Histologi (AMD) Flashcards
Calciumhomeostasen reguleres af hormonerne PTH og calcitonin, som secerneres fra hhv. C-cellerne i gl. thyroidea og hovedcellerne i parathyroidea.
C-cellerne (parafollikulære celler):
- Findes basalt i follikelepithelet indenfor basalmembranen.
- Forekommer i et langt mindre antal end i den follikulære celler.
- Ligger enkeltvis eller i grupper af 3-4 celler.
- Ovale, større og lysere end follikulære celler med store, lyse kerner.
- Påvises bedst ved sølvfarvning.
-Ved elektronmikroskopi ses veludviklet Golgi-apparat og RER.
Hovedcellerne:
- Små med en lys, rund, centralt placeret kerne og et meget lyst, svagt eosinofilt cytoplasma.
- Kan forekomme hvilende eller aktive, hvilket ses i elektronmikroskopiske billeder ved mængden af Golgi-apparat og RER.
A)
Udførselsgangsystemet:
1: Intralobulæregange; Kubisk- til lavt cylinderepithel.
2: Interlobulære gange; Enlaget cylinderepithel.
3: Ductus lactiferus; 2-laget kubisk epithel
4: Udmunding på papil: Flerlaget pladeepithel.
B)
Lipiddelen: udskilles ved apokrin sekretion
Proteindelen: udskilles ved merokrin sekretion.
C)
Mellem epithelet og basalmembranen i udførselsgangele og alveolerne findes myoepitheliale celler.
- Lange forgrenede cytoplasmatiske udløbere, som indeholder aktionfilamenter, der giver udløberne kontraktile egenskaber.
- Ved nervøst stimuli kan cellerne medvirke til udtømning af sekret.
D)
Alle mundspytskirtler samt svedkirtler.
A)
A: Basalmembranen
B: Cellekerne (i follikulær celle)
1: C-celle (parafolikulærcelle)
2: Follikulære celler.
B)
Gl. thyroidea ligger i halsroden på hver side af nederste del af larynx og øverste del af trachea.
C)
Rester af thyroideavæv, som findes langs ductus thyroglossus; dvs. fra tungen og ned til den endelige lejring.
Dog hyppigst på tungen.
A)
Den mature follikel benævnes Graafske follikel. Størrelsen på folliklen øges betydeligt det sidste døgn inden ovulationen som følge af hurtig vækst og dannelse af den sekundære follikelvæske.
Når folliklen har nået sin maksimale størrelse på 15-20mm, danner den en udbuling på ovariets overflade, der kan ses med det blotte øje som en blære. Samtidig løsnes cellerne i den basale del af cumulus oophorus og kørt før ovulationen flyder oocytten frit omkring i follikelvæsken omgivet af zone pellucida og corona radiata.
B)
Graviditet medfører:
1: Betydelig vækst af det epitheliale parenchym.
2: Relativ reduktion i mængden af først det intralobulære bindevæv og senere også det interlobulære bindevæv.
3: Stigende antal plasmaceller i bindevævet.
4: I første ⅓ af graviditeten er der betydelig vækst af gangsystemet, der danner talrige nye terminale forgreninger. Disse forgrener sig i intralobulære ductuli, hvorfra der udvikles et stort antal alveoler, dog uden tydeligt lumen.
5: I sidste ⅓ af graviditeten udvides alveolerne og får et lumen, og epithelcellerne bliver cylindriske. Lumen opfyldes af kolostrum (råmælk), der er et eosinofilt, kulhydrat- og proteinrigt sekret.
A)
1: Hypofysens lobus anterior
2: Hypofysens lobus posterior
3: Gl. thyroidea
4: Thymus og gl. parathyroidea
5: Medulla I binyrerne.
B)
C-cellerne findes basalt i follikelepithelet og altid indenfor basalmembranen. De kommer aldrig i kontakt med lumen.
De forekommet enkeltvis eller i grupper af 3-4 celler og i langt mindre antal en de follikulære celler.
C-cellerne af ovale, større og lysere end de follikulære celler - deres kerner er også større og lysere.
1)
Se vedhæftede.
2)
Periurethrale zone: Findes inderst, og indeholder mucosakirtler (Her udvikles prostatahyperplasi).
Den centrale zone: indeholde submukøse kirtler.
Den perifære zone: Indeholder hovedceller (Prostatacancer forekommer oftest i denne zone).
1) Se vedhæftede.
