F6: Spektroskopi Flashcards

1
Q

Peptidbindingens stærkeste absorption (bølgelængde)

A

190 nm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Peptidbindingens svagere absorption (bølgelængde)

A

210-220 nm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Tryptofans absoptions maksimum

A

296 nm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Tyrosins absoptions maksimum

A

274 nm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Phenylalanins absoptions maksimum

A

257 nm (svag intensitet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Kromofor

A

Stof der absorberer lys

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Proteiner kromoforer

A

Peptidbindingen
Aromater
Stærkt konjugerede dobbeltbindinger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forklaring af absorption

A

Pi elektroner optager lyset og exciteres (hopper ud i en højere orbital, højere energiniveau)
Ikke alt lyset der kommer igennem, når man sender det igennem en opløsning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Lambert Beers lov

A
A = ε · C · l
A absorbans 
ε eksinktionskoefficient/molære absorptionskoefficient [L/molcm]
C koncentration [mol/L]
l længde lyset rejser over [cm]

Antager at alle molekyler bidrager til absorbtionen
(må derfor ikke være nogen der skygger for de andre, gælder for lineære plots af A som fkt af C)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Ekstinktionskoefficienten ε

A

[L/molcm]
Høj betyder at strålingen hurtigt bliver absorberet
Lille at strålingen langsomt absorberes med koncentrationsstigningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Fluorofor

A

Molekyle der udsender stråling (fluorescens)
Hopper til et højere energilevel (excited state) når de absorberer stråling. Noget af denne energi udsendes som stråling, når molekylet vender tilbage til et lavere energiniveau (dens ground state).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Stokes skifte

A

Energiforskellen mellem den laveste energi absorptionstop og den højeste energi emissionstop
Udtrykker hvor meget energi der er gået tabt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Baggrund for Stokes skifte

A

Energi vil altid være lavere når den vender tilbage = større bølgelængde af fluorescens end exciterende stråling
(Skyldes vibrationer, varmetab, interaktion med medie)
Bølgelængdens energi bruges til at ændre elektronbaner og atomspin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Foldede proteiners flourescens maksimum

A

335 nm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Udfoldede proteiners flourescens maksimum

A

356 nm (samme som tryptofans fluorescens maksimum)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan påvirker udfoldning flourescens?

A

Ændring af flourescens maksimum (335 nm -> 356 nm)
Fald i intensitet (det exciterede molekyle/den inducerede dipol interagerer med polært miljø, laver dipol-dipol vekselvirkninger - interaktion reducerer energien i molekylet)
Større Stokes skifte = mere polære omgivelser

17
Q

Tryptofan er vigtig som.. fordi ..

A

Indikator for det omgivende miljø
Fordi Excitation af tryptofan fører til en stor stigning af dipolmomenten (x4) – derfor mere interaktion med miljøet (flere dipol-dipol vekselvirkninger ved polært miljø)

18
Q

Rødskifte

A

Skifte mod længere bølgelængde (rødt spektrum) for emission
Tab af energi
Polær solvent

19
Q

Blåskifte

A

Skifte mod kortere bølgelængde (blåt spektrum) for emission
Højere energi
Hydrofobt miljø

20
Q

FRET

A

Flourescens Resonoans Energy Transfer
Kræver overlap af emissionsspektrum (don) og absorptionsspektrum (acc)
og en førsteafstand (under 5 Å)
To flouroforer internt i molekyler (Tyr og Trp spektre overlapper også) eller i forsk molekyler –
Kan sige noget om interaktion og intern dynamik

21
Q

Quenching

A

Dæmpning af bølgens intensitet

Alle polære grupper (inkl disulfider) quencher Trp’s fluorescens

22
Q

CD spektroskopi

A

Cirkulær dikroisme
Måler forskel i absorption ml højre- og venstredrejet lys
Chirale C og aromatiske sidekæder i asymmetriske miljøer er optisk aktive og skaber derfor skaber denne forskel
Siger derfor noget om backbone (sekundær struktur)

23
Q

CD spektre

A

Unikke for sekundærstrukturer og for hvert protein

24
Q

Alpha helix CD spektrum (min og maks)

A

Min:
222 og 208 nm
Maks:
192

25
Q

Beta helix CD spektrum (min og maks)

A

Min:
216 nm
Maks:
195 nm

26
Q

Random coil CD spektrum (min og maks)

A

Min:
200 nm
Maks:
212 nm

27
Q

3 metoder til struktur bestemmelse

A

CryoEM (elektronmikroskopi)
NMR (Nucleat Magnetic Resonance)
X-ray krystallografi

28
Q

Fordele og ulemper ved cryoEM

A

+
Kan se store proteiner, intet behov for krystaller?
-
Lav resolution