Bakteriologi Flashcards

1
Q

Hvilke sygdomme giver staph. aureus?

A

Follikulitis, furunkler og karfunkler, TSS og bakteriæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor findes staph. aureus og hvorfor?

A

Findes på huden fordi den tolererer salt og lipaser. Mange andre bakterier kan ikke her, så der er ikke konkurrence
Findes også i næsen og svælg på 10%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn virulensfaktorer af staph. aureus

A

Danner protein A
Danner enterotoksiner
Danner hæmolysiner (ødelægger RBC)
Omdanner fibrinogen til fribrin (blood clot)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn antibiotika-respons af staph. aureus

A

Er resistent over for penicillin men sensitiv over for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. MRSA er resistent over for methicillin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn toksiner der dannes af staph. aureus

A
Hæmolysin
Enterotoksiner
TSS-toksin-1
Leukotoksin
Eksfoliativt toksin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn diagnostik af staph. aureus samt podesteder

A

PCR og dyrkning

Der podes i næse og tonsiller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor findes staph. epidermidis naturligt?

A

Hud og næse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Er staph. epidermidis koagulase postitiv eller negativ?

A

Negativ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nævn risikofaktorer for staph. epidermidis og hvorfor

A

Kateter. Staph. epidermidis kan adhærere til plastikoverflader grundet dannelse af biofilm
Immunsuppression: er opportunistisk patogen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilket antibiotika anvendes mod staph. epidermidis?

A

Vancomycin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn sygdomme forårsaget af strep. pyogenes

A
Cellulitis
Lymphagitis
Impetigo
Erysipelas
Nekrotiserende faciitis 
TSS
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nævn toksiner produceret af strep. pyogenes og resultatet heraf

A

Streptoccocal pyrogenic exotoxins (SPE) A, B og C giver Skarlagensfeber
SPE A og B er superantigener som giver TSS grundet cytokinstorm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn antibiotikarespons af strep. pyogenes

A

Sensitiv over for pencilliner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan undgår strep. pyogenes immunsystemer?

A

Mimic af humane antigener

Dens kapsel er ikke immunogen, da den består af hyalonronsyre, som findes i bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke sygdomme giver strep. viridans?

A

Endokarditis og hjerneabsces

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Er strep. viridian hæmolytisk?

A

alfa-hæmolytisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan ses alfa- og beta-hæmolyse på en blodagar plade?

A

Ved alfa-hæmolyse vil bakterien gøre det omkringliggende agar let grønt
Ved beta-hæmolyse ses der en opklaring af agar selv der hvor bakteriekolonierne ikke vokser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor findes strep. pneumoniae?

A

I næsen hos raske bærere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilke sygdomme forårsages af strep. pneumoniae?

A

Pneumoni
Mellemørebetændelse
Meningitis + sepsis
Sinuitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv antibiotikarespons af strep. pneumoniae?

A

I DK er den sensitiv over for penicillin, men er oftest resistent i Europa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke sygdomme giver Mycoplasma pneumoniae?

A

Øvre og nedre luftvejsinfektioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

I hvilken aldersgruppe ses Mycoplasma pneumoniae oftest?

A

5-15 år (skolebørns alderen) og i deres familier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan diagnosticeres Mycoplasma pneumoniae?

A

Ved PCR af svælgpodning eller luftvejssekret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Beskriv behandling af Mycoplasma pneumoniae

A

Kræver oftest ingen behandling
Man kan give makrolider
Er naturligt penicillin-resistente da de mangler cellevæg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Beskriv gram-farvbarhed, form og lejring af staph. aureus

A

Gram-positiv

Kokker i hobe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Beskriv gram-farvbarhed, form og lejring af staph. epidermidis

A

Gram-positiv

Kokker i hobe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv gram-farvbarhed, form og lejring af strep. pneumoniae

A

Gram-positiv diplokok

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv gram-farvbarhed, form og lejring af strep. pyogenes

A

Gram-positiv

Kokker i kæde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvilke 3 grupper antibiotika er beta-laktamer?

A

Penicillin
Cefalosporiner
Carbapenemer
Monobaktamer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvilken slags antibiotika virker på cellevæggen?

A

Beta-laktamer.

Virker ved at gøre cellevæggen permeabel over for vand så bakterien lyserer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er forskellen på peptidoglykanlaget i Gram-negative og Gram-postitive bakterier?

A

Gram-negative har 1 lag

Gram-positive har flere lag som en krydsbundne i 3 dimensioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvilket enzym er ansvarlig for krydsbinding af peptidoglykanlaget?

A

Transpeptidase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er funktionen af transpeptidase?

