5. Det motoriske system (færdig)

Question 1

5.0.1 Definér begrebet øvre og nedre motorneuron.

Answer 1

Et øvre motorneuron (ØMN)

• Det øvre motorneuron er de descenderende motoriske neuroner der går fra cortex til hjernestammen eller rygmarven, og danner synapse med nedre motorneuroner der eksempelvist kan være alfa motor neuroner i ventral hornet i rygmarven.
• Kan også projiceres til interneuroner.
• De er lokaliseret til cortex og hjernestammen.
• I rygmarven rammer de i forhornet, mens de i hjernestammen innerverer hjernenervekernerne.

Et nedre motorneuroner (NMN)

• Perifere motoriske neuroner, der går fra hjernestammen eller rygmarvens ventrale horn til tværstribet muskulatur
• Indebærer a- og g-motorneuroner.
• Det er motorneuroner i hjernenervekerner og forhornsceller i rygmarven.
• De omtales også som the final common path, da de innerverer skeletmuskulatur, som er hele formålet med motorneuroner.
• Disse kaldes også nukleære eller infranukleære motorneuroner.

Question 2

5.0.2 Angiv og forklar symptomerne ved nedre og øvre motorneuron-læsion.

Answer 2

ØMN-skade

Parese, dvs. en lammelse der ikke er slap.

Man har altså svaghed.

• Spastisk parese
  
  • ​Hyperrefleksi
  • Hypertoni
• Hypertoni, muligvis forklaret ved rekruterring af nye motorneuroner, manglende excitation på inhibitoriske motorneuroner, samt ændringer i den viskoelastiske spænding
• Hyperaktive dybe reflekser, både det sensoriske input samt det motoriske output gennem spinalrødderne er intakt, dvs. reflex er muligt. Muligvis pga. manglende inhiberende interneuroner, så vil refleksen være øget, altså dårlig rekurrent inhibition.
• Klonus, at antagonist musklen ikke inhiberes ved strækkerefleksen, således kontraherer denne efter agonistens kontraherering. Menes at være pga. øvre centre ikke stimulerer inhibitoriske interneuroner til antagonisten. Således bliver den reciprokke inhibition ikke mulig, eller i hvert fald svækket.
• Claps knife reflex, at en muskel først føles stram ved passiv bevægelse, for herefter at give efter og blive helt slap. Ses også ved helt kontraheret muskel der udøver isometrisk arbejde og pludselig giver efter. Dette skyldes muligvis ændring i den autogene inhibition.
• Barbinskis tegn
  
  • Når en skarp genstand stryges lateralt på plantar pedis, så vil tæerne plantarflekteres.
  • Ved barbinskis tegn vil storetåen dorsalflekteres og de andre tæet abduceres.
  • Er normalt hos spædbørn de første levemåneder, endda helt op til 2-årsalderen.
• Hyperexcitabilitet pga. manglende inhibitoriske interneuroner.

NMN-læsion

• Slap parese
  
  • Hyporefleksi
  • Hypotoni
• Svag eller ingen dyb refleks. Somatisk eller aksonelt læsion, refleks er ikke mulig selvom sensoriske neuron måske er tilstede. Graden af svækkelsen afhænger af graden af læsionen, og om det er nogle eller alle motorneuroner der er læderet.
• Atrofi af muskler, ved manglende innervation kommer selvfølgelig atrofi
• Hypotoni: kaldes derfor også en slap lammelse. Manglende innervation af musklerne pga. NMN ikke kan innervere.
• Hyporefleksi: De superficiele reflekser, eks. Reflekser for huden er også nedsat
• Fasciculationer eller fibrilationer: Musklerne kan øge receptorer for acetylkolin, og kan blive hypereksiterbare hvis der findes acetylkolin i nærheden. Kaldes fasciculationer hvis det er tydeligt (krampeagtigt, gruppe af muskelfibre) eller fibrilationer hvis det bare er målbart men ikke mærkbart (enkelt muskelfiber).

Question 3

5.0.3 Redegør for hvilke motoriske symptomer eller dysfunktioner der kan forventes ved bortfald (læsion, degeneration) af de tyktmyeliniserede axoner i spinalnervernes dorsale rod.

