1.1 Cellen + FARVNING

Question 1

Kende dyrecellens principielle opbygning

Answer 1

Eukaryot, cellemembran, cytoplasma, cytoskelet, nuclei(kromosomer og kromatin interfase), organeller(membranafgrænsede) (ER, golgi, mitochrondrie, lysosomer, desmosomer, endosomer etc etc). Inklusioner (samling af fedt, glycogen, pigment)

Cellekerne: Genkend cellekerne ved farvning
Hvide blodlemger: pølseformet kerne farves, men ikke cytoplasma

Question 2

Cytoplasma opbygning og funktion

Answer 2

Cytosol, organeller, nuclei, proteiner, fritflydende ribosomer, mRNA, vesikler

Question 3

Inklusion Op og funk

Answer 3

Dråbe af fedt, farvepigment, glycogen (kroppens lagre)

Question 4

Cytoskelettet inddeles i tre filament typer:

Answer 4

Intermediære filamenter: OD: 10 nm. Forankring
Mikrotubuli: OD: 25 nm. Tentråde i anafasen og cellekommunikation
Aktinfilamenter: OD: 7 nm. Tynde proteintråde = kontraktion under forbrug af ATP

Question 5

Aktinfilamenter

Answer 5

Aktinfilamenter er opbygget globulært af et protein, aktin (globulært/G-aktin), der normalt strækkes fra cellens ene ende til anden. Aktinfilamenter kan forankres i cellulære kontakter til omgivelserne,
Aktinfilamenter = forankring i cellulære kontrakter (adherens junction).

Question 6

Mikrotubuli

Answer 6

Mikrotubuli er omvendt tubulære strukture opbygger af tubulin proteiner. Mikrotibulu = systematisering og organisering af organeller. Mikrotubuli = tentråde i anafasen. Cilier og flageller indeholder også mikrotubuli.
IF er vigtige for celler der konstant udsættes for stressfaktpre som mekanisk stress, tryk, varme, uv etc.

Question 7

Tre overordnede membran modifikationer

Answer 7

Cellekontakttyper (kommunikation)
Mikrovilli (absorbtion)
Cilier og flageller (bevægelse)

Question 8

Tre typer af cellekontakter?

Answer 8

a. Tight junctions
b. Forankrings junctions (adhesive, desmo, hemidesm.
c. Gap junctions

Question 9

Okkluderende cellekontakt

Answer 9

Zonula occludents/ tight junctions (TJ): Tarmepithel celler

Interlocking junctional proteins. Hæfter øvre del af epithelcellerne sammen og hindre leakage fra lumen til subepitheal space. Individuelle TJ hæfter to naboceller sammen ved at forankre et bæltelignende protienstruktur. = Tætningslister hvor cellerne forbindes så tæt at væske ikke kan komme igennem.

Proteiner:
Occludiner og claudiner (proteiner)
Cadherin = Cadharing er et extracellulært protienkompleks der via Ca2+ kan bindes til et andet Cadherin proteikkompleks på en epithelcelle.
Dispersal = fjern Ca2+

Question 10

Forankrings kontakter ( 3 undertyper)

Answer 10

Anchoring junctions (AJ): epithelceller
Desmosomer og hemidesmosomer. Hele bånd/zoner af sammenhæftning mellem celler = zonulae adherens.
a) Zonulae adherens / Adherens junctions (ADJ) =
celleforankringer, Meget tæt og trækstærk proteinstruktur
der holder to proteiner sammen. Minder lidt om
desmosom bare emget større! De to adskilles af
udformning (som bånd og desmosomer er et flet af
proteintråde).

b) Desmosomer (D) = forankring til ECM. Desmosomer er 
200-400 nm og har cadherin der = junctional proteins. I     
alle celler er cadheriner bundet til intracellular adaptor 
protein-komplekser der er forbundet med de 
intermediære filamenter i den anden celle. Desmosomer er forankringer mellem tætliggende celler ligesom epithelceller.

c) Hemidesmosomer = linker proteiner = integriner. Mikrofilamenter connecter og danner et terminal web af myosin, aktin og keratin filamenter. Er der kun et enkelt lag hviler de nederste basal-epithel-cellelag og her hæfter undersiden via hemidesmosomer til en basalmembran.

