge T1D:

• Cyclosporin → fjernede Ø-celle antistofferne, men ikke sygdommen → gav mange bivirkninger (hypertension, nyreskade, leverskade).
• Biologica → IL 1 hæmning - Anakinra og Canakinumab.
• Lysin deacetylase.
• Fjernelse af den humorale komponent (Ø-celle antistoffer, herunder GAD65 antistoffer) bringer ikke de destruerede beta- celler tilbage, og den cellulære del af immunresponset kan ofte fortsætte

Question 13

Nævn årsager til T2D

Answer 13

• Adipositas (overvægt) lipidakkumulation i leveren kan føre til større nedbrydning af insulin i leveren.
• Inaktivitet → nedregulering af receptorer i musklerne og dermed nedsat glukose-transport ind i disse.
• Medikamenter, fx Prednisolon og Prednison.
• Forbigående feber ved infektion → 25% mere insulin pr. grad feber.
• Inflammation og lipider kan føre til nedsat aktivitet af receptoren og mindre ekspression af GLUT - glukose befinder sig i blodet i stedet.
• Børn, der fødes for små → kan fødes med færre beta-celler og dermed mindre kapacitet til at producere insulin.
  
  • Fx pga. maternel rygning, intrauterin væksthæmning, sult hos moderen.
• Genetiske faktorer.

Question 14

Hvad er konsekvensen af insulin resistens i leveren?

Answer 14

• Ophobning af diacylglycerol (DAG) fra omsætning af triglycerid hæmmer tyrosinkinasen og dermed signaleringen fra insulinreceptoren.
• Medfører nedsat suppression af glukoneogenesen og dermed dannelse og sekretion af mere glukose.

Question 15

Hvad er konsekvensen af insulin resistens i musklerne?

Answer 15

• Ophobning af fedt hæmmer pyruvat dehydrokinasen og dermed nedsat glukose oxidation.
  
  • Dermed øges den intracellulære glukosekoncentration og glukoseoptagelsen falder.
• Ophobning af diacylglycerol (DAG) fra omsætning af triglycerid fører til hæmning af tyrosinkinasen og dermed signaleringen fra insulinreceptoren.
• Inaktivitet nedsætter mængden af muskler og dermed glukoseoptagelse og udnyttelse.

Question 16

Beskriv den tidsmæssige udvikling af T2D

Answer 16

Når insulin resistensen går op, er man i stand til at øge insulinproduktionen, så holder blodsukkeret sig normalt. På et tidspunkt kan insulinproduktionen ikke følge med insulinresistansen → glukosetolerancen er nedsat → beta-celle dysfunktion på et tidpunkt begynder blodglukosen at stige også udvikler man T2D.

Question 17

Hvad er konsekvenserne af manglende insulin og dermed manglende glukose i cellerne?

Answer 17

Når der mangler insulin, kan kroppen ikke transportere sukker ind i cellerne, selvom der er rigeligt af det i blodet.

Cellerne begynder derfor at forbrænde fedtstoffer, hvorved der dannes ketonstoffer → danner syre og giver acidose (syreforgiftning).

Ketoacidose: pH < 7,35 og tilstedeværelse af ketonstoffer.

Ved diabetes → hyperglykæmi (diabetisk ketoacidose - DKA)

Årsag: insulinmangel.

Question 18

Ketoacidose

Answer 18

pH < 7,35 og tilstedeværelse af ketonstoffer

Question 19

Forklar metabolisk syndrom i forhold til ændringer i metabolisme og fysiologi

Answer 19

Generelt:

• Metabolisk syndrom er en samling af risikofaktorer - en kaskade af lidelser.
• Benævnes også insulinresistenssyndromet, da syndromet bl.a. er karakteriseret ved nedsat insulinvirkning.

Karakteristiske træk/kriterier ved metabolisk syndrom:

1. Fedme (adipositas), specielt ophobning af abdominalt fedt.
2. Insulinresistens.
3. Hyperglykæmi ved fastning (> 5,6 mmol/L).
4. Lipid anormaliteter:
   
   • Forhøjet triglycerid i blodet (> 1,7 mmol/L).
   • Nedsat blod high-density lipoprotein (HDL) kolesterol (mænd < 1,03 mmol/L og kvinder < 1,29 mmol/L).
5. Hypertension (BT > 130/85 mmHg).

Bivirkninger:

• Ophobning af overskydende fedt i abdomen omkring de viscerale organer.
• Hjerte-kar-sygdomme, herunder åreforkalkning og skade på organer.
• Øger risiko for udvikling af T2D.

