Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

B2: Bevægeapparatet > Embryologi > Flashcards

Embryologi Flashcards

1
Q

Hvad er mitose?

A

En diploid celle deler sig og bliver til to diploide datterceller, der er genetisk identiske med modercellen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er meiose?

A

En diploid celle reducerer antallet af sine kromosomer til det haploide. Resulterer i gametdannelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er resultatet af oogenesen?

A

Oogenesen producerer kun én moden oocyt og tre pollegemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er resultatet af Spermatogenesen?

A

Spermatogenesen producerer fire modne spermatozoer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor findes primordiale kønsceller?

A

Primordiale kønsceller findes i væggen i blommesækken (uge 5) - vandrer efterfølgende til gonaderne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Redegør for spermatogenesen (hvor, begyndelse, varighed)

A
  • Finder sted i væggen af sædkanaler (begynder ved puberteten)
  • Sertoliceller = støtteceller (giver næringsstoffer og understøtte udviklingen af sædcellerne)
  • Spermatogonium, spermatocytter, haploide spermatider, spermatozoer
    Hele processen med spermatogenese tager cirka 74 dage
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Redegør for Oogenese (ægcellens stadier, folliklens stadier, når kønsmoden?)

A

Oogenese
* Primordiale kimceller -> oogonier -> primære oocytter (enkeltceller)
* Primær oocyt med et lag flade epithelceller omkring bliver kaldt primordial follikel –> i puberteten udvikler sig til primær follikel, der har et flerlaget follikelepithel (kaldes granulosaceller)
* Mellem den primære oocyt og granulosacellerne dannes zona pellucida
* Pubertet: Primære follikel -> sekundær og endelig tertiær (Graafske follikel)
Når kønsmoden: optræder ægløsning (ovulation) og en pulje af de tertiære follikler undergår den sidste række udviklingstrin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forklar om Ovulation (hvilke stadier, hvilke hormoner regulerer)

A
  • De inaktive oocytter i ovariet hviler i profasen af 1. meiotiske deling
  • Ved ovulationen er oocytten stoppet i metafasen af 2. meiotiske deling – cyklus fuldføres kun ved befrugtning (<24h).
    Den meiotiske cyklys og ovulationen reguleres af FSH/LH/progesteron
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q
A

Gul = oocyt
Orange = granulosaceller
Corona radiata er det lag af granulosaceller, der direkte omgiver zona pellucida
Mellem oocyt og granulosacellerne er zona pellucida

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er fertilisation? (hvad sker, hvor sker det, hvor lang tid efter ovulation, hvordan tiltrækkes sædcellen ægcellen?)

A
  • Proces, hvor den mandlige og kvindelige gamet fusionerer
  • Befrugtningen sker i den forreste del af æggelederen (ampulla tuba uterina)
  • Oocytten er befrugtningsmoden i op til ca. 24 timer efter ovulationen.
    Sædcellen tiltrækkes til ægcellen via kemiske stoffer i follikelvæsken
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad skal der ske før sædcellen kan befrugte ægcellen?

A

kapacitering og akrosomreaktion
○ Kapaticering: Funktionel blotlæggelse af akrosomet og motilitet
○ Acrosomreaktion: Induceres af ZP proteiner (binding til ZP), sædcellen frigiver enzymer, der hjælper med at fordøje og trænge gennem zona pellucida

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Oocyt-barrierer mod befrugtning

A
  • Corona radiata (inderste lag af granulosaceller)
  • Zona pellucida
    Cellemembranen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Spermatozo-reaktioner

A
  • Kapacitering
    *Akrosom-reaktionen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Forklar fertilisationen i punktform

A

Fase 1: Penetration af corona radiata (kapaciterede sædceller)
Fase 2: Penetration af zona pellucida (ZP3, acrosin (akrosom reaktion))
Fase 3: Fusion af oocyt- og spermatozomembranerne
Kortikal- og zonareaktion*
Afslutning af meiosis II
Metabolisk aktivering af ægget

  • Kortikal og zonareaktion, så polyspermi forhindres.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q
A
  • Strømlinet hoved
    ○ Haploid kerne
    ○ Akrosomal enzymholdig vesikel (akrosomet)
    • Mellemstykke
      ○ Indeholder mitochondrier
    • Hale
      Flagellum med mikrotubuli
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er kløvning? Hvad kaldes de dannede celler?

