1.1 Cellen + FARVNING Flashcards
Kende dyrecellens principielle opbygning
Eukaryot, cellemembran, cytoplasma, cytoskelet, nuclei(kromosomer og kromatin interfase), organeller(membranafgrænsede) (ER, golgi, mitochrondrie, lysosomer, desmosomer, endosomer etc etc). Inklusioner (samling af fedt, glycogen, pigment)
Cellekerne: Genkend cellekerne ved farvning
Hvide blodlemger: pølseformet kerne farves, men ikke cytoplasma
Cytoplasma opbygning og funktion
Cytosol, organeller, nuclei, proteiner, fritflydende ribosomer, mRNA, vesikler
Inklusion Op og funk
Dråbe af fedt, farvepigment, glycogen (kroppens lagre)
Cytoskelettet inddeles i tre filament typer:
Intermediære filamenter: OD: 10 nm. Forankring
Mikrotubuli: OD: 25 nm. Tentråde i anafasen og cellekommunikation
Aktinfilamenter: OD: 7 nm. Tynde proteintråde = kontraktion under forbrug af ATP
Aktinfilamenter
Aktinfilamenter er opbygget globulært af et protein, aktin (globulært/G-aktin), der normalt strækkes fra cellens ene ende til anden. Aktinfilamenter kan forankres i cellulære kontakter til omgivelserne,
Aktinfilamenter = forankring i cellulære kontrakter (adherens junction).
Mikrotubuli
Mikrotubuli er omvendt tubulære strukture opbygger af tubulin proteiner. Mikrotibulu = systematisering og organisering af organeller. Mikrotubuli = tentråde i anafasen. Cilier og flageller indeholder også mikrotubuli.
IF er vigtige for celler der konstant udsættes for stressfaktpre som mekanisk stress, tryk, varme, uv etc.
Tre overordnede membran modifikationer
Cellekontakttyper (kommunikation)
Mikrovilli (absorbtion)
Cilier og flageller (bevægelse)
Tre typer af cellekontakter?
a. Tight junctions
b. Forankrings junctions (adhesive, desmo, hemidesm.
c. Gap junctions
Okkluderende cellekontakt
Zonula occludents/ tight junctions (TJ): Tarmepithel celler
Interlocking junctional proteins. Hæfter øvre del af epithelcellerne sammen og hindre leakage fra lumen til subepitheal space. Individuelle TJ hæfter to naboceller sammen ved at forankre et bæltelignende protienstruktur. = Tætningslister hvor cellerne forbindes så tæt at væske ikke kan komme igennem.
Proteiner:
Occludiner og claudiner (proteiner)
Cadherin = Cadharing er et extracellulært protienkompleks der via Ca2+ kan bindes til et andet Cadherin proteikkompleks på en epithelcelle.
Dispersal = fjern Ca2+
Forankrings kontakter ( 3 undertyper)
Anchoring junctions (AJ): epithelceller
Desmosomer og hemidesmosomer. Hele bånd/zoner af sammenhæftning mellem celler = zonulae adherens.
a) Zonulae adherens / Adherens junctions (ADJ) =
celleforankringer, Meget tæt og trækstærk proteinstruktur
der holder to proteiner sammen. Minder lidt om
desmosom bare emget større! De to adskilles af
udformning (som bånd og desmosomer er et flet af
proteintråde).
b) Desmosomer (D) = forankring til ECM. Desmosomer er 200-400 nm og har cadherin der = junctional proteins. I alle celler er cadheriner bundet til intracellular adaptor protein-komplekser der er forbundet med de intermediære filamenter i den anden celle. Desmosomer er forankringer mellem tætliggende celler ligesom epithelceller. c) Hemidesmosomer = linker proteiner = integriner. Mikrofilamenter connecter og danner et terminal web af myosin, aktin og keratin filamenter. Er der kun et enkelt lag hviler de nederste basal-epithel-cellelag og her hæfter undersiden via hemidesmosomer til en basalmembran.
