3. Rygmarven, reflekser og baner (færdig) Flashcards
Rygmarven, strækkerefleksen
RYGMARVEN
3.1.1 Benævn de med A-H markerede strukturer på figur 3.1.
- a. Radix dorsalis
- b. Substansia gelatinosa, rexeds lamina 2
- c. Fasciculus cuneatus
- d. Fasciculus gracilis
- e. Funiculus lateralis
- f. Canalis centralis
- g. A. spinalis anterior
- h. Radix ventralis eller fila radicularia
RYGMARVEN
3.1.2 Skitsér et tværsnit af medulla spinalis på midtthorakalt niveau og benævn de makroskopisk synlige strukturer
Grå substans
I grå substans findes der tre hovedtyper af neuroner: motorneuroner, interneuroner og sensoriske neuroner.
Vi kan se på figuren (lilla figur på spørgsmåls-siden) se:
- laterale cellesøjle
- Substansia gelatinosa
- Ventralhorn
- Baghorn
- Canalis centralis (i centrum)
- Lissauers trakt, zona terminalis
Ekstra
- Sensoriske neuroner har deres cellelelegeme placeret i spinalganglierne.
- Motoriske neruoners cellelegemer placeret i ventral horn
Hvid substans
Læsegruppen
- Indeholder axoner, som har longitudinelt forløb: as/descenderende. Stor mængde hvid masse ift grå.
- Man kan opdele i funikler (anterior, lateral, og posterior). Den post. Funikel kan inddeles i to, funiculus gracilis et cuneatus.
- Descenderende baner: funiculus anterior, funiculus lateralis
- Ascenderende baner: funiculus posterior, funiculus anterior, funiculus lateralis
Nikolaj
- Funiculus posterior, her findes både fasciculus gracilis og cuneatus, da dette er på T5
- Funiculus lateralis
- Funiculus anterior
Andet
- Fissura mediana anterior
- Sulcus mediana posterior
- Rødderne og fila radicularia
RYGMARVEN
3.1.3 Navngiv 5 kerneområder/laminae i medulla spinalis med angivelse af funktion.
Introduktion
- De zoner der kan identificeres i medulla spinalis kaldes for Rexed laminae.
- Der er i alt 10 forskellige laminae, hvor lamina 1-6 udgør dorsalhornet, mens lamina 9 udgøres af søjler med motoriske for-hornsceller.
Lamina 1
- Kaldes også lamina terminalis,
- Her findes især 2. neuronet for den sensoriske bane vedr. smerte og temperatur.
- Især Adfibre danner synapse her.
- Her findes lige bag lissauers tragt, hvor ascenderende og descdenderende kollateraler fra 1. sensoriske neuroner i ALS løber.
Lamina 2
- Kaldes også substansia gelatinosa, er især vigtig for smertemodulering og temperatur.
- Det er i denne lamina at mange af C-fibrene danner synapser, her findes kun interneuroner som kan interagere med andre laminae, også på andre niveauer.
Lamina 3 og 4
- Nucleus proprius, mange synapser med Aa og Abfibre, modulering af sensoriske input især fra huden via interneuroner.
Lamina 5
- Her går mange af Ad-fibrene også til, og det er her mange af de spinothalamiske neuroner er.
- Indgår desuden også i nucleus proprius, samt vigtig for modulering af proprioception fra muskler og led.
Lamina 6
- Indgår også i nucleus proprius, således vigtig for den somatosensoriske videreformidling samt proprioseptive sans.
Lamina 7
- En overgangzone mellem dorsalhornet (Lamina 1-Lamina 6) og ventralhornet.
- Desuden findes mellem T1-L2 i den intermediolaterale cellesøjle de præganglionære sympatiske neuroner.
- I den intermediomediale sellesøjle mellem S2-S4 findes de præganglionære parasympatiske neuroner.
- Helt medialt mellem T1-L3 findes nc. Thoracicus dorsalis, clarks nucleus.
- Her træder også mange fibre ind fra højere niveauer med synapse til interneuroner.
- Det er en overgangszone og det er altså her kommunikation mellem dorsal og ventralhorn finder sted.
- Mange interneuroner med synapse fra proprioreceptorneuronerne.