Answer 3

De tyktmyeliniserede axoner inkluderer Aa(Ia og Ib) og Ab(2) fibre. Dvs. lavtærskelsmekanoreceptorer fra hud, sener, muskler og led.

Proprioception
Sensorisk information fra tykke sensoriske fibre, type Ia og Ib, der innerverer muskel- og senetene, går tabt ⇒ latenstid på den proprioceptive sans. Man vil have manglende fornemmelse af ledets placering. Det vil typisk vise sig som en bredsporet usikker gang. Har brug for at anvende synet for at udføre opgaver, da man hele tiden må kigge på leddet for at orientere sig om stillingen.

Reflekser vil være langsomme, nedsatte eller manglende strækreflekser. Den nedsatte hastighed skyldes at signalet ikke ledes lige hurtigt. Muligvis ses manglende autogen inhibition.

Nedsat berøring, tryk, vibration og 2-punktsdiskrimination.

De fleste af disse fibre vil ascendere i BLM og tractus spinocerebellaris. Dette udfald vil i U.E. medføre en bredsporet gang da pt. hele tiden prøver at holde balancen. Usikker gang generelt.

Det er altså en BLM-læsion, men IKKE en ALS-læsion da denne bane ikke fører tyktmyeliniserede fibre (Ad + C-fibre).

Question 4

5. 0.4 Der ønskes en beskrivelse af tractus corticospinalis, omfattende
   * 1. Oprindelse, forløb og termination

Answer 4

Oprindelse

• 40% af fibrene kommer fra M1 sv.t. gyrus precentralis BA4.
• 30% kommer fra PMA og SMA (MII) sv.t. BA6.
• 30% fra SI (gyrus postcentralis BA 3, 1 og 2), SII (BA 40) samt somatosensorisk associationscortex BA 5 og 7.

Nogle af cellelegemerne i kernerne er kæmpestore – de største cellelegemer i CNS – og kaldes Betz celler. Disse celler danner direkte synapse med de nedre motorneuroner i rygmarvens forhorn. Det vil sige, de danner ikke synapse med interneuroner der der-efter danner synapse med motorneuronerne, hvilket er det de andre celler i lamina 5 i gyrus præcentralis gør.

Forløb

1. Fibrene løber i corona radiata
2. Til capsula interna crus posterior pars lenticulothalamica med en topografisk ordning. Således findes ansigtet forrest, herefter arm, truncus og bagest ben (jf. homunculus).
3. Løber gennem 2/3 midterste del af crus cerebri
4. Ligger lidt dybt i pons mellem ponskernerne
5. Helt anteriort i medulla oblongata og danner der pyramis (en venstre og en højre pyramide)
6. Kaudalt på medulla oblongata fortil dannes decussatio pyramis.
   
   • Her krydser 90% af fibrene midtlinjen og ligger sig i funiculus lateralis.
   • De resterende 10% løber ipsilateralt i funiculus anterior.
7. Begge baner descenderer i hhv. funiculus lateralis og funiculus anterior til deres respektive rygmarvssegmenter

Termination

• Tr. Corticospinalis lateralis descenderer i funiculus lateralis og træder ind i den grå substans lateralt.
• Her innerveres de nedre motorneuroner, altså forhornscellerne i lamina 9. De innerveres enten direkte eller moduleres gennem inhiberende interneuroner via lamina VII.
• Forhornscellerne er ordnet således, at distalt på ekstremiteterne får innervation fra segmenter længere nede end aksial muskulatur.
• Desuden ligger aksialt muskulatur mest medialt mest ekstremitetmuskulatur ligger længst lateralt.
• Fleksormuskulatur ligger bagerst og ekstensor fortil (se billede).
• Tr. Corticospinalis ventralis descenderer i funiculus anterior. Når den når det segment den skal innervere, så sender den både krydsede og ukrydsede fibre til grå substans helt medialt. Derfor innerveres aksial muskulatur bilateralt

Question 5

5.0.4 Der ønskes en beskrivelse af tractus corticospinalis, omfattende

2. Funktion, herunder symptomer ved beskadigelse (ren tractus corticospinalis læsion)

Answer 5

Tr. Corticospinalis lateralis

• Innerverer kontralateralt på ekstremitetsmuskulatur, især flexormuskulatur.
• Den er derfor vigtig for præcise og svære bevægelser.
• Pincet-grep er så godt som umulig uden disse baner.
• Ved skade på tr. Corticospinalis lateralis ses en ØMN-læsion, især de voluntære præcise bevægelser er stærk påvirket.
• Den har også modulerende funktioner på motorneuroner, hvorfor hyperreflexi eks. Ses ved skade på banen.