Gap junctions
Gap junctions (GJ): Neurosynapse ml. post- og presynaptiske endeterminal på akson og dendrit i neuroner 😀Gap junction: kommunikerende juncitons tætte areal ml celler hvor udveksling af ioner og molekyler kan foregå ml 2-4 nm gap. Connecter-proteinrør - preben!
Basalmembran
= protentråde = ikke celler mem extracellular substans. Det brune er løsere extracellular substans!
Extracellulær cellekommunikation (transmission) 4 typer
Signal fra en celle til en celles ECM kan inddeles i enten at være
Endokrin: Hromosmer
Neurocrine: neurotransmitter
Paracrine: Loval transmission of signal
Autocrine: cells signal til sig selv
Mikrovili og stereocilier
ubevægelige små udposninger af membranen opbygget af aktinfilamenter (ru tunge). Ubevægelige i mikrovilii selvom de bruges til extension af muscle til muskelflex
Cilia og flageller
Cilia og flageller: bevægelige store lange udposninger (tarm, og smagsceller). Kerne af mikrotubuli der følger cilierne ud i rørene.
hurtig fiksering
Hurtig fiksering skal sikre bevarelsen af vævsstrukturen og stoppe nedbrydningen af vævet ved at denaturere proteiner.
Efter udtagelse af prøve dehydreres prøven og dyppes i paraffin. Herefter skæres det i tydne skiver og placeres på objectglas hvorefter de farves. Farvningen er specifik alt efter hvilke strukturer der ønskes fremhæves.
Basofil
Stoffer der elsker baser. Vævet er farve-bart med basiske farvestoffer. Sure vævsbestandele vil bindes til basiske stoffer
Hæmatoksylin-eosin = kerner blåfarves (hæmatoksylin) og cytoplasma farves rødt (eosin). DNA i nucleus bindes til basiske farvestoffer som hæmatoksyliner.
Surt væv (negativt ladet)
En syre med biologisk pH vil være negativt ladet når den ligger i vævet***
Brusk har mange sure komponenter = bliver basofilt væv
Acidofil
Acidofile. Stoffer der elsker syre. Vævet er farve-bart med sure farvestoffer - fordi at positivt ladede molekyler (proteiner). Basiske vævsbestandele - vil bindes til sure stoffer
Basiske proteiner etc. i cytoplasma bindes til sure farvestoffer som eosin.
Basisk væv (positivt ladet)
Hæmatoksylin-eosin (HE)
(HE). Farver som omtalt kerner blå og cytoplasma rød
Van giesons farvning
Van Gieson’s farvning (Jernhæmatoksylin + pikrinsyre + fuksin = Jh.P.f.) Jh: sorte kerner, P: gule muskler og cytoplasma, f: røde kollagene tråde = rød bindevæv)
Azan farvning
Azan farvning, farver cellekerner røde, cytoplasma rød-orange, kollagen og reticulære tråde blå, slim blå, muskler lysende orange. Tendens til blegning.
Giemsa
May-Grunwald-Giemsa Hemacolor (Metylenblåt, metylenazur, metylenviolet, eosin).
Kerner: rødviolette, eosinofile granula: røde, basofile granula: blåsorte, neutrofile granula: næsten ufarvede-svagt lyserøde. God til at skelne ml. lymfcytter og granulocytter
PAS farvning
PAS farvning bruges til påvisning af sukkerarter og glykoprotein i vævsprøver der farves rødviolet. Anvendes f.eks. til påvisning af slim i bægerceller, glykoprotein i
basalmembranen og detektion af glykogen.
Immuncytokemi
immuncytokemi/immunhistokemi bruges påvisning af proteiner i vævssnit vha.
fluorescensmærkede antistoffer. Metoden kan benyttes til påvisning af såvel aktive
som inaktive proteiner.
In situ hybridisering
Mærker gensekvenser med probe.
Kromosomanalyser, mikrobiologisk diagnose og til studier over ekspression af bestemte gener.
