3. Bindevæv

Question 1

Definition af bindevæv

Answer 1

Binde-/støttevæv er cellefattigt(10-20%) , der er rigt på extracellulær substans. Støttevæv m understøttende strukturer (blodkar/nerver).

Question 2

Bindevævsceller kan enten være histogene eller hæmatogene (indvandrende).
Nævn alle bindevævscelletyperne.

Answer 2

Bindevævsceller inddeles i enten at være
Histogene (hjemmefødte)
Fibroblaster/cytter
Adipocytter
Retikulum celler
Hæmatogene (indvandrede)
Mast celler: Akutte allergiaske immunreaktioner
Neutrofile granulocytter: Fagocytose
Makrofager (fra monocytter)
Plasmaceller (fra Beta-lymfocytter = antistofproduktion)

Question 3

Mesenchymale celler

Answer 3

irregulæer, stort nucleus, ligner fibroblaster men kan differentierer til forskellige bindevævsceller.

Question 4

Fibrocytter og fibroblaster

Answer 4

Fibroblast: stor eukromatin fyldt nuclei + ER og golgi. Danner medet bindevævsmatrix.
Eukromatinet giver fibroblast lyserer kerne end fibrocyt.
Danner proteintråde, ribosomer og cytoplasma.

Fibrocyt: Aflange, mærkt nucleus. Passive men vedligeholder bindevævsmatrix ved at danne fibre. Mørk kerne = heterokromatin.

Man kan sige at det er samme celle med forskellige aktivitetstrin.

Question 5

Retikulære celler

Answer 5

irregulært formede, stort ovalt (lyst) nucleus.
Danner retikulære fibre = struktureret netværk om organer.

Findes i: lymfeknuder, milt og knoglemarv

Question 6

Hvidt adipocyt-væv

Answer 6

Adipocytter (hvidt)
Fedtceller 120+ um i diameter. fladtrukte cellekerner perifert. Lagre fedtstoffer og frigiver kemisk energi.
Fungerer som stødpuder.
Se i endokrine organer.

Question 7

Brunt adipocyt-væv

Answer 7

Adipocytter (brunt)
Mange små fedtdråber, runde cellekerner + mange mitochondrier.
Varmedepot = oplagre og frigør varmeenergi.

Fedtdråbernes energi udnyttes af mitochondriet (betaoxidation af fedtsyre).

Question 8

Mastcelle definition, opbygning og funktion

Answer 8

Stor markant nucleu med tydelige granulocytter.
Cellerne farves normalt med tolouenblåt.
Danner histamin = inflammatorisk rolle med vasoaktive stoffer.
REgulerer blodkoagulation og kar-permeabilitet.

Granulaerne = heparin og histamin.
Histamin = immun
Heparin = blodkoagulant

Question 9

Makrofager

Answer 9

fagocytotiske. Makrofager = ved akut inflammation dannes flere neutrofile celler end makrofager - og omvendt ved kronisk inflammation.

Question 10

Plasmaceller

Answer 10

Antistof produktion.

Er aflange celler med rundt nuclei. cytoplasma er intenst basofilt og man kan oftesse et negativt ladet og derfor farvet golgiapperat i plasmaceller. Plasmaceller findes typisk i lymfatisk tissue særligt i midten af lymph nodes og i knoglemarv.

Question 11

Grundsubstans

Answer 11

Bindevævets grundsubstans indeholder proteoglykaner med kæder af sulfaterede glykosaminoglykaner, der ofte danner aggregater ved at associere med hyaluronan (et usulfateret glykosaminoglykan)

Grundsubstansen er en amorf substans der udfylder alle ‘huller’ og rum imellem bindevævets fibre og celler.
Typisk kan grundsubstansen ikke farves med HE-farvning. GS indeholder normalt: GAGs (glycosaminoglycaner), proteoglykaner, næringsstoffer, metabolitter, vand og ioner.
Der findes 7 typer af GAGs proteiner.

Question 12

Glukoaminoglykaner (GAG)

Answer 12

GAGs = komplekse kulhydratkæder placeret på proteiner. Giver gele-struktur.

Question 13

Proteoglykaner og Aggregater

Answer 13

Proteoglykaner = GAGs + protein
Aggregat = Proteoglycan + hyalronsyre

Aggregat = hyalronsyre-streng med proteintråde og forgreninger af forskellige GAGs proteiner.
Aggregaternes børster har mange sure grupper på sig og kan derved holde vand tæt = gele-struktur.

Question 14

Ekstracellulær matrix

Answer 14

Extracellulær matrix = grundsubstans og extracellulæer fibre = netværk.
Består af grundsubstans (Proteoglykaner, GAGs, glykoproteiner, mindre molekyler som vand, ioner og næringstoffer) + fibre (kollagene, retikulærer, elastiske

Question 15

Kollagene fibre

Answer 15

Kollagen fiber dannes af fibroblast i RU ER.
3 pro-afla-kollagen-kæder folder om hiandne og danner koallgen.
mest alm i CT.

