Fysiologi (Jane) Flashcards
A)
- Øget varmeproduktion → tyder på øget BMR.
- Tabt sig uden livsstilsændring.
- Stikkende/udstående øjne er kendt symptom, som skyldes betændelse og ødemdannelse i retrobulbært væv.
- Begyndende struma øget mistanken, da hypertrofi opstår ved længerevarende aktivering af TSH-receptoren.
B) Sandwich ELISA:
1: Et antistof bundet til en brønd, som genkender TSH.
2: Der tilsættes TSH for at danne en standard række.
3: Efter inkubation, vaskes protein der ikke bindes af antistoffet væk.
4: Og der tilsættes nu et nyt antistof ovenpå, som genkender TSH-antistoffet og er mærket med et enzym (alkalisk fosfatase), hvilket danner en “sandwich” (med antistof → TSH → antistof). → Danner en farvereaktion.
5:Overskydende antistof vaskes væk, og farveændringen måles i et spektrofotometer → Jo højere absorbans, jo mere TSH.
C)
Kvindens blodprøve: 0,15 mlU/L.
Positive kontrol: 0,6 mlU/L.
Dette kan indikere, at kvinden lider a hyperthyreose.
D)
- Undersøge Drab antistoffer
- Måling om T4 og T3 er øget.
A)
Kortisol er kroppens stresshormon, og vigtig for opretholdelse af blodglukose under stressede situationer.
- Mangel på kortisol:
1: → nedsat glukoneogenese i lever → nedsat blodglukose.
2: → nedsat syntese af fordøjelses enzymer → nedsat optagelse af næring fra tarmsystem.
3: → Nedsat antal af adrenerge receptorer → hypotension.
4: → Immunsystemet hæmmes → tab af muskelmasse og fedt.
Nedsat aldosteron → sænker natrium resorptionen i nyrernes samlerør → kan føre til dehydrering og potentielt hyperkalæmi (aldosteron øger kaliumudskillensen).
B)
Se vedhæftede.
C)
ACTH binder normalt til MC-2-receptoreren i binyrebarken og stimulere glukortikoid produktion.
Ved Addisons sygdom vil ACTH blive markant opreguleret. Og ved suprafysiologiske koncentrationer, så kan det binde til lav-affinitets MC-1-receptorer i melanocytterne i huden, hvilket øger produktionen af melanin.
A)
Dannes i hypothalamus og transporteres i vesikler ned langs nerveaxoner til hypofysens bagklap → Her secerneres de ADH fyldte vesikler til det systemiske kredsløb.
B)
1: Reguleres ved ændringer i osmolariteten i ekstracellulærvæsken (ECV).
Når Na+-koncentrationen i ECV stiger → så øges osmolariteten → registreres af osmoreceptorer ved hypothalamus → signal sendes til hypothalamus om at syntetisere ADH.
Det omvendte gør sig også gældende. Fald i Na+-koncentrationen → Nedsat syntese af ADH.
2: ADH øges også ved kraftigt fald i blodtryk, som registreres af baroreceptorer i arcus aorta.
3: Smerte og angiotensin II stimulere også syntese af ADH.
4: Alkohol hæmmes syntese af ADH.
C)
Alkohol hæmmer ADH sekretion. Ved alkoholindtagelse indsættes ikke AQP2 (vandkanaler) i nyrernes samlerør → Større urinvolumen.
D) ADH-sekretion er højest om natten, når den studerende sover.
a) Falsk: Det er T3, som er det bioaktive hormon.
b) Sandt: Deiodinase 3 fjerner et joidid fra den inderste alkaliske ring og danner inaktivt reverse T3.
c) Falsk: T3 er et modificeret aminosyrehormon.
d) Sandt: T3 øger UCP1 → Som afkobler protongradienten over mitokondriemembranen → og hæmmer ATP-asen og dermed ATP-rpoduktionen → og øger varmeproduktion
e) Falsk: TR er en kernereceptor, der regulerer gentransakriptionen.
f) Falsk: Hyperthyreose behandles med farmaka, som hæmmer syntesen af skjoldbruskkirtelhormon. Fx. hæmmer thyroid peroxidasen.
a)
Akromegali (oftest forårsaget af en godartet adenom i adenohypofysen):
Baseret på:
- Øget knoglevækst i fødder og hænder samt kæbe.
