3. Bindevæv Flashcards
Definition af bindevæv
Binde-/støttevæv er cellefattigt(10-20%) , der er rigt på extracellulær substans. Støttevæv m understøttende strukturer (blodkar/nerver).
Bindevævsceller kan enten være histogene eller hæmatogene (indvandrende).
Nævn alle bindevævscelletyperne.
Bindevævsceller inddeles i enten at være
Histogene (hjemmefødte)
Fibroblaster/cytter
Adipocytter
Retikulum celler
Hæmatogene (indvandrede)
Mast celler: Akutte allergiaske immunreaktioner
Neutrofile granulocytter: Fagocytose
Makrofager (fra monocytter)
Plasmaceller (fra Beta-lymfocytter = antistofproduktion)
Mesenchymale celler
irregulæer, stort nucleus, ligner fibroblaster men kan differentierer til forskellige bindevævsceller.
Fibrocytter og fibroblaster
Fibroblast: stor eukromatin fyldt nuclei + ER og golgi. Danner medet bindevævsmatrix.
Eukromatinet giver fibroblast lyserer kerne end fibrocyt.
Danner proteintråde, ribosomer og cytoplasma.
Fibrocyt: Aflange, mærkt nucleus. Passive men vedligeholder bindevævsmatrix ved at danne fibre. Mørk kerne = heterokromatin.
Man kan sige at det er samme celle med forskellige aktivitetstrin.
Retikulære celler
irregulært formede, stort ovalt (lyst) nucleus.
Danner retikulære fibre = struktureret netværk om organer.
Findes i: lymfeknuder, milt og knoglemarv
Hvidt adipocyt-væv
Adipocytter (hvidt)
Fedtceller 120+ um i diameter. fladtrukte cellekerner perifert. Lagre fedtstoffer og frigiver kemisk energi.
Fungerer som stødpuder.
Se i endokrine organer.
Brunt adipocyt-væv
Adipocytter (brunt)
Mange små fedtdråber, runde cellekerner + mange mitochondrier.
Varmedepot = oplagre og frigør varmeenergi.
Fedtdråbernes energi udnyttes af mitochondriet (betaoxidation af fedtsyre).
Mastcelle definition, opbygning og funktion
Stor markant nucleu med tydelige granulocytter.
Cellerne farves normalt med tolouenblåt.
Danner histamin = inflammatorisk rolle med vasoaktive stoffer.
REgulerer blodkoagulation og kar-permeabilitet.
Granulaerne = heparin og histamin.
Histamin = immun
Heparin = blodkoagulant
Makrofager
fagocytotiske. Makrofager = ved akut inflammation dannes flere neutrofile celler end makrofager - og omvendt ved kronisk inflammation.
Plasmaceller
Antistof produktion.
Er aflange celler med rundt nuclei. cytoplasma er intenst basofilt og man kan oftesse et negativt ladet og derfor farvet golgiapperat i plasmaceller. Plasmaceller findes typisk i lymfatisk tissue særligt i midten af lymph nodes og i knoglemarv.
Grundsubstans
Bindevævets grundsubstans indeholder proteoglykaner med kæder af sulfaterede glykosaminoglykaner, der ofte danner aggregater ved at associere med hyaluronan (et usulfateret glykosaminoglykan)
Grundsubstansen er en amorf substans der udfylder alle ‘huller’ og rum imellem bindevævets fibre og celler.
Typisk kan grundsubstansen ikke farves med HE-farvning. GS indeholder normalt: GAGs (glycosaminoglycaner), proteoglykaner, næringsstoffer, metabolitter, vand og ioner.
Der findes 7 typer af GAGs proteiner.
Glukoaminoglykaner (GAG)
GAGs = komplekse kulhydratkæder placeret på proteiner. Giver gele-struktur.
Proteoglykaner og Aggregater
Proteoglykaner = GAGs + protein
Aggregat = Proteoglycan + hyalronsyre
Aggregat = hyalronsyre-streng med proteintråde og forgreninger af forskellige GAGs proteiner.
Aggregaternes børster har mange sure grupper på sig og kan derved holde vand tæt = gele-struktur.
Ekstracellulær matrix
Extracellulær matrix = grundsubstans og extracellulæer fibre = netværk.
Består af grundsubstans (Proteoglykaner, GAGs, glykoproteiner, mindre molekyler som vand, ioner og næringstoffer) + fibre (kollagene, retikulærer, elastiske
Kollagene fibre
Kollagen fiber dannes af fibroblast i RU ER.
