8. Knoglemarv og dannelse af blodceller

Question 1

Opbygning af knoglemarv

Answer 1

Gul knoglemarv = fedt i diafyse

Rød knoglemarv
trabeculært knoglemarv i epifyse i rørknogle
hæmatopoietisk rum = forstadier til blodlegemer
Stroma = retikulumceller, fibroblaster, maktrofager, fedtceller, danner tråde
Stroma er hjælpestruktur der indeholder vækstfaktoerer til hvilken retning knoglen skal differentiere sig i

Vaskulært rum = rig blodforysning - endotelceller afgrænser sinusoider

Question 2

Opbygning af knoglemarv

Answer 2

Hæmatopoietisk rum (FRAME): Forstadier til blodceller, Stroma: Reticulumceller, Makrofager, ECM, adipocyt

Vaskulært rum (STEB):
Blodforsyning, transport, endothelceller, sinusoider.

Question 3

Røde knoglemarv hæmepoetiske rum

Answer 3

Hæmatopoietisk rum: ligger der forstadier til blodgemer. Indeholder stroma = netværk af tråde.

Stroma: reticulumceller (fibroblaster), Makrofager, ECM + enkelte fedtceller.
Proteintråde er kollagen tråde med en kappe af kulhydrater uden på (GAG?). Stroma er derfor en hjælpe struktur, der indeholder vækstfaktorer der viser i hvilken retning knoglen skal differentiere sig i.

Question 4

Røde knoglemarvs vaskulærer rum

Answer 4

Hæmatopoietisk rum (FRAME): Forstadier til blodceller, Stroma: Reticulumceller, Makrofager, ECM, adipocyt

Vaskulært rum (STEB):
Blodforsyning, transport, endothelceller, sinusoider.

Question 5

Blodtransport og sinosoider i knoglemarven

Answer 5

Arterie kommer genm periosten og forgrener sig i knoglemarven. Centralene der samler blodet op igen. De store arterier derpssere ud gennem foramen nutricia sker der også stor blodforsyning gennem periosten = periostale vener og arterioler der forgrener sig i knoglemarven.
Blodet fra sinosoider drænes af venerne.

Question 6

Kunne forklare principperne for dannelse af blodceller i den røde benmarv

Answer 6

Pluripotent stamcelle

a. Myoloid stamcelle
Røde blodceller (erythropoiesis)
Neutrofile, eosinofile og basofile granulocyter (granulopoiesis)
Monocyter (monocytopoiesis)
Blodplader (thrombopoiesis)

b. Lymfatisk stamcelle
Lymfocyter (lymphocytopoiesis)

Question 7

Erythroblastiske øer

Answer 7

-Danner erythroblastiske øer omkring makrofager, der fagocytere afstødte kerner.
-Erythroblastiske øer ligger tæt op af sinusiodevæggen, og modne erythrocytter skubbes ud i blodbanen.

Makfrofag er hjælpecelle for eytroblaster = danner en ø for erytorobæaster. Makrofagen har en nutritiv funktion og som fagocyterer udstødte kerner.

Question 8

Erythropoisi

Answer 8

Processen er tæt koblet til dannelse af proteitisk hæmoglobin der rødfarves. mRNA og intet hæmoglobin giver cellen blå farve. basofil erythoblast = blå. Des mere mRNA der omdannes til hæmoglobin des røderer bliver erythrocytten.
I sidste process smides nucleus ud da der ikke er behov for gener eller mRNA:

RÆKKEFØLGE: Proerythroblast, basofil erythroblast, polykromatisk erythroblast, oxyfil erythroblast, erythrocyt

Question 9

Hvor foregår erythropoisien henne?

Answer 9

Erythroblastiske øer (makrofager der modner proerythrobaslter)

Question 10

Retikulocytter

Answer 10

Umodne erythrocyter, som indeholder en lille rest RNA, som kan påvises ved vital-farvning.

Question 11

Mega karocyt - hvor er de lokaliseret henne og hvad er deres funktion?

Answer 11

Tæt op ad sinusoidevæggen og sender udløbere ud igennem endthelet til lumen, hvor små stykker afsnøres som thrombocytter

Question 12

Hvordan dannes hvide blodceller

Answer 12

Hvide blodceller er en del af immunforsvaret og deles yderligere op i en pluripotent stamcelle, som bliver til en multipotent lymfatisk stamcelle eller en myeloid stamcelle.

Den multipotente lymfatiske stamcelle bliver til en lymfatisk stamcelle, som bliver til enten en T-, B- eller NK-celle.

Den myeloide stamcelle bliver til:
1. Eosinofil stamcelle -> eosinofil granulocyt
2. Basofil stamcelle -> basofil granulocyt
3. Neutrofil/monocyt stamcelle -> neutrofil granulocyt.
4. Neutrofil/monocyt stamcelle -> monocyt (som senere bliver til en makrofag).

Question 13

Hvordan dannes blodplader (thrombrocytter)

Answer 13

Blodplader er små afsnøringer fra megakaryocyter. De indeholder ingen cellekerne, men er essentielle for at få blod til at koagulere.