Question 11

Gap junctions

Answer 11

Gap junctions (GJ): Neurosynapse ml. post- og presynaptiske endeterminal på akson og dendrit i neuroner 😀Gap junction: kommunikerende juncitons tætte areal ml celler hvor udveksling af ioner og molekyler kan foregå ml 2-4 nm gap. Connecter-proteinrør - preben!

Question 12

Basalmembran

Answer 12

= protentråde = ikke celler mem extracellular substans. Det brune er løsere extracellular substans!

Question 13

Extracellulær cellekommunikation (transmission) 4 typer

Answer 13

Signal fra en celle til en celles ECM kan inddeles i enten at være
Endokrin: Hromosmer
Neurocrine: neurotransmitter
Paracrine: Loval transmission of signal
Autocrine: cells signal til sig selv

Question 14

Mikrovili og stereocilier

Answer 14

ubevægelige små udposninger af membranen opbygget af aktinfilamenter (ru tunge). Ubevægelige i mikrovilii selvom de bruges til extension af muscle til muskelflex

Question 15

Cilia og flageller

Answer 15

Cilia og flageller: bevægelige store lange udposninger (tarm, og smagsceller). Kerne af mikrotubuli der følger cilierne ud i rørene.

Question 16

hurtig fiksering

Answer 16

Hurtig fiksering skal sikre bevarelsen af vævsstrukturen og stoppe nedbrydningen af vævet ved at denaturere proteiner.
Efter udtagelse af prøve dehydreres prøven og dyppes i paraffin. Herefter skæres det i tydne skiver og placeres på objectglas hvorefter de farves. Farvningen er specifik alt efter hvilke strukturer der ønskes fremhæves.

Question 17

Basofil

Answer 17

Stoffer der elsker baser. Vævet er farve-bart med basiske farvestoffer. Sure vævsbestandele vil bindes til basiske stoffer
Hæmatoksylin-eosin = kerner blåfarves (hæmatoksylin) og cytoplasma farves rødt (eosin). DNA i nucleus bindes til basiske farvestoffer som hæmatoksyliner.
Surt væv (negativt ladet)
En syre med biologisk pH vil være negativt ladet når den ligger i vævet***
Brusk har mange sure komponenter = bliver basofilt væv

Question 18

Acidofil

Answer 18

Acidofile. Stoffer der elsker syre. Vævet er farve-bart med sure farvestoffer - fordi at positivt ladede molekyler (proteiner). Basiske vævsbestandele - vil bindes til sure stoffer
Basiske proteiner etc. i cytoplasma bindes til sure farvestoffer som eosin.
Basisk væv (positivt ladet)

Question 19

Hæmatoksylin-eosin (HE)

Answer 19

(HE). Farver som omtalt kerner blå og cytoplasma rød

Question 20

Van giesons farvning

Answer 20

Van Gieson’s farvning (Jernhæmatoksylin + pikrinsyre + fuksin = Jh.P.f.) Jh: sorte kerner, P: gule muskler og cytoplasma, f: røde kollagene tråde = rød bindevæv)

Question 21

Azan farvning

Answer 21

Azan farvning, farver cellekerner røde, cytoplasma rød-orange, kollagen og reticulære tråde blå, slim blå, muskler lysende orange. Tendens til blegning.

Question 22

Giemsa

Answer 22

May-Grunwald-Giemsa Hemacolor (Metylenblåt, metylenazur, metylenviolet, eosin).
Kerner: rødviolette, eosinofile granula: røde, basofile granula: blåsorte, neutrofile granula: næsten ufarvede-svagt lyserøde. God til at skelne ml. lymfcytter og granulocytter

Question 23

PAS farvning

Answer 23

PAS farvning bruges til påvisning af sukkerarter og glykoprotein i vævsprøver der farves rødviolet. Anvendes f.eks. til påvisning af slim i bægerceller, glykoprotein i
basalmembranen og detektion af glykogen.

Question 24

Immuncytokemi

Answer 24

immuncytokemi/immunhistokemi bruges påvisning af proteiner i vævssnit vha.
fluorescensmærkede antistoffer. Metoden kan benyttes til påvisning af såvel aktive
som inaktive proteiner.

Question 25

In situ hybridisering

Answer 25

Mærker gensekvenser med probe.
Kromosomanalyser, mikrobiologisk diagnose og til studier over ekspression af bestemte gener.