6. Blod og lymfekar Flashcards
Kende karvæggens opbygning og dens forskelle i forskellige typer blod- og lymfekar
Tunica intima
- Endotel
- Subendotel
- Lamina elastica interna
Tunica media
- Glat muskel
- Elastiske fibre
- Lamina elastica externa
Tunica adventitia
- Løst irreg. BV
- Kollagen og elastin
- Vaso vasorum
Tunica intima
a) Tunica intima/interna
Endothel. Subendothelt lag – bindevæv
Lamina elastica interna (tydelig i aa.) VIl være afgrønset af membrana elastica interna?
Tunica media
b) Tunica media
Glat cirkulær muskulatur. Elastiske kollagene tråde
Lamina elastica externa yderst (tydelig i store muskulære aa).
Tunica adventitia
c) Tunica adventitia/externa
Elastiske/kollagene tråde der kan findes i løst bindevæv. Glat muskelvæv, længdeløbende - i adventitia ligger den glatte muskulatur i omvendt retning ift den glatte muskulatur i T. media.
Vasa vasorum: Små kar der forsyner muskulaturen omkring arterien.
Nervi vasorum:
vasodilation / kontraktion
(baroreceptorer) eller (kemoreceptorer)
Relater veneklappers funktion til opbygning
Veneklappen har beklædning af epitelceller og herunder subendothelialt lag.
Vener påirket af tyngekraften udvikler veneklapper for at hindre tilbagestrøming - derfor ofte veneklapper i det apendicale(?)/lemmerne på dyr der går på 4.
Nævn makrovaskulærer og mikrovaskulærer kar
Makrovaskulær:
A. Elastiske arterier (eks. aorta)
B. Muskulære arterier (fordelingsarterier)
G. Mellemstore vener
H. Store vener (eks. vena cava, vena porta)
Microvascular
C. Arterioler (modstandskar): mindste arteier kaldes også modstandskar fordi at det er dem der giver blodtrykket ude i organerne.
D. Kapillærer (sinusoider): mindste kar, sinosoider er noget der kan findes i knoglemarven hvor de rligge rkapillære med stort volumen. Sinosuider findes også i levervæv.
E. Venoler/venuler: mikroskopiske kar hedder venuler der svarer til arterioler.
F. Små vener
AV-Anastomoser er..
AV-anastomoser er retnigner/snydegange der går direkte fra artieroler til venuler så blodet ikke behøver at køre igennem kappilære = feks i huden.
Beskriv karvæggens opbygning i:
Arterie
Arterier – kraftig tunica media: Arterievæggens propotirioner har en kraftig tunica media (glat muskulaut i van gieson farvnign er gulfarvet) med en lille t. intima og t. adventitia. Har store t. media!
Elastiske aa.: elastiske tråde plus glat muskulatur i tunica media
Muskulære aa.: glat muskulatur i tunica media (3+ lag af glatte muskelceller)
Arterioler: tunica media med 1-3 lag glat muskulatur
Beskriv karvæggens opbygning i:
kappilærer
Kapillærer – kun tunica intima
Beskriv karvæggens opbygning i:
Venuler
Venuler – tunica intima og enkelte/få pericyter/glatte muskelceller
Beskriv karvæggens opbygning i:
Vener
Vener – tyndere tunica media end tunica adventitia. Vener har store t. adventitia!
Små og mellemstore vv.: tynd tunica media, veneklapper (folder af tunica intima)
Store vv.: tynd tunica media og kraftig tunica adventitia med længdegående glatte muskelceller. Ingen veneklapper
Beskriv karvæggens opbygning i:
Elastiske arterier
Elastiske aa. (trykabsorberende);
Typisk elastisk arterie hvis tunica media er meget rig på
Beskriv karvæggens opbygning i:
muskulære arterier
Muskulære aa. (fordelings-/distributions-arterier),
muskulære arterier/vener der styre blodtilførsel til enkelte organer.
Beskriv karvæggens opbygning i:
arterioler
Arterioler (modstandskar, op til 3 lag glatte muskelceller);
Beskriv karvæggens opbygning i:
Kappilæer
Kapillærer (kontinuerlige, fenestrerede, sinusoider),
Beskriv karvæggens opbygning i:
Lymfekar
Lymfekar
Samme 3 lag – i forskellig grad
Tunica intima (interna)
Tunica media
Tunica adventitia (externa)
‘
Opbygning af lymfekapilæer er ofte t. intima og lidt t. adventitia men ingen t. media.
Lymfe: væske der presses ud af kapilæreudveksningen mellem vener og artierer i lungekredsløber og omrking organer/kirtler. Lymfekarsystemet tranpsrterer derof rovenskydende væske fra vævene til blodkarsystemet og afleverere lymfen i venerne.
Lymeknuder hæver og indtager betædensesmode hved infektion eller detektion af fremmede patogener og sygdom.
Lymfekar
Store (ductus), mellem, og små lymfekar, og lymfekapillærer
“Begynder” blindt i interstitielle bindevæv. Lymfen løber kun én retning – altid mod hjertet – og passerer altid gennem mindst én lymfeknude. For at hjælpe lymfen med kun at flyde den rigtige vej findes mange klapsystemer. Lymfeknuder filtrerer lymfen der løber i kapilærene.
Klapper – ofte flere end i vener
Indeholder aldrig erythrocytter – men kan indeholde enkelte lymfocyter
Ductus thoracicus transportere lymfe fra thorax.
Mikrocirkulation i kappilæres funktion er … (7)
Mikrocirkulation:
Regulering af:
1. blood flow og vævsperfusion: primært arteriolerne der kan kontraheres eller afslappes hvilket har betydning for hvor meget blod der løber gennem et område.
2. blodtryk: Blodtrykket har indflydelse på hvor meget blod der cirkulerer ude i vævende.
3. mængde vævsvæske (hævelse, ødem); hvor meget vævsvæske de rkommer ud i lymfesystemet -> tilbagetransport af lymfe via LS skal også virke. Ødemer sker ved iophobnng af væske hvis der er for meget væske i et specifikt område.
4. forsyning med ilt og andre næringsstoffer: blodet i kappilærene bærere mange nærignstoffer til cellerne og organer.
5. fjernelse af CO2 og andre affaldsprodukter: blodet renser.
6. kropstemperatur: blodet bruges til regulering af kropstemeraturen - kappilære under huden og i nasal cavity.
7. inflammation: ved inflammation bruges blodet til at tilføje/hente adskillige immunresponder/beskyttelsesceller der kan bekæmpe fremede patogener og sygdomsfremkaldende vira.
Hydrostatisk tryk
hydrostatiske tryk der presser vand ud gennem den semipermeable karvæg. Normalt opvejes denne vandtransport ud af blodet af en vandtransport tilbage fra vævet til blodet. Denne tilbagetransport skyldes det kolloidosmotiske tryk.
Arterieside - hydrostatisk tryk (tyngdekraft og hjertepumpe)
Næringstoffer og ilt presses ud i bindevævet og cirkulerer gennem grundsubstansen. Spørgsmål om at der trykkes lymfe od af karrene så væsken fjernes af karrane pga tryk. Tyngdekraft hjælper også med væskeudpresning af artierer.
Kolloidosmotisk tryk
Hydrostatisk tryk presser vand ud gnm. semipermeabel karvæk. Tilbagetransport skyldes kolloidosmotiske tryk fordi at næring, salte og en høj mOsm koncentration i blodet
Modstrømsprincippet
Modstrømsprincippet:
Ænderne er indrettet så der er kold bod i fødderne så det opvarmes igen når det føres tilbage op langs benet.
