Forelæsning 3 og 4: collusive modeller og kartel Flashcards
Forklar §6 i Konkurrenceloven: “Forbud”
Forklar også §6, stk 2.
§6:
Det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.
§6, stk. 2:
- At fastsætte købs- eller salgspriser,
- At begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer,
- At opdele markeder eller forsyningskilder.
- At to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelse af joint venture.
- At fastsætte bindende videresalgspriser
Forklar §23 i Konkurrenceloven: “Straf”
Forklar §23, stk 3 også
Forklar paragraf § 18
Man straffes med BØDE, hvis man forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §6, stk 1.
§23, stk 3. Straffen for den, der i strid med §6, stk 1, indgår kartelaftale kan straffes med FÆNGSEL i 1 år og 6 måneder (faktisk 6 år!)
Paragraf 18 kan der foretages kontrol (retskendelse), hvor de kan få fuld adgang til lokaler og transportmidler
Forklar §23 a. i Konkurrenceloven: “Straflempelse”
Man kan opnå straflempelse, hvis man henvender sig til myndighederne og fremlægger oplysninger om et kartel.
Forklar §23 b. i Konkurrenceloven: “Forlig”
Konkurrencemyndighederne kan afgøre, at sager kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og betaler.
Hvorfor er ‘karteladfærd’ et problem?
- Konkurrencen hæmmes, prisen stiger for forbrugerne.(50 % FOR MEGET)
- Højere profit for producenter
- Karteller giver svagere innovation i samfundet og produktionsudvikling hæmmes => højere omkostninger, ATC og MC forskydes opad => tab i CS pg PS
Total welfare loss = PS + CS (høje priser, mindre produktion)
Hvad viser ‘Prisoners dillamma’ også kaldet “The simple cartel game”? Og forklar tit-for-tat-strategien.
Non-co-operative game:
Virk. tager beslutninger uafhængigt af hinanden
Nash’ ligevægt: Der hvor ingen virk. kan forbedre deres pay-off: Deviate+Deviate = Nash ligevægt.
Tit-for-tat: “co-operative game”
- Samarbejde og derefter lige-for-lige strategi.
- Spillerne lærer at samarbejde, hvis man ikke ved hvornår spillet slutter (Adfærd i en gråzone)
Hvad indebærer kartel medlemskab som strategi?
- Led i ‘Risk Management’, hvor man eliminere usikkerhed i markedet for at undgå risikabel konkurrencesstrategi
- Øge firmaets profit til en reduceret mængde
- Udveksle informationer så fejlinvesteringer undgås
- Ønsket om “det stille liv på direktionsgangen”
- Kontrol over værdikæden (vertikal integration)
Hvad viser Figure 8.1 Joint Profit Maximation in a three-firm cartel?
- De mindre virksomheder (dem med svagest viden og med mindst ressourver mv.) får mest ud af kartellet.
- De største virksomheder får mindst ud af kartellet.
Er det en god ide at være “free rider”
Ja - Dem der står udenfor kartellet har en højere profit, fordi de producerer en større mængde. (pristagere) => efterspørgselskurven for kartellet bliver mere elatstisk og prisen falder
- Kartellet er uperfekt , når nogen står uden for det.
Figur 8.2 viser, at med de omkostningsforhold, som vist i figuren, så kan det betale sig at stå udenfor kartellet.
Er karteller ustabile? Hvorfor?
Ja - Karteller er ustabile af natur.
- Kartel-medlemmerne reducere deres produktion for at få markedsprisen op (MC < P)
- Ved at bryde ud af spillet “free rider” er de bedre stillet, hvor de kan producere indtil P = MC
Hvad skal internt og eksterne være opfyldt for, at der naturligt kan være kartelstabilitet?
Intern kartelstabilitet:
Ingen gevinst ved at bryde ud
Ekstern kartelstabilitet:
Der er ikke incitament for nye virksomheder at komme ind i det eksisterende kartel
Hvad skal karteller være i stand til? Betingelser for karteldannelse
- Karteller skal være i stand til at hæve prisen på produktet. (forudsætter en relativ uelastisk afsætningskurve
- Eksistere adgangsbarrierer
- Lave omkostninger
Hvad øger sandsynligheden for at et kartel forbliver succesfuldt?
1) At sandsynligheden for at blive opdaget er lav.
(Det afhænger af antallet af deltager og antallet af aftagere af produktet)
2) Det skal være let at forme og håndhæve kartellet
Hvilke forhold fremmer karteldannelse?
- Markedsstrukturen overordnet
- Lav afsætningselasticitet
- Hvis der er lav produktdifferentiering
- Få substitutter
- Høj salgskoncentration, få virksomhedsheder
- Sealed bidding prisdannelse
- Høj producentviden
- Ens omkostningsforhold: enige om at reducere output (problem hvis en virk. har faldende AC kurve
- Markedets geografiske størrelse (stort omfang gør, at der er stort incitameng ved store markeder MEN større omkostninger at oprethlde
Hvilke forhold kan bl.a. stabilisere et kartel?
- Høj koncentration (overvåge hinanden)
- Potentielle få subsitutter og konkurrenter
- Lav køberkoncentration
- Høje adgangsbarrerer: mindsker truslen udefra, udsigt til lang profit
- Ingen vertikal integration: nemmere at snyde deltagerne
- Vertikal forståelse i varekæden: nemmere at håndhæve fx. bindende videresalgspriser
- Stabil efterspørgsel på markedet
- Samme mål for deltagere
- Markedsgennemsigtighed: øget PG i hvert fald!
- Social og gruppehomogenitet direktørerne imellem
