2. Opmærksomhed

Question 1

Hvilke hjerneområde er især involveret i opmærksomhedsfunktioner?

Answer 1

Parietal og frontal kortex

Question 2

Hvad er forskellen på arousal og alertness?

Answer 2

Arousal: Dækker over graden af ophidselse. Er en global tilstand i hjernen.

Alertness: Handler om det at være årvågen/ opmærksom.

Question 3

Hvilke primære fire stoffer bliver produceret under høj arousal?
Og hvad bidrager arousal til?

Answer 3

Nordadrenalin, histamin, serotonin og acetylcholin.

Man er attentive og reactive.

Question 4

Hvad dækker begrebet attentional bias over?

Og hvordan det relateret til angst?

Answer 4

Man kan opleve at have attentional bias sådan, at der er nogle indtryk ens opmærksomhed ufrivilligt drages mod og har svært ved at slippe.

Det er blevet fundet, at folk med angst har en grad af attentional bias mod ubehagelige ting, som er med til at påvirke dem og udløse angst. F.eks. fokuserer de mere på uhyggelige ting i en film.

Question 5

Hvad dækker begrebet kognitiv økonomi over?

Answer 5

Opmærksomheden er en begrænset ressource, og derfor vil det altid være et spørgsmål om prioritering, hvad man giver sin opmærksomhed til til fordel for noget andet. På denne måde kan opmærksomheden “bruges op”.

Question 6

Beskriv Broadbends filtermodel (tidlig selektion)

Answer 6

Ud fra cocktail party effekten og skyggelæsningsparadigmet blev filtermodellen fremsat, som beskriver, hvordan mange stimuli allerede sorteres fra tidligt i processeringen. Det er kun udvalgt stimuli, som er blevet tillagt (bevidst eller ubevidst) fokus, som tages videre til dybere processering/ analyse.

Question 7

Beskriv Treismans Attenuator

dæmpning) Model (delvis tidlig selektion

Answer 7

Bygger ovenpå filtermodellen; fremfor at mindre relevante stimuli sorteres fra og frafalder, som bliver de blot dæmpet i stedet. Denne dæmpning sker også på et lidt senere stadige i processeringen. Konteksten er medbestemmende for, hvad der bliver dæmpet.

Question 8

Beskriv Deutsch & Deutsch model om sen selektion.

Answer 8

Alle stimuli processeres/ analyseres på højt niveau til ende og først herefter er det muligt at sortere det irrelevante fra. Ud fra denne model er der en lille sandsynlighed for, at relevante information bliver misset - den er dog meget ressourcekrævende.

Question 9

Hvad beskriver de fleksible opmærksomhedsselektionsmodeller?

Answer 9

Det kan ikke bestemmes konkret, hvornår selektionen sker, fordi det afhænger meget af den påhælde kontakt. Herudover kan top-down processering spille ind på stor set alle tidspunkter og påvirke selektionen.

Question 10

Hvor sidder det primære auditive kortex?

Answer 10

Dorsalt i temporallappen

Question 11

Hvad beskriver cocktail party effekten?

Hvilket forsøgsparadigme blev udviklet på baggrund af det?

Answer 11

Hvordan det er muligt, at aktivt rette sin auditive opmærksomhed til forskellige steder og mellem forskellige samtaler. På denne måde kan man “lukke af” for nogle auditive stimuli. Det er en top-down proces.

Cocktail party effekten inspirerede Cherry til at lave skyggelæsningsparadigmet (dikotisk
lytning) i 1953.

Question 12

Hvad er skyggelæsningsparadigmet/ dikotisk lytning?

Og hvilken model over opmærksomhedsselektion blev udviklet på baggrund af det?

Answer 12

Forsøgsopstilling hvor FP får spillet et forskelligt lydspor i hver øre (bliver evt. bedt om at gentage det ene lydspor). Det er muligt for FP kun at fokusere sin opmærksomhed på det ene øre/ lydspor, hvorved så godt som intet information fra det modsatte kan genkaldes efterfølgende. FP lægger endda oftets ikke mærke til, hvis stemmen skifter eller der skifter sprog.

Broadbend udviklede sin filtermodel om tidlig selektering på baggrund af forsøget.

