C7 SVT/atrieflimmer

Question 1

Hvad er definitionen på en SVT?

Answer 1

Atriel hastighed >100
Udgår fra væv proksimalt for det hiske bundt
(Oftest et smalt QRS kompleks <120ms)

Question 2

Nævn de 6 typer SVT

Answer 2

• Sinus takykardi (fysiologisk)
• AVNRT: atrioventrikulær nodal reentry tarkykardi
• AVRT: atroventrikulær reentry tarkykardi
• EAT/FAT: ektopisk/fokal atrial tarkykardi
• AFLA: Atrieflagren
• AFLI: Atriflimmer

Question 3

Benævn de systematiske trin man gennemgår ved EKG læsning

Answer 3

• Hjerterytme (regelmæssig eller uregelmæssig)
• Hjertefrekvens (bradykardi <50, tarkykardi >100)
• AV-synkronisitet (p-tak foran alle QRS og QRS bag alle p-takker)
• Intervaller
• Konfiguration (smal QRS, bred QRS)
• ST-segment
• Diagnose

Question 4

Hvor langt må hhv.
PQ-intervallet
QRS komplekset
QT komplekset
være?

Answer 4

PQ: 0.12-0.22 sek (3-5 små tern)
QRS: <0.12 sek (3 små tern)
QT: 0.44 sek (11 små tern)

Question 5

Almindelige symptomer på SVT

Answer 5

ubehag/trykken for brystet, dyspnø, palpitationer, svimmelhed, nærsynkope, polyuri

Question 6

Hvad er den typisk mekanisme ved atrieflagren?

Answer 6

Makro reentry takykardi
Afhængigt af det cavo-tricuspide isthmus

Question 7

På hvilke afledninger vil man typisk se et savtakmønster (counter clockwise) eller W-form (clockwise) ved AFLA?

Answer 7

De inferiore afledninger

Question 8

AFLA behandling

Answer 8

• Frekvensregulering
• DC-konvertering
• Langsigtet behandling efter individuel vurdering

Question 9

AFLA frekvensregulering problematik, mål og lægemidler

Answer 9

Ofte svær at frekvensregulere med medicin (makro-reentry)
Målet er at øge AV-blokket ( (1:1) / 2:1-> 3:1 / 4:1
Digoxin, Betablokker og Verapamil kan være effektive
(obs. Inkompensation/LVEF-funktion)
Amiodaron i udvalgte tilfælde

Question 10

Hvad er virkningsmekanismen ved Digoxin?

Answer 10

Hæmmer natrium/kalium pumpen. Øget intracellulær natrium hæmmer udpumpningen af kalcium via Na+/Ca++ udvekslingskanaler. Dette øger hjertets inotropiske virkning. Indirekte stimuleres det parasympatiske nervesystem som sænker HR, AV-knudens overledningstid øges og refraktærperioden øges.

Question 11

Hvilke karakteristika er der ved AVNRT?

Answer 11

• Paroksystisk (begynder og slutter pludseligt)
• PQ-interval forlænges umiddelbart inden takykardien starter
• Frekvens 150-220
• Ingen synlige p-takker
• Ofte pseudo r-tak i terminale QRS-kompleks under anfald (retrograd p-tak). Ses ofte bedst i v1

Question 12

Mekanisme AVNRT

Answer 12

• Reentry i AV-knudeområde
• Dual av-knude fysiology ses hos 10-35 % af alle voksne
  (Fast pathway (FP): hurtig konduktion, lang refraktær periode
  Slow pathway (SP): langsom konduktion, kort refraktær periode)
  Typisk AVNRT udløses af ekstrasystole, hvor FP er refraktær ⭢
  ledes antegradt over SP, mens FP er refraktær ⭢ ledes tilbage over FP der ikke længere er refraktær
  Reaktiverer SP igen

Question 13

Behandling AVNRT

Answer 13

• Vagusmanøvre
  Sinus caroticus massage
  Valsalva / modiferet valsalva
• Adenosin i.v.
• (Verapamil i.v., [hypotension!])
• DC-konvertering (sjældent!) ved manglende effekt af adenosin eller hæmodynamisk ustabil patient
• Langsigtet behandling
  Ablation: høj succes lav risiko for komplikation

Question 14

Mekanisme AVRT

Answer 14

• Makroskopisk reentry-takykardi med anatomisk defineret impulskredsløb bestående af det normale overledningssystem(AV-knuden) og en accessorisk ledningsbane
  (der ses en delta tak på EKG)

Question 15

Hvilke komplikationer kan der ses ved AVRT?

Answer 15

Pseudoventrikulært takykardi

Question 16

AVRT behandling

Answer 16

• Ved præexciteret atrieflimmer ⭢
  Akut DC-konvertering
• Ved regelmæssig ortodrom eller antidrom AVRT, kan behandlingen rettes mod enten AV-knuden eller den accesoriske ledningsbane.
• Langsigtet behandling:
  WPW med anfald/lipotymi ablateres under indlæggelse
  Alle antegradt ledende baner (delta-tak i sinus ekg) bør vurderes formentlig ablateres

Question 17

Atriel Takykardi – Behandling

Answer 17

• Oftest bedst tjent med frekvensregulerende behandling som:
  Verapamil og Betablokker
  Klasse 1c-antiarytmika (flecanid, proprafenon)
  Klasse III-antiarytmika (amiodaron)
• DC-konvertering er sjældent brugbart
  Sjældent hæmodynamisk påvirket
  Ofte en dynamisk ”on/off” takykardi, som hurtig recidiverer
• Adenosin
  Virker i nogle tilfælde, men har kun begrænset påvirkning af takykardi mekanismen
• Langsigtet behandling
  Uddannelse og beroligelse
  Medicinsk behandling ved betydelige symptomer
  Ablation kan være indiceret i udvalgte tilfælde

Question 18

Kontraindikationer sinus caroticus massage

Answer 18

Nuligt Apopleksi
Aorta atenose
Mislyd over carotiderne

Question 19

Adenosin virkning

Answer 19

Medfører forbigående AV-blok.
Det terminerer derfor effektivt supraventrikulære reentry tarkykardier der involverer AV knuden.

Question 20

Adenosin bivirkninger

Answer 20

Kortvarig vasodilatation og bronkokonstriktion

Question 21

Du giver i.v. adenosin i akut setting til pt. med smalt QRS takykardi. Der er ingen frekvensændring. Hvad betyder dette?

Answer 21

Forkert dosis eller forkert administration

Question 22

Du giver i.v. adenosin i akut setting til pt. med smalt QRS takykardi. Der er gradvis frekvensfald med efterfølgende frekvensstigning. Hvad betyder dette?

Answer 22

Sinustakykardi
Automatisk fokal atrial takykardi

Question 23

Du giver i.v. adenosin i akut setting til pt. med smalt QRS takykardi. Der er pludseligt ophør af takykardien. Hvad betyder dette?

Answer 23

AV-nodal reentrytakykardi
AV-reentry takykardi
Sinusknude-reentry takykardi
Triggeret fokal atrial takykardi

Question 24

Du giver i.v. adenosin i akut setting til pt. med smalt QRS takykardi. Der er vedvarende atrial takykardi med forbigående AV-blok. Hvad betyder dette?

Answer 24

Atrieflagren
Makro-(mikro-) reentry AT