Hjerte-kar sygdomme Flashcards
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved aterosklerose (åreforkalkning)
Kronisk inflammatorisk karsygdom, der i karvæggen giver anledning til dannelsen af plaques, som består af fedtnekrose og arvæv -> nedsætte blodgennemstrømningen
Ca. 150.000 har symptomer på iskæmisk hjertesygdom og 100.000 på symptomer i hjerte eller ben. Ansvarlig for 1/3 af alle dødsfald i DK
Kolesterolpartikler og monocytter kommer ind i karvæggen, og der dannes kolesterolholdige makrofager, som skader -> danner bindevæv og lag af plaque. Plaque vokser med tiden og kan føre til snenose (forsnævring af karret) -> nedsat blodgennemstrømning og iskæmi. En trombe kan rive sig løs og sætte sig et andet sted (emboli)
Person-disposition og KRAM-faktorer.
Symptomer: udvikler sig gennem årtier uden symptomer, første symptom er akut myokardieinfakt eller død.
Fedtnekrose kan give akut myokardieinfarkt og blodprop, oden fibrøs kappe giver forsnævring af kar -> kronisk iltmangel (angina pectoris)
Ingen behandling, men livsstilsændringer og medicin. Medicinsk kolesterolsænkende behandling
Dødeligheden er faldet de seneste år, symptomer kan findes hos alle, men svært at udpege, hvem der udvikler det. Nedsat livskvalitet, invaliditet, mange indlæggelser
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved iskæmisk hjertesygdom; stabil angina pectoris
Iskæmisk hjertesygdom kan inddeles i en kronisk og en stabil type samt en akut og ustabil type
Stabil angina pectoris: Lidelse hos patienter med forsnævringer pga. aterosklerose i kranspulsårene, som giver periodevis nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen og dermed brystsmerter og åndenød. Symptomer fremprovokeres ved fysisk anstrengelse, kulde/blæst og lindres ved hvile eller indtagelse af nitroglycerin. 100.000 og 23.000 af disse udvikler symptomer. Incidens er faldende, men prævalens er stigende.
Skyldes ubalance mellem hjertets iltforsyning og iltbehov. Karret bliver stift og ueftergiveligt. Ætiologien er den samme som ved sklerose. Symptomer: Brystsmerter af trykkende karakter med udstråling til
Diagnostik: EKG. Arbejds-EKG mest almindeligt. CT-scanning. ved plagueruptur så der dannes trombe og akut myorkardieinfarkt eller pludselig død. Behandling bør være meget individuel, prognosen skal forbedres, behandling skal kontrollere symptomer, ballon-behandling eller bypass, forebyggelse: operationer, prognose: meget alvorlig, hvis der sker plagueruptur
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved akut koronart syndrom
Beskriver et klinisk syndrom, der er baseret på symptomer, EKG-forandringer og/eller forhøjelse af hjertespecifikke biomarkører. Forbigående EKG-forandringer støtter diagnosen og har prognostisk betydning, men er ikke obligatorisk.
40.000 mistanke-indlæggelser årligt. Opstår pga nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen - ofte stenose i en kranspulsåre, hvor der sker ruptur. Hvis der ikke er nekrose kaldes det ustabil angina pectoris.
Ætiologi: personlig disposition og KRAM.
Symptomer: Halvdelen har haft symptomer fra kronosk angina pectoris med by-pass eller ballon, den anden halvdel har ikke haft symptomer. Brystsmerter er ofte vedvarende og intense. Bleg, klamtsvedende og med vejrtrækningsbesvær
Diagnostik: EKG. Ved STEMI er karret lukket, så karret skal åbnes så hurtigt som muligt igen
Følgesygdomme: hjerterytmeforstyrrelser, ventrikelflimren, hjerteinsufficiens
Hurtig diagnostik og specifik behandling. Revaskulariserende behandling. Overlevelse og livskvalitet bliver bedre og bedre. Man må forbedre funktionsniveauet og symptombehandle. Prognosen afhænger af hvor hurtigt behandlingen indtræffer
Byrde: høj mortalitet og morbiditet, nedsat livskvalitet. Årligt 25.000 indlæggelser. Oftest livslang rehabilitering
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved atrieflimren
Supraventrikulær takykardi (en hurtig puls der opstår i hjertets elektriske ledningssystem før Hiss’ke bundt) med hurtig, uregelmæssig, hvirvelstømsagtig aktivering af arterierne. Der er nedsættelse af minutvolumen pga ophævet synkroni mellem atrierne og ventrikler og en reduceret fysiologiske kontrol af pulsen pga. uhensigtsmæssig hurtig ventrikelfrekvens ved beskeden anstrengelse. Kan kategoriseres som 1) paroksystisk: tilfælde med selvlimiterende episoder, 2) persisterende: ophører ikke spontant - medicinsk eller elektrisk intervention påkrævet 3) permanent; kronisk tilstand
100.000 personer i DK. Prævalens stigende med alderen
Automatisk impulsdannelse og dannelse af multiple impulskredse i atrierne. Iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, hjerteklapsygdomme mm. øger risikoen
Symptomer: kan både være med og uden symptomer; hjertebanken, svimmelhed, brystsmerter og træthed
Diagnostik: EKG viser flimrelinje og uregelmæssigt påskyndet ventrikelrytme. Medicinsk behandling eller elektrisk intervention som fremkalder sinusrytme. Forebyggelse af hypertension, insufficiens og iskæmisk sygdom. Mortaliteten er dobbelt så høj. Byrde: årsag til 10 % af alle hjerterelaterede indlæggelser i DK. Stor risikofaktor for apopleksi, som har meget høj dødelighed. Nedsat livskvalitet og langvarigt behandlingsforløb
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved kronisk hjerteinsufficiens
Klinisk syndrom med tegn på væskeophobning, åndenød eller udtrætning i hvile eller under anstrengelse og med objektiv tegn på systolisk funktion af venstre ventrikel i hvile ses ved EKG.
