Basic genetik Flashcards

1
Q

Genomet består af hvor mange basepar?

A

… i en human somatisk cellekerne består af ca 6,4 mia basepar DNA
Opdelt i 46 kromosomer - 23 kromosompar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Kromosomsygdomme

A

Hele kromosomer eller store segmenter af kromosomer mangler, er duplikeret eller er ændret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Enkeltgenssygdomme - monogene sygdomme

A

Et enkelt gen er ændret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Mitose

A

Ved mitose bliver 1 celle til 2 nye celler (datterceller) som er genetisk identiske både indbyrdes og med den oprindelige (parentale) celle. Kromosomantallet på 46 kromosomer bevares. Sker i de somatiske celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Meiose

A

Ved meiose bliver 1 celle til 4 nye celler (datterceller), som indeholder genetisk variation pga. overkrydsning i første meiotiske deling. Kromsomantallet på 23 kromosomer er halveret (22 autosomer og 1 kønskromosom). Sker i gameterne. Hos kvinder “overlever” dog kun en af de 4 nye celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Somatiske celler

A

Dannes ved mitose. Er diploide. Har 23 par kromosomer og i alt 46 kromsomer herunder - herunder 22 homologe autosomer og 1 par kønskromosomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Diploid

A

To af hvert kromosom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Kønsceller

A

Dannes ved meiose. Er haploide. Har 23 kromosomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Haploid

A

En af hvert kromosom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

DNAs fire nitrogenholdige baser

A

Pyrimiderne: cytosin C og thymin T
Purinerne: adenin A og guanin G

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

DNAs struktur

A

Dobbelt helix og antiparallelt komplementært

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Aneuploid

A

Et antal kromosomer der ikke går op i 23.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Autosomale kromosompar

A
  • 22 stk
  • Homologe, idet de består af to meget ens, men ikke identiske kromosomer
  • Navngivet 1-22 efter størrelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Mitokondriel DNA

A
  • Ca. 16.500 bp

- Kopier af hvad der er arvet fra mor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

DNA replikation

A

1 DNA-dobbeltstreng -> 2 identiske DNA-dobbeltstrenge

  • Sker i cellecyklus i interfasens S-fase
  • DNA denatureres (adskilles i strenge)
  • Template streng læses i retning 3’ til 5’
  • Primere binder antiparallelt komplementært til DNA
  • DNA-polymerase påsætter nukleotider antiparallelt komplementært fra primers 3’ og i retningen 5’ til 3’ på den nye DNA-streng
  • Foregår i replikaitonsbobler og med to replikationsgafler
  • DNA replikeres i begge retninger på hver DNA-streng
  • Sker flere steder på genom samtidigt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

DNA polymerase

A

Enzym, der katalyserer DNA-replikationen ved at sammensætte nukleotider ud fra baseparringsprincippet

  • DNA polymerases læseretning er fra 3’ til 5’ på skabelonsstrengen
  • DNA polymerases synteseretning er fra 5’ til 3’ på den nye syntetiserede DNA-streng
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Telomere

A

Gentagne DNA-sekvenser på kromosomenderne

  • 2 stk. pr. kromosom
  • bliver kortere pr replikation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Telomerase

A

Enzym der sørger for, at der i kønsceller og tidlige embryo sker den nødvendige forlængelse af telomer-sekvenser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Centromer

A

Område på kromosomet, der holder kromatiderne sammen og sørger for korrekt deling af replikeret kromosomalt DNA i anafasen
- 1 stk pr kromosom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Det centrale dogme

A

Det biologiske informationsflow

DNA –> RNA –> Protein

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

RNA

A

Enkeltstrenget molekyle identisk med DNA udover at deoxyribose -> ribose og basen thymin T -> uracil U

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er et gen?

A

Et afgrænset stykke dobbeltstrenget genomisk DNA, der indeholder al den nødvendige information til at der igennem transkription kan dannes RNA der er komplementære til den ene DNA streng som transkriveres.

Det dannede RNA kan have en funktion i sig selv eller efterfølgende blive translateret til protein med en funktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Det humane genom indeholder hvor mange kodende gener?

A

Ca. 20.500 gener, der er proteinkodende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Transkriptionens start og retning bestemmes af …

A

… promoter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Transkriptionsfaktorer

A

Proteiner, der binder til promoter DNA sekvens, fx en TATA-box og definerer transkriptions startsted og hvilken retning, der skal transkriberes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

RNA polymerase

A

Enzym der katalyserer transkription.