Question 20

Beskrive de patofysiologiske forhold, der fører til kliniske symptomer ved diabetes mellitus

Answer 20

Akutte symptomer:

• Polyuri (øget urinproduktion).
• Polydipsi (sygelig tørst).
• Tørst.
• Dehydrering.
• Træthed.
• Vægttab.
• Infektioner.

Question 21

Beskriv symptomerne på hypoglykæmi

Answer 21

Hypoglykæmi = blodsukker < 2,5 mmol/L

Sveden, rysten, hjertebanken, svaghedsfornemmelse, sult, synsforstyrrelser, talebesvær, svimmelhed, hovedpine, koncentrationsbesvær.

• Adrenerge symptomer*Neuroglykopene symptomer
• Hjertebanken
• Koldsved
• Indre uro
• Rysten på hænderne
• Bleg
• Træt
• Humørsyg
• Hovedpine
• Synsforstyrrelser
• Bevidstløshed

Betablokkere kan sløre symptomerne på diabetes – patienterne kan ikke nødvendigvis selv mærke symptomerne.

Question 22

Beskriv symptomerne på hyperglykæmi

Answer 22

Hyperglykæmi = blodsukker > 12-15 mmol/L

• Træt og søvnig.
• Dehydreret.
• Tør i munden - mangel på væske.
• Tissetrængende - vanddrivende.
• Tørstig - pga. dehydration og hyppig vandladning.

Question 23

Akutte komplikationer ved diabetes

Answer 23

• Ketoacidose – syreophobning/syreforgiftning.
• Acetonelugt ud af munden.
  Hyperventilation (Kussmaul).
  Tørst, polyuri, polydipsi.
• Sløret sensorium/bevidstløshed.
  HONK (hyperosmolær non-ketotisk coma).
• Dehydrering.
  Sløret sensorium.

Question 24

Senkomplikationer ved diabetes

Answer 24

Neuropati:

• Nedsat nervefunktion.
• Enten i perifere nerver eller autonome nervesystem.

Den diabetiske fod:

• Komplikation af kar- og nerveskade

Mikroangiopati:

• Fortykkelse af basalmembranen i kapillærer.

Makroangiopati:

• Arteriosklerose = åreforkalkning.

Retinopati:

• Synstab pga. karændringer i retina.

Nefropati:

Svækkelse af nyrefunktionen - kan føre til nyresvigt og dermed dialysebehov

Question 25

Senkomplikationer inddelt efter organer

Answer 25

Øjne:

• Nedsat syn → retina, men også ændringer i linsen, der kan være forbigående.

Hjerte:

• Blodprop (nedsat pumpeevne), forsnævring af kar → blodmangel → angina pectoris.

Nyrer:

• Nyresvigt.

Ben:

• Neuropati → smerter, føleforstyrrelse, sår.
• Arteriosklerose → smerter, sår, nedsat gang.

Mave-tarm-kanalen:

• Gastroparese → tarmen kan ikke tømmes som normalt.

Question 26

Hvad er sorbitol?

Answer 26

Sorbitol dannes fra glukose af aldose reduktase.

Overproduktion ses ved:

• Hyperglykæmi.
• Insulinuafhængigt optag.

Aldose reduktase findes ikke i CNS, men kan skade:

• Schwannske celler.
• Endothelceller.
• Celler i retina og linsen.
• Leukocytter (særligt neutrofile granulocytter),
• Glomerulus i nyren.

Sorbitol er osmotisk aktiv → kan give osmotisk skade ved opsvulmning af celler.

Sorbitol kan også skade nervefibre (neuropati) bl.a. via påvirkning af myoinositol.

Question 27

Hvad er advanced glycation end-products (AGE) og hvordan dannes de?

Answer 27

Generelt:

• AGE er glykering af forskellige stoffer i kroppen.
• AGE har deres egen receptor → RAGE.

Dannelse:

• Dannes ved Maillard reaktionen.
• Dannelsen af non-enzymatisk, dvs. uden involvering af enzymer.
• Glukose kan interagere med et protein og omlejres til især arginin/lysin.
• Arginin/lysin interagerer med Schiff base og videre omlæggelse til amadori produkt - en ketoamin.
• Ketoamin kan gå videre og blive et protein addukt eller sætte sig mellem to AGE-molekyler, så der opstår et protein cross-link.
• Glukose er meget reaktivt og kan ændre de kemiske egenskaber af mange proteiner.
• HbA1C dannes på samme måde og er således et AGE.

Question 28

Arteriosklerose

Answer 28

Klassisk arteriosklerose:

• Glykering og krydsbinding af kollagen kan skade fx karvægge og øge risikoen for arteriosklerose.
  