A
  • Kløvninger er mitotiske celledelinger, hvorunder der sker en reduktion af cellernes størrelse
    • Kløvning = opspaltning af zygotes substans i mindre celler, embryonets samlede masse tiltager ikke
      De dannede celler benævnes blastomerer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvornår dannes morula?

A
  • Blastomererne løst forbundne frem til 8 celle stadiet - herefter maksimeres forbindelserne (tight junctions)
    16-cellestadiet (dag 3) dannes morula, en tæt celleklump
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvornår dannes blastocysten? Hvordan dannes? Hvordan er dens opbygning?

A
  • Idet morula når uterinkaviteten (livmoderen) dag 4,5 - 5 trænger vand gennem zona pellucida, hvorunder blastocysten dannes
  • Væsken trænger ind i rummene i ICM under dannelsen af en kavitet (blastocelet)
  • Dette væske deler zygoten i en indre og ydre cellemasse og cellen bliver polariseret i embronal pol og abembryonal pol
  • Ydre celler masse (trophoblast): giver ophav til placenta, holdes sammen af tight junctions
  • Indre celler masse (embryoblast): giver ophav til embryon - kommunikerer via gap junctions
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvornår udstøder blastocysten zone pellucida?

A
  • Zona pellucida afstødes dag 5 (klækkes som et æg - hatching blastocyst)
    Først herefter embrynets samlede masse tiltage
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvornår sker Implantation/nidation? Hvad sker der?

A

dag 5,5-6
Trofoblastceller (embryonale pol) penetrerer uterinmucosaen (livmoderslimhinden)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad sker på dag 7-8?

A

Dag 7- 8:
* Trophoblasten uddifferentierer :
○ cytotrophoblast (mitotisk aktiv)
○ syncytiotrophoblast

  • Embryoblasten uddifferentierer til en bilaminær skive:
    • Epiblasten dorsalt mod amnionhulen vendende lag
    • Hypoblasten et ventralt mod blastocelet vendende lag
      Amnionhulen dannes som en kavitet i epiblasten.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad sker på dag 9?

A
  • Blastocysten indlejres dybere i endometriet
  • Embryonale pol: Syncytiotrophoblasten træder ind i det lakunære stadium

Abembryonale pol: Uddifferentiering af den exocoelomiske (Heusers) membran, som sammen med hypoblasten danner den primitive blommesæk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad sker på dag 11 og 12?

A
  • Blastocysten fuldstændigt ”begravet” i endometriet
  • Dannelse af det utero-placentale kredsløb
  • Dannelse og deling af den extraembryonale mesoderm:
    • den extraembryonale somatopleuriske mesoderm
    • den extraembryonale splanchnopleuriske mesoderm
      hvorved der dannes et nyt rum: Det extraembryonale coelom (kommende chorionhule).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad sker på dag 13?

A
  • Defekt i endometriet fuldt helet
  • Dannelse af primære stammevilli i trophoblasten
  • Dannelse af sekundær blommesæk
  • Ekspansion af det extraembryonale coelom og dannelse af chorionhulen og kropsstilken – den senere chorda umbilicalis.
    *Dannelse af membrana buccopharyngea
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er gastrulation? Hvor initieres det?

A
  • den proces hvorved de tre kimlag: ektoderm,
    endoderm og mesoderm opstår. Gastrulationen initieres i
    fosteranlæggets caudale ende
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad sker på dag 15-16?

A
  • Dannelse af primitivfure, primitivknude, primitivgrube i den bilaminære kimskive.
  • Invagination af epiblastceller, der skubber hypoblastceller
    til side under dannelse af endodermen og derefter dannelse
    af mesodermen mellem det nydannede lag endoderm og
    epiblasten, der nu kaldes ektoderm.
  • Rostro-caudal gradient: Kimlagene differentierer i den cephale
    ende fra 3. uge, mens gastrulationen stadig pågår i fosterets
    caudale ende.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er primitivfure, primitivknude, primitivgrube

A

○ Primitiv furen: Smal fure i overfladen af epiblasten.
○ Primitiv knuden: Forhøjning af epiblasten i den cephale ende af primitiv furen.
Primitiv gruben: Fordybning i epiblasten, der omgives af primitiv knuden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er notochordens funktion?

