9. Cerebellum og basalganglier (færdig) Flashcards
Cerebellum, basalganglier
CEREBELLUM
9.1.1 Beskriv cerebellums makroskopiske opbygning.
Cerebellum ligger i fossa crani posterior bag hjernestammen og under tentorium cerebelli. Fortil er den forbundet med hjernestammen af en pedunculus cerebellaris superior, medius og inferior.
Den er forbundet med hjernestammen ved tre hjernestilke af hvid substans:
- Pedunculus cerebellaris inferior
- Pedunculus cerebellaris medius
- Pedunculus cerebellaris superior
Cerebellum består af et ydre lag grå substans, cortex cerebellaris med underliggende hvidt substans (arbor vitae), hvor lillehjernekernerne findes. 4. Ventrikel skubber sig lidt ind i cerebellum fortil.
Overfladen er foldet i små vindinger kaldes folier, de går primært på tværs. De opdeles selvfølgelig i små furer, hvor der findes nogle ekstra dype der opdeler cerebellum i lobi. Den største fure hedder fissura prima, den opdeler cerebellum i en lobus anterior og en lobus posterior. Lobus anterior ligger over og foran furen, lobus posterior ligger under og bag. Desuden findes lobus flocculonodularis helt tæt ind til hjernestammen anteroinferiort for resten af cerebellum. Den består af flocculus på hver side af en midterste nodulus.
En lille lap, kaldet tonsilla cerebellaris, sidder nedadtil på lobus posterior.
De 3 tre lapper:
- Lobus anterior (over fissura prima)
- Lobus posterior (under fissura prima)
- Lobus flocculonodularis (under fissura posterior)
*(De to første lobus kan endvidere inddeles i vermis, paravermis og hemisfære/neocerebellum og udgør corpus cerebelli)
Midtpartiet bag på kaldes vermis, til begge sidder herfor findes cerebellarhemisfærerne. Foran kan vermis og hemisfærene ikke skælnes.
Fra forsiden ses en lille lap som medialt er fæstnet til en stilk. Lapperne hedder flocculus, og de sidder tæt ind til nodulus.
Mellem vermis og hemisfærene findes en zone der funktionelt er overlappene, den kaldes paravermis eller intermediærzonen. Den kan ikke makroskopisk ses.
De fysiologiske inddeling er anderledes:
- Vestibulocerebellum: Lobus flucconodularis, som består af nodulus i midtlinjen og flocculus på hver side. Lobus flocculonodularis modtager fibre fra ligevægtsapparatet og ligevægtskernerne, og kaldes derfor vestibulocerebellum. Nc. fastigii er knyttet hertil.
- Cerebrocerebellum: Hemisfæredelen/neocerebellum modtager information fra cortex cerebri via pons, og kaldes derfor cerebrocerebellum eller pontocerebellum. Nc. Dentatus er knyttet hertil
- Spinocerebellum: Vermis og paravermis (intermediærzonen) modtager information fra medulla spina-lis, og kaldes derfor spinocerebellum.
* Nc. interpositi er knyttet hertil.
- Spinocerebellum: Vermis og paravermis (intermediærzonen) modtager information fra medulla spina-lis, og kaldes derfor spinocerebellum.
CEREBELLUM
9.1.2 Angiv hvilken del af det primitive hjerneanlæg cerebellum deriveres fra.
Rhombencephalon
Der er tre primære hjerneblærer/anlæg, nemlig prosencephalon, mesencephalon og rhombencephalon. Omkring i uge 6. differentierer de til sekundære hjerneblærer.
- Prosencephalon → Telencephalon og Diencephalon.
- Mesencephalon → Mesencephalon
- Rhombencephalon→ Metencephalon og Myelencephalon.
Cerebellum udvikles ud fra metencephalon, som er subregion til rhombencephalon.
CEREBELLUM
9.1.3 Beskriv den histologiske opbygning af den cerebellare cortex.
Cerebellum består af tre lag. Yderst er molekylærlaget som indeholder mest dendritter og axoner fra celler i de dybere lag.
