12. Cortex cerebri, thalamus og capsula interna (færdig) Flashcards
Cortex cerebri, thalamus, capsula interna
CORTEX CEREBRI 12.1.1 Beskriv kort hjernebarkens laminære opbygning og forskellene i dens opbygning i gyrus præ- og postcentralis.
Størstedelen af cortex cerebri udgøres af neocortex. Cortex cerebri er et 2-5 mm tykt lag af grå substans som er ordnet i 6 lag. Lagdelingen opstår fordi neuroner med nogenlunde samme form og størrelse ligger samlet i egne lag.
Omkring 2/3 af neuronerne er pyramideformet, pyramideceller, og har et langt akson der aftager fra basis af cellekroppen.
De større pyramidecellerne er konstrateret i lag 3 og 5. Resten af neuronerne i cortex er en heterogen grupper, ikke-pyramideceller. Sidstnævnte er sandsynligvis interneuroner -
- Lamina 1, molekylelaget: fiberrig, men cellefattig. Ligger yderst i cortex. Aksoner og apikaldendritter.
- Lamina 2, ydre kornlag: tætliggende små neuroner
- Lamina 3, pyramidalis externa: indeholder mange mellemstore pyramideceller
- Lamina 4, indre kornlag: tætliggende små neuroner
- Lamina 5, pyramidalis interna: mange store pyramideceller
- Lamina 6, lamina multiformis: mange aflange neuroner
Hovedsagelig kan man sige at lamina 2 og 4 er afferente og modtager information, og lamina 3 og 5 er efferente og sender informationen videre til andre områder.
Lamina 3 sender først og fremmest aksoner til andre dele af cortex som fx associationsforbindelser eller kommisuralforbindelser, mens lamina 5 sender aksoner til subcorticale strukturer og er derfor især veludviklet i motorisk cortex.
Afferente fibre som formidler præcis sanseinformation ender særligt i lamina 4.
Associationsfibre ender mere variabelt, men især lamina 2 og 4.
CORTEX CEREBRI 12.1.2 Beskriv kort den lysmikroskopisk synlige, histologiske opbygning af hjernebarken svarende til primær synscortex.
Cortex cerebri er et 2-5 mm tykt lag af grå substans som er ordnet i 6 lag. Lagdelingen opstår fordi neuroner med nogenlunde samme form og størrelse ligger samlet i egne lag.
Lamina 1, molekylelaget: fiberrig, men cellefattig. Ligger yderst i cortex. Aksoner og apikaldendritter.
Lamina 2, ydre kornlag: tætliggende små neuroner
Lamina 3, pyramidalis externa: indeholder mange mellemstore pyramideceller
Lamina 4, indre kornlag: tætliggende små neuroner
Lamina 5, pyramidalis interna: mange store pyramideceller
Lamina 6, lamina multiformis: mange aflange neuroner
Det primære synscortex kaldes area striata og er BA17.
Det der er særligt ved BA 17 er, at den modtager massevise af afferenter fra retina, lamina 4 må derfor være særlig veludviklet.
CORTEX CEREBRI 12.1.3 Nervebanerne i centralnervesystemets hvide substans kan principielt inddeles i 3 typer. Benævn disse typer og angiv to nervebaner for hver type.
- Associationsforbindelser – Præcist ordnede fiberforbindelser mellem forskellige områder af barken indenfor SAMME hemisfære. De kan være korte, altså mellom og indenfor gyri, disse kaldes U-fibre. De kan være lange, forbinder forskellige lobi
- Kommissuralforbindelser – Præcist ordnede fiberforbindelser mellem barkområder der forbinder de to hemisfærer. De går igennem corpus callosum (langt de fleste), commisura anterior og commisura hippocampi.
- Projektionsfibre – Et neuron der sender sit akson til forskellige niveauer af CNS. Eks. Tr. Corticospinalis, corticopontine, corticobulbære etc. Et projektionsneuroner defineres som et neuron der sender sit akson ud af barken til hvid substans. Man kan derfor godt angive alle ovenstående som et projektionsneuron. Derfor er det vigtig at kunne skelne dette fra især projektionsfiber. Altså, et projektionsneuron kan have associationsfibre, kommissuralfibre og projektionsfibre.
CORTEX CEREBRI 12.1.4 Beskriv kort opbygning og funktion af corpus callosum og angiv to vigtige områder af hjernebarken, der ikke forbindes med callosale fibre.
Corpus callosum består af myeliniserede aksoner der forbinder de to hemisfære, altså kommisuralforbindelser. Corpus callosum forbinder altså de to hemisfære, og kan inddeles i rostrum, genu, truncus, og splenium.
Hvilke områder af cortex forbindes IKKE med callosale fibre? - Især håndområde og fodområde både i MI og SI sender ikke kommisuralforbindelser - area striata
CORTEX CEREBRI 12.1.5 Hvad forstås ved kortikale søjler (”cortical columns”)? I hvilke områder er de især undersøgt?
- Corticale neuroner er arrangeret i søjler med en diameter på nogle få hundrede mikrometer.
- Cellerne er karakteriseret af forskellige funktionelle egenskaber, og søjlerne kan derfor ses på som funktionelle enheder.
- Disse søjler udgør funktionelle enheder (moduler), da de stimuleres fra samme receptoriske felt. Dette fænomen er meget studeret i area striata, hvor søjlerne ligger organiseret i langstrakte bånd – dominance columns.
- Disse søjler i synscortex indeholder neuroner der responderer på stimulus af samme del af synsfeltet, og de har også responsegenskaber (øjedominans eller retning).
CORTEX CEREBRI 12.1.6 Angiv hvad man udviklingsmæssigt forstår ved sensitive (kritiske) perioder og redegør kort for deres neurobiologiske grundlag.
Med en kritisk eller sensitiv periode menes en periode i individets udvikling, hvor visse egenskaber eller færdigheder udvikles hurtigt.
Hvis udviklingen ikke sker i denne periode, er muligheden for at opnå disse egenskaber/færdigheder senere hen i livet begrænset/borte.
I den sensitive periode er systemet maksimalt plastisk – dvs. det har den største evne til at forandre sig.
EKSEMPEL
Kritisk periode syn (human): Første leveår (2.-3. leveår). F.eks. hvis et barn er født med ugennemsigtigt linse, kan man udvikle normalt syn, hvis linsen fjernes ved operation. Jo længere tid der går uden operation, jo mindre mulighed har man for at udvikle et normalt syn.
CORTEX CEREBRI 12.1.7 Redegør kort for den topografiske repræsentation af øvre motorneuroner i hjerne- barken, herunder forskellene i den areal-mæssige størrelse af de forskellige krops- og legemsdeles repræsentation.
Der er to typer af homunculus, nemlig den sensoriske og den motoriske. De viser hvor meget deres respek-tive cortex innerverer visse kropsdele.
Den primær motoriske cortex er beliggende i gyrus præcentralis. Mængden af primære motor cortex afsat til en kropsdel er ikke proportional med den absolutte størrelse af kroppens overflade, men i stedet til den relative tæthed af kutane motor receptorer på nævnte kropsdel.
Densiteten af kutane motor receptorer på kropsdelen er generelt en indikator for den nødvendige grad af præcision af bevægelse, der kræves ved denne kropsdel. Af denne grund ses der, at de menneskelige hænder og ansigt har en meget større repræsentation end benene. Fødder mest medialt, dernæst resten af benet, truncus, arm, albue, hånd, hals, bryn, øje, ansigt, læber, kæbe, tunge, svælg.
CORTEX CEREBRI 12.1.8 Angiv placeringen af supplementær motorisk cortex og områdets funktion.
Supplementær motorisk område (SMA) findes i Brodmanns Area 6. Area 6 kan inddeles
- Medial del - udgøres af SMA, supplementær motorisk cortex,
- en laterale del - udgøres af PMA, premotorisk area.
- SMA ligger foran M1.
- Organiseringen og planlægning af særlige sekvenser af bevægelser, rytme, og brug af begge arme. SMA modtager fibre fra præfrontale cortex og sender fibre videre til reticulærsubstans og medulla spinalis, hvorved der bidrages til direkte og indirekte corticospinale baner. Endvidere sendes der fra SMA også fibre til MI.
- Områdets funktion er i samarbejde med PMA at koordinere de bevægelser, der skal foregå samt ryt-men af denne. Dvs. der ses ved udførelse af en bevægelse først en aktivering i SMA og så en aktivering af MI, da bevægelsen koordineres før den udføres. Skade af området kan medføre at præcise bevægelser bli-ver svære at koordinere. De kan ikke holde en rytme. Griberefleksen ses forstærket ved skade af SMA, må-ske som et tegn på at der ikke er et sammenspil mellem sensorisk stimuli og bevægelsessvar.
CORTEX CEREBRI 12.1.9 Redegør kort for den topografiske repræsentation af lemniscus medialis/bagstrengsbanerne og lemniscus trigeminalis i hjernebarken, herunder for forskellene i den areal-mæssige størrelse af de forskellige kropsdeles repræsentation
Der er to typer af homunculus, sensoriske og motoriske. De viser en repræsentation af, hvor meget af deres respektive cortex innerverer visse kropsdele. Den primære somatosensorisk cortex (sensorisk) er placeret i den postcentral gyrus. BLM og lemniscus trigeminalis fører information fra tryk, berøring, 2-punkt-diskrimination og proprioception fra hhv. kroppen og ansigtet. Mest medialt i hjernebarken ender information fra benet, lateralt for ender information fra truncus, hånden, og mest lateralt ansigtet + tungen. Mængden af primær somatosensorisk cortex afsat til en kropsdel er ikke proportional med den absolutte størrelse af kroppens overflade, men er i stedet er relateret til den relative tæthed af kutane receptorer på den kropsdel. Densiteten af kutane receptorer på en kropsdel er generelt en indikativ for, graden af følsomhed for stimulering oplevet ved den nævnte kropsdel. Af denne grund, har den menneskelige læbe og hænder en større repræsentation end andre kropsdele.
CORTEX CEREBRI 12.1.10 Redegør kort for årsagen til, at en person med en læsion af f. eks. somatosensorisk cortex svarende til benet på modsatte side stadig kan føle smerte fra dette ben, samtidig med at der er fuldstændigt tab af 2-punktsdiskrimination, vibrationssans og stillings- og bevægesans fra benet.
Dette skyldes to ting. Dels vil smertefibre fra VPL projicere flere steder hen end bare SI. Herunder også amygdala, gyrus cinguli, insula, SII, præfrontalkorteks og bagerste parietalkorteks. Derudover så findes også det retikulære aktiveringssystem (RAS). Der afgår kollateraler fra tr. Spinothalamicus til retikulærsubstansen herunder især PAG. Herfra afgår der ascenderende fibre til nogle af de samme steder. Skade på SI vil give besvær med at lokalisere smerten, men ikke oplevelsen af smerte.
CORTEX CEREBRI 12.1.11 Begrebet med simple, komplekse og hyperkomplekse neuroner eller grupper af disse (moduler) er specielt kendt fra synscortex, men noget tilsvarende findes også i den somatosensoriske cortex. Giv et eksempel herpå.
Når en celle opfanger ET signal er der tale om et simpelt neuron. (Signalet skal være enkelt, fx form, lys, berøring, farve). Simple neuroner sender én udløber ud, der danner synapse med et andet neuron. Når flere informationer sammenkøres. Komplekse neuroner sender flere udløbere ud, der hver danner synapse med ét simpelt neuron. Ved hyperkomplekse neuroner sker genkendelse og bedømmelse af de sammenkørte informationer og er altså koblet til hukommelse. I synssansen er dette område beliggende i area striata, og gør at man kan genkende et ansigt, da registreringen af forskellige former og farver sammenkobles med hukommelsen. Hyperkomplekse neuroner sender flere udløbere ud, der danner synapse med flere komplekse neuroner. Hvad angår somatosensorisk cortex, så kan simple neuroner opfange signaler om berøring eller smerte. Ved komplekse neuroner, kan man forbinde visse stimuli med behag eller ubehag, hvor de hyperkomplekse neuroner kan koble den sensoriske info med tidligere oplevet smerte/berøring af samme slags og reagere på dem motorisk.
CORTEX CEREBRI 12.1.12 Den del af hjernens parietallap, der ligger lige bag det primære somatosensoriske område har en række integrative funktioner. Giv 3 eksempler herpå (gerne med angivelse af de kliniske udfaldssymptomer efter læsion).
Skadens fremtoning afhænger af skadens omfang og hvilken del der er mest ramt men symptomerne vil samlet set være problemer med at omsætte sanseindtryk til adækvate (målrettede) handlinger. Symptomer: 1. Agnosi: Mistet evne til at genkende objekter, personer og former mens de specifikke sanser stadig er intakte. 2. Apraksi: Manglende evne til at udføre tidligere velkendte handlinger på trods af normal innervation og motorisk funktion. Specielt venstresidig læsion 3. Neglect: Ignorering af objekter i det kontralaterale rum og kan også indebære benægtelse af egen legemshalvdel. Specielt Højresidig læsion. 4. Gerstmanns syndrom: Der ses fingeranogsi (kan ikke genkende og skille mellem fingrene på egne og andre hænder), agrafi (gider ikke at skrive), aleksi (gider ikke at læse), højre-venstre konfusion, dyscalculi (regnevanskeligheder, f.eks. skelne mellem talkategorier, som tier, hundrede og tusinder)
CORTEX CEREBRI 12.1.13 Hvilke funktioner tilskrives den øverste posteriore del parietale cortex (Brodmanns areae 5 og 7)?
Funktionen af området er at samle auditiv, visuel og somatosensorisk information, behandle og samordne informationen og sende informationen videre som udgangspunkt for koordinering af motoriske funktioner/ bevægelser. Area 5: - Væsentlig ved brug af somatosensorisk information. - Målrettede bevægelser, brug af genstande. Area 7: - Vigtig ved integration af visuelle og somatosensoriske indtryk. - Visuel styring/koordination af bevægelser (hånd, øjne), intentionskort over målrettede bevægelser (projicerer til PMA, SMA, PFC).
CORTEX CEREBRI 12.1.14 Hvordan passer en bilateral, nedsat funktion af den inferiore parietalcortex med symptomerne ved demens og Alzheimers sygdom? (Besvarelsen kræver integration af viden fra flere kapitler i lærebogen)
I den inferiore parietalcortex sidder Wernickes sprogområde, skade heraf vil give impressiv afasi, hvilket bl.a. ses ved nedsat sprogfunktion (usammenhængende ord). Dette er også et af symptomerne på fx demens. Den mediale del af parietalcortex er vigtig for hukommelsen, og pt med skade her bilateralt vil ofte have amnesi (hukommelsesbesvær), hvilket også ses ved demens og alzheimers. Desuden er der skade i associationsområder, hvilket også vil give nogle symptomer (svært at koble ting).
CORTEX CEREBRI 12.1.15 Angiv de typiske funktioner af den præfrontale hjernebark
Den præfrontale cortex ligger foran area 6 og 8 svarende til den anteriore del af lobus frontalis. Området modtager mange afferenter fra de øvrige lapper samt gyrus cinguli, amygdala, hippocampus, ventrale pallidum (en del af globus pallidus) + nogle afferenter fra mediodorsale thalamuskerner. Den er central for planlægning og igangsætning af målrettet adfærd, opmærksomhed, selektion af adfærd hvor flere er mulige, hæmmer uønsket adfærd. Den er også vigtig for nogle aspekter af hukommelsen inkl. Arbejdshukommelsen. Den er vigtig for læring af regler ved associationer og derved hensigtsmæssig adfærd. Vigtig for social tilpasning og kognitiv empati. Social adfærd, tilpasning mv. samt empati er et samspil mellem de andre funktioner. En skade på præfrontal cortex giver personlighedsændringer.
CORTEX CEREBRI 12.1.17 Relativt store områder af menneskets hjernebark bearbejder synsindtryk. Angiv beliggenhed og funktion af disse funktionelt forskellige områder på en tegning af venstre hemisfære set medialt og lateralt fra.
- Objektgenkendelse i temporallappen, agnosi ved skader
- V4, overgang mellem temporallap og occipitallap, gyrus lingualis og gyrus fusiformis. Her er især associationscortex for farve.
- Overgang mellem parietallap og occipitallap ses MT eller V5. Her er identifikation af bevægelse. I bageste parietallap kan vi lokalisere objekter ift. Hinanden og i rummet. Se. Evt. opgaver under synet.
- Kan ikke finde noget ordenligt vist medialt fra. Men inferomediale temporallap har særlig med genkendelse af ansigter og krop.
CORTEX CEREBRI 12.1.19
12.1.19 Angiv på en skematisk tegning den typiske placering af a) Broccas område, b) Wernickes område og c) Brodmanns areae 5 og 7, og de symptomer, som en læsion af hvert af disse områder typisk vil medføre.
- Brocca svarer til BA 44 (gyrus triangularis) og BA 45 (gyrus opercularis) i inferiore del af frontallappen. Ved skade ses ikke-flydende/ekspressiv afasi, helt eller delvist mistet evne til at snakke, meget hakkende tale, leder efter ord. Man ser ofte også agrafi.
- Wernickes svarer til BA 39 (gyrus angularis), BA 40 (gyrus supramarginalis) + post. Del af gyrus 22 (gyrus temporalis superior). Ved skade ses flydende/impressiv afasi, forståelse og analysering af tale er forstyrret, patienten formulerer sig usammenhængende i meningsløse ord. Man ser ofte også aleksi og dysleksi (ordblindhed).
- BA 5 og 7 ses i lobus parietalis superior. Skader har vi været inde på, det er især apraksi, neglekt (højre hemisfære) og diverse agnosier (manglende evne til at genkende ting, uden tab af sansning og intellekt, altså demens)
12.2 THALAMUS
12.2.1 Nævn de sensoriske thalamuskerner, og angiv deres cortikale projektioner (forløb og endeområder).
Følgende er fra Netters: Sensoriske thalamuskerner inkluderer:
- Ventrale posterolaterale (VPL) fibre fra BLM og ALS -> Projicerer gennem capsula interna crus posterior pars lenticulothalamica -> corona radiata til SI (ALS flere) BA 3, 1 og 2.
- VPM, somatosensoriske fibre fra ansigt -> samme vej til BA 3,1,2 bare helt lateralt
- Corpus geniculatum laterale modtager fibre fra retina efter de er krydset -> Mange i capsula interna crus posterior pars retrolenticularis -> radiatio optica i enten pars horisontalis eller meyers loop. Fibre løber til BA 17, area striata (V1)
- Corpus geniculatum mediale modtager fibre fra colliculus inferior (fra cochleariskernerne) -> fibre til auditive cortex (BA41)
- Pulvinar nævnes også, det er ikke en kerne vi har haft meget at gøre med. Man kalder den sammen med mediodorsale kerne (MD) for thalamus højereordenskerner.
De motoriske nævnes her. De skal dog ikke medregnes i spørgsmålet, da der spørges om sensoriske.
- VA modtager afferenter fra basalganglierne, dette er jo særlig GPi, substansia nigra har også nogle. De sender fibre til motorisk cortex (se evt. kapitel om basalganglier)
- VL modtager afferenter fra både basalgangler og cerebellum. Samme forhold for basalganglier som under VA. Cerebellum til motorisk cortex (se evt. kapitel om cerebellum).
Denne opdeling er baseret på Netters. I bogen og da vi havde om cerebellum står der; Efferenter til VL og tilgrænsende dele af VA. Det er nok derfor nemmere bare at sige, basalganglier og cerebellum sender efferenter til VA og VL.