- Derudover øget muskeltilvækst.
b)
Første blodprøve: Væksthormon og IGF1; som begge formodes øget.
Bestemmelse om der er ændringer i andre vækstfremmende hormoner, som fx. testosteron og DHEA ville kunne afkræfte mistanken om akromegali, da disse normalt ikke er påvirket ved akromegali.
c)
Se vedhæftet skitser.
Glukose indtagelse:
- Rask: Væksthormon falder og blodglukose stiger, men falder stille og roligt, som forventet.
- Akromegali: Væksthormon falder ikke, og blodglukose stiger, men forbliver højt (Væksthormon bidrager til øget blodglukose).
d)
1: Kirurgisk fjernelse af adenom.
2: Behandling med somatostatin analogiers om hæmmer væksthormon produktion fra adenohypofysen og til dels også i adenomet.
3: Strålebehandling af adenomet.
a)
1a: Jodid optages fra kosten og transporteres ind i skjoldbruskkirtlens follikulære celler via en natrium-jodid symporter (NIS) drevet af natrium elektrokemiske gradient.
1b: Jodid transporteres igennem cellen og frigives til follikellumen via pendrin.
2: Tyroglobulin dannes i follikel-cellerne og secerneres til follikellumen.
3: Det frigivne jodid oxideres og konjugeres til tyrosinrester i tyroglobulin af thoxid peroxidasen. Der påsættes 1 eller 2 jod molekyler → MIT / DIT.
4: Herefter sker en konjugering af 2 tyrosinrester, og afhængigt af antallet af tyrosinrester dannes T3 eller T4.
5: Ved stimulering med TSH optages kolloidmassen indeholdende tyroglobulin med T3 og T4 ved endocytose.
6: Den optagne vesikel fusionerer med lysosom, hvorved tyroglobulin nedbrydes og frit T3 og T4 secerneres til cirkulation via en faciliteret transport i forholdet T3:T4, 1:10.
b)
T3 og T4 er modificeret aminosyre ud fra tyrosin og tilhører hormontypen aminhormoner.
T3 binder til kernereceptorer i deres målceller. Ved ligandbinding dannes heterodimer komplekser med RXR, som binder til genkendelses sekvenser i promotorregionen af target gener og regulerer transskriptionen af bl.a. myosin heavy chain, Na-K-pumpen, beta-adrenoceptorer.
Det er kun T3, som kan bbinde og aktivere thyroid receptoreren. Der finde si målvæv dejodinaser, som kan omdanne T4 til T3 eller RT3.
c)
Ved Graves Sygdom dannes antistoffer, som kan aktiverer TSH receptorer på de follikulære celler i thyroidea → Dette fører til en øget produktion af T3 og T4. → T3 udøver negativ feedback på 1) adenohypofysens tyrotrofe celler, hvilet hæmmer syntesen af TSH, samt 2) hypothalamus, hvilket hæmmer TRH, og samtidig stimulere somatostatin i hypothalamus, hvilket har en hæmmende effekt på syntese af TSH i hypofysen.
Altså vil T3, T4 og somatostatin være øget, mens TSH og TRH vil være mindre hos en person med Graves Sygdom.
a)
A: Follikelcelle
B: Kolloid
C: Kapillær
D: C-celle
1: Inaktiv kirtel med små follikulære celler, som omkranser et fyldigt kolloid lumen.
2: Aktiv kirtel med store, hypertrofierede follikulære celler, som omkranser et mindre kolloid lumen.
b) Se vedhæftede.
c)
1: T3 øger basalstofskiftet (BMR) ved at øge UCP i brunt fedtvæv, og derved afkobles protongradienten over den indre mitokondriemembran, som driver ATP-syntasen → dermed produktion af varme i stedet for ATP.
2: Større iltforbrug og et øget minutvolumen.
3: T3 stimulere både til syntese og nedbrydning af kulhydrater, lipider og protein, hvilket giver følgende nettoeffekt:
- Øget glykogenolyse i lever og muskelvæv.