Lamina 8
- Medialt i forhornet
- Motoriske interneuroner, desuden også kommisuralforbindelser mellem de to sider af den grå substans (forbinder de to sider af medulla spinalis med hinanden)
Lamina 9
- Her afgår a- og g-motoriske neuroner til innervation af skeletmuskulatur.
- Mest medialt og kranielt i kernerne afgår fibre til axiale muskler, mens distale muskler modtager fibre fra distale og laterale dele af kernerne.
Lamina 10
- Grå substans omkring canalis centralis
- Tabellen er fra læsegruppens besvarelse*
RYGMARVEN
3.1.4 Angiv 3 eksempler på inhibitoriske interneuroner i medulla spinalis.
1. Renshawceller
- For at forhindre overkontrahering af muskler under reflekser, så har vi nogle kollateraler der virker på nogle interneuroner der kaldes renshawceller ⇒ Regulerer musklens kontrakti-onsgrad.
- Alfa- neuronerne i forhornet hæmmer sig selv ved at sende kollateraler til de inhibitoriske Renschawcellerne
- De inhiberer motorneuronet selv + de motorneuroner der går til samme muskel.
- Kaldes rekurrent inhibition.
2. Ia-inhibitoriske interneuroner
- Ia fibre der formidler proprioceptive sans fra muskelspoler sender kollateraler til Ia-inhibitoriske interneuroner.
- Disse stimuleres nu og vil hæmme antagonistens a-motorneuroner.
- Hvis ikke dette sker, så strækkes antagonisten umiddelbart efter stræk af agonisten, dette kaldes klonus.
- Hæmningen kaldes en reciprok inhibition
- Læsegruppen: Ia-fibre aktiveres af alfa-motorneuroner så de kan inhibere antagonisten af alfa-motor-neuronet. Dermed bliver eks. Ekstensorerne for albueleddet inhiberet, når fleksoren bliver aktiveret
3. Ib-inhibitoriske interneuroner
- Fibre fra senespoler løber i Ib-fibre.
- Disse fibre sender kollateraler til Ib-inhibitoriske interneuroner, som herefter hæmmer a-motorneuronerne til samme muskel som senen er fra.
- Dette kaldes en autogen inhibition som har til opgave at sikre, at vi ikke overstrækker vores muskler.
RYGMARVEN
3.1.5 Giv 2 eksempler på intern topografisk fordeling af nervefibre i nervebaner i medulla spinalis.
I BLM (bagstrengs-lemniscus medialis)
- Kommer a- og b-fibre ind gennem dorsalroden, fibrene fra T6 og ned ligger sig mest medialt i funiculus posterior som fasciculus gracilis.
- Fibre fra T6 og op ligger sig mere lateralt i funiculus posterior som fasciculus cuneatus
- Fibre fra underekstremitet f.eks. fra benene lægger sig generelt mere medialt end fx fibre fra arme som lægger sig lateralt.
I ALS (anterolaterale system)
- Krydser fibrene i rygmarven, således vil fibre fra T6 og ned ligger sig mest lateralt i modsatte sides funiculus lateralis, fibre fra T6 og op mest medialt.
- Fibre fra underekstremitet f.eks. fra benene lægger sig generelt mere lateralt end fx fibre fra arme som lægger sig medialt, dvs. modsat til BLM.
RYGMARVEN
3.1.6 Angiv på et tværsnit af medulla spinalis cervicalis beliggenhed, navn og funktion for to motoriske og to sensoriske baner, samt to sensoriske kerneområder.
Intro
Der ses på et tværsnit af medulla spinalis cervicalis en mere jævn fordeling mellem grå og hvid substans. Havde snittet ligget ved C2 eller C8 ville der være endnu mere grå substans i forhold til den hvide, pga. hhv. plexus cervicales og plexus brachialis.
Motorisk (descenderende bane)
-Tractus corticospinalis lateralis
- Løber i funiculus lateralis tæt op af tr. Rubrospinalis.
- Her er aksoner fra ØMN til NMN, er krydset i deccusatio pyramis
-Tr. Rubrospinale
- Løber langs med tr. Corticospinalis.
