7. Dansk ret og Folkeret Flashcards
Hvilke to synspunkter findes der inden for Folkeretten ift. national ret?
Monisme og dualisme
Hvad ligger der i det dualistiske synspunkt?
Folkeret og national ret er uafhængige
Væsensforskellige retssystemer. Folkeret er ikke umiddelbart anvendelig, men skal på en eller anden måde omsættes til national ret.
Hvad ligger der i det monistiske synspunkt?
Folkeret og national ret udgør tilsammen et stort retssystem
Folkeretten er umiddelbar anvendelig i staters nationale retssystemer.
Den kan anvendes af myndigheder, selvom staten ikke har gennemført den.
I tilfælde af modstrid mellem folkeret og national ret, må folkeretten gå forud.
Hvilket synspunkt er den danske tilgang, dualisme eller monisme?
Dualismen er den danske tilgang
I Danmark har vi dualisme som udgangspunkt, men hvilken betydning har Folkeretten i praksis?
Dansk lovgivning skal leve op til Danmarks folkeretlige forpligtelser
Domstolene skal sørge for at undgå folkeretsbrud
I Danmark er opfattelsen, at dansk ret har forrang i konfliktstilfælde, men hvorfor?
Folkeret kan ikke gå forud for lovgivning, jf. GRL §19, stk. 1
Og har LGM ikke gennemført en folkeretlig forpligtelse - så har dansk ret også forrang
Hvad handlede U 2006.770 H (Aktiveringstilbudssagen) om, og hvorfor er den relevant ift. dansk rets forrang?
Sagen angik, en mand der kom på kontanthjælp. Manden har indvendinger mod kontanthjælpssystemet. Her er der krav om, at man skal tage imod tilbud om arbejde. Først vil han gerne være borgmester, så være på et bibliotek, men her møder han op i en fangedragt. Manden ville ikke samarbejde og herfor blev hans kontanthjælp afskåret. Sagen rejses ved domstolene, og ryger til Højesteret: Manden gjorde gældende:
Reglerne var i strid med GRL §75 og internationale konventioner, herunder ILO konventioner
Her var to konventioner ikke direkte anvendelige dansk ret i den forstand, at de kunne føre til tilsidesættelse af aktivlovens bestemmelser om aktivering.
Er folkeretlig sædvaneret anvendelig i dansk ret på lovsniveau?
Nej
Folkeret kan ikke erstatte en lovhjemmel, men hvorfor ikke?
Danske myndigheder kan ikke imødekomme folkeretlige forpligtelser, såfremt der i dansk ret ikke er fornøden hjemmel hertil (legalitetsprincippet)
Hvad handlede U 2016.1230 H )kørekort sagen) om, og hvorfor er den relevant ift. at folkeret ikke kan erstatte en lovhjemmel?
Sagen angik en person, der bliver tiltalt for at køre uden kørekort, fordi han tidligere har kørt spirituskørsel. Han tager til Frankrig og får et nyt kørekort. Da han bliver stoppet, kører han med det franske kørekort. Regel i EU’s kørekortsdirektiv (hvorefter DK var forpligtet til at nægte anerkendelse af personens kørekort) ikke implementeret i dansk ret på en sådan måde, at der var hjemmel til at straffe.
Overordnet set, er der tre opfyldelsesmåder når folkeretten og dansk ret skal tilpasse til hinanden, nævn de tre
Omskrivning, inkorporering og konstatering af normalharmoni
Hvad går omskrivning ud på?
Mest almindelige måde at tilpasse dansk ret til folkeretten – den folkeretlige forpligtelse omskrives til dansk ret.
Hvad går konstatering af normalharmoni ud på?
Folkeretlige regler gælder allerede i dansk ret/dansk ret er allerede i overensstemmelse hermed konstateres det forud for indgåelse af en traktat, at dansk ret lader sig fortolke eller anvende på en måde, der stemmer overens med traktaten.
Hvad går formodningsprincippet ud på?
Danske retsregler skal så vidt muligt fortolkes og anvendes på en måde, så et folkeretsbrud undgås. Formodning om, at lovgivningsmagten ikke har haft til hensigt at krænke Danmarks folkeretlige forpligtelser.
Hvad handlede U 1990.13 H (jydebrødre-sagen) om, og hvorfor er den relevant ift. formodningsprincippet?
Problemstillingen i sagen angik Retsplejelovens inhabilitetsregler. Sagen illustrerer, at danske domstole vil tilstræbe en folkeretskonform lovfortolkning. Højesteret: Retsplejelovens inhabilitetsregler »må fortolkes i overensstemmelse med de principper, der er lagt til grund i Menneskerettighedsdomstolens« praksis vedrørende EMRK art. 6 (retten til en retfærdig rettergang)
Dansk lovs bestemmelser skulle fortolkes i overensstemmelse med de principper, der var lagt til grund i EMD om EMRK.
Hvor går grænsen for formodningsprincippet?
Formodningsprincippet kan alene finde anvendelse inden for legalitetsprincippets rammer, jf. også Aktiveringstilbuds-sagen
Kan formodningsprincippet anvendes såfremt dansk lov og folkeret er uforeneligt?
Formodningsprincippet uanvendeligt hvis folkeretsbrud er tilsigtet og Folkeretskonform fortolkning er ikke mulig, fordi dansk ret og folkeret er uforeneligt
Hvad gør man i konfliktstilfælde i relation til formodningsprincippet?
I konflikttilfælde har dansk lov forrang. Er folkeretlige regler inkorporeret ved lov, må det selvstændigt vurderes, om de kan gå forud for (anden) lov.
Hvordan er retsstillingen fra et internationalt perspektiv?
Her mener man at de internationale forpligtelser har forrang, jf. Wienerkonventionen om traktatret art. 27: ”En stat kan ikke påberåbe sig bestemmelser i sit interne retssystem til retfærdiggørelse af sin undladelse til at opfylde en traktat.”
