4. Indlæring og langtidshukommelse Flashcards

1
Q

Hvad er forskellen mellem deklarativ og non-deklarativ hukommelse?

A

Deklarativ hukommelse er det eksplicitte del, hvorfra man aktivt og bevidst skal genkalde sig information fra.
Non-deklarativ hukommelse er den implicitte del, hvorfra information kan blive tilgået uden aktiv bevidsthed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke typer hukommelse ligger inden for den deklarative del?

A

Semantisk, episodisk og autobiografisk hukommelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke typer hukommelse ligger inden for den non-deklarative del?

A

Priming, betingning og skill learning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er den semantisk hukommelse, og hvilke hjerneområder hører den til?

A

En del af den deklarative hukommelse, som er lageret for fakta.
Lateral temporallap + posterior præfrontal cortex

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er den episodiske hukommelse, og hvilke hjerneområder hører den til?

A

En del af den deklarative hukommelse, som har med minder repræsenteret som handlingsforløb at gøre.
Prefrontal cortex

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er den autobiografiske hukommelse, og hvilke hjerneområder hører den til?

A

En del af den deklarative hukommelse, som står for vores viden om os selv. Både den semantisk og episodiske hukommelse er knyttet til den.

Medial prefrontal cortex.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad beskriver self-reference effekten og hvilken type hukommelse er den knyttet til?
Eksempel?

A

Knytte til den autobiografiske hukommelse og beskriver, hvordan det er nemmere at genkalde sig information, som er relateret til en selv.

Fx. folk har nemmere ved at genkalde sig personer, som har samme fornavn som dem selv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad beskriver isolationseffekten og hvilken type hukommelse er den knyttet til?
Eksempel?

A

Knyttet til den episodiske hukommelse og beskriver, hvordan det er nemmere at genkalde sig unikke tilfælde.

Fx. man genkalde sig bedre en figur som er meget forskellig fra en række af andre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er forskellen mellem genkaldelse og genkendelse?

A

Genkaldelse er en mere ressourcekrævende proces, hvor man fremhenter information fra langtidshukommelsen for at kunne beskrive/ forklare noget. Genkendelse er en hurtigere og nemmere proces, som selvom den også kræver fremhentning af information, er hurtigt afsluttet i det man blot skal kunne svare ja/ nej.

Genkaldelse har en højere RT.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er priming?

A

Ændring i effektivitet af bearbejdning af stimulus som resultat af, at man tidligere er blevet præsenteret for en anden stimulus.
Ofte vil man reagerer hurtigere, når man er blevet primet - også selvom det er sket uden om bevidstheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er forskellen på direkte og indirekte priming, og hvilke typer priming knytter sig til hver?

A

Direkte: Perceptuel (sansepåvirket) og konceptuel (koncepter/ meninger) priming - target er det samme som prime

Indirekte: Semantisk priming - target og prime er forskellige, men semantisk relateret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er forskellen mellem de to primingeffekter; automatisk og kontrolleret priming?

A

Automatisk (tidlig): priming som resultat af en stimulus, som personen ikke har været klar over var tilstede

Kontrolleret (sen): priming som resultat af en stimulus, som personen har været klar over var til stede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad hedder de forskellige typer af skill learning, og hvad relaterer de sig til?
Eksempel?

A

1) Motorisk - cykle, mirror drawing task
2) Perceptuel: forbedring i processering af perceptuelle stimuli - fx. forstå talt og skrevet sprog, mirror reading task
3) Kognitiv: Problemløsning - Iowa gambling task

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke hjerneområder er relateret til skill learning?

A

Basal ganglierne og relevante dele af cortex - afhænger af opgaven

Motorisk skill learning fx. motor cortex

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke hjerneområder er relateret til skill learning?

A

Basal ganglierne og relevante dele af cortex - afhænger af opgaven

Motorisk skill learning fx. motor cortex

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er betingning, og hvilke to typer findes der?

A

Man får en neutral stimulus til at betinge en bestemt respons.
Der findes klassisk og operant betingning.

17
Q

Hvad er klassisk betingning?

Eksempel?

A

Man har en ubetinget stimulus (fx. hundemad), som naturligt fremkalder en ubetinget respons (savlen over mad), ved at kombinere denne med en neutral, betinget stimulus (høj lyd), vil den ubetingede stimulus (hundemad) blive forbundet til den betingede stimulus (høj lyd). På denne måde vil ubetinget respons (savlen over mad) henover tid blive til en betinget respons (savlen over høj lyd).

På denne måde er en ubetinget respons blevet betinget af en neutral stimulus.

18
Q

Hvad er operant betingning?

Eksempel?

A

I modsætning til klassisk betingning, så opnås der adfærdsændring gennem en belønning eller straf, som følger en bestemt handling. Herved bliver forsøgsdyret/ FP ikke passivt udsat for en stimulus, men udfører selv en handling, som så bliver betinget af en bestemt konsekvens.

Fx. Kan en abe lære at ved at hive i et håndtag, da bliver den belønnet med mad.

