2. Epitelvæv + kirtler Flashcards
Definition af epitelvæv
dækker alle ydre og indre overflader, hviler på basalmembran, ernæres via diffusion)
To typer epitel:
Der findes overordnet to typer epitel: Surface epithel på alle ydre overflader og glandulær epithel på kirtler.
Surface epitel: hud
Glandulær epitel: sekretoriske celler af endo- og exokrine kirtler.
Under epitel = bindevæv og muskulatur.
Basal surface på alle epitelceller = kontakt med et underliggende connective tissue lag = basement membrane (kan kun vises med PAS).
Epitel karakteristika ABCD (4)
Epitel karakteristika ABCD (4)
a. cellerigt
b. ernæres via diffusion
c. dækker alle indre/ydre overflader
d. hviler på basalmembran (lamina lucida + l. densa)
Epitelceller bindes til basalmembranens lamina lucidea via hemidesmosomers tværgående integriner.
Hvordan forankres epitelceller til basalmembranen?
Hemidesmosomers tværgående integriner
Tegn epitellag forankret til basalmembranen
Epitelceller, hemidesmosomer, lamina lucida, lamina densa, retikulær lamina
beskriv epithelers grundlæggende funktioner
(beskyttelse, absorption, sekretion/exkretion (kirtelfunktion)
Karakteristika for alle epitelceller: Specialiseation i mange forskellige funktioner:
Beskyttelse
Absorption
Sekretion og ekskretion
Barrierer med selektiv permeabilitet
I alle pattedyr har epitelcellerne cytoplasmatiske filamenter bestående af cytokeratin.
Celler uden cytokeratin er ikke af epitel origin.
Funktionelle differentieringer på cellens overflade
Mikrovili og cilier
Mikrovili
Mikrovilli
Luminante side/flade sker en del udposninger af epithelcellerne = danner mikrovillig = ubevægelige strulture understøttet af aktinfilamenter. = øger overfladeareal og samlet næringsoptagelse(tænk tlc).
Cilier
Cilier
= bevægelsige strukture undersøttet at mikrotubuli. Både M og cilier er udposninger af membran = specialiseringer ift den celle de sidder på.
Nævn to hovedgrupper af epitel
Der findes overordnet to typer epitel: Surface epithel på alle ydre overflader og glandulær epithel på kirtler.
Overflade epitel: hud
Glandulær epitel: sekretoriske celler af endo- og
exokrine kirtler.
Overfladeepitel er et epitellag der dækker størstedelen af kroppens flader.
Epitel er helt generelt meget cellerigt, men inddeles efter antallet af lag; enlaget eller flerlaget, samt efter struktur; squamos, kubisk, cylinder, flerradet etc.
Der kan desuden ses forskellige membranspecialiseringer i de enkelte epitelceller afhængigt af deres funktion; cilier, mikrovili, stereocilier og forhorn (keratin).
Overfladeepitelets hovedgrupper og undergrupper
Enlaget (plade, kubisk, cylinder, flerradet)
Flerlaget (plade, kubisk, cylinder, overgangsepitel)
Hemidesmosom og desmosom kort definition
= elektronmikroskopisk begreb for en mærk side/plet på indersiden afn cellemembranen og disses integriner der bindes til basalmembranen
Inkludeer ikke proteintråde der hæfter sig til desmosomet og strækkes ud i resten af cellen
desmosomet er det samme på hver side
Definition af enlaget pladeepitel
enlaget plade: Enkelt lag er tynde smaskede celler. Moist internal surfacese somm membrane body cavities. Eksempel: serøs membran = mesothelum og lining i hjertet, blodåre og lymfekar = endothelium.
Definition af enlaget kubisk epitel
enlaget kubisk: enkelt ligeligt cellelag. Cells = square + equal. Eksempel: lining ducts i kirtler og nyre, eller som del af choroid plexus i hjernen eller lining follicles in thyroid gland.
Definition af enlaget cylinder epitel
enlaget cylinder: længere celler. Nuclei er typisk ovale og tæt på cellens base. Eksempel: Luminal surface of organser der absorbere eller sekreterer = glandular stomach, tarme, gallbladder, uterus and uterine tube.
Definition af flerradet epitel
flerradet epitel: to former: pseudostratified columnar epithelium og transitional epithelium. Aooe celler er i kontrkat med underlying basememnt membrane = men de rører ikke alle den ydre overflade.
Flerradet cylinder: iregular cell shapes - kun 1 enkelt cellelag. cellerne der rejser sig fra basememnt membrane kan enten være: ciliated, noncilitaded eller goblet cells. Disse findes tpisk i nasal cavity eller paranasal sinuses og nasopharynx. I respirationssystemet = goblet cells = tyng mukøs film over epithelium så støvpartikler fanges i goblet laget.