Tr. Corticospinalis ventralis

• Er vigtig for innervering af aksial muskulatur.
• De innerverer bilateralt, og symptomatiske skader kræver således bilateral deinnervering.

Question 6

5.0.4 Der ønskes en beskrivelse af tractus corticospinalis, omfattende

3. Navn, oprindelse og placering i rygmarven af de øvrige descenderende motoriske baner

Answer 6

Tr. Vestibulospinalis lateralis et medialis

• Oprinder fra nc. Vestibularis (vestibulariskomplekset).
• Løber i funiculus anterior i rygmar-ven.
• Begge baner er ukrydset.
• Tr. Vestibulospinalis lateralis: Får fibre fra laterale kerne. Langs hele rygmarven.
• Tr. Vestibulospinalis medialis: Får fra mediale kerne. Kun i cervikal del af rygmarven.

Tr. Rubrospinalis

• Kommer fra nucleus ruber i mesencephalon.
• Løber i rygmarven i funiculus lateralis tæt sammen med eller lige foran tr. Corticospinalis lateralis.
• Krydser midtlinjen lige efter kernen.

Tr. Tectospinale

• Kommer fra colliculus superior, krydser midtlinjen lige efter kernen og ligger i funiculus anterior men kun i de cervikale segmenter
  
  • Læsegruppe: oprinder i SI og synscortex og løber i funiculus anterior cervikalt og øvre toracalt.

Tr. Reticulospinalis

• Oprinder fra retikulærsubstansen i pons og medulla oblongata.
  
  • Læsegruppe: oprinder i MI, PMA og SI
• Dem fra pons kaldes også tr. Reticulospinalis medialis (pontines) og ligger i funiculus anterior.
• Dem fra MO hedder reticulospinalis lateralis (medullaris) og ligger i funiculus lateralis.

Question 7

5.0.4 Der ønskes en beskrivelse af tractus corticospinalis, omfattende

d. hvorfor symptomerne ved en ren pyramidebanelæsion og en læsion af f.eks. capsula interna er forskellige

Answer 7

Ved ren tr. Corticospinalis læsion ses kun motoriske skader, mens der ved capsula interna læsion ses symptomer der også kan indebærer synspåvirkning, påvirkning af BLM, ALS, pyramidebanen, da der er flere baner der løber i gennem capsula interna.

Ved ren pyramidebane læsion ses kun motoriske symptomer lig en ØMN-læsion.

Skade i capsula interna giver en lang række andre symptomer.

• I capsula interna løber bl.a. BLM, ALS, pyramidebane inkl. de corticobulbære fibre.
• Desuden løber radiatio optica og auditiva bagtil og under.
• Det kan således give tab af berøring, tryk osv. på kontralaterale side.
• Det kan give problemer med lokalitet af smerte på kontralaterale side.
• Det giver en ØMN-læsion pga. skade på pyramidebanen.
• Det kan give tab af syn,
  
  • Enten en kontralateral homonym hemianopsi, hvis hele radiatio optica læderes.
  • Hvis meyers loop går fri, vil det være en kontralateral inferior quadrantoanopsi.
  • Hvis baums loop går fri, vil det være en kontralateral superior quadrantoanopsi.
• Tab af hørelsen ses ikke, dog kan lokalitet af lyde være forringet (auditiv agnosi).
• Dette er fordi auditive projektioner fra cochleariskernen krydser på hjernestammeniveau.