  • Dermed øges risikoen for, at der udfældes calcium og lipid i det skadede væv → medfører åreforkalkning.
• Ændret permeabilitet af membraner pga. glykering af bindingsproteiner gør, at fx lipid lettere udfældes i karvæggen.
  
  • Udfældningen giver ændringer af blodstrøm.
  • Andre ting kan lettere fælde ud oveni i lipidet såsom calcium, der kan medføre inflammation.

Diabetisk arteriosklerose:

• Specielt stive karvægge.
  
  • Kaldes Mønckebergs mediasklerose → stor forskel i dia, og sys. blodtryk.
• Nyreskade: skadet karvæg kan også gå ud over glomerulus.
  
  • Øger risiko for hypertension.

Question 29

Fodsår

Answer 29

Atherosclerose (karskade):

• Nedsætter blodforsyningen og dermed evnen til heling af sår.
  
  • Huden bliver tynd og sårbar.
  • Hårvæksten svækkes.

Neuropati (nerveskade):

• Skader nerverne, dvs. man kan ikke mærke tryk eller sår.
• Sår kan ikke aflastes eller hele.
  
  • Huden prøver at hele, men kan ikke → hård hud, men god karforsyning)

Question 30

Diabetisk neuropati

Answer 30

• Mikroangiopati kan skade blodforsyningen til nerverne.
• Høj osmolaritet, da blodsukkeret kan få nervecellerne til at svulme op og gå i stykker.
• Sorbitol kan skade nervecellerne.
• Glykering (AGE) kan skade støttevæv og føre til inflammation.

Symptomer:

• Nedsat følesans (føles som at gå på vat - man kan mærke, at man går, men det føles forkert).
• Smerter (brændende/stikkende, som at gå på glasskår).
• Hos nogle kan ses nedsat motorisk funktion.
• Der kan komme sekundær atrofi af de muskler, som en given nerve forsyner.

Question 31

Diabetisk nefropati

Answer 31

Definition:

• Øget udskillelse af albumin i urinen.

Question 32

Diabetisk retinopati

Answer 32

• Kan give ødem i retina → sløret syn.
• Små blødninger/propper i nethinden → huller i synsfeltet.
• Ligesom i glomerulus bliver karrene utætte.
• Øget permeabilitet af basalmembraner medfører udsivning af væske i retina, hvilket skader denne.
• Skade på karvæggene gør øjet sårbart (det er en ende-arterie).
• Skade på nerverne til øjet skader synet.

Question 33

Gøre rede for farmakologiske interventionsmuligheder ved henholdsvis insulinkrævende og ikke-insulinkrævende diabetes mellitus

Answer 33

Diæt med fokus på:

• Sukkerindtag.
• Blodsukker.
• Kropsvægt.
• Kolesterol - ift. hensyntagen til karskade.

T1D:

• Altid nødsaget til insulin.

T2D:

• Insulin.
• Metformin.
• SU, glinider.
• Glitazoner.
• GLP1-agonister og DPP4 hæmmere SGLT2 hæmmere.

Question 34

Forklare de væsentligste betydninger af livstilsintervention i behandlingen af diabetes mellitus

Answer 34

KRAM-faktorerne:

Kost:

• Begrænse kalorieindtag.
• Balanceret indtag af fødeemner (50% kulhydrater, 15% protein. 35% fedt, brug af komplekse kulhydrater med lavt glykæmisk indeks).

Rygning:

• Bør undgås for at begrænse arteriosklerose.

Alkohol:

• Bør begrænses for at begrænse kalorieindtag og for at forebygge pancreatitis.

Motion:

• Tilrådes for bedre insulinfølsomhed.
• Flere muskler og mindre fedt → forbrænding af kalorier = mindre sukker.

Question 35

Hvordan defineres glykæmisk indeks?

Answer 35

Definition:

Blodsukkerstigning 0 til 2 timer efter indtagelsen af aktuelle fødevare, som indeholder 50 gram tilgængeligt kulhydrat og udtrykkes som en procentdel af en referencefødevare med samme indtagelsesinterval og vægt.

Lavt: < 55 → stabilt blodsukkerniveau.

Middel: 56-69 → varieret blodsukkerniveau.

Højt: > 70 → hurtigt stigende blodsukkerniveau med hurtigt fald til under tidligere niveau (kan opleves som træthed eller sløvhed).

Question 36

Hvilke andre behandlingsformer findes udover insulin og orale antidiabetika?

