6. Blod og lymfekar

Question 1

Kende karvæggens opbygning og dens forskelle i forskellige typer blod- og lymfekar

Answer 1

Tunica intima
- Endotel
- Subendotel
- Lamina elastica interna
Tunica media
- Glat muskel
- Elastiske fibre
- Lamina elastica externa
Tunica adventitia
- Løst irreg. BV
- Kollagen og elastin
- Vaso vasorum

Question 2

Tunica intima

Answer 2

a) Tunica intima/interna
Endothel. Subendothelt lag – bindevæv
Lamina elastica interna (tydelig i aa.) VIl være afgrønset af membrana elastica interna?

Question 3

Tunica media

Answer 3

b) Tunica media
Glat cirkulær muskulatur. Elastiske kollagene tråde
Lamina elastica externa yderst (tydelig i store muskulære aa).

Question 4

Tunica adventitia

Answer 4

c) Tunica adventitia/externa
Elastiske/kollagene tråde der kan findes i løst bindevæv. Glat muskelvæv, længdeløbende - i adventitia ligger den glatte muskulatur i omvendt retning ift den glatte muskulatur i T. media.
Vasa vasorum: Små kar der forsyner muskulaturen omkring arterien.
Nervi vasorum:
vasodilation / kontraktion
(baroreceptorer) eller (kemoreceptorer)

Question 5

Relater veneklappers funktion til opbygning

Answer 5

Veneklappen har beklædning af epitelceller og herunder subendothelialt lag.
Vener påirket af tyngekraften udvikler veneklapper for at hindre tilbagestrøming - derfor ofte veneklapper i det apendicale(?)/lemmerne på dyr der går på 4.

Question 6

Nævn makrovaskulærer og mikrovaskulærer kar

Answer 6

Makrovaskulær:
A. Elastiske arterier (eks. aorta)
B. Muskulære arterier (fordelingsarterier)
G. Mellemstore vener
H. Store vener (eks. vena cava, vena porta)

Microvascular
C. Arterioler (modstandskar): mindste arteier kaldes også modstandskar fordi at det er dem der giver blodtrykket ude i organerne.
D. Kapillærer (sinusoider): mindste kar, sinosoider er noget der kan findes i knoglemarven hvor de rligge rkapillære med stort volumen. Sinosuider findes også i levervæv.
E. Venoler/venuler: mikroskopiske kar hedder venuler der svarer til arterioler.
F. Små vener

Question 7

AV-Anastomoser er..

Answer 7

AV-anastomoser er retnigner/snydegange der går direkte fra artieroler til venuler så blodet ikke behøver at køre igennem kappilære = feks i huden.

Question 8

Beskriv karvæggens opbygning i:

Arterie

Answer 8

Arterier – kraftig tunica media: Arterievæggens propotirioner har en kraftig tunica media (glat muskulaut i van gieson farvnign er gulfarvet) med en lille t. intima og t. adventitia. Har store t. media!
Elastiske aa.: elastiske tråde plus glat muskulatur i tunica media
Muskulære aa.: glat muskulatur i tunica media (3+ lag af glatte muskelceller)
Arterioler: tunica media med 1-3 lag glat muskulatur

Question 9

Beskriv karvæggens opbygning i:

kappilærer

Answer 9

Kapillærer – kun tunica intima

Question 10

Beskriv karvæggens opbygning i:

Venuler

Answer 10

Venuler – tunica intima og enkelte/få pericyter/glatte muskelceller

Question 11

Beskriv karvæggens opbygning i:

Vener

Answer 11

Vener – tyndere tunica media end tunica adventitia. Vener har store t. adventitia!
Små og mellemstore vv.: tynd tunica media, veneklapper (folder af tunica intima)
Store vv.: tynd tunica media og kraftig tunica adventitia med længdegående glatte muskelceller. Ingen veneklapper

Question 12

Beskriv karvæggens opbygning i:

Elastiske arterier

Answer 12

Elastiske aa. (trykabsorberende);
Typisk elastisk arterie hvis tunica media er meget rig på

Question 13

Beskriv karvæggens opbygning i:

muskulære arterier

Answer 13

Muskulære aa. (fordelings-/distributions-arterier),
muskulære arterier/vener der styre blodtilførsel til enkelte organer.