Det midterste lag kalde purkinje celle lag, og indeholder de store purkinjecellers cellelegemer. Disse celler indeholder GABA, og virker inhibitorisk på neuroner i cerebellarkernene, og i vestibulærkerne. (Sender til den hvide substans og inhiberer målercellerne i nc. intracerebellares)
Det inderste lag kaldes kornlaget og indeholder små kornceller. Axoner fra korncellerne ascenderer igen-nem purkinje laget og ender i det molekylære lag, hvor de deler sig i to grene, løbende parallelt med over-fladen af cortex. Disse fibre danner synapse med dendriterne fra purkinjecellerne. Korncellerne er excitatoriske på purkinjecellerne da de indeholder glutamat. (Se MC side 18)
Der findes inhibitorisk interneuroner i cerebellarkortex, alle typerne indeholder GABA, og kan inddeles i 3.
- Stjerneceller ligger i det molekylære lag, og påvirkes synaptisk af korncellernes parallelfibre, og danner synapse med purkinjecelledendritter
- Kurveceller: Molekylære lag/tæt på purkinjecellelaget. Exciteres af kornceller og danner synapse med initialsegmentet af purkinjecellen (effektiv inhibering). Udøver lateral inhibering. Dette fører til inhibe-ring af purkinjeceller der er inhibitoriske → disinhibering af celler som purkinjeceller har synapse med.
- Golgi celle i kornlaget. Dendritterne løber til det molekylære lag og exciteres af parallelfibre. Danner synapse med kornceller og udøver således negativ (auto) feedback.
Cerebellærcortex modtager to slags fibre: (klatrefibre og mosfibre)
1. Klatrefibre
- Kommer alle fra den kontralaterale oliva inferior. Disse fortsætter ud i molekylær laget og ”klatrer” langs purkinje cellerne.
- Dendritterne fra klatrefibrene danner synapse med dendritterne fra purkinjecellerne. Hver purkinje-celle modtager kun grene fra én klatrefiber. De virker excitatorisk på purkinjecellerne med glutamat.
- Udløser “complex spikes” (4-6 AP’er på 10-15 s) med frekvens på mindre end 1/s. Alt-eller-intet signal. Informerer om fejl ved bevægelser og involveret i LTD ved motorisk læring.
- Man mener at disse fibre er med til at absorbere fejlsignaler, f.eks. ved indøvelse af en ny bevægelse. Da vil fejlsignalerne være de nye bevægelser for kroppen.
- Når kroppen er justeret til disse bevægelser som værende normale vil fibrene ikke registrere fejlsigna-ler mere, og dermed fyre mindre.
2. Mosfibre
- De andre afferente fibre svarende til de spinocerebellare, vestibulocerebellare og pontocerebellare fibre ender som mosfibre.
- Disse fibre ender i kornlaget og danner kontakt med dendritterne fra korncellerne.
- Hver mosfiber danner altså kontakt med kornceller der danner synapse med purkinjefibrene, det kræ-ver dog en meget høj aktivitet af mosfibre, for at de skal få purkinjeceller til at fyre.
- Udløser simple-spikes 50-100/sek. Disse fibre giver information om bevægelse, lokalisering og karakte-risering af hud stimuli.
For at opsummere modtager purkinjecellerne en excitatorisk virkning fra både mosfibre og klatrefibre. Der findes dog inhibitoriske interneuroner i lillehjernebarken som exciteres af udefrakommende signal.
CEREBELLUM
9.1.4 Redegør kort for Purkinjecellens placering i cerebellums neurale kredsløb. Redegørelsen ses gerne suppleret af en tegning.
- Purkinje celler er en klasse af GABAerge neuroner beliggende i cerebellum.
- Disse celler er nogle af de største neuroner og er kendetegnet ved et stort antal af dendritiske spinae.
- Purkinje celler findes i Purkinje laget, og sender dendritter til molekylærlaget.
- Disse celler indeholder GABA, og virker inhibitorisk på neuroner i cerebellarkernene, og i vestibulærkerne. (Sender til den hvide substans og inhiberer målcellerne i nc. intracerebellares)
- Cerebellum modtager mange afferenter som den også sender efferenter til.
- Den får forbindelser med ligevægtskerner, medulla spinalis og cortex bl.a.
- Fibre herfra går enten til korncellerne eller oliva inf. Og videre af klatrefibre.
- De eksiterer purkinjecellerne som sender et inhibitorisk signal til cerebellarkernerne.
- Der sendes således ikke eksitatoriske signaler ud af cerebellum og via kerner i hjernestammen kan eks. Rygmarven få inhibitoriske input.
CEREBELLUM
9.1.5 Redegør kort for udløsning af complex spikes i Purkinjecellerne.
Purkinjeceller viser to forskellige former for elektrofysiologiske aktivitet.
