3. Folkerettens kilder

Question 1

Hvad er de almindeligt anerkendte kilder i folkeretten?

Answer 1

Traktater, retssædvaner of uskrevne retsregler

Question 2

I folkeretten er der ingen lovgivningsmagt, hvordan skabes retten så?

Answer 2

Traditionelt skabe retten gennem staternes aftaler og praksis, jf. også Lotus-sagen (1927)

Question 3

Hvad handlede Lotus-sagen (1927) om?

Answer 3

Et tyrkisk og fransk skib kolliderer uden for den tyrkiske kyst og flere besætningsmedlemmer omkommer. Det franske skib sejler videre og ud for Istanbul bliver officeren fra det franske skib anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab. Spørgsmålet i sagen var om de tyrkiske myndigheder havde jurisdiktion til dette ift. flagstatsprincippet.

Question 4

Art. 38, stk. 1 i Statutten For Den Internationale Domstol definerer folkerettens kilder når tvister skal afgøres, men i hvilken rækkefølge?

Answer 4

1) mellemfolkelige konventioner
2) mellemfolkelige sædvaner
3) almindelige retsgrundsætninger

Question 5

Hvor er traktater kodificeret?

Answer 5

I hhv. Wienerkonventionen om traktatret 1969 og i Statutten for Den internationale domstol, art. 38, stk. 1, litra a

Question 6

Hvad er en traktat?

Answer 6

Grundlæggende en aftale mellem stater

Question 7

Hvas står der i Traktatretskonventionen art. 26?

Answer 7

Pacta sunt servanda = aftaler skal holdes

Question 8

Hvem er traktater bindende for?

Answer 8

Enhver igangværende traktat er bindende for dens deltagere og skal opfyldes af dem i god tro, jf. traktatretskonventionen art. 26

Question 9

Hvilke traktatstyper findes der?

Answer 9

Bilaterale traktater - traktat indgået mellem 2 lande

Multilaterale traktater - traktater indgået mellem flere lande - fx EMRK

Universielle traktater - traktater der gælder universielt - fx. FN’s børnekonvention

Question 10

Hvad er sædvaneret?

Answer 10

En almindelig retssædvane i folkeretten kan opstå, såfremt der foreligger en ensartet og omfattende praksis, der er båret af en retsoverbevisning , jf. Statutten for den internationale domstol art. 38, stk. 1, litra b

Question 11

Hvem binder en folkeretlig sædvane?

Answer 11

En almindelig folkeretlig sædvane binder alle stater

Question 12

Hvad kalder man en stat der vedvarende og konsekvent protesterer mod dannelsen af en retssædvane?

Answer 12

persistent objector

Question 13

Hvad gælder om almindelig sædvaneret?

Answer 13

Kræver ikke dokumentation for en praksis og retsoverbevisning for hver enkel stat

Question 14

Nævn et eksempel på almindelig sædvaneret

Answer 14

Retten til fri passage

Question 15

Hvad gælder om speciel sædvaneret?

Answer 15

Retter sig til et mindre antal stater – må i højere grad kræve, at alle berørte stater er enige i retssædvanen

Question 16

Nævn et eksempel på Speciel sædvaneret

Answer 16

Den kontinentale sokkel, og til illustration Nordsø kontinentalsokkel-sagen (1969)

Question 17

Hvad handlede Nordsø Kontinentalsokkel-sagen (1969) om?

Answer 17

sagen angik spørgsmålet om den kontinentale sokkel, på den ene side havde vi Tyskland, der mente at hver stat skulle have en anpart af sokkelområdet proportionalt med længden af vedkommende stats kyst mod Nordsøen, og på den anden side havde vi Danmark og Nederlandene, der mente at sokkelområdet skulle fordeles efter ligeafstandsprincippet, ligesom 15 andre lande havde gjort det. – her er det dog ikke nok til en retssædvane.

Question 18

Hvordan adskiller retssædvaner sig fra traktater?

Answer 18

Retssædvaner er uskrevne regler, indgås ikke men konstateres, de udspringer fra praksis og kan uden udtrykkeligt samtykke forpligte alle stater

Question 19

Hvad gælder om almindelige retsgrundsætninger?