- Øget glykoneogenese i leveren.
- Øget lipolyse i hvidt fedt væv.
- Øget proteolyse.
d)
Radioaktivt jod kan anvendes til behandling af hyperthyreodisme. Radioaktivt jod opkoncenteres i gl. thyroidea og inkorporeres i T3 og T4, hvor radioaktiviteten ødelægger gl. thyroidea (cytotoksisk effekt).
1)
Kortisol dannes i:
- Binyrebarkens midterste- og inderste lag, i hhv. zona fascikulata og zone retikularis.
Kortisol er reguleres fra hypothalamus-hypofyse.binyrebark aksen:
1: Hypothalamus producerer CRH, der binder til receptorer på kortikotrofe celler i hypofysens forlap.
2: Her stimulerer de til syntese og secernering af ACTH, som transporteres via det systemiske kredsløb til binyrebarken.
3: ACTH binder til receptorer, der stimulere syntese og sekretion af kortisol.
4: Kortisol i cirkulation udøver negativ feedback på hypothalamus og hypofysen, og hæmmer dermed syntese og secernering af CRH og ACTH.
Aldosteron dannes i:
- Binyrebarkens yderste lag; zona glomerulosa.
Aldosteronsyntese stimuleres af:
- angiotensin II, som stimuleres af en øget koncentration af kalium ioner i ekstracellulærvæsken samt ACTH.
b)
Kortisol: Binder til glukokortikoidreceptorer (GR) i cytosolen hos målceller. → Ved ligandbinding translokeres receptorkomplekset ind i kernen og danner homodimer komplekser → Disse binder til genkendelsessekvenser på DNA og regulerer syntesen af target proteiner.
Aldosteron: Binder til mineralokortikoid receptor (MR) i cytosolen hos målceller. → Ved ligandbiding translokeres receptorkomplekset ind i kernen og vinder til genkendelsessekvenser og regulere proteinsyntesen af målproteiner.
c)
Hypertension
lav plasma kalium
Høj plasma natrium
=
Tyder på uhensigtsmæssig aktivering mineralokortikoidreceptoren (MR). → MR aktivering øget Na+ reabsorption og vand medfølger, hvilket kan give hypertension.
K+ udskilles ifm. Na+ reabsorption.
Aldosteron er lavt og kortisol er normalt: Disse har samme bindingsaffinitet til mineralokortikoidreceptoren (MR), hvilket under normale omstændigheder fører til, at kortisol omdannes til den inaktive for, kortison, af enzymet 11 beta-hydrogenase. Dette enzym hæmmes af en komponent i lakrids.
Da manden indtager store mængder lakrids hæmmes 11-beta-hydrogenase, og kortisol aktiverer mineralokortikoidreceptoren (MR), hvilket øger Na+ reabsorption og K+ udskillelsen.
d)
Stop med at spise lakrids. Alternativt behandling med MR antagonister.
1)
Jodid optages i gl. thyroidea i en co-transport med Na+. En carrierformidlet transport kan mættes. Forøges koncentrationen af ikke-radioaktivt jodid i blodet, vil karrieren mættes, og derfor vil en mindre del af den radioaktive jod optages til kirtlen og inkorporeres i T3 og T4, hvorved faren for stråleskade mindskes.
2)
Postevand, mælk, tang, fisk, bordsalt.
3)
Spædbarn: Mangel på T3 = 1) Nedsat modning af CNS, 2) Bliver mentalt retarderet, 3) udvikler kreatinisme, 4) Nedsat længdevækst og vækst generelt.
Voksen kvinde: Mangel på T3 = 1) Nedsat BMR, 2) Vægtøgning, 3) nedsat varmeproduktion, 4) Nedsat alveolær respiration, 5) Nedsat minutvolumen, 6) Konstant træt og kuldskær.
Derudover udvikling af struma pga øget TSH stimulerer folikelcellerne til hypertrofi.
4)
Mængden af T3 og T4 bestemmes med RIA:
1: Blanding af kendt mængde radioaktivt mærket T3/T4 med kendt mængde umærket T3/T4 (til at lave en standard kurve).
2: Blanding af kendt mængde radioaktivt mærket T3/T4 med de ukendte prøver.