Transitional epitheloim: Line hollow celler. Larynx og narsopharynx.
Flerlaget epitelvævs to hovedtyper:
Keratiniseret: Cell surface uden nuclei og fyldt med keratin = water resitstant.
Non-Keratiniseret: Keratin findes i epitelceller me kun lidt og nuclei er bibeholdt.
Opbygning af flerlaget epitelvæv (BSGLC)
Fælles for de to er cellelaget opbygget således:
Stratum basale = Deepest layer i stratified squamos epithelium
Stratum spinosum = Efter S. basale. Derefter mange desmosomer. = spiny processes
Stratum granulosum =under glas.OBS: som celler fra stratum spinosum er på ydersiden glatets de og akkumulere keratohyalin granuler og lamellar granuler i deres cytoplasma
Stratum ludicum = kun i non hairy skin regions: glattened keratinized cells = Mellem S granulosum og S corneum = mellemrum der indeholder eleidin = protein der ligner keratin.
Stratum Corneum = Yderste keratiniserede straificerede squamos epithelium. Døde keratiniserede celler.
Redegøre for kirtel indeling efter struktur, sekretion og forgrening
Kirtel indeling efter struktur - enceller el. flercellet?
Unicellular
Multicellular
Simple / forgrenede (tubulære, acinære, alveolære)
Kirtelindeling efter sekretory produkt
Merokrine: kun sekretorisk produkt
Apokrine: SP produceres i den øverste del af cellen. en del af cellemembranen udskilels sammen med det sekretoriske produkt.
Holocrine: SP i dehe sekreterende celler. Når cellen nedbrydes ryger det sekretorsieke produkt ud via cellerne.
Tegn opbygningen på en merokrin, apokrine og holocrin kirtel.
Tegn opbygning af en tubulær, acinær og alveolær kirtel
Epitelvæv opbygges i at være:
a. Parenchym
b. Stroma
c. Udførselsgange
Beskriv funktionen af disse tre
a) Parenchyma (Blåt/lila PAS)
De arbejdende celler.
Sekretoriske enheder (endestykker)
Udførselsgange (Intralobulære, Interlobulære, Lobære)
Parenchym består af compund glands = secretory units and ducts.
Store kirtler = lobes, som udgøres af samlinger af lobules = masse xsecretory units. Secretory produkt laver i tubuler, acinin aller alveola flyder først ind i intralobulære duct = flere interlobulære ducts. Fra interlobular ducts to larm large lobar ducts. Portions of intralobilær ducts = secretory ductss/striated ducts hvis deres celler har mange nutcr´hrondira orienteret på langs oarralelt med cellens lange akse. Derudover fidnes små intercalated ducts.
b) Stroma (rødt PAS)
Understøttende væv som de arbejdende celler sidder på = støttevæv.
Støtte/bindevæv danner kapsel SEPTAE og TRABECULAE.
Lobulus (bindevævs septae opdeler kirtel i flere dele)
Lobus: makroskopisk synlig deling
Lobuli = mindre underenheder af lobus.
Strome udgøres af kirtlernes capside og internal supportive proteinskelet. Caosulen = collagen elastik og retikulære fibre = danner connective tissue sheets = septa + strands = trabeculae der strækkes ind til parenchyma. Seora dennfere lober og lobules og giver support til alle lobulære ducts.
c) Udførselsgange
Husk at det kun er udførselsgang hvis der er et indre lag af epitelceller
Parenchymt væv (arbejdende celler)
a) Parenchyma (Blåt/lila PAS)
De arbejdende celler.
Sekretoriske enheder (endestykker)
Udførselsgange (Intralobulære, Interlobulære, Lobære)
Parenchym består af compund glands = secretory units and ducts.
Store kirtler = lobes, som udgøres af samlinger af lobules = masse xsecretory units. Secretory produkt laver i tubuler, acinin aller alveola flyder først ind i intralobulære duct = flere interlobulære ducts. Fra interlobular ducts to larm large lobar ducts. Portions of intralobilær ducts = secretory ductss/striated ducts hvis deres celler har mange nutcr´hrondira orienteret på langs oarralelt med cellens lange akse. Derudover fidnes små intercalated ducts.
Stroma væv
Stroma (rødt PAS)
Understøttende væv som de arbejdende celler sidder på = støttevæv.
Støtte/bindevæv danner kapsel SEPTAE og TRABECULAE.
Lobulus (bindevævs septae opdeler kirtel i flere dele)
Lobus: makroskopisk synlig deling
Lobuli = mindre underenheder af lobus.
Strome udgøres af kirtlernes capside og internal supportive proteinskelet. Caosulen = collagen elastik og retikulære fibre = danner connective tissue sheets = septa + strands = trabeculae der strækkes ind til parenchyma. Seora dennfere lober og lobules og giver support til alle lobulære ducts.