Simple spikes opstår ved hastigheder på 17-150 Hz, enten spontant eller når Purkinjeceller aktiveres synap-tisk af de parallelle fibre, axoner af kornceller.
Komplekse spikes er langsom, 1-3 Hz pigge, kendetegnet ved en indledende langvarig stor amplitude spike, efterfulgt af en højfrekvent burst af mindre amplitude virkningspotentialer. De er forårsaget af klatrefibre aktivering og kan involvere frembringelsen af calcium-medieret aktionspotentialer i dendritter. Efter kom-pleks spike aktivitet, kan simple spikes undertrykkes af den kraftfulde kompleks spike input.
Neuroner i oliva inferior sender klatrefibre til cerebellarcortex. De sender til 10 forskellige purkinjeceller, men én purkinjecelle modtager en masse klatrefibre fra kun ét neuron i oliva inferior. Således kommer der mange kortvarrige aktionspotentialer af lav frekvens til purkinjecellen. Dette kaldes complex spikes.
CEREBELLUM
9.1.6 I cerebellum findes en speciel type astroglia. Benævn disse.
Bergman-glia
- Placeret i lillehjernen, hvor de kan ses meget tidligt i udviklingen, og spiller en vigtig rolle i migrationen af de cerebellare Purkinje celler og kornceller.
- Bergmann glia er kendetegnet ved multi-ple radiale grene, der spænder over bredden af cerebellare cortex.
- De udfører mange af de roller, som er karakteristiske for astrocytter.
- Bergmann glia udtrykker stort tæthed af glutamat transporter, der begrænser diffusion af neurotransmitteren glutamat under dens frigørelse fra synaptiske terminaler.
- Ud over deres rolle i den tidlige udvikling af lillehjernen, er Bergmanns glia celler også påkrævet for synapse pruning.
CEREBELLUM
9.1.7 Angiv navnene på de dybe cerebellare kerner og de enkelte kerners afferente og efferente projektionsområder.
Der er tre dybe kerner i cerebellum; nc. interpositi, nc. fastigii og nc. dentatus.
Nc. Fastigii
- Afferent fibre fra spinocerebellum (vermis).
- Efferente fibre til vestibulariskernene og retikulærsusbstans og videre til medulla spinalis.
-
Forløbet: Modtager afferente fibre fra spinocerebellum (vermis). Herefter sendes der efferenter til vestibularis kerner (1) og retikulærsusbstans (2) bilateralt og videre til MS.
- 1: Vermis/Purkinjeceller til nc. fastigii til nc. vesti-bulares til tractus vestibulospinalis.
- 2: Vermis/ Purkinjeceller til nc. fastigii til formatio reticularis til tractus retikulospinalis medialis et lateralis
Nc. interpositus
- Afferent fibre fra spinocerebellum (intermediære).
- Efferente fibre til nc. ruber og VL i thalamus.
- Forløbet: Modtager fibre fra spinocerebellum. Sender efferente fibre til nc. ruber og VL i thalamus. Paraver-mis /Purkinjeceller til nc. interpositus til nc. ruber til tractus rubrospinalis der krydser til modsatte side. Pa-ravermis/Purkinjeceller til nc. interpositus til VL thalamus til motorisk cortex
Nc. dentatus
- Afferent fibre fra Cerebrocerebellum
- Efferent fibre til MI, præmotorisk cortex via VL og VA, og til nc. ruber.
- Forløb: Modtager afferente fibre fra cerebrocerebellum. Sender efferente fibre, som går igennem peduncu-lus cerebellaris superior. Disse fibre krydser i mesencephalon, og nogle ender i nc.ruber. De fleste fibre fort-sætter op til thalamus, hvor de ender i VL, og VA. Herfra ender de først og fremmest i MI, SMA, PMA og prefrontalkortex (Area 9).
Nc. vestibularis: bemærk at disse ikke er i cerebellum men har vigtig kontakt til cerebellum
- Afferente fibre fra vestibulocerebellum
- Efferente fibre til øjenmuskelkerner via fasciculus longitudinalis medialis (FLM) og medulla spinalis via trac-tus vestibulospinalis lateralis et medialis.