Answer 36

Ved diabetes satser man på multifaktuel behandling:

Kolesterolsænkende medicin:

• Hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol.
• Fx Statiner. Statiner kan sænke indholdet af totalt kolesterol og LDL-kolesterol med op til 50 %, og hos nogle patienter kan de desuden øge HDL kolesterol samt sænke triglyceridkoncentrationen.

Antihypertensiva:

• Blodtrykket skal sænkes.
• Lægemidler der anvendes til behandling af hypertension.
• De virker ofte ved at sænke plasma og ekstracellulærvolumen og dermed blodtrykket.

Acetylsalicylsyre:

• Blodprop forebyggende.
• Blodfortyndende.
• Fx Magnyl.

Question 37

Hvordan behandles komplikationer?

Nyrer, hjerte og øjne

Answer 37

Nyrer:

• Blodtrykskontrol.
• Kost (protein).
• Dialyse.

Arteriosklerose:

• Statiner.
• Magnyl.
• Bypasskirurgi.

Øjne:

• Blodtrykskontrol.
• Laserbehandling.

Question 38

Overblik over behandling ved diabetes

Answer 38

Question 39

Behandling af T2D

Answer 39

• Kost og motion er nøgleord i al behandling af T2D.
• Metformin er første valg.
• Insulin kan gives og bliver ofte nødvendig med tiden pga. destruktion af beta-celler.

Question 40

Nævn de forskellige typer af insulin, herunder start på effekt, maksimal effekt og varighed

Answer 40

Insulin findes som humant insulin (rekombinant), analog insulin og svine insulin (bruges ikke).

Question 41

Virkningstider af forskellige former for insulin

Answer 41

Question 42

Absorption af insulin

Answer 42

Intravenøst: virker momentant, med et målbart fald i blodsukker efter 4-6 minutter.

• Benyttes typisk ved behandling af ketoacidose.

Intramuskulært (administreres typisk i lår): absorberes dobbelt så hurtigt som efter subkutant (administreres typisk på maven).

Faktorer, der påvirker absorptionen:

• Insulin formulering.
• Individuelle faktorer → op til 50 % variabilitet i absorption mellem to subkutane injektioner hos samme person.
• Injektionssted → der er f.eks. hurtigere absorption fra abdomen end femora.
• Motion → medfører øget absorptionshastighed fra femora.
• Tobaksrygning → nedsat absorptionshastighed under og lige efter rygning pga. karkontraktion.
• Hudens temperatur → lav = langsommere, høj = hurtigere absorption.
• Lokal massage → øger absorptionen (frarådes dog generelt).
• Neuropati → øget absorptionshastighed pga. øget flow (vasodilatation).

Alle disse faktorer kan gøre, at der er 50% forskel i absorption fra det ene stik til det næste.

Question 43

Behandling med insulin

Answer 43

Insulinbehandling kan indledes indirekte med f.eks. intermediært virkende insulin 0,2-0-3 IE/kg legemsvægt:

• Ved T1D gives det subkutant før morgenmad.
• Ved T2D gives det typisk subkutant om aftenen før sengetid.
• Dosis øges gradvist hver 3. til 4. dage til god metabolisk kontrol opnås (skyldes steady state).

Hvis enkeltdosis overstiger 40 IE om morgenen, skal dosis deles:

• Dosis deles til 2/3 før morgenmåltidet og 1/3 efter aftenmåltidet det meste gives altså om morgenen.
• Skyldes ”dawn” fænomenet pga. størst insulin resistens om morgenen/formiddagen.

Overstiger den postprandiale blodsukker med 15mmol/l om formiddagen kan man bruge et kombinationspræparat med intermediært og hurtig virkende insulin → modvirker stigningen.

Der gives typisk 4 daglige injektioner:

• En dosis af intermediært virkende insulin til natten - så noget kan virke til morgenen.
• En dosis af hurtigt virkende medicin til hver af de tre hovedmåltider.

Question 44

Nævn lægemidler, der:

• 1. Øger insulinfølsomheden*
• 2. Stimulerer insulinfrigivelsen*
• 3. Øger glukoseudskillelsen i urin*

Answer 44

1. Øger insulinfølsomheden:

• Metformin
• Glitazoner

2. Stimulerer insulinfrigivelsen:

• Sulfonylurinstoffer (SU)
• Glinider

3. Øger glukose-udskillelse i urin:

• SGLT2 hæmmere

Question 45

Metformin

Answer 45

Hyppigst anvendte medicin. Biotilgængeligheden = 50/60 %.

