Elektrolytforstyrrelser (ikke kun geriatri) Flashcards
Årsager til hyponatriæmi? (side 866 i M-bogen)
3 grupper: (desuden K+ mangel, ved ikke hvilken gruppe denne høre til, men det må være pga. Na-K-pumpen)
A. Overhydrering (ødemer, lungestase, ascites) = Plasma: højt Na+, men meget højt vand:
+ Hjerteinsufficiens
+ Leverinsufficiens
+ Akut og kronisk nyreinsufficiens
B. Dehydrering (tørre slimhinder, nedsat hudturgor, kølig) = Plasma: Meget lavt Na+, og lavt vand. To grupper
1. Ekstrarenale tab erstattet af hypoton væske fx postevand:
+ GI-tab (opkast, diarre)
+ Ileus
+ maraton (kraftig sved)
2. Renale tab.
+ Diuretika (hæmmer reabsorption af Na+ i nyrene
+ Mineralokortikoid mangel (aldosteron øger normal Na-reabs.)
+ Øldrikkersyndrom
+ Småspisende
C. Normohydrering (ikke synlig overhydrering grundet universel overhydrering både intra- og ekstracellulært = euvolæmi) = plasma: normal Na, men højt vand) \+ SIADH \+ Thiazider \+ TCA \+ SSRI \+ Oxacarbamazepin \+ NSAID \+ Glukokortikoid insufficiens (måske pga. den manglende aldosteron virkning fra kortisol (?). \+Myksødem \+Polydipsi \+ akut psykose.
Parakliniske fund der tyder på hhv. dehydrering og overhydrering?
Overhydrering: Lave plasmakoncentrationer af albumin, hgb og elektrolyter
Dehydrering: Kreatinin:karbamid-ratio <12
Vægtændringer!
Ref.værdier for p-Na
Svær hyponatriæmi?
136-146
svær <120 (hyppigst pga. diuretika og SIADH)
Diagnostiske kriterier for SIADH
Udelukkelse af andre årsager til hyponatriæmi herunder binyrebarkinsufficiens, nyreinsufficiens og svært myxødem, samt:
1. Hyponatriæmi med hypotonicitet (plasmaosmolalitet < 275 mmol/kg). 2. Euvolæmi. (ingen ødemer, ingen klinisk dehydrering) 3. U-osmolalitet >100-200 mmol/kg. 4. U-Na+ >20-40 mmol/l og evt. FE-urat >12%.
NB: Effekt af IV isotonisk NaCl taler imod diagnosen SIADH, men kan ses forbigående ved SIADH.
NB: personer med lavt føde indtag og U-Na<20mmol/L kan godt have SIADH, fordi derfor er tilførslen af Na også lav.
Se problemorienteret diagnostik i noter.
Symp. på hyponatriæmi?
- Hovedpine
- Kramper
- Tremor
- Svimmelhed
- Kvalme og opkast
- Dyspnø
- konfusion,
- humør svingninger,
- hallucinationer.
Behandling af hyponatriæmi? (s. 208 i medicinsk komp.)
Hypovolæmisk hyponatriæmi:
- iv. isoton saltvand
- beh. grundsygdom.
Hypervolæmisk hyponatriæmi:
- væskerestriktion (200-1800ml/døgn)
- Na-restriktion (?)
- Furosemid
- Tolvaptan (vasopresin (ADH) - antagonist)
- beh. grundsygdom.
Euvolæmisk:
- afhænger af om sygdommen er akut eller kronisk. s. 209.
- hvis SIADH: væskerestriktion
GENERELT ift. korrektion af Na:
+ Tommelfingerregel: 1 NaCl i døgnet og ikke mere –> så sker der ikke noget med demyelinisering.
+ Hvis pt har ligget lavt i Na længe så skal man korrigerer langsomt.
Årsager til SIADH
Malign sygdom (fx småcellet lungetumor) Tumor med ektopisk ADH produktion Cerebale: infektion, traume, blødning Svær Lungesygdom Svære infektioner. Medikamina: SSRI, TCA, antiepileptika. ( Andre..
Årsager til hypokaliæmi?
