F4 - implementering Flashcards
Hvad er to udfordringer med opskalering af akademiske fund, som Emily godt kan lide?
Randomiseringsbias. Folk, som er motiverede for formålet med eksperimentet (medvindseffekter)
Fidelitet ift. adherence og kompetence. Ofte bedre i den eksperimentelle setting.
Hvilke implementeringsudfordringer identificeres fra Oakland-projektet?
- Praktiske og tekniske udfordringer (f.eks. VVM rapporter for Lynetteholm)
- Politisk spil under implementering (f.eks. brug af ‘gummiparagraf’ i stedet for loyal implementering)
- Uenighed om midler, trods enighed om mål (f.eks. forsvaret skal forbedres - men handler det om ny våbenteknologi eller uddannelse?)
- Lange beslutningskæder (f.eks. de mange aktører, som er involveret i havneudvidelse i Aarhus)
- Uforenelige krav (f.eks. ingen konkurrenceforvridning og samtidig tilskud til bestemte virksomheder som ved Oakland)
Hvad er et eksempel på adherence og kompetence?
Adherence: Gummiparagraffen i folkeskolereformen. Få skoler har implementeret reformen loyalt.
Kompetence: Ift. tolærerordningen - er alle sekundære lærere lige kompetente?
Hvad er fidelitet?
Det er en evalueringsstandard. Den grad hvor med en policy leveres, som den var intenderet. To elementer:
- Adherence: Følges den forskrevne policy?
- Kompentence: Handler både om relationelle kompetencer og teknisk viden.
Hvilke to årsager kan der være til, at en policy ikke lykkedes?
Implementeringsfejl og policyfejl (teorifejl)
Hvilke tre kategorier peger Al-Ubaydli et al. (2017) på som årsager til problemer ved opskalering?
- Statistisk inferens
- Repræsentativtet af stikprøve (randomiseringsbias)
- Repræsentativitet af situation
Ifølge Al-Ubaydli et al. (2017) møder videnskaben udfordringer ift. statistisk inferens. Nævn 4 stk.
Incitament til signifikante fund
- Svindel ift. p-hacking
- Publikationsbias
- File-drawer-problemer
Derudover: Replikationskrise
Hvordan løser man udfordringer med publikationsbias og p-hacking?
Præ-registrering af hypoteser og analysestrategier.
Hvad gik Oakland-projektet ud på?
I 60’erne ville man gøre noget for at mindske arbejdsløshed blandt minoriteter og derigennem mindske spændinger
Man bevilgede 23,3 mio. $ til infrastruktur med ønske om nye arbejdspladser. Mål: skabe 1800 jobs.
Men: efter to år var der kun skabt 12 jobs til minoritetsgrupper
Bogen går ud på at finde ud af, hvorfor at det ikke blev implementeret som forventet. Godt eksempel på et single case studie af implementering, hvor man ser meget på processerne.
Hvad er den integrerede implementeringsmodel (Winter & Nielsen, 2008)?
En samlet model, som lokaliserer kilder til implementeringsudfordringer. Fokuserer både på output og effekter.
Rundt om: Socioøkonomisk omgivelser (offentlig opinion), feedbackeffekter og policydesign.
Inde i offentlige organisationer: Organisatorisk adfærd, ledelse, markarbejderne (vilje, kompetence og skøn) og målgruppeadfærd.
Hvad kan den integrerede implementeringsmodel bruges til?
Lokalisere implementeringsudfordringer. En slags analyseskema
Hvilke policy-instrumenter er der ifølge Schneider & Ingram (1990) og hvorfor kan den mere end Vedung?
De gør sig eksplicit antagelser om aktørerne ift. at benytte forskellige instrumenter (varierer over tid og målgruppe):
- Autoritet
- Incitamenter
- Kapacitet
- Formandende og symbolske
- Læring
Hvilke antagelser ligger der i policy-instrumentet autoritet?
Respekt for hierarki, loyalitet over for autoriteter og føler et samfundsansvar.
Fin antagelse blandt borgere, men mere tvivlsomt i virksomheder.
Hvilke antagelser ligger der i policy-instrumentet incitamenter?
Nyttemaksimerende og (begrænsede) rationelle. Herunder relevant information til at træffe valg.
Incitamenter dækker lidt bredere end i Vedungs forståelse.
Hvilke antagelser ligger der i policy-instrumentet kapacitet?
Motiveret til at ændre adfærd og vil yde assistancen velkommen. Står overfor barrierer ift. at udvise den ønskede adfærd (mangler viden, redskaber mv.).
