Wendt 1992: Anarchy is what States make of it: The Social Construction of Power Politics. Flashcards
Hvad er er Wendts kritik af neorealismen og neoliberalismen?
Wendts kritik:
Staters adfærd er formet af proces (interaktion mm.) og ikke struktur (anarkisk system, magtbalance mm.).
Processer og institutioner reduceres til behavioristisk interaktion ml individer med eksogent givne præferencer: Ifølge rationalismen ændrer institutioner staters adfærd men ikke deres identitet, interesser mm.
Wendts løsning:
Wendt søger at udvikle en teori, der kan forklare, hvordan internationale institutioner kan transformere staters interesser og identiteter → samarbejde kan opstå, hvis det medieres af institutioner.
Hvordan forstår konstruktivismen “institutioner”?
Institutioner forstås bredere: Suverænitetsbegrebet, værdifællesskab mm.
Former staters præferencer og identitet → institutioner og aktører er gensidigt konstituerende.
Hvad siger Wendt om anarkiet?
Anarki er skabt af proces og ikke struktur. Struktur har hverken selvstændig eksistens eller nogen forklaringskraft uden proces. Magtbalancering, selvhjælp mm. er socialt konstruerede dynamikker/institutioner.
”Hvis USA og Sovjet beslutter sig for ikke længere at være fjender, så er Den Kolde Krig ovre. Det er kollektiv mening, som konstituerer strukturen, som organiserer vores handlinger.”
Hvad kan konstruktivismen forklare med sin tolkning af anarkiet?
Venner er fredelige og fjender er truende, hvorfor USA skal være mere bekymrede for Nordkoreanske atomvåben end britiske, hvilket Waltz har svært ved at forklare.
Dette viser, at forventninger produceret i interaktionen mellem to stater har betydning for staters kalkuler.
–> Anarki og magtbalance har således kun betydning for den enkelte statsmagt, når disse kobles med forventningerne og forståelsen af ens samarbejdspartnere, og man kan ikke a priori forudsætte, at magtbalancering og sikkerhedsdilemmaer opstår udelukkende som funktion af anarkiet.
Hvordan ved en stat, om en anden stat er en ven eller fjende?
Staterne handler på baggrund af, hvad andre aktører plejer at gøre, og staten vurderer derfor ud fra de erfaringer, som den indsamler undervejs i interaktion med landet, om landet er en trussel eller ej.
Hvordan skal staters identitet forståes?
Identitet er relationel, hvorfor stater har mange forskellige identiteter. En stat definerer sig selv i forhold til andre, både venner og især fjender.
Hvordan kan samarbejde ændre landes interesser og identiteter?
Konstruktivismen mener, at interaktioner mellem stater kan ændre det internationale anarki, dvs. strukturen. Det kan ændre sig fra et selvhjælpssystem til et samarbejdssystem. Wendt beskæftiger sig med et kontinuum af sikkerhedssystemer:
1) Det konkurrerende sikkerhedssystem: Sikkerhedsdilemmaet beskriver staters interne forhold. Hobbesiansk system: Alles krig mod alle.
2) Det individualiserede sikkerhedssystem: Stater vurderer et samarbejde ud fra absolutte frem for relative fordele. Det neoliberale system. Sikkerhed fortsat vigtigt, men kollektiv handling er mulig. Lockeansk system.
3) Det korporative system: To ovenstående er selvhjælpssystemer, da sikkerhed er staters højeste prioritet. Hver stats sikkerhed er alle staters ansvar. international interesse er national interesse. Kantiansk system.