Question 8

5.0.5 - 1. Nævn de descenderende centrale motoriske baner til medulla spinalis

Answer 8

• Tr. Tectospinalis
• Tr. Retikulospinale mediale et laterale
• Tr. Vestibulospinalis lateralis et medialis
• Tr. Rubrospinalis
• Tractus corticospinalis

Question 9

5.0.5 Angiv for Tr. Tectospinalis

• a. Oprindelse
• b. Kendte afferente forbindelser til oprindelsesområdet
• c. Forløb til endeområde, og
• d. Kendt eller sandsynlig funktion

Answer 9

a) Colliculus superior (SI og synscortex)

b) Overordnet: Får afferenter fra n. opticus, synscortex og SI

• SI modtager afferenter fra BLM, ALS, VPL, VPM
• Synscortex modtager afferenter fra synsbanerne.
• Colliculus superior modtager afferenter fra medulla spinalis, cortex og nc. Trigeminus.

c)

• Fra cortex til colliculus superior i mesencephalon hvorefter fibrene krydser til kontralateral side i decussatio tegmentalis posterior.
• Herfra kaldes fibrene tr. Tectospinalis der løber i funiculus anterior, men kun i de cervicale og øvre toracale segmenter.

d) Da den modtager særlig rig information fra visuelle systemer har den ikke overraskende noget at gøre med synet. Den er af særlig betydning for bevægelse af hovedet som led i reflekser, hvor øjnene og hovedet skal rettes mod et objekt der kræver opmærksomhed.

Tip til alt med forløb → Se i noter fra Mette C.

Question 10

5.0.5 Angiv for Tr. Retikulospinale mediale et laterale

• a. Oprindelse
• b. Kendte afferente forbindelser til oprindelsesområdet
• c. Forløb til endeområde, og
• d. Kendt eller sandsynlig funktion

Answer 10

a) Retikulærsubstansen i pons (mediale bane) og fra medulla oblongata (laterale bane)

b)

• Den modtager fibre fra motorisk cortex (BA 4 og 6).
• Der dannes altså en cortico-reticulo-spinal bane.
• Udover BA 4 og 6 kommer der også afferenter fra cerebellum, basalganglier og ligevægtskerner.
• Efferenter er således integrationen fra flere sanser og systemer.

c)

• Den pontine løber i funiculus anterior og ender primært medialt i den grå substans lamina VIII.
  
  • Den virker især på aksial muskulatur.
• Den medullære løber i funiculus lateralis og ender primært lateral i grå substans til lamina VII.
  
  • Den virker mere på ekstremitetsmuskulatur.
• De vil begge både danne monosynapser med a- og g-motorneuroner samt på interneuroner.
• Vores refleksbuer kan således modulers fra disse baner.
• Banerne er ukrydsede

d) Styrer vores posturale stilling, orientering af kroppen mod noget i rummet samt grovere bevægelser. Eks. Behøves pyramidebanen ikke til at række armen frem. Det kan denne bane klare

Tip til alt med forløb → Se i noter fra Mette C.

Question 11

5.0.5 Angiv for Tr. Vestibulospinalis lateralis et medialis

• a. Oprindelse
• b. Kendte afferente forbindelser til oprindelsesområdet
• c. Forløb til endeområde, og
• d. Kendt eller sandsynlig funktion

Answer 11

a)

• Vestibulariskompleksets laterale og mediale kerne i pons (nucleus vestibularis) og medulla oblongata.
• Denne bane modtager kun få fibre fra cortex cerebri og er derfor stort set uafhængig af cortex cerebri – kan påvirkes af cortex i gennem formatio reticularis.

b) Nucleaus vestibularis modtager afferenter fra cerebellum, medulla spinalis, mesencephalon og reti-culærsubstansen.

c)

• Nucleus vestibularis består af 4 kerner; medialis, lateralis, superior og inferior.
• Den laterale og inferiore kerne danner tractus vestibulospinalis lateralis der løber i funiculus anterior.
• Laterale descenderer ipsilateralt i funiculus anterior til alle segmenter af rygmarven → Den ender i forhornet på både a- og g-motorneuroner, primært medialt dvs. aksial muskulatur.
• Tr. Vestibulospinalis medialis kommer fra mediale kerne. Den descenderer ipsilateralt i funiculus anterior til cervikale og øverste thorakale segmenter, også motorneuroner.

d)

Tr. Vestibulospinalis lateralis, der når alle segmenter, vil kontrahere muskler der virker mod tyngekraften (anti-tyngdekrafts-extensorer), således kan vi opretholde balancen.

Tr. Vestibulospinalis medialis som kun når cervikale og øvre thorakale, vil lave refleksbevægelser af hovedet som svar på vestibulære signaler.