- Funktionen menes at være hjælpefunktion til corticospinale fibre samt vores posturale stilling.
Sensorisk (ascenderende bane)
-BLM (bagstrengs-lemniscus medialis)
- Ligger i funiculus posterior, her vil der både være en fasciculus gracilis og cuneatus.
- Funktionen er at føre 1. neuronet for følesans, vibrationer, 2 punkts-diskrimination og proprioceptiv sans til nucleus gracilis et cuneatus
-ALS (anterolateral system),
- Ligger i funiculus lateralis helt anteriort.
- Hedder tractus spinothalamicus, fører 2. neuronet for smerte og temperatur på kontralaterale side til VPL
Sensoriske kerner
- Substansia gelatinosa,
- Modularing af smerte og temperatur
- Findes i rexeds lamina 2 i baghornet
- Nucleus proprius
- Især vigtig for den proprioceptive sans samt modulering af tryk, berøring og vibration.
- Findes i Rexeds lamina 3 til 5.
- Lamina 5 er vigtig for smerte og temperatur.
RYGMARVEN
3.1.7 Angiv 3 markante forskelle på udseendet af tværsnit af medulla spinalis cervicalis (C4) og thoracalis (T8).
1.
- Fasciculus cuneatus findes IKKE på T8-niveau, men findes derimod på cervicalt C4 niveau.
- Dette er fordi fasciculus cuneatus formidler somatosensortisk information om overekstremiteterne.
- Så på C4 vil vi både se fasciculus gracilis og cuneatus i funiculus posterior, på T8 vil vi kun se fasciculus gracilis
2.
- Clarkes søjle findes på T8 niveau, men ikke på C4 niveau.
- Clarkes søjle (eller den dorsale kerne) er en gruppe interneuroner som findes i lamina VII (den intermediære zone).
- Søjlen strækker sig fra T1 – L3 (Netters).
- Søjlen fungerer som en omkoblingsstation for ubevidst proprioception.
- Sensorisk information fra muskel- og senetene kommer ind i det dorsale horn og synapser med blandt andet celler i Clarkes søjle.
- Fra Clarkes søjle vil informationen transporteres rostralt til den cerebellare cortex i den bane vi benævner tractus spinocerebellaris posterior
3.
- På T8 vil vi se den intermediolaterale cellesøjle (lateralhornet). Her afgår de præganglionære sympatiske fibre
- Lateralhornet findes ikke på C4 (sympaticus).
RYGMARVEN
3.1.8 Tegn et tværsnit af medulla spinalis svarende til midt-thorakalt niveau og angiv beliggenheden af:
- grå og hvid substans
- aa. spinales posteriores og anterior
- substantia gelatinosa
- tr. spinocerebellaris dorsalis
- nc. thoracicus dorsalis Clarki
- tr. vestibulospinalis lateralis
- tr. reticulospinalis anterior/medialis
- tr. rubrospinalis
- tr. corticospinalis lateralis
- tr. spinothalamicus lateralis
- fasciculus gracilis
1. grå og hvid substans → Grå substans er H’et i midten, hvid substans udenom
2. aa. spinales posteriores og anterior → Én a. spinalis anterior i fissura mediana ant. 2 aa. Spinalis posterior langs radix dorsalis
3. substantia gelatinosa → Baghornet i rexeds lamina 2
4. tr. spinocerebellaris dorsalis → Helt lateralt i funiculus lateralis, bag tr. Spinocerebellaris ventralis
5. nc. thoracicus dorsalis Clarki → Mellem T1-L3 niveau i lamina 7, ligger medialt i grå substans
6. tr. vestibulospinalis lateralis → Ligger længst fremme i funiculus ventralis
7. tr. reticulospinalis anterior/medialis → Ligger begge to lige bag tr. Vestibulospinalis lateralis i funiculus ventralis. Lateralis selvfølgelig længere lateralt end den mediale
8. tr. Rubrospinalis → Ligger i funiculus lateralis lige foran tr. corticospinalis
9. tr. corticospinalis lateralis → Ligger i funiculus lateralis lige bag tr. rubrospinalis
10. tr. spinothalamicus lateralis → Ligger helt fremme og lateralt i funiculus lateralis.