Operant betingning er meget anvendt i samfundet, bl.a. i opdragelse, hvor gode handlinger belønnes i håb om, at det fremkalder flere. Dårlige straffes der i mod for at forhindre flere.

19
Q

Hvad siger Thorndikes effektlov, og hvordan er den forbundet til betingning?

A

Effektloven siger, at den adfærd man straffer vil udfases, mens den man belønner vil forøges i hyppighed.
Det er basically tanken bag operant betingning.

20
Q

Hvad er compound betingning?

A

Begreb indenfor klassisk betingning, hvor flere betingede stimuli bruges til at betinge en respons.

21
Q

Hvad er forskellen mellem delay og trace betingning

A

Delay: ubetinget og betinget stimulus præsenteres samtidigt

Trace: ubetinget og betinget stimulus præsenteres med et gab mellem sig

22
Q

Hvad beskriver begreberne udslukning og spontan recovery?

A

Ved ophør af forsøgt betingning vil denne langsomt blive udslukket, dvs. responsen går fra at være betinget til at være ubetinget igen.
Spontan recovery kan forekomme efter dette er sket, sådan at betingningen pludselig genopstår.

23
Q

Hvad er habituering?

Eksempel?

A

En type af non-deklarativ hukommelse, hvor der sker en tilvænning til en bestemt stimulus sådan, at der ikke længere bliver reageret på den.

Fx. lettere kronisk smerte.

24
Q

Hvad er spatiel hukommelse?

A

En hukommelsestype, som dækker over evnen til at opfatte og forstå rummelige aspekter af bl.a. ens omgivelser.
Bl.a. kan dette være form af et kognitivt kort, som giver en mulighed for at visualisere sine omgivelser og finde vej.

25
Q

Hvad er henholdsvist et egocentrisk og alocentrisk udgangspunkt?

A

Egocentrisk: Man bedømmer ens omgivelser (længde mv.) med en selv som udgangspunkt.

Alocentrisk: Man bedømmer ens omgivelser (længde mv.) med udgangspunkt i de forskellige tings placering ift. hinanden.

26
Q

Hvad er hukommelsesprocessens tre trin, og hvilke faktorer er væsentlige for, at de sker succesfuldt?

A

1) Indkodning: Gentagelse, processeringsdybde og meningsfuldhed/ emotionalitet
2) Konsolidering: Selv-reference, selv-generering, selv-udførelse, søvn

Genkaldelse: Cues, organisering, konteksten

27
Q

Hvad dækker begrebet rekonsolidering over?

A

Efter at en information er blevet fremhentet fra langtidshukommelsen, skal den for at kunne blive bevaret der igen rekonsolideres.
Der er dog en risiko for, at informationen mens den fremhentet har ændret sig en smule, og derfor er den muligvis ikke identisk ved rekonsolidering.

28
Q

Hvilken lap har overordnet set at gøre med langtidshukommelsen?

A

Den mediale temporallap

29
Q

Hvordan er hippocampus forbundet til langtidshukommelsen?

A

Står for: 1) spatiel hukommelse, 2) forstærkning ved operant betingning og 3) initialkonsolidering ved episodisk hukommelse

30
Q

Hvilken type indlæring er amygdala ansvarlig for?

A

Frygtindlæring

31
Q

Hvad beskriver Hebbs lov?

A

“Neurons that fire together, wire together”: Forbindelsen mellem neuroner kan forstærkes ved, at man laver associationer mellem ting/ træner ting samtidigt

32
Q

Hvad er forskellen mellem LTP (long term potentiation) og LTD (long term depression)?

A

LTP: Højfrikvensstimulering over kort tid; fører til sensitization (øget respons = sentisisering)

LTD: Lavfrikvensstimulering over lang tid; fører til habituering (formindsket respons = habituering)

33
Q

Hvad er eksempler på neodegenerative sygdomme?

A

Alzheimers (demens) og parkinsons

34
Q

Hvad er amnesi?

A

Hukommelsestab/ problemer efter erhvervet hjerneskade

35
Q

Hvad er forskellen mellem retrograd og antereograd amnesi?

A

Retrograd: Kan ikke huske ting fra før ulykken

Antereograd: Kan lagre nye informationer efter ulykken

36
Q

I hvilket hjerneområde skal man typisk få en hjerneskade for at få amnesi?

A

Bilatteral skade i temporallappen.
(Unilatteral = mild grad af hukommelsestab)

Ved retrograd amnesi er hippocampus ikke skadet.

37
Q

Hvilke to casepatient har amnesi?

Beskrive deres tilfælde.

A

1) Patient K.C.: både retrograd og antereorgrad amnesi efter skade i medial temporallap, frontallap og hippocampus. Førte til semantiske og episodiske hukommelsesproblemer.
2: Patient H.M.: antereograd amnesi efter han bl.a. fik bortopereret hippocampus bilatteralt. Havde stadig fin motorisk hukommelse (non-deklarativ hukommelse), men kunne ikke danne sig nye episodiske minder.

38
Q

Hvad er metahukommelse?

A

Viden og reflektioner over egne tanker, erindringer mv. Bruges bla.a til selvmoniturering- og regulering, ift. tilpasning af fx. indlæringsstrategier.