2. Ophavsretten og varemærkeretten

Question 1

Hvad er immaterialret?

Answer 1

Immaterialret, den del af retssystemet, der beskytter litterære og kunstneriske værker, tekniske opfindelser, planteforædling, design, varemærker og andre dermed beslægtede immaterielle goder. Immaterialretten omfatter en række vigtige love, bl.a. Ophavsretsloven, Patentloven, Designloven, Brugsmodelloven og Varemærkeloven, der har det tilfælles, at de hjemler ophavsmanden eller opfinderen en eneret.

Question 2

Hvilken afvejning ligger der i immaterialret?

Answer 2

Afvejningen mellem at give individer incitament til at fremstille nye varer og leve af at sælge disse og samfundets interesse i konkurrerende produkter.

Question 3

Hvad er ophavsretsloven kort sagt?

Answer 3

Retten til at råde over egne værker

Question 4

Hvad er patentloven kort sagt?

Answer 4

Retten til at udnytte opfindelser kommercielt

Question 5

Hvad er varemærkelovens formål?

Answer 5

• Beskytter produktnavne, virksomhedsnavn og logo
• Suppleres af regler i markedsføringsloven

Question 6

Hvad kræver det før, at et varemærke kan registreres hos Patent- og Varemærkestyrelsen?

Answer 6

At varemærket har særpræg

Question 7

Hvad er de tre hovedkrav for særpræg?

Answer 7

1. Mærket skal være tilstrækkeligt distinktivt (adskillelsesevne/kendetegnsfunktion)
2. Mærket må ikke være deskriptivt (beskrivende)
3. Mærket må ikke være blevet en sædvanlig betegnelse for de pågældende varer eller tjenesteydelser

Question 8

Hvor lang tid varer en registrering af et varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen?

Answer 8

10 år og kan fornys 10 år ad gangen

Question 9

Hvad er retsvirkningen af at have “ophavsretten”?

Answer 9

”Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, ENERET til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden…”, OPHL § 2, stk. 1

Question 10

Hvilke beføjelser har ophavsmanden over sit varemærke?

Answer 10

• Eneret til eksemplarfremstilling: Kopiering, reproduktion, masseproduktion af software, ændringer
• Eneret til at gøre tilgængeligt for almenheden: Salg, udlån, leje
• Eneret til offentlig fremførelse: udstilling, TV, reklame

Question 11

Hvor længe er varigheden af ophavsretten?

Answer 11

Ophavsretten løber indtil 70 år efter ophavsmandens dødsår (OPHL § 63)

Question 12

Hvad gælder der, hvis man bearbejder andres værker?

Answer 12

• Den der oversætter eller på anden måde bearbejder et værk, har ophavsret til
  værket i den bearbejdede form.
• Der kan dog ikke rådes over værket på en måde, som strider mod ophavsretten til originalværket.

OPHL § 4

Originalitetskravet er dog stadig gældende.

Question 13

Hvad er Originalitetskravet (kravet om værkshøjde)?

Answer 13

For at et værk kan opnå beskyttelse, skal det opfylde det såkaldte originalitetskrav – også kaldet kravet om værkshøjde. Dette indebærer, at der skal foreligge en vis grad af originalitet, før der opnås en beskyttelse. Generelt siger man, at værket skal være udtryk for ophavsmandens ”personlige og skabende indsats”.

Question 14

Hvad sker der i tilfælde af to eller flere ophavsmænd uden, at de enkelte kan adskilles som individuelle værker?

Answer 14

Personerne har ophavsret i fællesskab. Dette kræver dog, at alle medophavsmænd har bidraget med værkshøjde (bidrag af teknisk karakter giver ikke ophavsret)

Question 15

Hvem har ophavsretten over noget, der bliver udviklet for en tredjeperson?

Answer 15

SOM UDGANGSPUNKT:
- Den person, som har skabt værket
- Kun fysiske personer, ikke selskaber

OBS: Dog plejer virksomheder at dække sig ind gennem kontrakter ved overdragelsesaftaler (OPHL § 53). Aftaler om overdragelse gennem aftaleloven.

Question 16

Hvad betyder “brugspligt”?