11. fasciculus gracilis → Under T6 angives bare som funiculus posterior, over T6 angives som medialt i funiculus posterior
RYGMARVEN
3.1.9 Angiv på et tværsnit af medulla spinalis thoracalis beliggenheden af de descenderende motoriske baner af supraspinal oprindelse.
Se på figuren.
Ingen i funiculus posterior, de er ascenderende.
Funiculus lateralis
- Tr. Corticospinalis (lateralis), bag tr. Rubrospinalis
- Tr. Rubrospinalis, foran tr. Corticospinalis
- Resten er ascenderende
Funiculus ventralis:
- Tr. Vestibulospinalis lateralis, helt fremme
- Tr. Reticulospinalis lateralis et medialis, lige bag tr. Vestibulospinalis
- Tr. Corticospinalis ventralis, helt medialt (inn. Aksialt skeletmuskulatur)
RYGMARVEN
3.1.10 Tegn to vellignende tværsnit af medulla spinalis på henholdsvis cervikalt niveau (f.eks. C4) og thorakalt niveau (f.eks. T10), og angiv placeringen af tre kerneområder eller nervebaner, der findes på begge niveauer, og to kerneområder i grå substans, som kun findes på det thorakale niveau.
Findes på begge
- Tr. Corticospinalis lateralis, ligger i funiculus lateralis
- Tr. Spinothalamicus, ligger i funiculus lateralis
- Tr. Rubrospinalis ligger i funiculus lateralis
Kun på thorakalt niveau
- Den intermediolaterale cellesøjle (lateralhornet), overgang mellem baghorn og forhorn
- Clarks’ nucleus, findes medialt i den grå substans
Kerneområder
- Til Tr. Corticospinalis lateralis → Nc. Dorsalis (Clarke’s søjle) findes T1-L3
- Til Tr. Rubrospinalis → Intermediolateral Celle søjle med præganglion sympatiske fibre i lateral hornet i den grå substans, som findes i T1-L2
RYGMARVEN
3.1.11 Angiv kort forløb og funktion(er) af 3 væsentlige nervebaner, der beskadiges ved en unilateral, halvsidig læsion af medulla spinalis.
Ved unilateral skade af medulla spinalis vil bl.a. følgende baner skades:
- ALS, tr. spinothalamicus
- 2.BLM, bagstrengsbanerne (fasciculus gracilis og cuneatus).
- tractus corticospinalis lateralis
Skade på ALS vil medføre manglende smerte- og temperatursans følgende steder:
- Ipsilateralt fra skaden og 1-2 segmenter ned
- Kontralateralt fra 1-2 segmenter under skadesstedet og alt derunder
Skade på BML vil medføre manglende:
- Tryk, berøringssans, 2-punktsdiskrimination, vibrationssans og stillingssans
- Skaden vil omfatte alt på den ipsilaterale side fra skaden og nedefter.
Skade på tr.corticospinalis medfører:
- Ipsilaterale øvre motorneuron symptomer fra skaden og nedefter: dvs spastisk lammelse karakteriseret ved hyperreflexi og hypertoni, clonus, clasp knife og Babinski’s fænomen
- Ipsilateral nedre motorneuron symptomer på niveau med skaden: dvs slap/flaccid lammelse karakteri-seret ved hypotoni, hyporeflexi, fasciculationer
- Funktionen af banen er, at denne innerverer især flexormusklerne og især de distale muskler, hvorved denne er vigtig for viljestyrede bevægelser.
Læs detaljeret beskrivelse for hver bane i læsegruppens noter PDF-side 31-32.
RYGMARVEN
3.1.12 Angiv de sensoriske og motoriske og eventuelt vaskulære symptomer man kan forvente at finde distalt for en halvsidig tværsnitslæsion (hemisektion) af medulla spinalis svarende til segment T8.
Motorisk
- Ses en spastisk lammelse ipsilateralt fra T8 og ned. (Tr. Corticospinalis)
- Motorisk ses desuden skade på NMN i ventralhornet. Derfor faktisk en slap lammelse på C8 niveau.
Sensorisk
- Ses tab af tryk, berøring, proprioceptiv sands og vibration fra T8 og ned (BLM)
- Sensorisk ses tab af smerte og temperatur.