3: Opløsning vaskes, så ubundet hormon fjernes.
4: Radioaktiviteten måles i prøverne, og der laves en standardkurve ud fra de kendte mængder umærket hormon.
5: Koncentration af hormon i plasmaprøven bestemmes på standardkurven ud fra den målte radioaktivitet (Høje radioaktive værdier = lidt hormon i prøven og omvendt).
a)
Binyrebark insufficiens:
- Lavt blodsukker kan skyldes: 1) Nedsat glykoneogenese i lever, 2) Nedsat fordøjelse, 3) Nedsat person aktivitet, 4) nedsat protonproduktion.
- Nedsat blodtryk kan skyldes: Manglende kortisol permisive effekter på katholaminerne -> Nedsat effekt af katecholaminerne -> Kompensering af takykardi via baroreceptor refleks.
- Hyponatriæmi og hyperkaliæmi kan skyldes: Manglende aldesteron -> tab af ekstracellulærvæske volumen -> blodtryksfald.
- Hyperpigmentering: Kendetegnet ved høje niveauer af ACTH aktivering af MC1 receptorer i melanocytterne i huden.
b)
Sund og rask: Se vedhæftet.
Kvinden: Øget syntese og secernering af CRH fra hypothalamus -> øget syntese og secernering af ACTH fra adenohypofysen fra kortikotrofe celler -> grundet manglende negativ feedback fra kortisol.
Kortisol og aldesteron syntese og secernering vil ligeledes være hæmmet.
c)
Binyrebark insufficiens (Addison) -> ACTH secernering øges (grundet manglende negativ feedback fra kortisol) -> ACTH binder normalt med høj-affinitet til MC2-receptorer i binyrebarken, men kan også binde med lav affinitet til MC1-receptorer i melanocytter i huden (normalt er det alfa-MSH fra keranocytter ved UV-bestråling, som binder her) -> Øget syntese af melanin -> Mørke hudfarve.
d) Behandles med syntetisk glukokortikoid præparat. Evt. suppleret med mineralokorikoid (fludrocortin).
1) Hypothyreose (Hashimoto thyreoditis):
Antistoffer hæmmer TPO -> Jodid oxideres ikke til jod -> jod kobles ikke til tyrosinrester i tyroglobulin -> Ingen produktion af T3 og T4 -> Intet negativt feedback fra T4 til tyreotrofe celler i hypofysens forlap -> øget TSH.
Træt, fryser, nedsat kropstemperatur, taget på uden ændringer i kost = Symptomer på hypothyreose.
2)
T4 præparat (eltroxin). Lang halveringstid på 6-7 dage og kan omdannes i væv af deiodinase til T3, som binder og aktiverer TR kernereceptorer (dette gør T4 også).
3)
Direkte:
1: Øget syntese af hjertemuskulaturens enzymer (Na-K-ATPase, Ca++-ATPasen) og protein (Myosin heavy chain), som er involveret i kontraktiliteten af ventriklen.
2: Øget ekspression af beta-adrenoceptorer i hjerte, hvorved hjertefrekvensen øges via katekolaminer.
Indirekte:
1: Øget varmeproduktion -> Øget dilation af arterioler i huden -> nedsat perifær vaskulær modstand -> Kompensatorisk fald i det systemiske blodtryk -> Baroreceptprer registrere dette og medfører reflektorisk stigning af blodtrykket.
1)
Lider af gigantisme (akromegali).
Væksthormon producerende adenom i adenohypofysen -> Langsomt voksende tumor med debut inden afslutningen af puberteten og dermed forkalkning af vækstzonerne (epifyseskiver) i de lange rørknogler).
Væksthormon og IGF-1 vil begge være øget og stimulere til øget længdevækst.
2)
Normal fysiologiske forhold:
1: Væksthormon binder til receptor i leveren -> øger syntese og secernering af IGF-1 -> IGF-1 binder til hypothalamus -> øget syntese af somatostatin -> Binder til receptorer på somatotrofe celler -> hæmmer syntesen af væksthormon.
2: Væksthormon binder til receptorer i hypothalamus -> hæmmer syntese og secernering af GHRH fra hypothalamus.