  • Rekruteres til promoter og placeret korrekt vha. transkriptionsfaktorerne
  • Transkriberer DNA streng i retning 3’ til 5’
  • Syntetiserer RNA i retningen 5’ til 3’
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Den transkriberede (aflæste) DNA streng kaldes

A

den transkriberede, template, skabelon, antisense, ikke-kodende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Den ikke-transkriberede (ikke-aflæste) DNA streng kaldes

A

ikke-transkriberede, kodende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Upstream

A

5’ ende af genet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Downstream

A

3’ ende af genet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Kromatin, herunder eukromatin og heterokromatin

A

Genomisk DNA er i en cellekerne pakket i form af nukleosomer = kromatin

Eukromatin = åbent pakket
hetero kromatin = tætpakket

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Translation af mRNA sekvens

A

Foregår i ribosomer (enhed som består af ribosomalt RNA og ribosomale proteiner) i cytoplasma. Oversættelsen sker fra startcodon til stopcodon i et ribosom i retning 5’ til 3’.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

UTRs

A

untranslated regions = ikke-translaterede mRNA sekvenser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

microRNA

A

17-27 nukleotider (baser) lange RNA. Der findes miRNA gener.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Genotype

A

Et individs alleller i et bestemt locus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Fænotype

A

Hvordan en persons genotype kommer til udtryk

Syg/ikke syg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Locus

A

Et bestemt sted på et kromosom. Betyder groft sagt sted

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Profase

A

Kromosomerne kondenserer, og centromerene bevæger sig imod hver sin pol, hvor de danner tentrådsapparat med mikrotubuli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Prometafase

A

Kernemembranen nedbrydes, og de kinetochore mikrotubuli kan binde til kinetochoren på kromosomets centrosom.

40
Q

Metafase

A

Kromosomerne ligger vinkelret på en række langs cellens ækvator.

41
Q

Anafase

A

Søsterkromatiderne trækkes mod hver sin pol. Det sker vha. det anafasepromoverende kompleks APC, som aktiverer enzymet separase, der nedbryder cohaesin, der før holdt søsterkromatiderne sammen

42
Q

Telofase

A

Der dannes nye kernemembraner omkring de to nye sæt af 46 kromosomer med heterokromatiske og eukromatiske områder identisk med modercellen. Tentrådsapparatet nedbrydes, og kromosomerne dekondenserer.

43
Q

Cytokinese

A

Opdeler cytoplasma og organeller i to datterceller. Sker ved dannelsen af kløvningsfure der sammensnøres af aktin og myosin.

44
Q

Mendels første lov

A

Arveanlæg kommer i par, men kun 1 kopi gives videre til afkommet

45
Q

Mendels anden lov

A

Gener nedarves uafhængigt af hinanden - hvilket dog ikke gælder for de koblede gener

46
Q

Centimorgan

A

En slags afstandsbestemmelse mellem to gener. Angiver sandsynligheden for at de nedarves sammen. Altså hvor koblet to gener er. 50 cM = 50 % sandsynlighed.

47
Q

Mutation

A

En ændring i DNA-sekvensen

48
Q

Promotor-sekvenser

A

Enchancer (øger transskriptionsaktiviteten)

Silencer (formindsker transskriptionsaktiviteten)

49
Q

Single copy DNA

A

DNA-sekvenser der kun ses 1 gang i genomet (udgør halvdelen af genomet)

50
Q

Dominant negativ

A

Produktet der dannes fungerer ikke som det skal og vil oveni inhibere funktionen af det protein, som det normale allel producerer. Ses ved dominant nedarvede sygdomme

51
Q

Den genetiske kode

A

Liste/skema hvor tre mRNA baser/et codon koder for aminosyre. Der er 64 mulige codons og 20 mulige aminosyrer (flere codons koder for samme aminosyre)

52
Q

Single copy DNA

A

Ses kun 1 gang i genomet (udgør halvdelen af genomet)

53
Q

Haploinsufficiens

A

Når en heterozygot producerer 50% af den krævede mængde protein, men det ikke er sufficient til normal funktion. Ses ved dominant nedarvede sygdomme

54
Q

Gain of function

A

Leder til overekspression af et bestemt protein. Ses ved dominant nedarvede sygdomme

55
Q

Dominant negativ

A

Produktet der dannes fungerer ikke som det skal og vil oveni inhibere (hæmme) funktionen af det protein, som den normale allel producerer.

56
Q

Loss of function

A

Der mistes 50% af proteinproduktionen, men det er ofte nok til at overleve. Ses ved recessivt nedarvede sygdomme.
Er man homozygot syg vil der ikke produceres nok til at opretholde et normalt niveau

57
Q

Repetitiv DNA

A

DNA-sekvenser der er gentaget mange gange genomet (udgør halvdelen af genomet)

58
Q

Repetitive DNA inddeles i:

A
  • Satelit DNA (udgør 8-10%)

- Dispersed repetitive DNA (udgør 45%)

59
Q

Satelit DNA er og inddeles i:

A

Gentagne DNA-sekvenser grupperet i kromosome lokationer, hvor de optræder som tandem repeats.