- Her lidt mere kompliceret. Da der sendes kollateraler som ascenderer 1-2 segmenter inden indtrædning i baghorn, så ses udfaldet først lidt længere nede.
- Desuden krydser fibrene.
- Dvs. tab af smerte og temperatur på kontralaterale side fra T9 eller T10 og ned.
- Desuden ses et ipsilateralt tab af smerte og temperatur ca. på T9 og T10 pga. lissauers trakt.
Vaskulære tab
- Her skal man tænke på, at sympaticus modtager descenderende fibre fra hypothalamus.
- Dvs. Tab af sympatisk innervation fra T8 og ned ipsilateralt.
- Muligvis varm og rød hud på UE pga. manglende karkontraktion.
RYGMARVEN
3.1.13 Angiv de symptomer, der udløses f.eks. svarende til en underekstremitet ved læsion af
- a. øvre motoneuroner
- b. nedre motoneuroner
- c. spinalnervernes dorsale rødder.
a. øvre motoneuroner
Spastisk lammelse som inkluderer:
- Hyperrefleksi
- Hypertoni
- Klonus
- Clasps knife
- Desuden ses babinskis tegn og tab af fine voluntære bevægelser.
b. nedre motoneuroner
Slap lammelse. Der ses:
- Hypotoni
- Hyporefleksi
- Atrofi i muskler
- Fascikulationer og fibrilationer
- Superficielle reflekser også nedsat (reflekser fra hud)
c. spinalnervernes dorsale rødder.
- Tab af alt sensorisk input, dvs. ingen 2-punktsdiskremination, berøringssans, vibrationer, proprioceptiv sans, temperatur og smertefølelse.
- Tabet svarer til det niveau spinalnerven er skadet på.
- Er der tale om samtlige dorsale rødder vil alle sensoriske fornemmelser være forsvundet.
- Er der kun tale om én dorsal rod vil det kun røre dette seg-ment
RYGMARVEN
3.1.14 Forklar, hvordan en rumopfyldende proces i cervikal-delen af canalis vertebralis kan give sensorisk udfald på modsatte (kontralaterale) underekstremitet.
- Det kan det kun gennem ALS
- tr. spinothalamicus, tr. spinoreticularis, tr. spinomesencephalicus, tr. spinotectalis) – vigtigst er tr. spinothalamicus.
- Dvs. man taber smerte og temperatur på kontralaterale side, dette er fordi fibre der fører smerte og temperatur (Ad og C-fibre) synapser i baghorn på samme side, herefter krydses midtlinjen i commisura alba ant.
- Og de ligger sig i funiculus lateralis.
- Her ascenderer de til VPL.
Ovenstående er fra Nikolaj. Læsegruppen skriver også om BLM på PDF-side 33. Tænker det giver menning, om BLM også er ramt, når vi har haft hold om det.
STRÆKKEREFLEKSEN
3.2.1 Beskriv, gerne støttet af tegning, det neuronale grundlag for strækrefleksen.
Bente mener med strækrefleksen patella-refleksen. En refleks er en reaktion (respons) på en stimulus som formidlet af nervesystemet og optræder uafhængig af viljen (involuntære).
Refleksbuen for patella:
- Proprioceptive mekanoreceptorer opfanger signal om stræk af muskelspoler
- Afferent signal føres til dorsalhornet i rygmarven via 1a-fibre (længde) og ender i substantia grisea med forgreninger i Rexed laminae 9
- Reflekscentrum i L2-L4: Synapse med enten interneuroner eller med alfa-motorneuroner i Rexed laminae 9
- Efferent signal fra rygmarv via alfamotorneuroners aksoner i Rexed lamina 9
- Effekt: kontraktion af muskel (ekstrafusale fibre)
Der er 1 synapse, derfor er det en monosynaptisk refleks.
Generel refleksbue for strækrefleks
- I de intrafusale muskelspoler føres afferenter til rygmarven gennem Ia-fibre.