2)
a: Pseudolagdelt cylinderepithel
b: Enlaget, pladeformet epitel.
c: Pseudolagdelt cylinderepithel.
d: Enlaget, kubisk epitel.
e: Flerlaget, uforhornet pladeepitel.
1)
Inddeles i: Infundibulim (med fimbria), ampulla, isthmus og pars uterina.
Overflade epithet: Enlaget cylinderepitel. Sammensætning af celler i epitelet varierer; og er bestående af ciliebeklædte celler (antallet aftager) og sekretoriske celler (antallet stiger).
2)
Tunica muskularis: Bestående af indre cirkulært lag og ydre longitudinelt lag af glatte muskelceller. Muskularis aftager i tykkelse.
3) Apokrin sekretion (lipid-delen) og merokrin sekretion (protein-delen).
1)
- Cellerne er små og i afrundede grupper omgivet af fenestrerede kapillærer.
- Kerne er rund og kraftigt basofil.
- Cytoplasma er eosinofilt med basofile klumper.
- Der ses små lipiddråber i cytoplasmaet.
2)
Foran det lumbale udspring for m. diaphrama på hver sin øvre nyrepol. Begge binyre ligger i nyrelogen indenfor fascia renalis.
3)
Arteriel forsyning: A. suprarenalis superior, a. suprarenalis media, a. suprarenalis inferior. -> gennemborer kapslen og danner subkapsulært plexus.
Vene forsyning: Vener samles til v. centralis -> v. suprarenalis.
På højre side direkte videre til v. cava inferior.
På venstre side til v. renalis sin. -> v. cava inferior.
Område: Pars distalis i adenohypofysen.
- Kirtelcellerne udgør 50% kromofile (40% acidofile og 10% basofile) og 50% kromofobe celler.
- Acidolefile celler: 2 typer; somatotrope celler og laktotrope celler.
- Basofile celler: 3 typer: Thyrotrope, gonadotrope, corticotrope celler.
- Kromofobe celler: Inaktive acidofile og basofile celler.
- Kirtelceller er arrangeret i strenge eller klumper, nær relation til store uregelmæssige kapillærer.
- Kirtelceller og kapillærer afstives af sparsomt bindevæv; bestående af retikulære fibre.
- Der findes også epitheliale støtteceller.
1: Slimhinde (Tunica mucosa) med slimkirtler og en-laget cylinderepitel.
-Indeholder talrige folder og krypter -> Øget overfladeareal.
- Slimkirtler: Alkalisk sekretion -> Neutralisere sure miljø i urinrør -> øget overlevelse for sædceller.
2: Tunica Muscularis med glat muskulatur.
- Indre lag cirkulært og ydre lag longitudinelt glat muskulatur. -> presser sædvæske ind i sædlederen under ejakulation.
3: Tunica Adventitia som ydre dækning: tynd bindevævshinde.
1) Apokrin sekretion (lipiddelen), merokrin sekretion (proteindelen).
2) Myoepitheliale celler; har forgrenede cytoplasmatiske udløbere, der indeholder aktinfilamenter, som giver udløberne kontraktile egenskaber. Cellerne kan ved nervøs stimulus medvirke til udtømning af sekret.
1: Kapsel der beskytter kirtlen.
2: Parenchym (kirtelvæv) med to hovedcelletyper:
- Hovedceller: Små med lys, rund og centralt placeret kerne + meget lyst og svagt eosinofilt cytoplasma. (Producerer PTH for calciumregulering.)
- Oxyfile celler: Dobbelt så store med lille kraftig basofil kerne + stærkt eosinofilt cytoplasma.
3: Blodkar
- Kirtler er rigt forsynet med med blodkar, da de skal kunne frigive PTH direkte ind blodbanen.
Sertoliceller..
Liggeplacering:
- Placeret i testiklernes sædrør, også kendt som seminifere tubuli mellem de spermatogene celler.
Strækker sig fra seminifere tubuli til turbulens lumen.
Form:
- Store, udløbne, cylindriske celler.
- Veludvilet cellelegeme med central kerne og talrige, laterale udløbere.
Tight Junctions:
- Fleste laterale udløbere er forbundet med tight junctions -> Basale rum adskilles fra det luminale rum -> Danner blod-testis-barrieren.
1) Sympatisk gangliecelle.
2)
- Udgøres af cellestrenge; adskilt af kapillærer og venoler.
- Kromaffine cellers cytoplasma er svagt basofilt og indeholder fine granula.
- Indeholder sympatiske ganglieceller, der kan forekomme enkeltvis eller i små grupper.
- Fra crista neuralis.