Akromegali (gigantisme): Øget produktion af somatostatin og nedsat produktion af GHRH. Til trods for dette, så vil væksthormon syntesen i adenomet fortsat være øget. Og ved øget væksthormon, er der også øget IGF-1.
3)
Tværstribede muskelceller: GLUT4 hæmmes -> Nedsat glukoseoptagelse -> Muskler forbrænder de frie fede syrer frigivet fra fedtvæv.
Lever: Glykoneogense øges .
Fedtvæv: GLUT4 hæmmes -> nedsat glukoseoptagelse -> lipolysen øges.
a)
Kortisol dannes i zona fascikulata og zona retikularis.
Hypothalamus danner CRH -> binder og aktiverer CRH receptorer på de kortikotrofe celler i hypofysens forlap -> Disse danner og secernerer ACTH -> ACTH binder og aktiverer MC2 receptoreren i binyrebarken -> Kortisol dannelse.
b)
Hos rask person supprimerer kortisolproduktionen af dexamethason -> hæmmer ACTH-syntese og CRH-syntese.
Dette sker ikke ved Cushing Syndrom -> Derfor højere koncentration i serum.
c)
Endogen kortisol er underlagt døgnrytme; med højeste niveauer om morgenen og laveste om aftenen.
Da halveringstiden for kortisol er lav (ca. 60 min) vil det bedste være at indgive dexamethason (ift. dexamethason test) om aftenen, hvor det endogene kortisolniveau er på sit laveste. Og med dexamethason’s lange halveringstid (ca. 36 timer), så vil det endogene kortisolniveau i blodet om morgenen være mest udtalt.
d)
Øget appetit: Kortisol stimulere sult center.
Tynde lemmer: Øget proteinkatabolisme
Dårlig sårheling: Dæmper immunsystemet.
Øget risiko for knoglefrakturer: Kortisol hæmmer osteoblaster.
1)
Sund kvinde: TRH dannes og secerneres fra hypothalamus -> Binder til receptor på thyrotrofe celler i adenofysen -> stimulere dannelse og secernering af TSH -> TSH binder til receptor på skjoldbruskkirtlen -> Simulere dannelse af T3 og T4. -> Disse udøver negativ feedback på TRH og TSH.
Kvinde 1: Nedsat TPO aktivitet -> Nedsat dannelse af T3 og T4 -> øget produktion af TRH og TSH.
Kvinde 2: Nedsat TSH -> Nedsat dannelse af T3 og T4 -> Øget produktion af TRH.
2)
Se video: https://www.youtube.com/watch?v=b7JFqGMi9pk
3)
Mængden af T3 og T4 bestemmes med RIA:
1: Blanding af kendt mængde radioaktivt mærket T3/T4 med kendt mængde umærket T3/T4 (til at lave en standard kurve).
2: Blanding af kendt mængde radioaktivt mærket T3/T4 med de ukendte prøver.
3: Opløsning vaskes, så ubundet hormon fjernes.
4: Radioaktiviteten måles i prøverne, og der laves en standardkurve ud fra de kendte mængder umærket hormon.
5: Koncentration af hormon i plasmaprøven bestemmes på standardkurven ud fra den målte radioaktivitet (Høje radioaktive værdier = lidt hormon i prøven og omvendt).
1: Sandt: Vigtigt for opretholdelsen af blodsukker, øget lipolyse, øget proteolyse, øget glykogenolyse i lever, CNS funktion, hæmmer immunsystem m.m.
2: Falsk: Oxytocin dannes i hypothalamus og secerneres fra neurohypofysen.
3: Falsk: Væksthormon hæmmes af højt blodsukker, og IGF stimuleres normalt af væksthormon, hvorfor de begge er nedsat.
4: Sandt: Væksthormon stimuleres af proteinrigt måltid, og væksthormon stimulere dannelse af IGF-1 i leveren.
5: Sandt: Stor mængde lakrids -> Hæmmer 11-beta-hydroxysteroidhydrogenase-2 -> Øget mængde kortisol -> Binder til MR -> Øger reabsorption af natrium i nyrens samlerør -> Vand følger med -> ekstracellulærvæske øges -> blodtryk øges.