A

Er ansvarlig for krydsbinding af peptidoglykanlaget

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Beskriv opbygning af peptidoglykanlaget

A

Består af NAM og NAG elementer som er krydsbundet

35
Q

Beskriv virkning af beta-laktamer

A

Binder til penicillin bindende protein (PBP)
Aktiverer autolysiner som kløver bindingen mellem NAM og NAD
Inhiberer transpeptidasen, så peptidoglykanlaget ikke krydsbindes

36
Q

Hvad er bakteriens resistensmekanisme mod beta-laktamer?

A

Beta-laktamase

Spalter binding i beta-laktamringen

37
Q

Nævn 4 typer penicilliner med udvidet spektrum til gram-negative bakterier

A

Ampicillin
Amoxicillin
Piperacilllin
Mecillinam

38
Q

Hvilke(n) generation cefalosporin er smalspektret?

A

1.

39
Q

Hvilke(n) generation cefalosporin er bredspektret?

A

2., 3. og 4.

40
Q

Nævn 4 familier af beta-laktamaser

A

Pencillinase
AmpC cefalosporiner
ESBL (extended spectrum beta lactamaser)
Carbapenemases

41
Q

Hvilket antibiotika bruges mod MRSA?

A

Vancomycin

42
Q

Nævn 5 targets for antibiotika

A
Cellevægge
DNA/RNA syntesen
Folat syntesen
Cellemembranen
Protein syntesen
43
Q

Nævn 4 plasmidbårne resistensgener

A

Enzymer der nedbryder antibiotika
Enzymer der modificerer antibiotika
Modifikation af angrebspunkt
Membranpermeabilitet

44
Q

Nævn 5 enzymer fra s. aureus

A
Koagulase
Hyalurondiase
Fibrinolysin
Lipase
Nukleaser
45
Q

Beskriv virkning af koagulase

A

Omdanner fibrinogen til fibrin, så bakterierne klumper sammen

46
Q

Beskriv virkning af hyaluronidase

A

Hydrolyserer hyaluronsyre i bindevævet, så bakterier kan sprede sig i vævet

47
Q

Beskriv virkning af fibrinolysin

A

Opløser fibrin-klumper, som sørger for at infektion ikke spreder sig

48
Q

Beskriv hvornår penicilliner bruges

A

Gram-positive og Gram-negative
Især streptokokker
Syfilis

49
Q

Ved hvilke infektioner bruges amoxicillin+clavulansyre?

A

Urinvejsinfektion
Luftvejsinfektion
Meningitis
Salmonella

50
Q

Hvilke bakterier behandles med cefalosporiner?

A
Staph. aureus
Strep. pyogenes
Meningitis
Klebsiella pneumoniae
Enterobakterier
51
Q

Beskriv den generelle struktur af virus

A

En protein kapsid med glykoproteiner der omgiver en nukleotid genom. Der kan være en kappe i form af en lipid membran omkring kapsidet

52
Q

Beskriv de forskellige former for arvemateriale virus kan have

A

ssRNA
dsRNA
ssDNA
dsDNA

53
Q

Hvilke tre former kan et kapsid på virus have?

A

Icosahedral
Filamentøs
Head-tail (bakteriofag)

54
Q

Hvilke tre former kan genom strukturen antage i virus?

A

Linært
Cirkulært
Segmenteret

55
Q

Er der introns i virus genomet?

A

Nej

56
Q

Nævn de 6 trin i virus livscyklus

A
Fasthæftelse
Entry 
mRNA produktion 
Protein produktion 
Self-assembly
Frigivelse
57
Q

Beskriv “entry” i virus livscyklus for både kappe- og ikke kappe-bærende virus

A

Ikke-kappe-bærende: kommer ind i cellen ved endocytose. Virion binder til en receptor på værtsmembranen, og kommer ind i cellen i et endosom
Kappe-bærende: kappen fusionerer med cellemembranen og det frie nukleokapsid kommer ind i cellen

58
Q

Beskriv “frigivelse” i virus livscyklus

A

Virus-specifikke glykoproteiner dannes og transporteres til cellemembranen. Nukleokapsidet bevæger sig mod cellemembranen og denne afsnører sig omkring nukleokapsidet
Nukleokapsid kan fusionerer med et exosom og kommer ud af cellen ved exocytose
Lysering af cellen så den går i stykker og virioner kan komme ud

59
Q

Beskriv norovirus: genom, smittevej, hvor den inficerer, varighed, symptomer

A
positiv ssRNA 
fækal-oral smittevej
inficerer epitel i tyndtarmen (resistent overfor lav pH i mave)
24-48h self-limited
opkast og vandig diarré
60
Q

Beskriv rotavirus: genom, smittevej, symptomer

A

dsDNA segmenteret
fækal-oral smittevej
inficerer epitel i tyndtarmen (resistent overfor lav pH i mave)
opkast og mild til alvorlig vandig diarré uden blod

61
Q

Beskriv adenovirus: genom, smittevej, symptomer

A

dsDNA
fækal-oral smittevej
inficerer gastrointestinalt og giver opkast og diarré

62
Q

Beskriv fysiologi af diarré

A

Mikroorganisme inficerer epithelet i tyndtarmen
Der sker forkortning og atrofi af villi, så overfladearealet er mindre = sukker absorberes ikke
Brush border danner normalt fordøjelsesenzymer, men grundet skade sker det ikke og sukker osv bliver derfor i lumen
Hyperosmotisk effekt gør at der kommer mere vand i tarmen som giver vandig diarré

63
Q

Hvad er forskellen på symptomer ved forkølelse og influenza?

