Hjertets elektriske aktivitet Flashcards
Skitser membranpotentialet under en hjertecyklus i en sinusknudecelle (pacemaker potentiale) samt beskrive de tilgrundliggende mekanismer
Sinusknuden: generer aktionspotentialer spontant og rytmisk/regelmæssigt -> når præpotentialet når tærskelværdien
1) Præpotentiale (lokalt): Sinusknuden har Na+ lækageionkanaler -> influx medfører depolarisering -> spændingsstyrede K+-kanaler lukker, spændingsstyrede Ca2+-kanaler åbnes
2) Depolariseringsfase: Tærskelværdi nås -> mange Ca2+ kanaler åbner sig (Ca2+ ioner er ansvarlige for depolarisering i sinusknuden) -> K+ kanaler er lukkede
3) Repolariseringsfasen: Ca2+ kanaler lukker, K+ kanaler åbner
Beskriv hjertemusklens aktionspotentialer
Hvilemembranpotentialet: I hvile -> meget permeabel for K+, men kun lidt for Na+ og Ca2+ (som i skelettet)
Aktionspotentialets faser:
1) Depolariseringsfase: Spændingsstyrede Na+-kanaler åbnes -> Na+ i cellen -> depolarisering. Spændingsstyrede K+-kanaler lukker, spændingsstyrede Ca2+ begynder at åbne.
2)+3) Tidlig repolarisering og plateaufase: Spændingsstyrede Na+-kanaler lukker. Enkelte K+ åbner -> udstrømning af K+ ioner -> tidlig repolarisering. Ca2+ forbliver åbne -> modvirker repolarisering = plateaufase
4) Spændingsstyrede Ca2+ kanaler lukker. Spændingsstyrede K+ kanaler åbner -> ud i cellen -> repolarisering og tilbagevending til hvilemembranspotentialet. Huskeregel: I hjertemuskelceller skyldes depolarisering primært Na+ og plateaufase skyldes Ca2+. I sinusknuden skyldes depolarisering primært Ca2+
Definer den absolutte refraktærperiode og anfør betydningen af denne
Den tidsperiode efter et elektrisk stimulus, hvor hjertemuskulaturen er helt upåvirkelig overfor stimulering
Beskriv den normale impulsudbredelse i hjertet
Normalt sker de fra sinusknuden, som sidder i væggen af højre atrium, består af specialiseret hjertemuskulatur. Sinusknuden styrer normalt hjerterytmen, da den generer aktionspotentialer med højere frekvens end de øvre potentielle pacemaker-celler
AV-knuden: Sinusknuden bevirker arteriekontraktion. Aktionspotentiale -> AV-knuden. AV-knuden består af specialiseret hjertemuskulatur, sidder også i højre atrium. Sikrer at arteriernes kontraktion er afsluttet, før kontraktion af ventriklerne påbegyndes
Det Hiss’ke bundt: gennemborer hjerteskelettet og leder aktionspotentialet i en højre og venstre gren.
Purkinje fibre: Forenden af det Hiss’ke bundt forgrener cellerne sig i purkinje fibre, som trænger sig ind i ventrikelvæggendes myocardium og bevirker kontraktion af ventriklerne. Mange åbne celleforbindelser sidder i gap junctions -> hurtig propagering af aktionspotentialet
Beskriv hvorledes hjertets elektriske aktivitet kan illustreres ved EKG
EKG måler hjertets elektriske aktivitet. Måler summationen af hjertets aktionspotentialer på et bestemt tidspunkt.
P-tak: Arterierne depolariserer
QRS-kompleks: Ventriklerne depolariserer
T-tak: Ventriklerne repolariserer
PQ-interval: Arterierne kontraherer og begynder at afslappes
QT-interval: Ventriklerne kontraherer og begynder at afslappes
Anvendelse: registrering af anomalier i hjerterytmen (arterieflimmer), atrofi eller hypertrofi og ca. lokationen af beskadiget hjertemuskulatur
Angiv de celletyper i hjertet, der sidder manifeste eller latente pacemaker egenskaber
Sinusknuden fungerer normalt som hjertets pacemaker
Celler med latente pacemakeregenskaber: Hvis aktionspotentialer genereres andre steder i hjertet end i sinusknuden, kaldes dette sted et ektopisk fokus. Celler med latente pacemakeregenskaber:
AV-knudens celler, det Hiss’ke bund, Pukinje fibre generer aktionspotentialer
Ektopiske foci opstår, hvis: sinusknuden beskadiges, passagen mellem sinusknuden og andre dele af hjertet blokeres, de latente pacemakerceller danner aktionspotentialer med højere frekvens end normalt
Definer arterieflagren, arterieflimren, ventrikulær tachycardi, ventrikelflimren og asystoli
Forskellige former for hjertearytmier:
Atrieflagren: regelmæssige, men meget hurtige kontraktioner
Atrieflimren: hurtig, ukoordineret og hvirvelstrømsagtig aktivitet i arterierne. Atriekontraktionen er helt ophævet, fordi atrierne nærmest sitre
Ventrikulær tachycardi: Hjertefrekvens over 100 slag/minut udløst i ventriklerne
Ventrikelflimren: Mere end 350 ventrikelkontraktioner pr. minut -> ingen egentlig kontraktion i ventriklerne -> klinisk hjertestop
Asystoli: hjertestop. Ingen sammentrækning af hjertets ventrikler
Beskriv hjertets autonome innervation
Sympatiske nervefibre: Præganglionær nervecelle udgår fra thoracalt niveau af rygmarven -> dannes synapse med postganglionære nerveceller, som løber til hjertet. De innerverer sinusknuden, av-knuden, coronar-blodkarrene samt atrie- og ventrikelmyorkardiet. Neurotransmitterstof: noradrenalin. Virkning: sympatisk påvirkning -> øget hjertefrekvens og øget kontraktilitet
Parasympatiske nervefibre: Præganglionære nerveceller udgår fra medulla oblongata og løber via vagus nerven til hjertet. Der dannes synapse med postganglionære nervecelle, der løber til sinusknuden, AV-knuden, coronar-blodkarrene og atrie-myokardiet. Neurotransmitterstof: acethylcolin. Parasympatisk påvirkning -> nedsat hjertefrekvens