Den pluripotente stamcelle bliver til en myeloid stamcelle, som så bliver til en megakaryocyut, so derefter får afsnøret blodplader direkte ind i bloadbanen.

Question 14

Forklar dannelse af blodceller i den røde knoglemarv

Answer 14

Røde blodceller dannes ud fra en pluripotent stamceller, som bliver til en myeloid stamcelle ved erythropoiese.

Hvide blodceller er en del af immunforsvaret og deles yderligere op i en pluripotent stamcelle, som bliver til en multipotent lymfatisk stamcelle eller en myeloid stamcelle.
Den multipotente lymfatiske stamcelle bliver til en lymfatisk stamcelle, som bliver til enten en T-, B- eller NK-celle.
Den myeloide stamcelle bliver til:
1. Eosinofil stamcelle -> eosinofil granulocyt
2. Basofil stamcelle -> basofil granulocyt
3. Neutrofil/monocyt stamcelle -> neutrofil granulocyt.
4. Neutrofil/monocyt stamcelle -> monocyt (som senere bliver til en makrofag).

Blodplader: Den pluripotente stamcelle bliver til en myeloid stamcelle, som så bliver til en megakaryocyut, so derefter får afsnøret blodplader direkte ind i bloadbanen.

Question 15

Forklar erythropoisiens 7 steps:

Answer 15

1. Myeloid stamcelle danner
2. Proerythroblast, som bliver reguleret af EPO (erythropoietin) til enten at differentiere videre eller ej. Proerythroblasten kan dele sig og dernæst differentieres den til
3. Basofil erythroblast, som indeholder meget hæmoglobin-mRNA, som koder for syntetiseringen af det hæmoblobin, som skal være til stede i den modne erythrocyt. Basofile erythroblaster kan dele sig.Derefter differentieres til
4. Polykromatisk erythroblast, som indeholder både hæmoglobin-mRNA og noget hæmoglobin, som der allerede er syntetiseret ud fra mRNA. Polykromatiske erythroblaster kan dele sig. Derefter differentieres til
5. Eosinofil/oxyfil erythroblast, som indeholder meget hæmoglobin og lidt mindre hæmoglobin-mRNA, da det meste allerede er omdannet til hæmoglobin. Kernen bliver i denne fase nedbrudt/udskilt, fordi der ikke længere er behov for den. Derfor kan den eosinofile IKKE dele sig. Der er dog stadig ribosomer i cytoplasma. Dernæst differentieres til
6. Reticulocyt, som ike har nogen cellekerne, men som stadig har ribosomer i cytoplasma, som omdanner det sidste hæmoglobin-mRNA til hæmoglobin. Reticulocytterne kan ikke dele sig. Reticulocytterne ledes fra den røde knoglemarv og ud i sinusoiderne, hvor ribosomerne udskilles og det bliver til den modne
7. Erythrocyt, som ikke har nogen ribosomer, ingen cellekerne og som ikke kan dele sig.

Question 16

Forklar hvorfor der til sidst i erythropoisien ikke længere er nogen celle der kan dele sig

Answer 16

I de første stadier er der meget hæmoglobin-mRNA, fordi der endnu ikke er dannet noget/så meget hæmoglobin. I de senere stadier bliver der mindre og mindre mRNA og mere og mere hæmoglobin. Cellekernen fjernes, når der gås fra den eosinofile erythroblast og til reticulocytten, men reticulocytten har stadig ribosomer, som fortsat syntetiserer hæmoglobin ud fra mRNA. Når reticulocytten når til sinusoiderne udskilles ribosomerne og cellen bliver til en moden erythrocyt med den mængde hæmoglobin, som den skal have og ikke længere noget mRNA.

Question 17

Hvordan kommer hvide blodlegmer til kredsløbet

Answer 17

De dannes i det hæmatopoietiske rum, hvorefter de ledes til sinusoiderne og fortsætter med blodet til resten af kredsløbet.

Question 18

Hvordan kommer røde blodlegemer til kredsløbet?

Answer 18

De dannes i det hæmatopoietiske rum, hvorefter de ledes, som reticulocyter til sinusoiderne, hvor de omdannes til den modne erythrocyt og kan da fortsætte med blodet til resten af kredsløbet.

Question 19

LÆRINGSMÅL 5: Kunne forklare principperne for blodtransport gennem den røde benmarv, herunder opbygning og funktion af sinusoider (= venøse sinus’er) samt hvordan hvide og røde blodlegemer samt blodplader transporteres ind i sinusoiderne.

Answer 19

Blodkar penetrerer knoglen ved foramina nutricia, hvor både arterie og vene løber ind i knoglen. Herfra er der mange forgreninger både ind til selve knoglen, men også til knoglemarven.

Gennem knoglemarven er der ikke almindelige kapillærer, men sinusoider, som er et slags “blodrum”, hvor blodet meget langsomt bevæger sig igennem uden, eller med begrænset, endothellag, således at der sker høj udveksling af stoffer, så nye blodceller kan “hoppe med” i blodet til resten af blodomløbet.

Sinusoidernes endothelceller er løst sammenføjede, så de blodcellerne nemt kan gå ind og ud af dem.