- Stræk af en muskel giver også stræk af de intrafusale muskelspoler:
- Dette registeres af lavtærskels proprioceptive mekanoreceptorer
- Afferenter føres til rygmarven gennem Ia fibre
- Synapse enten med interneuroner (polysynaptisk refleks) eller direkte på a-motorneuroner (monosynaptisk refleks)
- Efferent signal føres til musklen via a-motorneuronernes aksoner
- Stimulering af muskelfiber, effekten er en kontraktion af musklen.
STRÆKKEREFLEKSEN
3.2.3 Redegør kort for gamma-efferenternes funktion i forbindelse med normal muskelaktivitet.
- Gamma-efferenterne innerverer de intrafusale muskelfibre.
- Disse kan kontraheres, så deres længde hele tiden er tilpasset de ekstrafusale muskelfibre
- Dette kaldes alfa-gamma-coaktivering.
- Hvis et a-motorneuron kontraherer en muskel, så vil de intrafusale muskelfibre, som ikke modtager innervation fra a-motorneuronerne, blive helt slappe. Dette gør, at Ia-fibrene ikke reagerer på et stræk af musklen, selvom det måske var hensigtsmæssigt at starte en refleks.
- gamma-efferenterne sørger således for, at de intrafusale muskelspoler har en længde der er tilpasset hele musklen, så kan vi modtage præcise proprioceptive informationer ved alle muskellængder. Netop derfor er der særlig stor gamma-efferent innervation i de muskel der udfører præcise bevælgeser som eks. Håndmusklerne.
Der findes to typer in-trafusale muskelfibre, nuclear chain og nuclear bag. Tætheden af intrafusale muskelfibre er størst i muskler der udfører præcise og koordinerede bevægelser. De primære sensoriske endeforgræninger er Ia- fibre der slynger sig rundtom de intrafusale fibre. ɣ-fibre har sit cellelegeme i rygmarvens forhorn, og aksonerne ender i de distale tværstribede dele af de intrafusale fibre. ɣ-motorneuronerne gør det muligt for nervesystemet at regulere muskelspolens følsomhed, både statisk og dynamisk følsomhed. Ved at kontrahere muskelspolen, vil man strække midtpartiet, og dermed regulere sensorisk output
STRÆKKEREFLEKSEN
3.2.4 Redegør kort for hvordan en aktivering af spinale gamma-motoneuroner til en given muskel i princippet kan udløse en kontraktion af musklens regulære muskelfibre.
- Gamma-efferenterne innerverer de tværstribede kontraktile endepartier af muskeltenens intrafusale fibre, hvorved de regulerer muskelspolens følsomhed for stræk.
- Ved normal muskelaktivetet sikrer α-γ-coaktivering at muskelspolen er følsom ved de forskellige muskellængdeintervaller.
- Således bevirker α-γ-coaktivering, dvs aktivitet i γ- motorneuroner parallelt med aktivitet i α-motorneuronerne, at det muskelspolens centrale parti forbliver spændt, idet γ-motorneuronerne påvirker de tværstribede endepartier af de intrafusale fibre.
- En øget aktivitet i γ-motorneuronerne vil resultere i kontraktion af de tværstribede endepartier og udtrækning af de centrale partier af disse (nuclear bag og nuclear chain). Dette giver et relativt øget stræk på de intrafusale muskelspoler i forhold til de ekstrafusale.
- Ia og II-fibrene, som fører afferente signaler fra lavtærskels proprioceptive mekanoreceptorer, vil nu modtage øget fyrring, da mekanoreceptorerne registrerer et øget stræk af de intrafusale fibre (det adekvate stimulus er stræk).
- Ia- fibrene og II-fibrene danner synapse med alfa-motorneuronerne og γ- motorneuronerne i rygmarvens forhorn (reflekscentrum).
- Det efferente led i strækrefleksen er alfa-motorneuronernes innervation af de extrafusale fibre (effektoren) og effekten er muskelkontraktion.
Opsummering
- Øget aktivitet i γ-efferenterne ⇒ øget stræk i de intrafusale fibre [stimulus] ⇒ øget aktivitet i Ia- og II-fibrene [afferent] ⇒ Synapse i medulla spinalis med a- og y-motorneuroner [reflekscentrum] ⇒ øget aktivitet i α-motorneuronerne [efferent]⇒ kontraktion af ekstrafusale fibre [effektor].