Question 14

Beskriv karvæggens opbygning i:

arterioler

Answer 14

Arterioler (modstandskar, op til 3 lag glatte muskelceller);

Question 15

Beskriv karvæggens opbygning i:

Kappilæer

Answer 15

Kapillærer (kontinuerlige, fenestrerede, sinusoider),

Question 16

Beskriv karvæggens opbygning i:

Lymfekar

Answer 16

Lymfekar
Samme 3 lag – i forskellig grad
Tunica intima (interna)
Tunica media
Tunica adventitia (externa)
‘

Opbygning af lymfekapilæer er ofte t. intima og lidt t. adventitia men ingen t. media.
Lymfe: væske der presses ud af kapilæreudveksningen mellem vener og artierer i lungekredsløber og omrking organer/kirtler. Lymfekarsystemet tranpsrterer derof rovenskydende væske fra vævene til blodkarsystemet og afleverere lymfen i venerne.
Lymeknuder hæver og indtager betædensesmode hved infektion eller detektion af fremmede patogener og sygdom.

Question 17

Lymfekar

Answer 17

Store (ductus), mellem, og små lymfekar, og lymfekapillærer
“Begynder” blindt i interstitielle bindevæv. Lymfen løber kun én retning – altid mod hjertet – og passerer altid gennem mindst én lymfeknude. For at hjælpe lymfen med kun at flyde den rigtige vej findes mange klapsystemer. Lymfeknuder filtrerer lymfen der løber i kapilærene.
Klapper – ofte flere end i vener
Indeholder aldrig erythrocytter – men kan indeholde enkelte lymfocyter
Ductus thoracicus transportere lymfe fra thorax.

Question 18

Mikrocirkulation i kappilæres funktion er … (7)

Answer 18

Mikrocirkulation:
Regulering af:
1. blood flow og vævsperfusion: primært arteriolerne der kan kontraheres eller afslappes hvilket har betydning for hvor meget blod der løber gennem et område.
2. blodtryk: Blodtrykket har indflydelse på hvor meget blod der cirkulerer ude i vævende.
3. mængde vævsvæske (hævelse, ødem); hvor meget vævsvæske de rkommer ud i lymfesystemet -> tilbagetransport af lymfe via LS skal også virke. Ødemer sker ved iophobnng af væske hvis der er for meget væske i et specifikt område.
4. forsyning med ilt og andre næringsstoffer: blodet i kappilærene bærere mange nærignstoffer til cellerne og organer.
5. fjernelse af CO2 og andre affaldsprodukter: blodet renser.
6. kropstemperatur: blodet bruges til regulering af kropstemeraturen - kappilære under huden og i nasal cavity.
7. inflammation: ved inflammation bruges blodet til at tilføje/hente adskillige immunresponder/beskyttelsesceller der kan bekæmpe fremede patogener og sygdomsfremkaldende vira.

Question 19

Hydrostatisk tryk

Answer 19

hydrostatiske tryk der presser vand ud gennem den semipermeable karvæg. Normalt opvejes denne vandtransport ud af blodet af en vandtransport tilbage fra vævet til blodet. Denne tilbagetransport skyldes det kolloidosmotiske tryk.

Arterieside - hydrostatisk tryk (tyngdekraft og hjertepumpe)
Næringstoffer og ilt presses ud i bindevævet og cirkulerer gennem grundsubstansen. Spørgsmål om at der trykkes lymfe od af karrene så væsken fjernes af karrane pga tryk. Tyngdekraft hjælper også med væskeudpresning af artierer.

Question 20

Kolloidosmotisk tryk

Answer 20

Hydrostatisk tryk presser vand ud gnm. semipermeabel karvæk. Tilbagetransport skyldes kolloidosmotiske tryk fordi at næring, salte og en høj mOsm koncentration i blodet

Question 21

Modstrømsprincippet

Answer 21

Modstrømsprincippet:
Ænderne er indrettet så der er kold bod i fødderne så det opvarmes igen når det føres tilbage op langs benet.