Answer 19

Almindeligt anerkendte retsgrundsætninger er en selvstændig retskilde, jf. Statutten art. 38, stk. 1, litra c

Question 20

Hvad gælder om almindelige retsgrundsætninger i praksis?

Answer 20

Retsgrundsætninger er dog i praksis en mere subsidiær retskilde - svært at finde retsgrundsætninger anerkendt i 193 stater, derfor er det en retskilde uden større betydning

Question 21

Statutten art. 38, stk. 1, litra d sigter på andre retskilder, herunder international retspraksis, hvilken rolle spiller international praksis i folkeretten i dag?

Answer 21

International retspraksis spiller større rolle i Folkeretten i dag

Question 22

Hvad skal staterne inden de underlægges international domstols jurisdiktion?

Answer 22

Samtykke hertil - Ved samtykke, er »Domstolens afgørelse er kun bindende for de stridende parter og for den sag, som er blevet afgjort«, jf. statuttens art. 59

Question 23

Hvad gælder om de internationale domstoles praksis?

Answer 23

Domstolen følger i høj grad egen praksis og andre internationale domstoles praksis, for at undgå konfliktstilfælde, konflikt er sidst set i 1986 i Nicaragua-sagen

Question 24

Hvad handlede Nicaragua-sagen om?

Answer 24

Sagen handlede om USA’s udlægning af miner i Nicaraguas farvand, samt bevæbning og træning af oprøre i Nicaragua.

Question 25

Fraviger EMD og EUD ofte deres praksis?

Answer 25

EMD og EU-Domstolen fraviger kun undtagelsesvis deres praksis, selv om de formelt set ikke er bundet af dem.

Question 26

Hvad gælder grundlæggende om beslutninger fra internationale organisationer?

Answer 26

Internationale organisationer, som f.eks. FN, kan træffe bindende beslutninger ift. til staterne, men det kræver hjemmel i en traktat (fx den traktat der opretter organisationen).

Question 27

Hvilken rolle har internationale organisationer ved vedtagelsen af multilaterale traktater?

Answer 27

Internationale organisationer er i mange tilfælde forum for forhandling og vedtagelse af multilaterale traktater, som staterne tilslutter sig = stor betydning for int. retsskabelse.

Question 28

Kan internationale organisationer træffe bindende beslutninger ift. medlemsstaterne?

Answer 28

Der kan være tildelt en international organisation en kompetence til at træffe bindende beslutninger i forhold til de stater, der er medlem af organisationen. (FN)

Question 29

Hvad gælder som udgangspunkt for resolutioner fra FN?

Answer 29

Resolutioner mv. fra FN’s generalforsamling er ikke bindende, men kan dog være med til at fastslå en retsoverbevisning i et land og er dermed med til at dokumentere en retssædvane, jf. også Chargosøerne-sagen 2019

Question 30

Hvad handlede Chargosøerne-sagen fra 2019 om?

Answer 30

Sagen handlede grundlæggende om Storbritanniens fortsatte kontrol med Mauritius efter de var blevet selvstændige. I sagen inddrog den internationale domstol FN’s generalforsamlings resolution fra 1960 om uafhængighed for kolonilande- og folk

Question 31

Hvem kan i internationale organisationer fx træffe bindende beslutninger, og med hvilket formål?

Answer 31

De bindende beslutninger træffes f.eks. af FN’s sikkerhedsråd f.eks. med henblik på at sikre den mellemfolkelige fred og sikkerhed

Question 32

I konfliktstilfælde mellem en forpligtelse i FN-pagten og en forpligtelse i anden mellemfolkelig overenskomst, hvad gælder så?

Answer 32

Jf. FN-pagtens art. 103 går FN-pagtens forpligtelser forud

Question 33

Hvilken status har almindelige retsgrundsætninger ift. de øvrige retskilder?

Answer 33

Almindelige retsgrundsætninger er subsidiære i forhold til øvrige retskilder.

Question 34

Hvad gælder om Jus cogens?

Answer 34

Det er ufravigelige/ præceptive folkeretlige normer og regler, jf. også traktatretskonventionens art. 53