- Forløbet: Efferenter til øjenmuskelkerner via fasciculus longitudinalis medialis (FLM), Vestibulocerebellum til nc. Vestibulares til øjenmuskelkerner i mesencephalon (nc. III et IV) og pons (nc. VI). Efferenter til medulla spinalis via tractus vestibulospinalis lateralis et medialis, Vestibulocerebellum til nc. vestibulares til MS
CEREBELLUM
9.1.8 Benævn cerebellums væsentligste eksterne afferente og efferente forbindelser med angivelse af deres krydsningsforhold.
Start med bare at angive de forskellige inddelinger af cerebellum
Man kan funktionelt inddele cerebellum i tre dele som nævnt tidligere:
- Cerebrocerebellum
- Vestibulocerebellum
- Spinocerebellum
CEREBELLUM
9.1.8 Benævn for cerebrocerebellum eksterne afferente og efferente forbindelser med angivelse af deres krydsningsforhold.
Afferente forbindelser
- Pontocerebellare bane: De afferente fibre stammer fra cortex cerebri fra M1, SI, SMA, PMA og area 5 og 7. De danner kortikopontine baner, herfra forløber de kortikopontine fibre i capsula interna, og udgør en stor del af crus cerebri. Disse fibre er ukrydset, og danner synapse i ponskernerne i pons. Herfra forløber fibrene i den pontocerebellare bane, hvor de fleste fibre vil krydse i pons. Således at cortex cerebri på den ene side vil virke på modsatte sides cerebellarhemisfære. Fibrene vil hermed nå cerebrocerebellum via pedunculus cerebellaris medialis.
- Olivocerebellar bane: cortex → nc. Ruber → oliva inferior → cerebellum via pedenculus cerebellaris inferior.
- Nc. pontis modtager også information fra Synscortex → visuelt guidede bevægelser og Præfrontal cortex, hypothalamus og limbiske strukturer → kognitive opgaver
Efferente forbindelser
- Efferente fibre går tilbage til den kontralaterale hjernehemisfære via VL og VA i thalamus. Disse fibre kommer fra nc. Dentatus og går til M1. Cerebellum har dermed stor indflydelser på ipsilateral side via tractus corticospinalis (dobbelkrydsning).
- Cerebrocerebellum → nc. Dentatus → via pedunculus superior → krydser til kontralaterale side i mesencephalon (decussatio pedunculi cerebellaris superior) og løber til VL i thalamus → MI
- Andre efferenter går fra nc. Dentatus til nc. Ruber og påvirker dermed tractus rubrospinalis.
- Desuden efferenter til oliva inferior. Den sender fibre til kontralaterale cerebellarcortex gennem ICP. Oliva inf. Modtager selv afferenter mange steder fra (Motorcortex, rygmarv, nc. Ruber, cerebellum selv, + colliculus superior og pretektale kerner), så denne giver en præcis information til cerebellum.
CEREBELLUM
9.1.8 Benævn for vestibulocerebellum eksterne afferente og efferente forbindelser med angivelse af deres krydsningsforhold.
Afferente forbindelser via pedunculus inferior:
- Direkte bane: labyrint → vestibulocerebellum via nedre stilk
- Afferente fibre kommer labyrinten i det indre øre. Sensoriske neuroner fra vestibularis i n. vestibulo-cochlearis (VIII) (hovedets position og bevægelser), og ender i nc. Vestibularis. Herfra vil de nå vestibuloce-rebellum via pedunculus cerebellaris inferior (ipsilateralt) og dermed til lobus flocculonodularis og til nc. fastigii.
- Olivocerebellar bane: oliva inferior → krydser til kontralaterale vestibulocerebellum via nedre stilk
Efferente forbindelser via pedunculus inferior:
- Efferenter til øjenmuskelkerner går fra vestibulocerebellum til nc. Vestibulares og herfra via FLM til øjen-muskelkerner i mesencephalon (nc. III et IV) og pons (nc. VI).
- Efferenter til medulla spinalis kommer fra Vestibulocerebellum til nc. vestibulares og derfra til MS via trac-tus vestibulospinalis lateralis et medialis
- Vestibulocerebellum regulerer også styrken af de vestibulære reflekser og øjenbevægelser i forbindelse med den vestibulo-okulære-refleks. Information om hovedets position og bevægelser fører til ændrede øjenmuskelbevægelser og via tr. vestibulospinalis refleksbevægelser og øget muskeltonus i kroppen
CEREBELLUM
9.1.8 Benævn for spinocerebellum eksterne afferente og efferente forbindelser med angivelse af deres krydsningsforhold.
Afferente forbindelser via pedunculus inferior:
- Modtager information fra medulla spinalis via de direkte spinocerebellare baner ipsilateralt (enten ukrydsede eller 2xkryds).