Answer 16

Brugspligt dækker over, at varemærket skal tages i brug senest 5 år efter godkendelse, og brugen må ikke have været i ophørt i 5 år (VAML §25). Overholdes dette ikke, slettes varemærket fra registret.

Question 17

Hvad er de 3 former for registrering?

Answer 17

• Dansk varemærke
• EU-varemærke
• Madrid-protokollen

Question 18

Hvad er “Kodak-doktrinen”?

Answer 18

Kodak-doktrinen udvider beskyttelsen for visse produkter. Et varemærke kan nemlig blive så stærkt, at det kan kræve beskyttelse uden for de varegrupper, som mærket normalt repræsenterer. Eksempelvis er det ikke tilladt at kalde en ny mobiltelefon “Coca-Cola”.

Question 19

Hvilke sanktioner er der for at krænke ophavsretten?

Answer 19

• Forbud
• Bøde
• Erstatning
• Rimeligt vederlag - når tab ikke dokumenteres
• Tilintetgørelse af krækende produkt

Question 20

Hvad kræver det at opnå ophavsret over software?

Answer 20

Softwaren skal have værkshøjde

Question 21

Hvad kan man ikke få ophavsret over ifbm. softwareudvikling?

Answer 21

• Ideer
• Kravspecifikationer
• Diagrammer
• Algoritmer (der ikke har teknisk funktion)
• Selve funktionaliteten, teknikken eller idéen bag
• Behandlet data

Question 22

Hvilke rettigheder har en licenshaver over softwaren?

Answer 22

Kopiere (OPHL § 36)
- Sikkerhedskopiering
- Foretage ændringer for at reparere fejl

Dekompilere (OPHL § 37)
- Dekompilere programmet: oversætte koden for at få det til at tale med et andet program
- Gælder kun licenshaver

Question 23

Hvem har ophavsret til et EDB-program, der er lavet under et ansættelsesforhold?

Answer 23

“Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter
arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren”, OPHL § 59

Question 24

Hvilke betingelser er der for, at ophavsretten over software går til arbejdsgiveren frem for skaberen?

Answer 24

• Arbejdstager og arbejdsgiver ansættelsesforhold
• Under udførelsen af arbejdet
• Arbejdsgiverens anvisninger

Question 25

Hvilke krav er der til at kunne opnå patent?

Answer 25

• Opfindelseshøjde: Opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra eksisterende løsninger og opfindelser på området.
• Opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt

PL § 1

Question 26

Hvad er de juridiske problemstillinger med AI ifbm. med immaterielle rettigheder?

Answer 26

1. Man kan ikke være sikker på, at AI ikke krænker en andens ophavsret ved fx generering af logoer. Dette ansvar falder på brugeren af AI.
2. For at et værk er beskyttet af ophavsretsloven, kræves det, at værket har en vis originalitet og er udtryk for ophavsmandens egen intellektuelle/skabende indsats. Dermed er værker, der udelukkende er AI-genereret, ikke omfattet af denne lov. Der kan dog være tale om så omfattende brug/iterationer, at dette godt kan gælde for AI-værker.

Question 27

Hvad vil det juridisk sige at have patent?

Answer 27

Et patent er ”eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse”, og giver indehaveren af opfindelsen retten til at ekskludere andre fra at producere, anvende, sælge eller importere opfindelsen i et geografisk territorie i en begrænset periode – i op til 20 år.

Question 28

Kan software patenteres?

Answer 28

I Danmark og Europa kan man ikke få patent på software og dermed heller
ikke på selve programkoden i app’en.

Du kan heller ikke få patent på en app i sig selv – dvs., at man ikke kan få
eneret på en generel funktion som fx at høre musik, vise vejrudsigt eller
opstille regnskaber.

I Danmark kan man i nogle tilfælde patentere en app’s måde at udføre en
funktion på og den sammenhæng den indgår i, hvis den er af teknisk karakter.

Teknisk karakter vil sige, at funktionen involverer og samvirker med fysiske
elementer, fx instrumenter, maskiner eller enheder.

Question 29

Hvordan stifter man ophavsrettigheder?

Answer 29

Ophavsret opstår automatisk, når noget originalt bliver lavet. Det er ikke et krav, at man registrerer noget. Det skal laves af en fysisk person.