60.000 patienter i DK. Der ses stigende antal. Prævalens stiger med alderen. Over 10 % over 85 år har det. Fx myokardieinfarkt nedsætter funktionen af venstre ventrikel -> ændringer i hjertets struktur og geometri. Minutvolumen nedsættes og gennemblødning af væv og organer nedsættes -> givelse af noradrenalin, vasopressin, aldosteron og renin -> vasokonstriktion, ødem og øget slutdiastolisk tryk i venstre atrium og ventrikel.
Ætiologi: iskæmisk hjertesygdom, hypertension, hjerteklapsygdom
Symptomer: åndenød, træthed pga. nedsat perifer gennemblødning og mindre evne til at øge minutvolumen. Ødem. Hurtig hjertefrekvens.
Diagnostik: EKG, som viser udvidet venstre ventrikel. Røntgenundersøgelse viser forstørret hjerte, og vigtig for udelukkelse af f.eks. tumor
Dårlig prognose, fremadskidende symptomer, behandling af udløsende årsag og reduktion af symptomer. Forebyggelse af iskæmi og asterosklerose. Alvorlig reducerey livslængde. Mortaliteten er 20 % efter et år. Mange indlæggelser
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved hypertension
Højt blodtryk defineres som et blodtryk, der vedvarende er det samme eller over 140/90 mmHg. Langt størstedelen har essentiel hypertension (uden kendt årsag). 10-20 af voksne danskere har forhøjet blodtryk, hyppigheden stiger med alderen. Halvdelen af ældre har det. Blodtrykket bestemmes af hjertets minutvolumen og totale perifere modstand. Påvirkes især af livsstilsfaktorer som stress, overvægt og fysisk inaktivitrt, usund kost, alkoholindtag og øget risiko ved p-piller. Slemt kan være svimmelhed, træthed, kvalme, koncentrationsbesvær, hjertebanken, hævede ben
Diagnostik: måling af blodtryk hos læge og evt. hjemme.
Øget risiko for hjertekarsygdomme, medicinsk behandling hvis risikofaktorer er tilstede. Livsstilsændringer, mange behandles uden optimal virkning
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved kronisk underekstremitetsiskæmi
Klinisk sygdom, der skyldes en kronisk nedsat blodforsyning af underekstremiteterne eller dele heraf. Prævalens stiger med alderen. 3% af de 60-årige, kvinder får det 10 år senere end mænd. Prævalens er 10.000 pr. 1.000.000 danskere. Mere end 90 % skyldes aterosklerose med trombedannelse
Ætiologi: genetik og livsstil.
Symptomer: funktionssmerter ved gang især i læggen. Ved kritisk iskæmi ses meget dårlig blodforsyning til og især i tæer om natten.
Diagnostik: anamnese og pulspalpation af ben og fødder. Nedsat gangdistance og and hjertekarsygdom.
Behandling: tobaksophør, gangtræning, medicinsk behandling eller kirurgi, hvor man åbner kar. Rygestop. Indvaliderende og måske amputation. Nedsat livskvalitet. Smerter og nedsat gangfunktion
Redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesygdomme, behandling, fore-byggelse, prognose og byrde for patient/samfund ved dyb venøs trombose
En tilstand, hvor der dannes en blodprop i de dybe vener, hyppigst i underekstremiteterne. 1 pr. 1000 i DK, stiger med alderen. 2/3 af tilfældene er underekstremiteter. Ofte som lungeemboli
Ændringer i karvæggens funktion, ændringer i blodsammensætningen og blodets strømningshastighed. Dannes hvor der er lav blodgennemstrømningshastighed, især på bagsidden af veneklapperne. Mulig lungeemboli
Større kirurgi, immbolisering, cancer og østrogenholdige hormoner forklarer de fleste tilfælde. Livsstilsfaktorer er ikke så betydningsfulde, men svær overvægt har betydning. Genetik. Rødt, hævet og ømt ben med tilstedeværelse af risikofaktorer
Anamese og objektiv undersøgelse. Ultralyd. Lungeemboli kan give hjertestop. Venetrombosen kan give hjertestop. Venetrombosen kan ødelægge hjerteklappens funktion -> kronisk stase i venen, som giver øget kapillært tryk og kronisk ødem -> dannelse af kroniske skinnebensår
Blodfortyndende og kompressionsstrømpe. Kompressionsstømme og forebyggende medicin i højrisikosituationer. Ved optimal behandling er prognosen god. Nedsat livskvalitet og store økonomiske for samfundet
