Barnett 2011: Social Konstruktivisme. Flashcards
Hvordan adskiller konstruktivismen sig fra neorealismen og NLI?
I 1980’erne dominerede neo-realisme og neo-liberal institutionalisme. Fra kritisk og sociologisk teori opstår ideerne om, at normer, viden og ideer påvirker staternes interesser → dette blev grundtankerne i konstruktivismen. Konstruktivismen ser verden som en social konstruktion (hovedpointen!).
Neorealisme og neoliberal institutionalisme er individualistiske, dvs. de mener, at aktører har faste præferencer. Derudover er de materialistiske, dvs. strukturen, som begrænser staters adfærd, bestemmes af magt, geografi og teknologi. Det betyder, at ideer og normer ikke kan forme statsadfærd og interesser ifølge neorealismen. NLI mener, at stater kan forme normer og institutioner med det sigte at opnå deres interesser på lang sigt.
Neorealismen blev især kritiseret af konstruktivisten Ruggie, Ashley og Wendt for ikke at tage højde for, hvordan interesser skabes. Ser kun materialisme og negligerer ideer, overbevisninger og normer. Ser slet ikke, hvordan interesser er socialt og kulturelt formet i en specifik historisk kontekst.
Hvad menes med Wendts agent-struktur-problem?
1987: Alexander Wendt introducerede agent-struktur-problemet (agenter = stater).
Waltz: Strukturen begrænser agenter. Wendt: Strukturen former og konstituerer agenters identiteter og interesser. Strukturen konstruerer identitet, som konstruerer interesser.
For Waltz er strukturen kun materiel, dvs. den er bestemt af fordelingen af militær magt.
For Wendt er strukturen både materiel men også normativ, dvs. den bestemmes også af ideer og normer. Strukturen skaber altså staters identiteter og interesser, men bliver genskabt af/i staternes interaktion. Uden meget overvejelse genskaber staterne normer pga. taget-for-givet viden, vaner og rutiner. Aktører kan dog kritisk overveje strukturen, deres egne handlinger, og dermed forandre verden.
Hvad menes med regulative og konstituerende regler?
Regulative regler: Regulerer allerede eksisterende aktiviteter – trafikregler.
Konstituerende regler: Skaber den egentlige mulighed for disse aktiviteter. Ligesom et regelsæt for et spil, da reglerne definerer spillet og bestemmer, at det er fodbold og ikke håndbold. Regler for suverænitet regulerer ikke kun statsadfærd, men gør også selve ideen ”suverænstat” mulig.
Fortolkende metode er bedst: Regler er ikke statiske og må forstås ved at se på, hvordan dem der benytter sig af dem, forstår dem.
For realister er normer enten farlige eller ligegyldige, for neo-realister afspejler de effektive indretninger, der øger den samlede nytte af samarbejde.
Hvordan, hvornår og hvorfor fik konstruktivismen sit gennembrud?
Neorealismen og NLI havde svært ved at forklare den fredelige afslutning på Den Kolde Krig samt svært ved at forudsige, hvad fremtiden måtte bringe. Mange stater måtte nu overveje deres interesser, hvilket ofte skete ud fra national identitet. Krævede en konstruktivistisk tilgang for at forstå oprettelsen af en ny international orden – nødvendigt med fokus på identitet og normer i IP. Konstruktivismen demonstrerede, hvordan opmærksomhed på normer og statsidentitet kunne hjælpe med at forstå emner, som neorealismen og NLI negligerer.
Samtidig lykkedes det konstruktivismen endelig at blive accepteret af den mainstream videnskab, da man modsat poststrukturalismen og kritisk teori accepterede muligheden for at skabe forklarende teori.
Hvad menes med, at konstruktivisme er en social teori?
Konstruktivisme er en social teori og ikke en substantiel teori: Forklarer, hvordan identiteter og interesser dannes, men tager ikke stilling til, hvilke interesser og identiteter der bør eller vil blive dannet. Beskæftiger sig med den intersubjektive mening, der skabes og tillægges international politik.
Social teori præsenterer en analyseramme, ligesom Rational Choice, men kommer ikke med policyanbefalinger, som realisme og liberalisme.
International politik drives af ideer og normer – der bliver til staters opfattelse af ”appropriate behaviour“
Hvad er ens for alle typer konstruktivisme?
1) Idealisme: Fokus er på ideer og deres rolle i internationale sammenhænge. Ideer er konstitutive. Vores opfattelse og forståelse af verden formes af vores ideer og fortolkning. ”Anarchy is what states make of it” (Wendt).
2) En holistisk tilgang i IP: Verden er socialt konstrueret. Aktører dannes af deres miljø. Historisk produceret og kulturelt bundet viden gør os i stand at forstå og give virkeligheden mening.
Hvad er sociale fakta?
De ”sandheder”, som vi tager for givet. Sociale fakta er afhængige af, at mennesker er enige om dem, og at de tages for givet. Dvs. menneskerettigheder eller et lands suverænitet er afhængige af social accept.
Penge er et godt eksempel: Er et symbol for noget, en værdi. En accept. Der er enighed om, at penge har en mening og en værdi. Finanskrisen skabte mistro og tvivl om penges værdi. Begrebet ”penge” er ikke fiktivt, men vi har tillagt ”penge” mening.