Question 13

Hvad er og viser cueing paradigm forsøg?

Og hvad er inhibition of return?

Answer 13

FP får et cue (ofte en pil) for, hvor på en skærm et visuelt stimuli (target) snart vi optræde. Resultater viser lavere RT, når que har været tilstede, og det passer med targets placering.

Inhibition of return: Hvis target kommer mere end 250 ms. efter cue registreres den modsatte effekt (langsommere RT). Det er fordi inhibition of return sikrer, at man ikke automatisk vender tilbage til en stimuli som allerede er opfattet som færdigprocesseret.

Question 14

Hvad er de tre opmærksomhedstyper?

Answer 14

Selektiv/ fokuseret, delt og vedvarende

Question 15

Hvad er selektiv/ fokuseret opmærksomhed?

Answer 15

Den type som enten frivilligt eller ufriligt gives til ét stimulus i et kortere tidsinterval.

Question 16

Hvad er delt opmærksomhed?

Og hvad er et eksempel på det - og udfordringen?

Answer 16

Når man har sin opmærksomhed delt på flere ting.
Fx. når man kører bil.
Fordi opmærksomhed er en begrænset mental ressource, er mennesker ikke særligt dygtige til at opretholde og ligeligt fordele opmærksomheds mellem flere ting - fx. bilulykker.

Question 17

Hvad er vedvarende opmærksomhed?

Answer 17

Den type som kræver aktiv fastholdelse i en længere tidsperiode (maksimalt succesfuldt omkring 20 minutter), og som desuden ofte kræver et regelmæssigt informationsflow.

Question 18

Hvad er endogen og exogen opmærksomhed?

Answer 18

Endogen: Det aktive valg om at give noget sin opmærksomhed. Kræver top-down styrring/ processer, og er afhængigt af de eksekutive funktioner (prefrontal cortex). Processeringen starter først efter 300 ms., og kan varer flere sekunder (cueing forsøg).

Exogen: Når ens opmærksomhed ufrivilligt bliver draget mod en stimuli (capture effekt/ pop-out effekt). Sker ved hjælp af bottom-up processering gennem det primære visuelle- og auditive cortex. Processeringen starter efter 75 ms. og varer 200-300 ms. (cueing forsøg).

Question 19

Hvad er neglektsyndrom?

Og hvor skal man have en hjerneskade for at få det?

Answer 19

Kan ikke percipere eller gengive visuelle indtryk fra det ene perceptuelle felt.
Typisk er det venstresiddet neglekt, hvor der så er en skade i højre hemisfæres parritallap.

Question 20

Hvad beskriver teorien om attentional blink?

Answer 20

Det er nødvendigt med en kort pause mellem percipering af visuelle stimuli. Man er nødt til at blinke, og i dét går man glip af nogle informationer.

Question 21

Hvad er forskellen på covert og overt opmærksomhed?

Answer 21

Overt: det punkt øjnene faktisk er rettet mod

Covert: det sted i synsfeltet, som man faktisk har sin opmærksomhed rettet mod.

Question 22

Hvad er forskellen på visuelle search forsøg, hvor man henholdsvis skal lave feature-søgning og conjunction-søgning?

Answer 22

Feature: søger efter elementer med ét karakteristikum (f.eks. røde bogstaver i TVA)

Conjunction: søger efter elementer, som opfylder flere karakteristika (f.eks. både at være et bogstav OG være rød)

Question 23

Hvilket hjerneområde er primært ansvarlig for den visuelle opmærksomhed?

Answer 23

Det primære visuelle kortex, posteriort i occipitallappen.

Question 24

Hvad er et eksempel på en automatiseret proces/ handling?

Og hvad er en fordel og ulempe ved dem?

Answer 24

F.eks. læse (som i Stroop) og køre bil efter man har gjort det i længere tid.

Fordel er, at de ikke tapper så meget på mentale ressourcer + de kan gøres hurtigere og mere præcist/ korrekt.

Ulempe er, hvis man undervurderer, hvordan de stadig fylder i den kognitive økonomi, og man derfor begynder at dele sin opmærksomhed ud på endnu flere ting. (F.eks. begynder at skrive beskeder, mens man kører bil.)