A
  • Fastlægger legemets akser (dorsal/ventral; højre/venstre)
  • Inducerer dannelsen af nervesystemet
    *Determinering af mesodermen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvordan dannes notochorden?(hvilken retning, udstrækning)

A
  • Prænotochordale celler invagineres i primitivgruben og vandrer kranielt mod prochordalpladen (primitive notochord)
  • Cellerne fusionerer med endodermen og danner den notochordale plade
  • Cellerne prolifererer og den notochordale plade løsriver sig fra endodermen og danner den definitive notochord
  • Notochorden færdigdannes i kranio-kaudal retning
  • Hvor primitivgrupen danner hul i epiblasten forbinder canalis neurentericus midlertidigt amnionhulen og blommesækken.
    *Kloakmembranen dannes caudalt i kimskiven dag 16-17.

Notochorden strækker sig fra prochordalpladen til membrana cloaca.

30
Q

Forklar hvordan trofoblasten og det uteroplacentale kredsløb udvikler sig

A
  • Primære stammevilli penetreres af mesodermale celler under dannelse af sekundære villi.
  • I slutningen af 3. uge danner de mesodermale celler blodceller og små blodkar = det villøse kapillærsystem med tertiære villi.
  • Dette forbinder sig til kapillærer i chorionpladens mesoderm og i kropsstilken. Herfra dannes kontakt til det intraembryonale kredsløb, og placenta og embryon er forbundet.
    Embryon ophængt i den voksende chorionhule kun via kropsstilken (dag 19-20) - vævsdifferentieringen kan begynde.
31
Q

Angiv funktionen af ægcellens kortikale granula

A

Bidrager ved tømning til at gøre zona pellucida impermeabel (forhindre polyspermi)

32
Q

Definer Heusers membran og dens placering

A

et lag flade celler der dannes fra hypoblasten og forer den primitive blommesæk

33
Q

Angiv primitivfurens placering

A

Længdefure i epiblastens symmetriplan

34
Q

Hvor er Notochordens placering?

A

Placering er langs med og ventralt for neuralrøret.

35
Q

Forklar om neurolationen

A
  • Sker i uge 3.-4. uge
  • Begyndelsen ses som en fortykkelse, neuropladen, i ectodermets symmetriplan, strækkende sig fra primitivknuden frem til fosterskivens forreste rand - induceres af notochorden (dag 19)
  • Neuralpladen udvikler sig i retning mod primitivfuren.
  • Pladen omformes til en fure, der begrænses af neuralvoldene (dag 20)
  • Cellerne i neuralpladen udgør neuroektodermen.
  • Neuralvoldene fusionerer under dannelse af neuralrøret (fuldt udviklet dag 23)
  • Så længe lukningen ikke er gennemført i hele sin udstrækning, har neuralrøret en Kranielle og kaudale åbning, neuroporer
  • Dag 25 lukkes den kranielle neuropore og dag 27 lukkes den kaudale neuropore.
  • Neurulationen er afsluttet.
  • CNS består af smal caudal del (medulla spinalis) og bred cephal del med udvidelser (hjerneblærer).
  • Kraftig vækst i neuro-ektoderm bevirker at fosteret foldes i kranio-kaudal retning.
36
Q

Ektodermale derivater

A
  • Fra ektoderm dannes organer og strukturer, som varetager kontakten med omverdenen.
    CNS, PNS, sensorisk epitel, epidermis herunder hår og negle, hudens kirtler, brystkirtler, hypofysen og tændernes emalje.
37
Q

Forklar om mesoderm

A
  • Dag 17 begynder mesodermen at differentiere.
  • Paraxiale mesoderm
  • Intermediære mesoderm
  • Lateralplade mesoderm
38
Q