- Der går også en indirekte vej gennem oliva inferior (fejlsignaler og kaltrefibre).
Efferente forbindelser via pedunculus superior/inferior:
- Nc fastigii: Efferenter til vestibulariskerner og retikulærsusbstans og videre til MS. Fra vermis/paravermis til nc. Fastigii og i gennem den inferiore stilk til nc. vestibulares til tractus vestibulospinalis bilateralt.
- Vermis til nc. fastigii og i gennem den inferiore stilk til formatio reticularis til tractus retikulospinalis medialis et lateralis bilateralt + til nc. vestibularis.
- Fra Paravermis til nc. interpositus hvorefter fibre løber i gennem pedunculus superior for at krydse til kontralaterale side i mesencephalon og komme ind i nc. ruber til tractus rubrospinalis
- Fra Paravermis/vermis til nc. interpositus hvorefter fibre løber i gennem pedunculus superior for at krydse til kontralaterale side i mesencephalon og komme ind i VL thalamus til motorisk cortex og påvirke tr. Corticospinalis.
- Paravermis → nc. Interpositus → oliva inferior kontralaterelt.
- Funktionen af spinocerebellum: Somatosensorisk information og information fra cortex cerebri koordinering af muskler involveret i stående stilling og gang samt antigravitation
CEREBELLUM
9.1.9 Cortex cerebelli beskrives som funktionelt opdelt i vestibulocerebellum, spinocerebellum og pontocerebellum. Angiv med navn, oprindelse og forløb de afferente forbindelser, der er specifikke for hvert enkelt af disse områder.
Er sådan set beskrevet i 9.1.8. Der tilføjes lige lidt til spinocerebellum mht. oprindelse og forløb:
Spinocerebellums afferenter:
-
Tr. spinocerebellaris ventralis:
- Oprinder fra interneuroner i lamina VII fra T6 og ned.
- Fibrene krydser på niveau og løber i tr. spinocerebellaris ventralis i funiculus lateralis.
- De løber gennem pedunculus cerebellaris superior
- Krydser i cerebellum, derfor modtager cerebellum ipsilateral information fra rygmarven gennem denne også.
-
Tr. spinocerebellaris dorsalis:
- Oprinder fra clarks nucleus fra T1 og ned.
- Ascenderer ipsilateralt i funiculus lateralis
- Gennem ICP til spinocerebellum.
-
Tr. Spinocerebellaris rostralis:
- Oprinder fra interneuroner i lamina VII fra T6 og op.
- Løber ipsilateralt i funiculus lateralis
- Gennem ICP til spinocerebellum
-
Tr. Cuneocerebellaris
- Fibre fra T1 og op ascenderer i funiculus posterior til nc. Cuneatus externus.
- Herfra er oprindelsen egentlig, og fibrene fortsætter gennem ICP ipsilateralt til spinocerebellum.
CEREBELLUM
9.1.10 Forklar udfra forskelle i nerveforbindelserne, hvorfor der er forskelle i symptomerne på en læsion af henholdsvis cerebellums vermale/paravermale dele og de cerebellare hemisfærer.
Det meste af vermis og tilstødende del af paravermis er spinocerebellum. Den bageste del af vermis er en del af vestibulocerebellum. Faktisk er midterste del af vermis også en del af cerebrocerebellum, men det glemmes lige i denne forklaring. Det ville have været bedre at opdele dem i lobus anterior, da det er ren spinocerebellum, lobus flocculonodularis (ren vestibulocerebellum) og hemisfærene (ren cerebrocerelleum).
Skade på vermis kan således skade spinocerebellum og vestibulocerebellum:
Det giver ataksier, især under gang, da de reciprokke forbindelser med medulla spinalis er afbrudt.
Det er primært under gang, da de mest viljestyrede bevægelser koordineres i cerebrocerebellum, så er det ikke her man ser intentionstremor, dysdiadokokinesi mv.
Man får faldtendenser og nystagmus pga. vestibulocerebellum.
Skade på cerebrocerebellum:
Her afbrydes forbindelser med cortex, og det er de forbindelser der skal sikre, at vores mest viljestyrede bevægelser koordineres.