Virkning:

• Stimulerer ikke beta-cellerne → kræver indgift eller produktion af insulin.
• Øger insulinfølsomheden.
• Hæmmer glukoseabsorptionen fra tarmen.
• Øger glukoseoptaget i cellerne.
• Hæmmer glukoneogenese i leveren

Bivirkninger:

• Appetitløshed → nedsat vægt → forbedring af insulinfølsomheden.
• Kvalme og opkast.
• Metalsmag i munden.
• Laktatacidose.
• Nedsat nyre- og lungefunktion.
• Hjerteinsufficiens.
• Leverlidelser.
• Infektioner.

Question 46

Sulfonylurea (SU)

Answer 46

Virkning:

• Stimulerer b-celler → øget insulinsekretion.
  
  • Sker via stimulation af kaliumkanalerne. SU binder sig til en membranbunden ATP sensitiv K+ kanal.
  • Cellen depolariserer nemmere → influks af calcium og derved fusionerer insulin vesikler med membranen og udtømmes.

Bivirkninger:

• Hypoglykæmi.
• Iskæmi i hjertet: de samme K+ kanaler som i beta-celler findes også i myocardiet og koronararterierne → SU kan derfor øge risikoen for iskæmi i hjertet.

Question 47

Glimepirid

Answer 47

Et SU-præparat med en biotilgængelighed tæt på 100 %.

Virkning:

• Den maksimale plasmakoncentration opnås efter 2-3 timer og plasmahalveringstiden er 5-8 timer.
• Øger beta-cellernes produktion af insulin.

Bivirkninger:

• Hududslæt.
• Hudkløe.
• Hypoglykæmi → ses ved overdosis, nedsat fødeindtag og varierende absoprtion (glimepiride stimulere insulin, som er anabolt).

Question 48

Glinider

Answer 48

Samme virkning som sulfonylurinstoffer, men har kortere virkningstid og kan derfor gives til måltider.

Question 49

GLP-1-agonister og DPP-4-hæmmere

Answer 49

GLP-1: Glucagon-like-peptide 1.

• Naturligt tarmhormon → dannes især i tarmens L-celler.

GLP-1 stimulerer insulin frigivelse og hæmmer glucagon frigørelse → dermed falder blodsukkeret.

• GLP-1 kan også gives direkte subkutant.

DPP4 hæmmere:

• Hæmmere af dipeptidyl peptidase 4, der nedbryder GLP-1.
• DPP4 hæmmere blokerer det enzym, der nedbryder GLP-1

Question 50

SGLT2-hæmmere

Answer 50

Virkning:

• Virker på nyrerne → øget udskillelse af glukose i urinen → fald i blodsukker.
• Selektiv SGLT-2 hæmmer: hæmmer proteinet SGLT2 i de proksimale tubuli i nyrerne.
• Kan medfører glukosuri på op til 50-60 g glukose om dagen.
  
  • Kan medføre et vægttab.

Bivirkninger:

• Der trækkes væske ud i urinen (dehydrering – kompenseres oftest af øget væskeindtag)
• Der tabes energi (kompenseres ved øget indtag af kalorier)
• Øget risiko for urinvejsinfektioner

Question 51

Thiazolidinedioner (Glitazoner)

Answer 51

PRAR-gamma-agonister (er en gamma aktivator).

De er endogene PRAR ligander er frie fedtsyrer (FFA) og eicosanoider.

Virkning:

• Aktiveret PPAR binder sig til RXR (Retinoid X receptor) → nedsat insulin resistens (bl.a. medieret af GLUT4 og insulin receptor substrat).
• Ændret adipocyt-differentiering (nedsat adipocytinfiltration i lever og øget insulin følsomhed).

Bivirkninger:

• Hjerteinsufficiens (har effekt på hjertemuskelcellerne).
• Øget risiko for knoglebrud pga. ændret differentiering af stamceller i knoglemarven, så disse danner adipocytter og ikke osteoblaster (knogledannende celler).
• Typisk efter nogle år med diabetes type II kan det være nødvendigt at behandle med insulin, som administreres subkutant.

Question 52

Insulinom

Answer 52

Definition:

• Insulinomer skyldes overproduktion af insulin fra pancreas.
• Er en svulst ofte lokaliseret i pancreas af insulin producerende celler. Det er en tilstand hvor kroppen producere for meget insulin.

Symptomer:

• Hypoglykæmisymptomer, der bliver mindre ved indtagelse af sukker samt fund af lavt blodsukker (disse udgør Whipple’s triade).
• Kræver typisk en operation.

Medicinsk:

• Somatostatin og Diazoxid kan dog bruges medicinsk til at hæmme frigivelsen af insulin.
• Hos nogle kan steroid (prednisolon) og/eller GH bruges til at hæve blodsukkeret (især ved IGF producerende tumorer).