Forklar om Paraxiale mesoderm

A
  • Opdeles i somitter bestående af mesodermale celler arrangeret i koncentriske hvirvler
  • Udvikles i cranio-caudal retning (aldersbestemmelse).
  • Hastighed: 3 par/dag
  • Somitten inddeles i sclerotom, myotom og dermatom.
  • Sclerotom: Omgiver medulla spinalis og notochorden for at danne columna vertebralis og disci.
  • Myotom: Danner ryggens muskulatur.
  • Dermatom: Huden (dermis/subkutis).
    *Hvert myotom og dermatom er tilkoblet én nerve
39
Q

Forklar om Intermediær mesoderm

A
  • Differentierer til urogenitale strukturer
  • Giver ophav til nyrer, ureter og gonader (minus urinblære/rør)
40
Q

Forklar om Lateralplade mesoderm

A

Somatiske blad:
○ Danner tynde serøse membraner der beklæder
Kropshule (somatisk)

Splanchniske blad:
○ Danner tynde serøse membraner der beklæder organer (splanchniske)

41
Q

Mesodermale derivater

A
  • Paraxiale mesoderm: muskelvæv, brusk, knogle, dermis og subcutis.
  • Intermediære mesoderm: urogenitalsystemet.
  • Lateralplade mesoderm: serøse membraner, dele af dermis, knogler og brusk.
    Hjerte-karsystemet, milten og binyrebarken dannes også fra mesoderm.
42
Q

Forklar om Endodermens udvikling

A
  • cranio-caudal foldning p.g.a. væksten i neuralrøret
    • mest udtalt i hoved og hale
    • medfører at en stor del af den endoderm-beklædte hule inkorporeres i fosterkroppen
    • Foldningen (cranio-caudal og lateral) -> rørformet struktur og lukning af kropsvæggen fortil:
      ○ Fortarm
      ○ Mellemtarm
      ○ Bagtarm
  • Mellemtarmen er fortsat i kontakt med blommesækken via Ductus vitellinus
    *Membrana buccoparyngea og membrana cloacalis lukker røret indtil bristning
43
Q

Endodermale derivater

A
  • Beklædning af mave-tarm kanalen, respirationsvejene, urinblæren, urethra, trommehulen og tuba auditiva
    *Parenchymet i gl. thyroidea, gl. parathyroidea, hepar og pancreas.
44
Q

Hvor dannes det første somitpar?

A

på grænsen mellem hjerne- og rygmarvsanlæg

45
Q

Angiv antallet af somitpar

A

42-44 par

46
Q

Hvornår brister Membrana buccopharyngea og Membrana cloacalis

A
  • Membrana buccopharyngea:
    ○ Rumperer i 4. uge
  • Membrana cloacalis:
    ○ Rumperer i 7. uge
47
Q

Kriterie for stamcelle

A

Kriterie: Cellen skal være selvfornyende og kunne uddifferentiere sig til modne celler.

48
Q

Hvilke typer stamceller findes der?

A

Man skelner mellem embryonale stamceller fra blastocystens indre cellemasse og somatiske stamceller fra udviklende eller voksne væv og organer.

Somatiske stamceller inddeles i føtale stamceller og voksenstamceller. Nogle gange betegner man disse under et som vævsstamceller.

49
Q

Eksempler på somatiske stamceller

A
  • Foster - 6 uger
  • Navlesnor
    Voksen
50
Q

Inducerede Pluripotente Stamceller (iPS-celler)

A

Inducerede pluripotente stamceller (iPS-celler) er somatiske celler, der er genetisk omprogrammeret til at blive pluripotente, ligesom embryonale stamceller.

51
Q

Stamcellers differentieringspotentiale

A
  • Totipotens (zygoten), pluripotens (embryonale stamceller), multipotens (vævsstamceller) og unipotens (sjældne – eksempelvis lever(stam)celler).
52
Q

Totipotent

A
  • Kun det befrugtede æg er totipotent og kan således give ophav til hele organismen, inkl. placenta og forsterhinder.
53
Q

Pluripotente

A
  • Pluripotente stamceller kan give ophav til alle organismens celler, ekskl. placenta og forsterhinder.
54
Q

Multipotente

A
  • Multipotente stamceller kan give ophav til mere end én celletype
55
Q

Unipotent

A

*Unipotente stamceller kun én celletype.

