CNS Flashcards

1
Q

diagnostiske prøver

A
cytologi: CSF for betændelses celler
Histologi: FISH 1q19p deletioner
Billed diagnostik (CT- og MR-scanning)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

definer øget intrakranielt tryk

A

øget hjernevlumen ud over den plads der kan opnås ved komprimering af arterier og CSF

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

ætiologi for øget intrakranielt tryk

A
vasodilation 
intrakraniel blødning
cerebral absces
cerebral tumor
hjerne ødem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

patogenese for øget intrakranielt tryk

A

interstitiel væskeophobning grundet:

  • hjerneødem pga svigt af BBB
  • cytotoksisk hjerneødem hvor cellerne er hypertrofiske
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

kliniske fund ved øget intrakranielt tryk

A

herneringer: indklemmer hjernen i osseøse eller ligamentøse åbninger
pappil ødem
øget blodtryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

konsekvens af øget intrakranielt tryk

A

lokal iskæmi
nedsat CSF produktion og nedsat blod volumen
tryk atrofi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

behandling af øget intrakranielt tryk

A

borehul og drenage

steroider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

definer hydroencephalus

A

øget CSF i hjernens ventrikel system (fra 140 til 500ml(

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

ætiologi af hydroencephalus

A

medfødt: stenose i aquiductus cerebri eller malformation af fossa posterior
nedsat resorbtion grundet fibrose eller subaraknoidal blødning eller menigitis
plexus choriodeus papillomer => hypersekretion af CSF

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

symptomer ved hydroencephalus

A

spæde: stort hovede

andre: øget intrakranielt tryk => hovedpine, kvalme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

behandling af hydroencephalus

A

ventil der fører CSF til hjerte eller bughule

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

definer meningitits

A

ofte infektiøst betinget inflammation af hjernehinden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

definer encephalitis

A

diffus inflammation af hjerneparenkymet ofte grundet virus men somme tider bakterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvordan opdele menigitis

A

akut purulent: bakterier
lymfocytær: virus
kronisk granulomatøs: tuberkulose, berelliose, syfilis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

kliniske konsekvenser ved menigitis

A

akut purulent: livstruende

lymfocytær og granulomatøs: fredelig med fuld restitution

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

behandling af menigitis

A

antibiotika
kortikosteroider
vaccination mod a og c

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

hvad kan give encephalitis

A

viral (herpes simplex 1)
bakterier
prionsygdomme
protozoer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

definer epidural hæmatom

A

blødning mellem posterior og dura

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

ætiologi for epiduralt hæmatom

A

kraniefraktur eller traume => overrivning af a. menegia media

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

symptomer fro epiduralt hæmatom

A

symptomfrit de første 24 timer
efter forekommer hovedpine, kvalme, opkast
der kan ses pupil foreskel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

klinisk konsekvens af epiduralt hæmatom

A

over 100ml er det fatalt

22
Q

definer subduralt hæmatom

A

blødning mellem duramater og øverste del af araknoidea

23
Q

ætiologi af subduralt hæmatom

A

hjernetraume => ruptur af brovner

24
Q

symptomer vd subduralt hæmatom

A

symptomer indenfor 48 timer
kvalme, hovedpine, opkast
kan være demens lignende

25
Q

makroskopisk for subduralt hæmatom

A

akut: koakuleret blod
kronisk: lysis af blod, fibroblaster danner BV som danner kapsel om det flydende blod

26
Q

definer subaraknoidal blødning

A

blødning under araknoidea

27
Q

ætiologi for subaraknoidal blødning

A

aneurismer - øget risiko ved hypertension

eller traume

28
Q

symptomer for subaraknoidal blødning

A

følelsen af et smeld efterfulgt af hovedpine

29
Q

makroskopisk for subaraknoidal blødning

A

blødning og nekrose

30
Q

klinisk konsekvens for subaraknoidal blødning

A

risiko for encephalus og øget intrakranielt tryk samt herneringer

31
Q

definer apoplexia cerebri

A

hurtig udvikling af fokal eller global cerebral dysfunktion af formodet kardiovaskulær oprindelse med symptomer i over 24 timer

32
Q

definer hjerne infarkt

A

infarkt i hjernen grundet iskæmi i et område

33
Q

ætiologi for hjerne infarkt

A

aflukning af cerebral eller præcerebral arterie grundet trombe eller emboli
skyldes som regel aterosklerose

34
Q

symptomer ved hjerne infartk

A

afhænger af lokasion

lammelse, respirationsinsufficiens, bevidstløshed

35
Q

makroskopisk billede for hjerne infarkt

A

<24 timer: intet
>24 timer: blødt, opsvulmet, tab af grænse mellem mdulla og cotex
ødem omkring infarkt
kan være hæmoragisk

36
Q

behandling af hjerneinfarkt

A

akut trombolyse og antiødembehandling
acetylsalicylsyre og statiner
genoptræning

37
Q

definer hæmoragia cerebri

A

hjerne blødning efter spontant eller traumatisk opstået blodansamling

38
Q

ætiologi for hæmoragia cerebri

A

spontant: hypertensive karforandringer

eller traume

39
Q

makroskopisk for hæmoragia cerebri

A

ansamling af blod + ødem

40
Q

konsekvens af hæmoragia cerebri

A

øget intrakranielt tryk + herneringer

41
Q

behandling af hæmoragia cerebri

A

nedsætte intrakranielle tryk

fysioterapi og genoptræning

42
Q

hvilke typer apoplexia cerebri findes og hvad er hyppigheden

A

Infarkt - 85%
Hæmoragia cerebri - 10%
Subaraknoidal blødning - 5%
Cerebral venøs trombose

43
Q

angiv tumorer i CNS

A

astrocytom, oligodendrogliom, ependymom, glioblastom, medulloblastom, meningiom, (metastaser)

44
Q

hvilke tumorer forkommer typisk ved børn

A

astrocytom, ependymom, medulloblastom

45
Q

hvad er forekomst for oligodengrogliom

A

sjælden hos børn

46
Q

hvad er forkomst for maningiom

A

kvinder

47
Q

hvad er forekomst for glioblastom

A

voksne

48
Q

hvad er ætiologi for oligodendrogliom

A

deletion i kromosom 1p19q

49
Q

hvad kan give CNS tumorer

A

tuberøs sklerose, neuroibromatose
bestråling
immunsuppresion

50
Q

hvilke typer tumorer behandles med kirugi, stråling og kemo

A

astrocytær, ependymom, medulloblastom og ependymom

51
Q

hvordan behandles oligodendrom

A

afventende symptom behandling

52
Q

hvordan graderes CNS tumorer

A
karakteristika:
kerneatypi, mitoser, nekroser, endotel prollifiration
grad 1: 0 karakteristika
grad 2: 1 karakteristika
grad 3: 2 karakteristika
grad 4: 3 karakteristika