Vi ser at bevægelser bliver ataktiske. Flere leds bevægelser på samme gang er vanskeligt. Især præcisionsgreb af vanskeligt.
Ataksi opdeles i:
- Dysmetri, klarer ikke at stoppe bevægelse i tide
- Asynergi, klarer ikke sammensatte bevægelser
- Dysdiadokokinesi, vanskeligt ved hurtige alternerende bevægelser
- Intentionstremor, rystning der optræder når man eks. Skal ramme næsen med fingeren, ses især i slutningen af bevægelsen.
CEREBELLUM
9.1.11 Unilaterale lidelser i cerebellum medfører unilaterale motoriske forstyrrelser. Anfør disse forstyrrelser eller symptomer og de relevante forbindelser mellem de cerebellare hemisfærer og det motoriske system.
Skaden kaldes den neocerebellare syndrom.
Neocerebellum (cerebrocerebellem), altså hemisfærerne, har først og fremmest med koordination af voluntære bevægelser at gøre.
Cerebrocerebelleum modtager forbindelser fra cortex (MI, PMA, SMA, SI, SII og BA 5 og 7, samme som pyramidebanen), de går via pons, krydser og løber af pedunculus cerebellaris medialis.
Efferenter fra nc. Dentatus (og interpositus fra spinocerebellum) løber til kontralaterale VA/VL i Thalamus og videre til samme steder i cortex igen. Det kan således udledes, at det er motoriske funktioner der påvirkes, og at det må være på samme side som cerebellum, da modsatte hemisfære kontaktes.
En beskadigelse resulterer således i ukoordinerede, altså ataksiske bevægelser på ipsilateral side. Det neocerebellære syndrom omfatter følgende symptomer:
- Asynergi – dekomposition af bevægelser. Man kan ikke lave komplekse bevægelser, der kræver samarbejde mellem flere led. Ikke lave sammensatte bevægelser.
- Dysmetri – man kan ikke afgøre afstanden til målet. Svært ved at stoppe bevægelser.
- Dysdiadochokinesi – man kan ikke lave hurtige modsatrettede (alternerende) bevægelser.
- Intensionstremor – man ryster, jo nærmere man kommer målet
- Kan også ses taleataksi, menes at være pga. koordinering af larynxmuskulatur.
CEREBELLUM
9.1.12 Angiv mindst tre væsentlige typer af symptomer, som typisk optræder ved skade eller sygdom i cerebellum.
Kan ramme følgende 3 lobi:
-
Lobus anterior (→ spinocerebellum)
- Gangataksi, skyldes især benområdet er ramt i lobus anterior. Alkoholikere får tit skade her.
-
Lobus flocculonodularis (→ vestibulocerebellum)
- Faldtendens til ipsilaterale side + nystagmus. Evt. ses ataksi af øjenbevægelser.
- Neocerebellum (→ cerebrocerebellum)
Detaljeret
1. Flocculonodulært syndrome: Kan skyldes medulloblastom (hyppigste maligne tumorform hos børn)
-
Ligevægtsproblemer:
- Astasi (mangel på evne til at stå)
- Gang ataxi
- Trunkal ataxi
-
Okulomotorisk:
- Manglende evne til at holde fikspunkt
- Spontan nystagmus med hurtig bevægelse mod læsion
- Unormal vestibulookulær refleks
2. Lobus anterior syndrome
- Degeneration af lobus anterior ved alkoholmisbrug og fejlernæring
- Gang ataxi og tremor, særligt truncus og ben (UE) (jf homunculus) – vermis/nc. fastigii og nc. interpositi har med gang og oprejst position af gøre.
- Muskeltonus er ændret
3. Neocerebellart syndrome
Ataxi
- Asynergi
- Dårligt præcisionsgreb
- Dysdiadokokinesi
- Dysmetri
- Intentionstremor
- Tale ataxi/dysartri
- Rebound fænomen
CEREBELLUM
9.1.13 Redegør kort for oprindelse, forløb, endeområder, herunder type af synaptisk termination, og funktion af de spinocerebellare baner.
Redegør her blot for de afferente baner
Følgende er alle afferente baner.
Tr. spinocerebellaris posterior (dorsalis)
- Informationen kommer fra muskeltene, golgi-senetene og lavtærskelmekanoreceptorer. Stimuli af Aalfa og A-beta fibre der løber til MS i gennem dorsalroden hvor de nerver fra under L2 niveau løber ind i fasciculus gracilis og danner synapser i Clarkes søjle når fibrene når L2 niveau.
