Grisemodeller (fra phd-kursus) Flashcards
Hvor gamle kan grise blive?
10-20 år
Hvornår er grisen kønsmoden?
4-8 måneder
Hvor længe er grisen drægtig?
114 dage
Hvad er grisens generationsinterval?
12 måneder
Beskriv forskelle ved brugen af slagtesvin og minigrise (fordele/ulemper)
Slagtesvin: Vokser hurtigt (1 kg ved fødslen, 100 kg som 5 måneders) og bliver over 200 kg som voksne. SPF-grise. Billige.
Minigrise: Langsommere vækst, mindre voksenvægt (45-80 kg), mere omkostningsfulde. Transgenetiske grise tilgængelige.
Der findes indavlede minigrise, der er udvalg på vævstype. Dette giver nogle meget ensartede modeller.
Beskriv anatomiske ligheder mellem grisen og menneskets hjerte:
Hjertestørrelse og coronary system er næsten identiske. Hjerteklapper fra grise kan transplanteres til mennesker.
Beskriv anatomiske ligheder mellem grisen og menneskets urinary system:
Nyrer har samme størrelse.
Beskriv anatomiske ligheder mellem grisen og menneskets hud:
Grisens hud er strukturelt næsten identisk til mennesket, hvis vi ser bort fra dermal-epidermal ratio og epidermal tykkelse.
Hvordan er grisens GI system i sammenligning med menneskets? (Anatomisk/fysiologisk)
Fysiologien er ret ens, men anatomien er forskellig.
Beskriv anatomiske ligheder mellem grisen og menneskets skeletsystem:
Samme knoglemineral proposition, og samme vækstplade anatomi.
Genetiske ligheder:
Hele grisens genom er kortlagt.
Analyse af grisens gen sekvenser har vist at grisens gen indhold er næsten identiske med humane sekvenser.
Immunsystemets ligheder:
Efter det humane og murine, er det porcine immunsystem det bedst kortlagte.
Ca. 80% af proteinerne i det porcine immunsystem af strukturelle og funktionelle ligheder med deres humane counterparts.
Alle immuncelle populationer identificeret i mennesker og mus, findes i grise.
I lighed med mennesker og i modsætning til gnavere, har grise en høj procentdel af neutrofile i det peripherale blod.
Nævn mindst 3 ting grisemodellen kan bruges til:
- Øget viden om den infektiøse sygdomsmekanisme
- Bedre forståelse af bakterielle faktorer relateret til infektionen
- Udvikling af nye diagnostiske redskaber i form af; blodprøver (biomarkører), billeddiagnostik, vævsprøver (biomarkører).
- Nye behandlingsmuligheder; eks. Test af nyt antibiotika eller kirurgiske muligheder.
- Udvikling af profylaktisk behandling; eks. Coating af implant.
Hvorfor forsat behov for studier i infektiøs endocarditis?
Det er stadig en sygdom med signifikant mortalitet og morbiditet, sammenholdt med at vi har fået nye risikogrupper i form af folk med hjerteimplantater, og en øget antibiotika resistens.
Hvad er de hyppigste bakterier bag infektiøs endocarditis (3 stk) og hvilken er af dem er den mest aggressive form?
Staphylokokker areus, streptokokker spp, enterokokker, hvoraf S. areus er den mest aggressive form og har den højeste mortalitets rate.