3 pro-afla-kollagen-kæder folder om hiandne og danner koallgen.
mest alm i CT.
Farves: lyserøde m- hæmatoxylin-eosin. Blå med m. mallory. Røde med gieson farvning.
Retikulærer fibre
Retikulære fibre = individuelle kollagen T3 fibre. Dækker proteoglycaner og glycoproteiner.
Afstivende netværk om nerver, muskelfibre og fedtceller.
Lymfoidt væv, knoglemarv, adipocytter og basalmembranen.
Elastiske fibre
Elastisk fibre = strækbarhed. Består af elasting = netværk af mikrofibriller.. Elastiske fibre inderholder protein der coiler elastin så det kan strækkes og derefter trækkes sammen.
Findes i: ear, epiglottis, lungs, dermis, aoruta
Fibrøse nonkollagene proteiner i ECM (to):
Fibronectin (FN): FN dannes i mesenchymale celler. Bindes til cellemembranen, collagen og elastin. FN er vigtig for cell differentiation, growth og fagocytose.
Laminin; Store glycoproteiner. Udgør størstedelen af basalmembranen.
Laminin findes typisk i lamina lucida og lamina densa. Typisk er laminin connected til T4 kollagen via et glycoprotein. Laminin danner et strukturelt fundamentalt netværk i basalmembranen.
Bindevæv inddeles i enten embryonalt eller voksent bindevæv.
Nævn alle underklasser.
embryonalt: mesenchymt eller mukøst
Voksent: Løst, tæt (irregulært, regulært), retikulært, adipose
Embryonalt Mesenchym bindevæv:
Embryonalt mesenchym = Primitive celler i GS uden fibre
Mesenchym celler
Amorf GS
Ingen fibre
Embryonalt mukøst bindevæv:
findes primært i embryonisk hypodermis. Karakteriseres ved at dets fibroblaster danner et netværk.
Voksent løst bindevæv
Løst bindevæv består af løse organiserede fibre (kollegene, retikulræe og elastiske) der danner store huller som fyldes med grundsubstandsen dannet af fibroblaster.
Funktion: stødpudeeffekt, blødt fleksibelt, nemt for oranger at flytte sig, findes under de fleste epitele
Tæt irregulært bindevæv
Tæt irregulært bindevæv
TRB består normalt af fibrocytter der er den mest almindelige celle i TIB (tæt irregulært bindevæv). Kollagenfibrene (T1) i cellen arrangeres i bundter der krydser hinanden i irregulære mønstre. I tynde aponeuroser/muskelfascie findes kollagenfibrene kun i et enkelt lag.
I tykkere aponeuroser/dermis arrangeres kollagenfibrene i flere lag. Den irregulære opbygning tillader ændring i størrelsen af vævet. De elastiske fibre i TIB tillader straks tilbagevenden i afslapning strukturen efter bindevævet er strukket ud.
Lamina propria i fordøjelsessystemet.
Visceral pleura i lungerne. faciae, ledkapsler, pericardium og dermis.
Tæt regulært bindevæv
Tæt regulært bindevæv
Kollagene tendoner
FIbre i samme retning = stor trækstyrke
Fasikler m. parralelle kolalgenfibre omringet af endotendineum.
Bundter bindes af peritendineum
Kollagene fibre flettes i knoglematrix = sherpeys fiber
Retikulært bindevæv
Stroma i alle lymfatiske organer
Fedtholdigt bindevæv
Adipose tissue = fat. SPecialiseret CT der oplagre fedtstoffer. Det subcutane CT, adipose tissue, sikre
thermal og mekanisk beskyttelse. Apipose tissue inddeles i hvidt og brunt tissue.
White adipose tissue: ADskilles fra septa af LCT i bundter af adipose celles = lobules.
Hver enkelt adipose celle omkranses af kolalgent netværk og retikulæer fibre der støtter mange strukture.
Få fibrocytter, mastceller og amorphous ground substance.
Brown Adipose tissue: Brundt fedtvæv består af mange aggregater ad forskellige adipocytter. Indeholder både fibrocytter, collagen og retikuler fibre. Adipocytterne heri inerveres direkte af nerver. Brunt fedtvæv ses særligt hos gnaverer og dyr der går i hi.
Ses typisk omkring neck regions og abdominal aorta og vena cana omkring nyrene.