- Fibrene fra T1-L2 niveau kommer ind, går de direkte ind i Clarkes søjle. Herfra vil fibrene ascendere i funiculus lateralis og komme ind i cerebellum i gennem den inferiore pedunkel.
- Banen informerer om stilling og bevægelser fra tuncus og UE efter aktivitet af motorneuroner.
Tr. Cuneocerebellaris
- Denne bane svarer til tr. Spinocerebellaris posterior bare fra T1 og op, men her vil fibrene danne synapse i nc. Cuneatus lateralis i medulla oblongata i stedet for Clarkes søjle.
- Fibre ascenderer i funiculus posterior til nc. Cuneatus externus i medulla oblongata
- Herfra gennem ICP ipsilateralt til spinocerebellum.
- Terminerer på kornceller i spinocerebellum + kollateraler til nc. Fascitgii og interpositus. Her svarende til OE, dvs. posteriort i lobus ant. Og anteriort i lobus posterior.
- Fibrene løber ipsilateralt i hele deres forløb.
- Informationen kommer fra øvre truncus og OE.
Tr. spinocerebellaris anterior
- Fibre fra interneuroner i lamina VII i medulla spinalis (under T6) krydser medullært og løber ind i cerebellum via superiore cerebellare pedunkel, så størstedelen af fibrene krydser over til kontralaterale sides cerebellum.
- Dette medfører at banen er ipsilateral, i det fibrene krydser 2 gange.
- Funktionen af denne bane er at føre mere kompleks info fra golgi senetene, kutane mekonoreceptorer og interneuroner via intermediate zone, spinal border celler og lamina VII.
- Informerer om interneuronernes aktivitetsniveau og aktiviteten af nedstigende motoriske baner før aktivitet af motorneuroner.
Tr. spinocerebellaris rostralis
- Er den samme som den anteriore, men disse fibre løber i gennem både den inferiore og superiore pedunkel og fører information om øvre truncus og OE.
- Fra interneuroner lateralt i lamina VII fra T6 og op
Ascenderer ipsilateralt i funiculus lateralis
Gennem ICP til spinocerebellum
Fibre til armområder + kollateraler til nc. Fastigii og interpositus
- Informerer om interneuroners aktivitetsniveau.
Tr. Spinocerebellaris ventralis
- Fra interneuroner lateralt i lamina VII fra T6 og ned
- Krydser i medulla spinalis
- Ascenderer i funiculus lateralis
- Gennem SCP, krydser igen i cerebellum
- Fibre til spinocerebellum, benområde + kollateraler til nc. Fastigii og interpositus
- Informerer om interneuroners aktivitetsniveau
Tr. spinoolivaris (indirekte)
- Alle niveauer af rygmarven sender fibre til kontralaterale oliva inferior
- Anteriore og posteriore spino-olivare baner har fibre fra alle niveauer i MS.
- Førsteordensneuroner danner synapse i MS og krydser midtlinjen og ascenderer kontralateralt.
- Aksoner fra tredjeordens neuroner i oliva inferior krydser midtlinjen, hvilket medfører til at informationen går til ipsilateral spinocerebellum.
- Banen fører kutan og proprioceptiv information.
CEREBELLUM
9.1.13 Redegør kort for oprindelse, forløb, endeområder, herunder type af synaptisk termination, og funktion af de spinocerebellare baner.
Redegør her blot for de efferente baner
Spinocerebellum - Vermis (→ Formatio reticularis + Nc. vestibularis)
Tr. Reticulospinalis
- Fra nc. Fastigii til den ipsilaterale pontine retikulærsubstans, hvor den påvirker tr. Retikulospinalis.
- Fra nc. Vestibularis til den medullære retikulærsubstans, hvor fibrene påvirker tr. Retikulospinalis.
Tr. Vestibulospinalis
- Fra nc. Fastigii til nc. Vestibularis lateralis og medialis, for at få ipsilateral kontakt til tr. Vestibulospinalis medialis og lateralis.
Spinocerebellum - Paravermis (→ Thalamus, Nc. ruber og oliva inferior)
Tr. Rubrospinalis
- Fra nc. Interpositus og dentatus (cerebrocerebellum) til kontralateral nc. Ruber i gennem den superiore pedunkel.