13. Organisations-og forsamlingsfrihed Flashcards
Hvilke bestemmelser er relevante ift. organisations- og forsamlingsfriheden?
EMRK art. 11 og EUC art. 12
Hvorfor er EMRK art. 11 lex specialis ift. øvrige rettigheder?
EMRK art. 11 overlapper med andre rettigheder f.eks. art. 9 og 10, art. 11 skal fortolkes i overensstemmelse med disse
Er EMRK art. 11 og EUC art. 12 absolutte rettigheder?
Nej ingen af dem er absolutte rettigheder, hvilket betyder at staterne kan gøre indgreb i overensstemmelse med indgrebsbetingelserne
Hvorfor har EUC art. 12 begrænset betydning?
Bestemmelsen er baseret på EMRK, art. 11, jf. forklaringerne til bestemmelsen. Indholdet af bestemmelsen er som minimum det samme som i EMRK, art. 11, jf. EUC, art. 52, stk. 3
Hvilke bestemmelser finder anvendelse indenfor EU-retten?
Både EMRK art. 11 og EUC art. 12 finder anvendelse inden for EU-retten, jf. EUC art. 51, stk. 1
Hvad omfatter foreningsfriheden?
EMRK, art. 11 beskytter private foreninger/organisationer, IKKE offentligretlige.
Beskytter alle former for foreninger, også dem, der ”støder, chokerer og forstyrrer”, jf. afgrænsning af ytringsfriheden
Hvilke foreninger er ikke omfattet af EMRK art. 11?
Omfattet er ikke professionelle sammenslutninger i liberale erhverv, f.eks. det danske advokatsamfund. Her vil medlemskabet typisk være lovbestemt
Hvordan defineres foreningsbegrebet?
Det er et autonomt konventionsbegreb, dvs. at EMD gennem deres praksis grundlæggende fastlægger betydningen.
En grundlæggende definition er dog: en Sammenslutning af personer, der har til formål at varetages fælles interesser
Hvordan sondres der mellem foreninger i privat regi og i offentligretlig regi?
Det beror på en konkret vurdering, men der kan lægges vægt på om:
Om foreningen er integreret i statens organisatoriske strukturer?
Om foreningen er tillagt administrative, regulerende eller disciplinære beføjelser?
Om foreningen forfølger et formål der er i almenhedens interesse?
Hvis det er ja til de ovenstående, taler det i mod en (privat) forening
Kan en forening der er tillagt offentligretlige beføjelser stadig være omfattet af EMRK art. 11?
Det faktum at man varetager enkelte offentligretlige beføjelser medfører ikke nødvendigvis at man falder uden for art. 11
Det er illustreret i Sigurjónsson-sagen
Hvad handlede Sigurjónsson-sagen om?
Sagen angik en sammenslutning af taxavognmænd): Oprettet på privatretligt grundlag med fuld autonomi med hensyn til at beslutte sine mål, opbygning og procedure, og formålet var at beskytte medlemmernes erhvervsmæssige interesser, bl.a. ved at repræsentere dem over for de offentlige myndigheder. Ej tilstrækkeligt til at anse den som offentligretlig (og dermed uden for art. 11’s beskyttelse), at den udførte visse funktioner, der ud over medlemmernes interesser tjente offentlige formål, herunder tilsynsopgave
Er en forening der fremsætter racistiske ytringer, nedladende ytringer, hadefulde ytringer mv. også omfattet af art. 11? hvis ja, hvor går grænsen så?
Ja - grænsen går dog ift. EMRK art. 17 hvis man underminerer de demokratiske spilleregler
Hvad handler EMRK art. 17 om, og hvad er retsvirkningerne heraf?
EMRK art. 17 omhandler misbrug af rettigheder – man kan ikke påberåbe sig bestemmelser i EMRK (f.eks. art. 10 og 11) til udøvelse af aktiviteter, der er i modstrid med grundlæggende demokratiske spilleregler
Hvem er Hizb ut-Tahrir og kan de påberåbe sig EMRK?
Hizb ut-Tahrir er en/et muslimsk ”friheds” bevægelse/parti, hvis mål er at lave en verdensomspændende islamisk stat. Ifølge deres ideologi er det i øvrigt forbudt at deltage i demokratiske valg.
De kan ikke påberåbe sig EMRK art. 9-11
Hvad var tilfældet i sagen om Ayoub?
Her var der tale om ekstremt højreradikale foreninger med nazitilknytning, der var blevet tvangsopløst af de franske myndigheder. Disse kunne ikke påberåbe sig EMRK art. 11, jf. art. 17
Hvis en aktivitet er på kanten af, at falde under art. 17, hvad kan man i stedet gøre?
Hvis aktiviteter er ”på kanten” af EMRK art. 17, kan de stedet sanktioneres efter EMRK art. 11, stk. 2, jf. Vona, hvor en forening blev opløst i overensstemmelse med art. 11, stk. 2, der skal meget til før noget falder under art. 17
Indgrebsbetingelserne findes i EMRK art. 11, stk. 2, men hvilke typer restriktioner omfatter disse?
Alle typer restriktioner overfor foreninger og beslutning om opløsning er et indgreb.
Hvad ligger der i legalitetskravet, og hvad handlede Taganoq-sagen om?
Der skal være hjemmel i lov og retstillingen skal være forudsigelig
Taganoq-sagen omhandlede Tvangsopløsning af foreninger, som myndigheder mente var ekstremistiske, i strid med legalitetskravet, da definitionen af ”ekstremistiske aktiviteter” var for bred og derfor ikke beskyttede mod vilkårlighed.
Forudsigelighedskravet ikke opfyldt. Myndighederne fik for bredt skøn til at opløse foreninger
Hvad ligger der i kravet om lovligt formål?
Dette krav er meget bredt formuleret og giver typisk ikke anledning til problemer.
I bestemmelsens ordlyd er opregnet nogle af de lovlige formål
Hvad ligger der i proportionalitetskravet?
Det er det springende punkt. Generelt er der begrænset skønsmargin og EMD foretager restriktiv prøvelse.
Hvilken særlig beskyttelse nyder politiske partier?
Politiske partier nyder en særlig stærk beskyttelse, hvilket kommer til udtryk i ordlyden af EUC art. 12 og EMD’s retspraksis Politiske partier er de eneste organisationer, der kan komme til magten og dermed være i stand til at påvirke landets samlede styre ud fra deres program og politikforslag
Hvad er konsekvensen af den særlige beskyttelse som politiske partier nyder?
At der er en meget intensiv prøvelse
Hvilke former for indgreb overfor politiske partier er omfattet?
Alle former for indgreb overfor politiske partier er omfattet
Hvad omhandlede Refah Partisi-sagen om, og hvorfor er den relevant ift. politiske partier?
Sagen angik Tvangsopløsning af politisk parti ved dom ej i strid med EMRK art. 11) Den tyrkiske forfatningsdomstol havde opløst et parti der var i deres parlament (meget indgribende). Dette indgreb var i overensstemmelse med indgrebsbetingelserne i art. 11, stk. 2, pga. partiet handlinger og reelle formål var i strid med grundlæggende demokratiske formål.