A

Feber ses kun ved influenza

Ved influenza er der mere smerte, generelt utilpashed og træthed

64
Q

Hvilken familie tilfører influenza virus?

A

Orthomyxoviridae

65
Q

Nævn 3 vira der giver gastroenteritis

A

Norovirus
Rotavirus
Adenovirus

66
Q

Nævn 4 vira der giver luftvejsinfektion

A

Rhinovirus
Coronavirus
Adenovirus
Paramyxovirus

67
Q

Beskriv Rhinovirus: genom, kappe?, familie

A

+ ssRNA
Non-enveloped, så er meget modstandsdygtig ift. udtørring
Klarer ikke pH i maven
Picornaviridae

68
Q

Hvilken familie tilhører rhinovirus?

A

Picornaviridae

69
Q

Beskriv coronavirus: genom, membran

A

+ ssRNA

Lipidmembran med spikeproteiner

70
Q

Beskriv adenovirus: genom, sygdomme, kappe?

A

dsDNA
Alm forkølelse eller konjunktivitis
Non-enveloped

71
Q

Nævn 2 paramyxovirus

A

Respiratory synsytial virus (RSV)

Parainfluenzavirus

72
Q

Beskriv SARS-CoV2: form for infektion, manifestation blandt aldersgrupper, patofysiologi, smitteveje

A

Øvre og nedre luftvejsinfektion
Ofte mild forkølelse hos børn og unge
Kan føre til influenza-lignende sygdom hos voksne og ældre
Immunmedieret celleskade = nekrose og obstruktion i luftvejene
Spredes ved aerosoler og håndkontakt

73
Q

Beskriv cytokin release syndrom

A

T-celler aktiveres af antigen og aktiverer immunogene celler som makrofager, mastceller og dendritiske celler. De frigiver inflammatoriske cytokiner som TNF-alda, IL-6, IL-1beta og IL-18. De skaber et positivt feedback loop hvor flere celler rekruteres og frigiver flere cytokiner. Det leder til alvorlig lunge-inflammation

74
Q

Nævn en virus som giver hudinfektion

A

HPV

75
Q

Beskriv papilomavirus (HPV): genom, hvor den inficerer, symptomer

A

dsDNA
Inficerer epitel, hud og slimhinder
Giver øget vækst og forsinket differentiering (kan give livmoderhalskræft)
Kan give vorter: alm hudvorter, flade og kønsvorter (kondylomer)

76
Q

Hvilke 3 slags vorter kan HPV give?

A

Almindelig hudvorter
Flade vorter
Kønsvorter (kondylomer)

77
Q

Hvilke 3 vira giver viral encephalitis og meningitis?

A

Herpesvirus
Enterovirus (polio)
Arbovirus

78
Q

Beskriv poliovirus: familie, genom, hvor den inficerer, spredning i kroppen

A

Picornaviridae
+ ssRNA
Inficerer tyndtarmsepithel
Spredning til blod og senere CNS. Kan ligge laten i rygmarven

79
Q

Beskriv rabiesvirus: familie, genom, reservoir, spredning i kroppen, symptomer

A

Rhabdovirus
- ssRNA
Reservoir: rovdyr som vaskebjørn, flagermus, hunde
Lokal infektion ved bidesteder –> infektion af neuroner, rygmarv og hjerne
Hovedpine, utilpashed, føle- og synsforstyrrelser, feber, koma

80
Q

Beskriv arbovirus

A

Tick Borne encephalitis virus (TBE)

West Nile virus

81
Q

Beskriv Herpesvirus subfamilier

A

Alfa: HSV-1, HSV-2, VZV (HHV 1-3)
Beta: CMV (HHV-5), HHV 6, HHV 7
Gamma: EBV (HHV4), HHV 8

82
Q

Beskriv opbygning af herpesvirus inkl. genom

A

Nukleokapsid med dsDNA
Tegument med lipidmembran omkring
Glykoproteiner

83
Q

Nævn infektionsforløb af herpesvirus

A

Primær infektion
Replikation
Latens
Reaktivering

84
Q

Beskriv hvordan herpesvirus genom kommer ind i nukleus

A

Glykoproteiner binder til receptorer på værtscellens overflade. Kappen fusionerer med cellemembranen så nukleokapsidet kommer ind i værtscellen, sammen med enzymer og transkriptionsfaktorer fra tegumentet.
Nukleokapsidet fusionerer med nucleus, så dsDNA frigives.