Hvordan opfatter konstruktivismen ”legitimitet”?
At verden er socialt konstrueret betyder også noget for det, vi anser for at være legitimt. Aktører følger ”passendehed-logikken”, hvorfor de følger regler og bekymrer sig om, om deres handlinger er legitime. Det har konsekvenser, hvis en stat handler illegitimt. Fx gik USA ind i Irak uden om FN, hvilket blev set som en illegitim handling, hvorfor de ikke fik meget støtte fra andre lande. Derfor skulle USA fortsætte alene, hvilket blev meget omkostningsfyldt.
Hvad konkluderer Alexander Wendt om anarkiet?
Det, at verden er socialt konstrueret, giver os mulighed for at sætte spørgsmål ved det, vi opfatter som objektive sandheder. Anarki er således ikke andet, end hvad staterne gør det til ifølge Wendt → forskellige ideer og forskellig praksis vil skabe forskellige mønstre og forskellig organisering i verdenspolitikken.
Hvilke tre anarkiske kulturer findes ifølge Wendt?
Der er tre kulturer: Fjende, rival og ven.
Hobbesiansk kultur: Alles kamp mod alle. Selvhjælp, dvs. stater skal sørge for deres egen sikkerhed. Fokus på relative gevinster.
Lockeansk kultur: Alle er rivaler, men respekterer hinandens suverænitet, liv og frihed som rettigheder. Mere fredeligt, selvom vold stadig bruges ved uenigheder.
Kantiansk: Venskab og fred. Uenighed løses uden vold, og man kan samarbejde om sikkerhed.
Hvad er magt ifølge konstruktivisme?
Konstruktivister udvider magtbegrebet, så det ikke kun omfatter evnen til med våben og trusler at tvinge andre stater til at følge ens ønsker, men det at påvirke andres handlinger og verdensopfattelse, dvs. en magt til at forme andre staters identitet og interesser. Jo mere legitimitet en stat har, desto mere succes har de med at få andre til at samarbejde med dem.
Konstruktivismen: International politik drives af ideer og normer – der bliver til staters opfattelse af ”appropriate behaviour“.
Politik er kampen om retten til at definere meningen.
Hvordan adskiller konstruktivismen sig fra positivismen?
Social ontologi, men accept af traditionel epistemologi.
Ontologi: Verden er socialt konstrueret som resultat af interaktion ml aktører. Verden kan ikke beskrives ved lovmæssigheder.
–> Forskellen på naturvidenskab og samfundsvidenskab er, at individer tilskriver deres handling betydning – det gør atomer ikke. Derfor skal samfundsvidenskab forstå og ikke kun forklare. Mål med forskning bliver derfor en meningsfuld beskrivelse af, hvordan aktører konstruerer deres virkelighed.
Epistemologi: Ikke hypotesetest. Der findes ikke universelle, ahistoriske lovmæssigheder i samfundsvidenskaben ifølge konstruktivismen.
Konstruktivister bruger både store N-studier, genealogi og diskursanalyse.
Hvad består verdensordenen af ifølge konstruktivismen?
Verdensordenen består ikke af antallet af stormagter, som neorealismen antager. Den bestemmes af eksisterende normer og ideer om legitim international orden. Det ikke-interventionistiske Westfalske system er under pres pga. R2P. Nye normer dannes og spredes, fordi stater adopterer normen, da de vil fremstå ”moderne” for at opnå legitimitet (diffusion). Ses også i forbindelse med lande, der ønsker at indtræde i EU. Socialiseringsprocesser bevirker, at stater med tiden kommer til at identificere med de identiteter, interesser og vaner, som de andre medlemmer af gruppen identificerer med. Kan også appliceres på Kina, som for at opnå status i de forskellige multilaterale grupper, ændrer adfærd så den er konsistent med resten af gruppen.
Hvordan beskriver Finnemore & Sikkink normers livscyklus?
1) Normfremvækst: Normentreprenører sætter fokus på eller konstruerer nye problematikker med henblik på at få offentlighedens opmærksomhed, hvilket de gør ved at arbejde sammen i NGO’er. Når internationale normledere er blevet overbevist om problemet og har adopteret den nye nom, når normen sit kritiske stadie eller tipping point.
2) Normstrøm: Her forsøger normlederne at overbevise andre lande om også at implementere normen og udbrede den, så den kan gå som en strøm gennem befolkningen. Lykkes det, internaliseres normen i næste fase.
3) Norminternalisering: Normen er internaliseret, og den overholdes nærmest automatisk af alle aktører, og meget få stiller spørgsmålstegn ved den legitimitet.
Hvordan ligner og adskiller konstruktivismen sig fra kritisk teori?
Trækker ligesom kritisk teori og neo-gramscianerne på betydningen af ideer i politik. Deler konstruktivismen ikke deres kritiske projekt.
Konstruktivisme er ifølge Cox problemløsende teori: Sætter ikke spørgsmåltegn ved den eksisterende orden!
Det “nye” ved konstruktivismen ift. realisme og idealisme er, at den ikke vil forudsige eller finde universelle lovmæssigheder, men forstå.
