Embryologi (MZ) Flashcards
A. testicularis forløber i funiculus spermaticus i Canalis inguinalis. Testisparenchymet er meget følsomt overfor ernæringsforstyrrelser, hvorfor man bør undgå at overskære arterien.
(BONUS: a. testicularis har anastomoser med a. ductus deferentis og a. cremasterica, hvorfor underbinding af a. testicularis ikke behøver at give testisnekrose)
1) Kirtlerne ender i 10-15 ductuli prostatici → der udmunder i urethra på hver side af colliculus seminalis → i sinus prostaticus.
2)
a: Inddeles i 5 lapper: Hø. og ve. sidelap, en forlap, en baglap og en mellemlap. → Mellemlappen, en kileformet lap bag øvre del af urethra og mellem ductus ejaculatorius, kan med alderen skyde sig op i trifgonum vesicae og komprimere urethra.
b: Den perifære zone.
C. Mesonephros.
1) nn. splanchnici pelvici.
2) S2-S4
m. pubovaginalis og m. bulbospongious.
Innervation: n. pudendus.
Spina ischiadica.
Lig. ovarie proprium
Lig. teres uteri.
B. genital kam.
Overfladen: Tyk kapsel; tunica albuginea.
Fra tunica albuginae afgår talrige, tynde septula testis, som opdeler organet i 200-300 lobuli testis.
Bagtil mødes septula testis i et fibrøst legeme, mediastinum testis.
Testis parenchymet indeholder 2-4 stærkt snoede kanaler, tubuli seminiferi contorti, pr. lobuli.
Hver tubulus har en hårnålslignende slynge med en længde på 50-60cm.
Tubuli seminiferi contorti i en lobulus ender i et kort lige stykke (tubulus rectus), der fortsætter i rete testis, som er et kommunikerende system af kanaler i mediastinum testis.
D. Genital kam.
1: Fra gonadens kaudale pol udgår en mesenchymal kondensation; gubernaculum.
2: Dette mesenchymalbånd ender i lyskeregionen mellem m. obliquus abdominalis externus og m. obliquus abdominalis internus.
3: Når testes stiger ned mod anulus inguinalis profundus dannes en ekstraembryonal forlængelse af gubernaculum, fra lysken til scrotalvolden.
4: Inden testis vandrer gennem bugvæggen og ned i scrotum, så dannes processus vaginalis nede i scrotum, som kommer til at beklæde testis som tunica vaginalis.
a)
Vægt: 40-50g.
Måler: 8 x 5 x 2,5 cm (hhv. længde, bredde og største tykkelse)
Form: pæreformet.
b)
Endometrium; slimhinde
Myometrium; muskulatur
Perimetrium; Hughinde.
De distale dele af de 2 ducti paramesonephrici vokser sammen og danner uterus. Fusionen er i begyndelsen ikke komplet, da et midtstillet septum adskiller de to lumina. Septet forsvinder dog hurtigt.
1: Uterus kan være delt i 2: Uterus dicelphys med en- eller dobbelt vagina.
2: Uterus kan være bicornuat (2 horn) med en cervix og en vagina.
3: Et septum kan persistere og dele uterinkaviteten i to dele.
4: Rester af septum kan ses som en lille indkrævning på funds, en uterus arcuatus.
5: Kun den ene ductus paramesonephricus kan komme til udvikling, som en uterus med et horn.
E: Genitalfolder.
1)
Beklædt med enlaget kubisk epitel (kimepithel), overgang til det egentlige peritonealmesothel ud for hilum.
Hæftet til tagfladen af lig. latum uteri ved mesovariet samt til bagerste pelvisvæg ved lig. suspensorium ovarii.
Fikseret ved ovennævnte peritoneale ligamenter samt lig. ovarii proprium til uterihjørnet.
Forsynes af a. ovarica fra aorta abdominalis.
V. ovarica til v. cava inferior på højre side og til v. renalis på venstre side.
Lymfekar langs med arterierne tilbage til lnn. lumbales.
2)
I 4. fosteruge dannes i den intermediære mesoderm en genitalkam. Både mesenchym og coelomepithel indgår i dannelsen af gonaden.
Fra blommesækkens væg vandrer i 5.-6. uge primordiale kønsceller langs det dorsale tarmkrøs ind i genitalkammens mesenchym. Her vil de primordiale kønsceller senere differentiere til oogonier.
Fra genitalkammens coelomepithel vokser kønsstrenge ned i mesenchymet og opnår kontakt med de primordiale kænsceller. Fra kønsstrenge udvikles follikelceller og fra mesenchymet udvikles thecaceller.