  • Mini-satelitter (større)
  • Mikro-satelitter (mindst)
  • Alpha-satelit DNA
60
Q

Dispered repetitive DNA er og inddeles i:

A

Gentagne DNA-skevenser spredt enkeltvist udover genomer og optræder ikke i tandem repeats

  • SINE: short interspersed elements
  • LINE: long interspersed elements
61
Q

Mitosefejl i fosteret giver

A

genetisk sygdom

62
Q

Mitosefejl senere i livet giver

A

cancer

63
Q

Meiose del I

A

1 celle -> 2 celler hver med to søsterkromatider

I meiose I sker overkrydsning i profase I -> genetisk variation

64
Q

Meiose del II

A

2 celler hver med to søsterkromatider -> 4 gameter med haploidt kromosomantal (23 kromosomer)
Meiose II forløber som almindelig mitose

65
Q

Trisomi 21 kaldes i daglig tale

A

Down’s syndrom

66
Q

Trisomi 18 kaldes i daglig tale

A

Edward’s syndrom

67
Q

Trisomi 13 kaldes i daglig tale

A

Patau syndrom

68
Q

47, XXY-mutationen kaldes i daglig tale

A

Klinefelters syndrom

69
Q

45, X monosomi kaldes i daglig tale

A

Turner syndrom

70
Q

Spermatogenese

A

Dannelse af sædceller, hvor hver diploid spermatogonium producerer fire haploide spermceller. Sker hele livet hos mænd

71
Q

Oogenese

A

Dannelse af ægceller, hvor en diploid oogonium bliver til en haploid ægcelle og tre haploide polære bodies. Sker før kvinden er født og stopper med ægløsningen

72
Q

I somatiske celler produceres

A

Alle kroppens celler undtagen kønsceller.

73
Q

I germline celler produceres

A

Kroppens kønsceller. Hvis der opstår mutation i disse celler vil det videregives til næste generation

74
Q

Polymorfismer

A

DNA-sekvensvariationer, som er hyppigere (end 1%) i en population

75
Q

Mutagener

A

Udefrakommende stoffer der kan ændre DNA. Herunder:

  • ioniserende stråling
  • ikke-ioniserende stråling
  • kemikalier
76
Q

DNA-repair

A

Hjælper med at sikre nøjagtigheden af DNA-sekvenser ved at rette replikationsfejl, reparere dobbeltstrengede DNA der er i stykker og genskabe ødelagte nucleotider i alle celler. Hertil bruges mange enzymer. Mindst 99,9% repareres.

77
Q

Mutation hot spots

A

Særlige nukleotid-sekvenser med forhøjede mutationsrater. Især er methyleret CG dinukleotider hotspot for mutation

78
Q

SNP

A

Single nucleotide polymophisms. Varianter af enkelt nukleotidpositioner på et kromosom fx har en A-T-basepar og en anden C-G-basepar på samme position.

79
Q

SNV

A

Single nucleotide variant. Mange af disse varianter er sjældne i nogle populationer

80
Q

Restriktionsenzymer

A

Kan klippe DNA ud i DNA-fragmenter, som kan bruges til at analysere DNA fx ved elektroforese

81
Q

Indels

A

Indsatte eller slettede dele af DNA på mindre end 50 basepar

82
Q

CNV

A

Strukturerede repeterede DNA-varianter, som er mere end 50 basepar

83
Q

Cellecyklus består af faserne:

A
Interfase:
- G1-fasen (og evt. G0) = cellevækst af dattercelle 
- S- fasen = replikation af DNA
- G-2-fasen = kontrol af DNA
Mitose:
- M-fasen = mitose
84
Q

Mitose består af faserne:

A
  • Profase
  • Prometafase
  • Metafase
  • Anafase
  • Telofase + cytokinese
85
Q

Cellecykluskontrol

A

Forskellige cykline-kinaser bruges til at kontrollere at cellecyklus forløber korrekt

86
Q

Senescence

A

Cellecyklus går i stilstand og cellen går til grunde pga. fejl i cellecyklus

87
Q

Apopotose

A

Programmeret celledød

88
Q

Karyotype/karyogram

A

De 23 kromosompar ordnet efter længde, hvilket laves ud fra kromosomer i celledelingens metafase.

89
Q

Kromosomer inddeles i følgende grupper afhængigt af centromerens position

A

Metacentrisk = centromeren er i midsten af kromosomet
Submetacentrisk = centromeren er mellem midten og enden af kromosomet
Agocentrisk =centromeren er nær telomeren af kromosomet

90
Q

Haplotype

A

Kombinationen af aller i et locus på samme kromosom. Opstilles lodret under hinanden med to streger imellem for at markere de to kromosomer

91
Q

Transskriptionen kan reguleres af…

A

Transskriptionsfaktorers binding til promotor, enhancer og silencer + epigenetikkens histonmodifikation (eukromatin eller heterokromatin)

92
Q

Processeringen af RNA til mRNA kan reguleres ved…

A

Alternativ splejsning

93
Q

Translationen kan reguleres af…

A

microRNA (hæmmer translation ved at binde til seed-sekvens på 5’ UTR af mRNA) og nonsense-mediated decay (nedbryder mRNA ved stopcodon i for tidligt exon)

94
Q

Donor splice site består altid af baserne

A

5’- G U - 3’ og en række andre baser

95
Q

Acceptor splice site består altid af baserne

A

5’ A G -3’ og en række andre baser