Farves: lyserøde m- hæmatoxylin-eosin. Blå med m. mallory. Røde med gieson farvning.

Question 16

Retikulærer fibre

Answer 16

Retikulære fibre = individuelle kollagen T3 fibre. Dækker proteoglycaner og glycoproteiner.
Afstivende netværk om nerver, muskelfibre og fedtceller.

Lymfoidt væv, knoglemarv, adipocytter og basalmembranen.

Question 17

Elastiske fibre

Answer 17

Elastisk fibre = strækbarhed. Består af elasting = netværk af mikrofibriller.. Elastiske fibre inderholder protein der coiler elastin så det kan strækkes og derefter trækkes sammen.

Findes i: ear, epiglottis, lungs, dermis, aoruta

Question 18

Fibrøse nonkollagene proteiner i ECM (to):

Answer 18

Fibronectin (FN): FN dannes i mesenchymale celler. Bindes til cellemembranen, collagen og elastin. FN er vigtig for cell differentiation, growth og fagocytose.

Laminin; Store glycoproteiner. Udgør størstedelen af basalmembranen.
Laminin findes typisk i lamina lucida og lamina densa. Typisk er laminin connected til T4 kollagen via et glycoprotein. Laminin danner et strukturelt fundamentalt netværk i basalmembranen.

Question 19

Bindevæv inddeles i enten embryonalt eller voksent bindevæv.
Nævn alle underklasser.

Answer 19

embryonalt: mesenchymt eller mukøst

Voksent: Løst, tæt (irregulært, regulært), retikulært, adipose

Question 20

Embryonalt Mesenchym bindevæv:

Answer 20

Embryonalt mesenchym = Primitive celler i GS uden fibre
Mesenchym celler
Amorf GS
Ingen fibre

Question 21

Embryonalt mukøst bindevæv:

Answer 21

findes primært i embryonisk hypodermis. Karakteriseres ved at dets fibroblaster danner et netværk.

Question 22

Voksent løst bindevæv

Answer 22

Løst bindevæv består af løse organiserede fibre (kollegene, retikulræe og elastiske) der danner store huller som fyldes med grundsubstandsen dannet af fibroblaster.
Funktion: stødpudeeffekt, blødt fleksibelt, nemt for oranger at flytte sig, findes under de fleste epitele

Question 23

Tæt irregulært bindevæv

Answer 23

Tæt irregulært bindevæv
TRB består normalt af fibrocytter der er den mest almindelige celle i TIB (tæt irregulært bindevæv). Kollagenfibrene (T1) i cellen arrangeres i bundter der krydser hinanden i irregulære mønstre. I tynde aponeuroser/muskelfascie findes kollagenfibrene kun i et enkelt lag.
I tykkere aponeuroser/dermis arrangeres kollagenfibrene i flere lag. Den irregulære opbygning tillader ændring i størrelsen af vævet. De elastiske fibre i TIB tillader straks tilbagevenden i afslapning strukturen efter bindevævet er strukket ud.
Lamina propria i fordøjelsessystemet.
Visceral pleura i lungerne. faciae, ledkapsler, pericardium og dermis.

Question 24

Tæt regulært bindevæv

Answer 24

Tæt regulært bindevæv
Kollagene tendoner
FIbre i samme retning = stor trækstyrke
Fasikler m. parralelle kolalgenfibre omringet af endotendineum.
Bundter bindes af peritendineum
Kollagene fibre flettes i knoglematrix = sherpeys fiber

Question 25

Retikulært bindevæv

Answer 25

Stroma i alle lymfatiske organer

Question 26

Fedtholdigt bindevæv

Answer 26

Adipose tissue = fat. SPecialiseret CT der oplagre fedtstoffer. Det subcutane CT, adipose tissue, sikre
thermal og mekanisk beskyttelse. Apipose tissue inddeles i hvidt og brunt tissue.

White adipose tissue: ADskilles fra septa af LCT i bundter af adipose celles = lobules.
Hver enkelt adipose celle omkranses af kolalgent netværk og retikulæer fibre der støtter mange strukture.
Få fibrocytter, mastceller og amorphous ground substance.

Brown Adipose tissue: Brundt fedtvæv består af mange aggregater ad forskellige adipocytter. Indeholder både fibrocytter, collagen og retikuler fibre. Adipocytterne heri inerveres direkte af nerver. Brunt fedtvæv ses særligt hos gnaverer og dyr der går i hi.
Ses typisk omkring neck regions og abdominal aorta og vena cana omkring nyrene.