56
Q

Terapeutisk Kloning

A

Terapeutisk kloning indebærer overførsel af somatisk cellekerne til oocyt hvor arvemassen er fjernet, udvikling til blastocyst, isolering af embryonale stamceller fra den indre cellemasse, cellespecifik differentiering og transplantation tilbage til donoren af den somatiske cellekerne.

57
Q

Reproduktiv Kloning

A

Reproduktiv kloning bruger somatisk celle nuklear transfer (SCNT), men i stedet for at bruge blastocysten til at udvinde stamceller, implanteres den i en livmoder med det formål at udvikle et helt individ.

58
Q

Aktuelle Terapeutiske Anvendelser af Stamceller

A
  • Hæmatopoietisk Stamcelletransplantation: Bruges til behandling af blodrelaterede sygdomme som leukæmi. Stamceller fra fx. knoglemarv og navlestrengsblod anvendes til at erstatte beskadigede eller manglende blodceller hos patienten.
    • Hudregenerering: Ved behandling af store forbrændinger eller alvorlige sår anvendes hudstamceller til at dyrke hud til transplantation, hvilket hjælper med at fremskynde helingsprocessen.
59
Q

Potentielle Fremtidige Terapeutiske Anvendelser

A
  • Regenerativ Medicin: Stamceller har potentialet til at erstatte eller reparere beskadiget væv og organer. Dette kunne anvendes til behandling af hjertesygdomme (f.eks. efter et hjerteanfald), leversygdomme, lungesygdomme og nyresygdomme.
    Neurodegenerative Sygdomme: Stamceller undersøges som en mulig behandling for neurodegenerative sygdomme som Parkinson’s Disease, Alzheimer’s Disease, Huntington’s Disease og ALS. Stamceller kan potentielt erstatte tabte neuroner eller støtte vævsregenerering i nervesystemet.
60
Q

Mulige anvendelse af iPS-celler

A

Celle-model til forskning i sygdomsmekanismer og udvikling af ny medicin

61
Q

Hvad afhænger karakteren af reproduktionsskaden af?

A

udviklingsstadiet
* FØR befrugtning eller EFTER befrugtning

62
Q

Befrugning og implantation (uge 1-2)

A

Manglende erkendt befrugtning, ingen eller forkert implantation, tidlig spontan abort, misdannelser

63
Q

Embryonalperioden (uge 3-9)

A

Misdannelser, spontan abort, lav fødselsvægt

64
Q

Fosterperioden (uge 9-fødsel)

A

For tidlig fødsel, lav fødselsvægt, spontan abort, død, udviklingsforstyrrelser

65
Q

Infektiøse teratogene påvirkninger

A
  • Kan udløse abort, fosterdød og kan overføres til fosteret
66
Q

Kemiske teratogene påvirkninger

A
  • Alkohol
    ○ Hyppigste arsag til mental retardering
  • Kemikalier
    ○ Kviksølv, bly og opløsningsmiddel
  • Lægemidler
    Thalidomid, Isotretinoin, Warfarin, ACE- hæmmere og antiepileptika
67
Q

Fysiske teratogene påvirkninger

A
  • Ioniserende stråling (eks. røntgen, strålebehandling og radioaktivitet)
  • Hypertermi
  • Traumer
    *Tryk
68
Q

Hormonelle teratogene påvirkninger

A
  • Diethylstilbestrol (østrogenlignende)
  • Maternal diabetes og fedme
    Hormonforstyrrende stoffer kan undertrykke aktiviteten af mandlinge kønshormoner, hvilket spiller en vigtig rolle i udviklingen af mandlige kønsorganer og maskuline træk
69
Q

Eksponeringstidspunktets relevans

A

Afgørende for hvilket organsystem der påvirkes

70
Q

Dosisens relevans

A
  • Risikoen for skadelige virkninger afhænger ofte af eksponeringens dosis. Højere doser = højere risiko

B2: Bevægeapparatet (7 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions