2. Hjernens og rygmarvens hinder og kar (færdig) Flashcards
Hjernehinder, cerebrospinalvæske, blodforsyning
HJERNEHINDER 2.1.1 Angiv i rækkefølge, hvilke lag, rum og potentielle spalterum, man passerer fra kalvariets knogle og ind til nervevævet i cortex cerebri.
- Kraniet
- Epiduralrummet, det er virtuelt
- Dura mater, kan opdeles i et endostalt og et meningealt lag, der hvor der findes sinus. De endostale følger stramt basis cranii, mindre stramt ved theca cranii.
- Subduralrummet, det er virtuelt
- Arachnoidea, følger tæt dura mater, men i sulci går den ikke ned, derfor dannes større subarachnoidalrum her. Kan også dannes egentlige cisterner.
- Subarachnoidalrummet, dette er reelt
- Pia mater, følger tæt cortex
- Cortex cerebri
HJERNEHINDER 2.1.2 Angiv de typer af kar, der karakteristisk findes i hinderne eller rummene.
Spatium epidurale
- Her løber de meningeale kar, dvs. a. menigea ant, media et post.
- Hvor a.menigea media er klinisk vigtigst.
- De løber i ydre del af dura mater, stort set i epiduralrummet.
- De tilhørende meningeale vener løber også her
Dura mater
- Dura mater indeholder specialiserede kaviteter, sinuser, som forbinder hjernens venesystem med det systemiske kredsløb via v. jugularis interna.
- De venøse sinus løber i en opsplitning, der deler dura mater i et endostal og en meningealt lag.
Subdura
- Egentlig et smalt/virtuelt spalterum.
- Her løber brovenerne fra subarachnoidalrummet til de venøse sinus.
- Bristning af brovener giver subdurale blødninger
Subaracnoidalrummet
- Subarachnoidalrummet er sammenhængende omkring hele CNS og indeholder cerebrospinalvæske, arterier, vener (og også kranienerverødder).
- Fra circulus willisi til a. cerebri ant., media. Et post.
- Arachnoidea følger kraniets kontur tættere end hjernen, hvilket resulterer i udvidelser af subarachnoidalrummet de steder, hvor hjernens overflade ikke ligger tæt op ad kraniet – disse udvidelser kaldes cisterner og er fyldt med cerebrospinalvæske.
Pia mater
- Kaldes også årehinden og indeholder små arterier, der forsyner hjernens ydre dele, bl.a. cor-tex
HJERNEHINDER 2.1.3 Hvis en kanyle stikkes gennem calvariet i midtlinien svarende til sutura sagitalis og skråt nedad og lateralt, angiv da hvilke strukturer og potentielle og reelle hulrum, kanylen vil passere i forløbet fra knogleoverfladen på calvariets inderside til den når hjernevævet.
- 1. Kraniet
- 2. Epiduralrummet, det er virtuelt
- 3. Dura mater, kan opdeles i et endostalt og et meningealt lag, der hvor der findes sinus. De endostale følger stramt basis cranii, mindre stramt ved theca cranii.
- 4. Subduralrummet, det er virtuelt
- 5. Arachnoidea, følger tæt dura mater, men i sulci går den ikke ned, derfor dannes større subarachnoidalrum her. Kan også dannes egentlige cisterner.
- 6. Subarachnoidalrummet, dette er reelt
- 7. Pia mater, følger tæt cortex
- 8. Cortex cerebri måske rammes sinus sagitalis superior på sin vej.
HJERNEHINDER 2.1.4 I hvilke strukturer er medulla spinalis ophængt i hvirvelsøjlens canalis spinalis?
Lig. Denticulatum, der udspringer fra pia mater og hæfter i arachnoidea og dura mater.
Derudover trækker spinalnerver meninges med ud, hvilket fungerer lidt som et ophæng.
CSF 2.2.1 Angiv i hvilke strukturer cerebrospinalvæsken (CSV) dannes, og hvilke rum og strukturer den passerer fra lateralventriklerne til venesystemet.
Hvor sker det?
- CSV dannes i plexus choroideus, der findes i hjernens ventrikelsystem.
- Dannes i alle ventrikler, men især i lateralventriklerne.
- Det er helt konkret indposninger fra pia mater, der danner et plexus choroidei.
Sådan sker det
- Først og fremmest dannes det ved øget hydrostatisk tryk i fletningerne (villi) som presser væske ud.
- Der er aktive iontransportere, så sammensætning af mange af ionerne er lig ekstracellulærvæske.
- Dog meget lidt protein.
Funktion af CSV
- Funktionen er en beskyttelse, stoffer kan komme ind i cerebri gennem ependym, derfor væksling af stoffer. ”Renser” hjernen gennem CSF.
- Hjernen og rygmarv flyder i CSF, dette gør hjernen næsten vægtløs.
Passage
- Fra lateralventriklerne → 3. Ventrikel gennem foramen interventricularis
- Fra 3. Ventrikel → 4. Ventrikel gennem aquaductus cerebri
- Fra 4. Ventrikel → Cisterna magna gennem apertura medianus, og → Cisterna pontis gennem apertura lateralis (2 stks.)
- CSF som nu findes i subarachnoidalrummet kommer → Granulatio arachnoideae
- Via hydrostatisk tryk presses CSF til de venøse sinus.
- Tømningen fra subarachnoidalrummet over i venesinus sker, fordi det hydrostatiske tryk i subarachnoidalrummet overstiger venetrykket.
- Noget CSF omkring Medulla spinalis tømmes til lymfesystem, noget gennem lamina cribrosa til næseslimhinden.
- Cerebrospinalvæsken i den del af subarachnoidalrummet, der omgiver medulla spinalis, reabsorberes til lymfesystemet igennem perilymfatiske rum
CSF 2.2.2 Beskriv kort lokalisation, opbygning og funktion af plexus choroideus.
Lokalisation
- Ventriklerne (2 laterale, 3. og 4. ventrikel)
- Ventriklerne er fyldt med CSF der dannes i plexus choroidei der findes i alle ventrikler.
Opbygning
- Fletningerne dannes af at pia mater er vokset ind i neuralrøret under udviklingen, hvilket har medført til dannelsen af villi.
- Vili er fæstnet til ventrikelvæggen af tela choroidea.
- I villi findes løst bindevæv og fenestrerede kapillærer.
- Plexus choroideus er dækket af kubisk epithel med mikrovilli, som kaldes modificeret ependym.
- Det kubiske epithel fortsætter over på ventrikelvæggen og er således sammenhængende med ependymcellerne.
- Der er okkluderende kontakter imellem.
Funktion
- Producere CSF
- Derudover fungerer plexus choroideus (CP) som et filtreringssystem, og som et system der fjernelse metabolisk affald, fremmede stoffer, og overskydende neurotransmitter fra CSF.
- På denne måde har CP en meget vigtig rolle i at hjælpe til at fastholde det fine ekstracellulære miljø krævet af hjernen for at fungere optimalt.
Fra forelæsningsslides vedr. dannelse af CSF
- CSF dannes ved at det hydrostatiske tryk i kapillærerne presser vand + f.eks protein ind i bindevævet.
- Men dette kommer ikke videre gennem epitel laget grundet okkludenskontakterne.
- Transport af vand sker ved en aktiv proces, hvor Na+ pumpes gennem epitelet i bytte med K+ fra CSF.
- Pumpningen af Na+ danner en osmotisk gradient, så vand diffunderer gennem epitelet ud i ventriklen.
- Ependymcellerne er tætte –molekyler skal aktivt transporteres ind.
- Na-K-ATPasen involveret. Men omvendt, hvor K+ skal væk fra miljøet omkring nervecellerne (der jo udskiller K ved AP), og tranporteres ind i ependymceller.
- Vand følger med.
CSF 2.2.3 Angiv de ændringer i hjernen, som en afløbshindring opstået under fosterudvikling kan forårsage.
- Et hindret afløb (fx lukning af akvædukten, lukning af forarmen interventricularis, lukning af apertura medianus eller hindret afløb fra 4. ventrikel) vil øge mængden af cerebrospi-nalvæske i ventriklerne, hvilket som regel også øger trykket intrakranielt.
- Tilstanden kaldes hydrocephalus.
- Hvis tilstanden opstår under fosterudviklingen, fører det til forstørrelse af kraniet med udvidede fontaneller.
- I ubehandlet tilstand fører det til fysisk og mental retardering og ultimativt, døden.
- Behandling kan fx ske ved at anlægge en shunt, hvor man anlægger et tyndt rør fra ventriklerne, som føres gennem et lille hul i kraniet og under huden til en større vene.
- Hos voksne er det livsfarligt eftersom kraniet ikke længere er eftergiveligt.
BLODFORSYNING 2.3.1 Beskriv kort opbygning og funktion af blodhjernebarrieren.
Grundlag for BBB
- BBB = Blood-brain-barrier
- Det er vigtigt for neuronernes funktion, at der er en specialiseret barriere mellem blodet og hjernevævet, så stoffer i blodet ikke kan påvirke neuronernes funktion.
- Specifikke stoffer har en høj koncentration i spe-cifikke tidspunkter i døgnet og dette skal ikke kunne have en indflydelse på hjernevævet.
- Således har BBB som funktion at opretholde et stabilt ekstracellulært cerebralt miljø.
BBB består af
- Nonfenestrerede endothelceller med okkluderende kontakter
- Basallamina
- Pericytter
- Astrocytter er ikke en del af BBB men menes at inducere dannelsen heraf. Den har fodprocesser på basallamina til endothelet, men de er ikke tætte.
BBB funktion er ud fra opbygningen at
- Okkluderende kontakter mellem endothelcellerne i hjernens kapillærer gør at stoffer skal i gennem membranen for at kunne komme ud i CSF.
- Få endocytotiske vesikler i endothelcellerne, hvilket gør at der ikke transporteres molekyler ud af kapillærer.
- P-glykoprotein i den luminale del sørger for aktiv transport af lipofile stoffer tilbage i blodet før de når at have en effekt på neuronerne. De lipofile stoffer diffunderer nemlig frit over apikale membran.
- Vandopløselige (hydrofile) stoffer kan ikke trænge igennem og har brug for specifikke transportere.
- Receptor medieret transport for vigtige stoffer til hjernen. Fx for vækstfaktorer og cytokiner
- Glucose: GLUT1 for glukose → hjernen.
- Endothelcellerne transporterer ioner aktivt ind i blodet.
- Organiske syrer pumpes aktivt ud af hjernen af en speciel transporter
- Der er en meget lille del makromolekyler der transporteres ind i CSF.
BLODFORSYNING 2.3.1 Beskriv kort opbygning og funktion af blodhjernebarrieren.
Angiv hvor BBB mangler
BBB mangler enkelte steder i hjernen, som fælles benævnes de cirkumventrikulære organer.
- Area postrema i nedre del af 4. Ventrikel, faktisk smart, da giftstoffer i blodet kan registreres her og efterfølgende initiere brækrefleksen.
- Subfornikale organ i loftet af 3. Ventrikel nær foramen interventricularis, registrerer blodets saltkoncentration (osmoreceptorerne er her)
- Eminentia mediana, en lille del af hypothalamus. Herfra går fibre til adenohypofesen.
- Epifysen (koglekirtlen) og neurohypofysen mangler også, hvilket ligesom eminentia mediane er vigtig i registrering samt udskillelse af hormoner i kroppen.
BLODFORSYNING 2.3.2 Gør kort rede for den arterielle karforsyning af medulla spinalis, gerne suppleret med tegning.
Rygmarven forsynes af 3 arterier, som afgår fra a.vertebrales:
- aa. spinales posteriores: de løber bagpå langs dorsalrødderne.
- a. spinalis anterior: løber fortil i fissura mediana anterior.
Først afgives aa. spinales posteriores fra a. vertebrales. Senere afgår så a. spinalis anterior. Langs hele rygmarven træder små grene ind fra nærliggende arterier. De kaldes rami spinalis.
BLODFORSYNING 2.3.3 Gør kort rede for den arterielle karforsyning af medulla oblongata, gerne suppleret med tegning.
Medulla oblongata forsynes af 4 arterier.
- fortil: a. spinalis anterior fra a. vertebralis, samt aa. vertebralis
- bagtil: aa. spinales posteriores
- rostralt/dorsolateralt: a. cerebellaris inferior posterior (PICA) (fra a. vertebralis)
- rostralt/anteromedialt: a. basilaris og paramediane grene derfra
BLODFORSYNING 2.3.4 Gør kort rede for den arterielle karforsyning af pons, gerne suppleret med tegning.
Pons forsynes arterielt af:
-
Grene fra a. basilaris
- paramediane grene
- korte circumferente grene
- lange circumferente grene
-
a. cerebellaris inferior anterior (AICA)
- fra a. basilaris
-
a. cerebellaris superior
- fra a. basilaris
BLODFORSYNING 2.3.5 Gør kort rede for den arterielle karforsyning af mesencephalon, gerne suppleret med tegning.
Hele mesencephalon forsynes arterielt af a. cerebri posterior og superiore paramediane grene fra a. basillaris. Derudover forsynes den posteriore del af mesencephalon også af a. cerebellaris superior.
- a. basilaris → superiore paramediane grene
- a. cerebri posterior
- a. cerebellaris superior → mest posteriode del af mesencephalon
Det er vigtigt at vide, at a. cerebellaris inferior posterior (PICA) kommer fra a. vertebralis.
a. cerebellaris inferior anterior (AICA) kommer fra første stykke af a. basilaris.
a. cerebellaris superior (SCA) kommer fra sidste stykke af a. basilaris.
a. cerebri posterior er a. basilaris endegrene.
BLODFORSYNING 2.3.6 Forklar kort forskellen på det funktionelle udfald fremkaldt af okklusion a. spinalis anterior og en a. cerebellaris inferior posterior.
Okklusion af a. spinalis anterior vil medføre medialt medullært syndrom.
Okklusion af a. cerebellaris inferior posterior (PICA) vil medføre lateralt medullært syndrom (Wallensbergs).
Detaljer til okklusion af a. spinalis anterior
- Her er Tr. corticospinalis afficeret, bagtil lemniscus medialis og hypoglossusnerven.
- Det vil give hemiplegi, altså en ØMN-læsion der viser sig som lammelse kontralateralt.
- Det vil give manglende følesans, 2-punktdiskremination og proprioceptiv sans kontralateralt.
- Det vil give tungedeviation til samme side som skaden, højst sandsynligt med atrofi da dette svarer til en NMN-læsion af m. genioglossus.
Detaljer til okklusion af a. cerebellaris inferior posterior (PICA)
Dette afficerer
- ligevægtskerner
- nucleus solitarius
- noget af dorsale vaguskerne
- nucleus trigemini pars spinalis
- pedunculus cerebellaris inferior
- nucleus ambiguus
- tractus spinothalamicus.
Det vil give problemer med
- At holde balancen
- Problemer med sensoriske input fra viscera, angives nok som svælgparese og synkebesvær.
- Smerte og temperatur er ophævet i ansigt på samme side, mens tab af smerte og temperatur er ophævet på modsatte side.
- Koordinationsforstyrrelser, dette er fordi pedunculus cerebellaris inferior er afficeret.
- Lammelse af larynxmuskulatur på samme side.
- Muligvis også Horner’s syndrom, da descenderende fibre til T1-T2 lateralhorn er afficeret.
BLODFORSYNING 2.3.7
Redegør kort for
- i) hvilke arterier der indgår i circulus arteriosus Willisii
- ii) hvilke hjernehinder ligger de imellem
- iii) hvilken betydning circulus arteriosus har
i) Arterier der indgår i circulus arteriosus willisii:
- A. carotis interna (2 stks.)
- A. cerebri anterior (2 stks.)
- A. communicans anterior (1 stk.)
- A. cerebri posterior (2. Stks)
- A. communicans posterior (2 stks.)
ii) Circulus arteriosus willisii ligger imellem arachnoidea og pia mater ⇒ subarachnoidalrummet.
iii) Ved forsnævring af den ene sides a. carotis interna kan den normale blodtilførsel hos nogle opretholdes via forsyning fra den anden side. I realiteten er den kollaterale cirkulation for det meste mangelfuld, da de kommunikerende arterier enten er for små eller manglende. Nogle mener dog, at disse arterier kan udvide sig, hvis forsnævringen af fx a. carotis interna sker gradvist over en tidsperiode.
BLODFORSYNING 2.3.8
Angiv hvorfra hypothalamus modtager sin arterieforsyning.
Fra a. hypofysialis som kommer fra a. carotis interna afgår der grene der forsyner hypothalamus med blod. Der afgår også direkte grene fra a. carotis interna. Hypothalamus forsynes altså af vasa hypothalmica.
Slides skriver
- a. carotis interna
- grene fra circulus arteriosus → a. communicans posterior
BLODFORSYNING 2.3.9
Hvad er de kortikale og subkortikale forsyningsområder for a. cerebri posterior?
Kortikale forsyningsområder
- Occipitallappen → Primær visuelle cortex (BA17)
- Occipitallappen → Den inferiore og mediale del
-
Temporallappen →Nedre mediale del
- Her findes visuel associationscortex
Subkortikale forsyningsområder
- Crus cerebi + bagerste dele af mesencephalon
Detaljeret
De to store grene fra a. cerebri posterior og deres forsyningsområder:
- a. temporooccipitalis: forsyner den inferiore og den mediale overflade af de posteriore 2/3 af lobus tem-poralis.
- a. occipitalis interna hvis to hovedgrene er a. parietooccipitalis og a. calcarina: det meste af lobus occipi-talis og en stor del af lobulus parietalis superior.
BLODFORSYNING 2.3.10
Angiv på en tegning den typiske placering af Broca’s sprogområde og områdets arterieforsyning.
Ligger i lobus frontalis ved
- BA 44 (gyrus opercularis)
- BA 45 ( gyrus triangularis)
Områderne forsynes af a. cerebri media.
a. cerebri media afgiver
- rolandiske grene
- prærolandiske grene
- orbitofrontale grene
Brocas område er knyttet til sproglig formuleringsevne
BLODFORSYNING 2.3.11
De cerebrale arterier (aa. cerebri) afgiver en række dybe, penetrerende eller centrale grene. Hvilke strukturer forsyner disse grene?
Arteria carotis interna giver ophav til 2 cerebrale arterier:
- a. cerebri anterior
- a. cerebri media
A. basilaris giver ophav til 1 cerebral arterie: a. cerebri posterior.
Det er a.cerebri media, der afgiver centrale grene → lenticulostriatale grene. Disse grene forsyner capsula interna og basalganglier.
Desuden vil a. choroidea anterior fra a. carotis interna også forsyne disse områder inkl. Hippocampus og tractus opticus.
a. cerebri anterior afgiver Heubners rekurente arterie, som også forsyner capsula interna og basalganglierne.
BLODFORSYNING 2.3.12 Angiv arterieforsyningen til følgende strukturer:
- Primær auditiv cortex
- Primær synscortex
- Globus pallidus
- Primær somatosensorisk cortex
- Primær auditiv cortex - (Brodmann area 41) ⇒ a. cerebri media.
- Primær synscortex - (Brodmann area 17, Striate cortex) ⇒ Hovedarterie: a. cerebri posterior.
- Globus pallidus ⇒ Del af linsekernen ⇒
- Lenticulostriate grene fra a. cerebri media primært.
- Derudover a. choroidea anterior og Heubners rekurente arterie fra a. cerebri ant.
- Primær somatosensorisk cortex - (Brodmann area 3, 1, 2) ⇒
- Helt medialt vil det være a. cerebri ant.
- Lateralt vil det være a. cerebri media
BLODFORSYNING 2.3.12 Angiv arterieforsyningen til følgende strukturer:
- Underekstremitetsområdet svarende til primær somatosensorisk cortex
- Supplementær motorisk cortex
- Smagsområdet i cortex
- Hypothalamus
- Pyramis og lemniscus medialis
- Brocas sprogområde
- Underekstremitetsområdet svarende til primær somatosensorisk cortex ⇒ a. cerebri anterior
- Supplementær motorisk cortex: (mediale del af Brodmann area 6 i fissura longitudinalis) ⇒ a. cerebri anterior.
- Smagsområdet i cortex, BA 43, del af insula og den frontale operculum på gyrus frontalis inferior ⇒ Hovedarterie: a. cerebri media.
- Hypothalamus ⇒
- Hovedarterie: a. carotis interna
- Fra circulus arteriosus willisii sv.t. a. communicans posterior.
- Pyramis og lemniscus medialis- De ligger i samlet i MO. ⇒
- Her vil det være a. spinalis anterior.
- Lidt længere oppe måske a. basilaris og dennes paramediane og circumferente grene.
- Brocas sprogområde - (Brodmanna area 44, 45) Hovedarterie ⇒ a. cerebri media.
BLODFORSYNING 2.3.13 Hvordan kommer veneblodet fra plexus choroideus i lateralventriklerne til v. jugularis interna?
- Veneblodet fra plexus choroideus i lateralventriklerne løber i v. cerebri magna til sinus rectus.
- Fra sinus rectus løber blodet over i sinus transversus som fortsætter som sinus sigmoideus, før det ender i v. jugularis interna.
Resume
- Veneblod løber i v. cerebri magna ⇒ sinus rectus ⇒ sinus transversus ⇒ sinus sigmoideus ⇒v. jugularis interna (efter foramen jugulare)
BLODFORSYNING 2.3.14 Angiv forløbet af venøst blod fra følgende strukturers plexus choroideus:
- den dorsale thalamus
- ventrikels
- lateralventrikler
-til v. subclavia.
Alle ⇒ v. cerebri magna ⇒ sinus rectus ⇒ sinus transversus ⇒ sinus sigmoideus ⇒ v. jugularis interna ⇒ v. subclavia.
BLODFORSYNING 2.3.18
Beskriv kort de symptomer, som en okklusion af a. cerebellaris posterior inferior sinister vil medføre.
Benævn de involverede strukturer.
Intro
- A. cerebellaris posterior inferior kommer fra a. vertebrales inden sammensmæltningen til a. basilaris. Denne arterie forsyner den inferiore og posteriore del af cerebellum.
- Den forsyner også den rostrale dorso-laterale del af medulla oblongata (husk: lateralt medullært syndrom med hjernenerverne V, VII, IX og X)
Afficerede strukturer
Den posterolaterale side i medulla oblongata rammes, sammen med tilhørende strukturer + cerebellum.
Tractus spinothalamicus (ALS)
- Tab af smerte og temperatur på kontralaterale side (højre).
Nc. Vestibularis
- Balanceproblemer ⇒ Faldtendens til ipsilaterale side (venstre), nystagmus.
Nc. Ambiguus
- Herfra går de specielle efferente fibre til n. glossopharyngeus og n. vagus.
- Det vil give hæshed og dysphagi.
- Lammelse af blød gane.
- Ipsilaterale side er afficeret (venstre).
Pedunculus cerebellaris inferior
- Her går fibre direkte fra ligevægtsorganet og/eller reciprokke forbindelser til nc. Vestibularis.
- Det vil give ipsilateral faldtendenser og nystagmus.
- Der ses desuden koordinationsbesvær af bevægelser.
- Dette er fordi 3 ud af 4 af de spinocerebellare baner træder ind her.
- Det vil være koordinationsbesvær på ipsilaterale venstre side ⇒ Ataksi ipsilateralt
Descenderende fibre fra hypothalamus til lateralhorn (T1-T2)
- Manglende sympatisk innervation af ansigt → Giver Horner’s syndrom.
Nc. Trigemini pars spinalis
- Tab af smerte og temperatur i ansigtet ipsilateralt (venstre)
(Nc. solitarius er også ramt, men hverken Nikolaj eller læsegruppen nævner den til dette spørgsmål)
Dette kaldes samlet det laterale medullære syndrom
BLODFORSYNING 2.3.20
Angiv type og lokalisation af den type kar, der typisk ved en læsion giver subdural blødning.
- Dette er de cerebrale brovener der går til de venøse sinus i dura mater fra subarachoidalrummet. Gamle mennesker og alkoholikere er særlig udsat for denne ved hovedtraumer.
- Dette er fordi, deres hjerne er skrumpet, hvilket udstrækker brovenerne, der er bundet fast til dura mater.
Slides
- En subduralblødning er typisk en veneblødning – eks. overrivning af brovenernesom typisk ses efter fald af ældre med ”fragile” kar
BLODFORSYNING 2.3.21
Beskriv kort forsyningsområdet og de symptomer, der typisk ses efter en énsidig okklusion af a. cerebri posterior.
a. cerebri posterior forsyner dele af mesencephalon inkl. Crus cerebri, inferomediale flade af temporallappen (visuel associationscortex) og primær visuel cortex (BA17) svarende til helt posterior på occipitallappen.
Obs. Andre besvarelser angiver dette som Webers syndrom. Det er ikke helt korrekt, da webers syndrom af okklusion af de paramediane grene fra a. cerebri posterior.
Hvis hele arterien er okkluderet, så vil der selvfølgelig også være symptomer fra synet:
- En kontralateral homonym hemianopsi
- Kortikal blindhed jf. homonym hemianopsi
- Visuel agnosi – kan ikke længere genkende objekter, ansigter (prosopagnosi) etc.
- Dysleksi (problemer med at læse)
Udover disse (og nogle andre symptomer uden for pensum) vil der komme Webers syndrom:
- Hemiplegi – skade på pyramidebanen, giver ØMN-læsion kontralateralt. (Lammelse halvsidigt)
- Skade på corticobulbære fibre. Det vil tydeligst vise sig som en supranukleær facialisparese. Måske også derivering af tunge til modsatte side og hæshed. Ikke alle modtager rent kontralateral innervation til hjernenerve kerner.
- Parkinsonisme – lige bag crus cerebri ses substansia nigra
- Occolomotoriusparese ipsilateralt. Dette giver kraftig ptose, nedad og lateralt drejet øje i hvile, diplopia (dobbeltsyn) Det er ikke til at sige omfanget af symptomer, da willis arteriering muligvis vil kunne opretholde sufficient blodforsyning nogle steder.
BLODFORSYNING 2.3.23
Angiv det funktionelle udfald, ved bortfald af arterieforsyningen til området langs fissura calcarinas øverste kant på venstre side. Hvilken hovedarterie forsyner det pågældende område?
Udfald over sulcus calcarinus svarende til øvre retinas kontralaterale synsfelt. Altså det nedre synsfelt. Hvis det er venstre side, så vil det være udfald på højre side.
Det vil være en homonym kontralateral inferior quadrantanopsi, homonym fordi det vil være begge øjnes nedre kvadrants synsfelt.
a. cerebri posterior forsyner dette.
Ses figuren ud for “5”, bare for modsatte side, da skaden på figuren er i højre side.
BLODFORSYNING 2.3.24 Hjernestammens karforsyning (essayopgave) Der ønskes en beskrivelse af hjernestammens karforsyning omfattende de arterielle hovedstammer, deres grene og disse grenes regionale forsyningsområder.
Beskriv her for: Medulla oblongata
Bagtil: a. spinalis posterior
Fortil: a. spinalis anterior og a. vertebralis.
Længere rostralt og dorsolateralt: a. cerebellaris inferior posterior (PICA) fra a. vertebralis.
Ventromedialt: a. basilaris med dennes paramediane, og korte/lange circumferente grene.
BLODFORSYNING 2.3.24 Hjernestammens karforsyning (essayopgave) Der ønskes en beskrivelse af hjernestammens karforsyning omfattende de arterielle hovedstammer, deres grene og disse grenes regionale forsyningsområder.
Beskriv her for: Pons
Fortil: a. basilaris og dennes paramediane og korte/lange circumferente grene
Nedre del af pons og lateralt: a. cerebellaris inferior anterior (AICA)
Opadtil og lateralt: a. cerebellaris superior.
BLODFORSYNING 2.3.24 Hjernestammens karforsyning (essayopgave) Der ønskes en beskrivelse af hjernestammens karforsyning omfattende de arterielle hovedstammer, deres grene og disse grenes regionale forsyningsområder.
Beskriv her for: Mesencephalon
Fortil: a. basilaris og dennes paramediane og korte/lange circumferente grene.
Lateralt: a. cerebri posterior og dennes paramediane og circumferente grene.
Helt posterior: a. cerebellaris superior
BLODFORSYNING 2.3.24
Med brug af en tegning af et relevant tværsnit af medulla oblongata ønskes virkningen af henholdsvis en medial og lateral vaskulær betinget læsion beskrevet i form af korte men præcise angivelser af
- de involverede kar.
- de involverede neurale strukturer, og
- de resulterende symptomer sammenholdt med funktionen af de i pkt. 2 nævnte strukturer.
1.
- Lateralt medullært syndrom (wallenbergs) ⇒ a. cerebellaris inferior posterior (PICA)
- Medialt medullært syndrom ⇒ a. spinalis anterior
2.
3.
Lateralt
- Nc. Ambiguus – spec. Somatisk efferenter til n. glossopharyngeus og n. vagus. Dette vil give svælgparese og lammelse af larynxmuskler ipsilateralt. Symptomer vil være synkebesvær dysphagi pga. lammelse af svælgmuskler og hæshed pga. lammelse af larynxmuskler og manglende brækrefleks.
- Nc. Vestibularis - Ligevægtsbesvær og faldtendens ipsilateralt, muligvis nystagmus
- Pedunculus cerebellaris inferior og nedre del af cerebellum – Ligevægtsbesvær og faldtensen til ipsilaterale side. Derudover ses koordinationsforstyrrelser ipsilaterale side grundet skade af spinocerebellare baner (tr. Spinocerebellaris dorsalis, tr. Cuneucerebellaris og tr. Spinocerebellaris rostralis)
- Ophør af smerte og temperatursans på kontralaterale side – tr. Spinothalamicus er afficeret. De er krydset i rygmarven og skaden ses kontralateralt
- Ophør af smerte og temperatur i ansigt på ipsilaterale side – skade af nc. Trigemini spinalis ipsilateralt
- Nc. Tr. Solitarius – give ringere smagsoplevelse, evt. manglende sensoriske input fra viscera i form af takykardi, dyspnø el. lign. Disse hører lidt sammen med skade på vaguskernen, da vagus både fører afferente og efferenter.
- Descenderende hypothalamospinale baner til lateralhorn på ipsilaterale side – giver Horner’s syndrom ipsilateralt.
Medialt
- Fibre fra hypoglossuskernen – tungen deriverer ipsilateralt højst sandsynligt med atrofi da dette vil være en NMN-læsion
- Lemniscus medialis – Fibrene er lige krydset fra nc. Gracilis et cuneatus, dvs. tab af følesans, vibration, 2-punktdiskremination og proprioceptiv sans på kontralaterale side.
-
Pyramidebanen
- Hvis skade inden deccusatio pyramidalis ⇒ Kontralateralt ØMN-læsion, altså hemiplegi.
- Hvis skade efter deccusatio pyramidalis ⇒ Ipsilaterale symptomer, dog vil de ligge sig i funiculus lateralis, så måske vil den slet ikke være afficeret hvis meget langt nede.