A. Eksterne balance (K+tabes/ lavt indtag)
+ lavt indtag (anorektsi, faste osv.) - sjælden
+ øget renalt tab:
i. Diuretika (VIGTIG) (loop og thiazid –> øget Na til distale tubulus –> øget drive på Na-K-pumpen –> tab af K+
ii. hyperaldosteronisme (VIGTIG)
iii. Højdosis glykokortikoid
iv. Mg-mangel (nedsat reabsorption) (VIGTIG)
+ øget renalt tab:
i. diarre (VIGTIG)
ii. laksantia
B. Interne balance (K+ flyttes ind i cellerne)
+ Medikamina som øger aktiviteten af Na+-K+-pumpen: insulin, bronkodilatatorer, tokolytika,
+ Metabolisk alkalose (fx ved opkast, med tab af H+): ved høj pH bytter intracellulært H+ plads med ekstracellulært K+ i forsøg på at sænke pH).
Symptomer på hypokaliæmi?
Hypokaliæmi –> hypopolarisering af membranpotentialet–> musklerne bliver mindre påvirkelige af stimuli –> derfor:
- Glat muskulatur –> obstipation
- Tværstribet muskulatur –> muskelsvaghed, kramper, paralyser
- Hjertemuskulatur –> arrtymier og hjertestop
Behandling af hypokaliæmi?
Behandling af mild til moderat hypokaliæmi vil normalt foregå i almen praksis:
Skyldes ofte diuretika
kan behandles med peroralt tilskud af kalium
kan suppleres med kaliumbesparende diuretika (spironolacton, amilorid, triamteren)
asymptomatiske patienter som får thiazider med mild hypokaliæmi behøver typisk ikke behandling
Behandle grundsygdom
Alvorlig hypokaliæmi skal udredes og behandles under indlæggelse på sygehus:
Intravenøs korrektion af alvorlig hypokaliæmi:
Der er meget sjældent indikation for at give kalium intravenøst. Det er forbundet med risiko for alvorlige fejl
Intravenøs korrektion af hypokaliæmi bør reserveres tilfælde, hvor der samtidig er alvorlige ekg- forandringer eller meget svær hypokaliæmi
Ved intravenøs korrektion er den anbefalede maksimale dosis hos en voksen patient 20 mmol kalium/time
Skal administreres via pumpe i en stor vene og under samtidig ekg monitorering
Man bør være opmærksom på overkorrektion. Hyppige kontrolmålinger er nødvendige
Et fald i S-kalium på 1 mmol/l svarer til et kaliumdeficit på 200 - 400 mmol. Patienter med S-kalium under 3 mmol/L kan derfor have behov for mere end 600 mmol kalium, hvilket dog skal korrigeres med hyppige målinger med korte intervaller
Samtidig hypomagnesiæmi skal korrigeres
Årsager til hyperkaliæmi?
Øget forskydning fra intracellulært til ekstracellulært:
+ vævsskade og nekrose (rhabdomyolyse, alvorlige brandsår, tumorlyse-syndrom)
+Let til moderat hyperkaliæmi kan ses ved insulinmangel, metabolisk acidose (diabetisk ketoacidose, hvor der på trods af kaliummangel ses forhøjet K+ samt ved indgift af forskellige medikamenter: suxameton, betablokkere (hæmmer Na/K ATPasen)
Nedsat kalium elimination:
+ Nedsat nyrefunktion (VIGTIG) –> nedsat glomerulær filtration af K+
+ hypoaldosteronisme
Lægemiddler:
Reninhæmmere (aliskiren)
ACE hæmmere
Angiotensin II receptor blokkere
Aldosteronantagonister (spironolacton, eplerenon)
Andre (amilorid)
NSAID (hæmmer aldosteron sekretion)
Symptomer på hyperkaliæmi? (inkl. vigtige ting ift. anamnese)
+ Ofte asymptomatisk
+ Evt. træthed og nedsat kraft (uspecifikt)
+ Evt. kardielle rytmeforstyrrelser (uspecifikt)
+ Anamnese (tegn til nyreinsufficiens, diabetes mellitus, binyrebarkinsufficiens, hjerteinsufficiens)
+ Medicinanamnese (reninhæmmere, ACE hæmmere, angiotensin II receptorblokkere, aldosteronantagonister, kaliumbesparende diuretika, NSAID mfl.)
Øget ekstracellulært K+ gør at hvilemembranpotentialet øget –> på et tidspunkt kan det ikke repolariseret –> deraf symptomerne med nedsat kaft, paralyse og arrytmier.
Behandling af hyperkaliæmi? (generelt)
+ furosemid
+ calcium (stabilisere membranpotentialet på hjertecellerne)
+ insulin og glukose –> aktivere Na-k-pumpen.
+ Na-bicarbonat
+ dialyse