Question 12

5.0.5 Angiv for Tr. Rubrospinalis

• a. Oprindelse
• b. Kendte afferente forbindelser til oprindelsesområdet
• c. Forløb til endeområde, og
• d. Kendt eller sandsynlig funktion

Answer 12

a) Fra nucleus ruber i mesencephalon

b)

• Modtager fibre fra MI og PMA (corticorubrale fibre).
• Derudover fra cerebellum.
• Cerebellum modtager nogle afferenter fra oliva inferior som dels modtager fra cortex og nc. Ruber.
• Der skabes altså et kredsløb der hele tiden giver præcis information om bevægelser.

c)

• Fra nc. Ruber krydser de hurtigt midtlinjen.
• De descenderer i funiculus lateralis tæt ved eller lige foran tr. Corticospinalis lateralis.
• Fibrene synapser med motorneuroner der står for fleksion.

d) Man mener den kan være hjælpebane til pyramidebanen og derved fascilitere flexion af ekstremitetsmuskler.

Tip til alt med forløb → Se i noter fra Mette C.

Question 13

5.0.5 Angiv for Tr. corticospinalis

• a. Oprindelse
• b. Kendte afferente forbindelser til oprindelsesområdet
• c. Forløb til endeområde, og
• d. Kendt eller sandsynlig funktion

Answer 13

Pyramidebanen er beskrevet detaljeret i tidligere opgaver

En lille tilføjelse kunne være afferenter dertil. Det siges jo at den oprinder med 40% fra MI, 30% fra PMA og SMA, 30% fra SI, SII og BA 5 og 7. Til de her kortikale områder kommer der afferenter fra prefrontalcortex, som har en igangsættende funktion. Frontalcortex er vigtig for motivationen af bevægelser.

Læsegruppen

a) Oprinder i MI, MII (SMA, PMA), SI og SII

b)

• MI modtager sine afferente fibre fra SI, SII, bageste parietalkorteks, SMA og PMA.
• Nogle fibre fra VL i thalamus – særligt signaler fra cerebellum formidles til MI via thalamus.
• MII består både af SMA og PMA. SMA modtager afferenter fra prefrontale associationsområder.
• PMA modtager også afferenter fra prefrontalkorteks, men ikke fra samme dele som SMA.
• SI modtager afferenter fra BLM, ALS, VPL, VPM. SII modtager fra BLM, VPL og VPM.

c)

• Cortex, corona radiata, capsula interna, crus cerebri, pons, medulla oblongata; caudalt er decussatio hvor 90% krydser og løber i funiculus lateralis, mens de 10% ikke krydser og løber i funiculus anterior.
• 8% krydser segmentært, mens 2% ikke krydser.

d) Funktionen er motoriske voluntære bevægelser, præcise bevægelser, og ekstremiteterne er kontrala-terelt innerverede unilateralt, mens truncus er bilateralt innerveret.

Tip til alt med forløb → Se i noter fra Mette C.

Question 14

5.0.6 Angiv nc. rubers vigtigste afferente og efferente forbindelser, samt kerneområdets funktion, baseret på disse forbindelser.

Answer 14

Nc. Ruber kan opdeles i en kaudal magnocellulære del og en rostral parvocellulær del. Findes i mesencephalon.

Den parvocellulære del

• Afferenter fra cerebellum (nc. interpositus), MI og PMA
• Efferenter til oliva inferior og derfra til cerebellum
• Funktionen er en sløjfe der involverer cortex, cerebellum, nc. Ruber og oliva inf.
• Fra nc. Ruber går fibre til oliva inf. Herefter krydser fibre fra oliva inferior til cerebellum. Fibre fra cerebellum krydser igen for at nå cortex. Fibre fra cortex går til nc. Ruber. Funktionen har derfor nok noget at gøre med samspil af motorik.

Den magnocellulære del

• Afferenter fra MI og PMA
• Efferenterne går til rygmarven, som. rubrospinalis. Den krydser og løber i funiculus lateralis.
• De er krydset og ligger op af tr. Corticospinalis lateralis.
• Funktionen menes at være samspil med pyramidebanen og fascilitering af flexion af ektremitetsmuskler.